Lukning af Gåsebæksvej og Borgmester Fischers Vej
Lukning af Gåsebæksvej og Borgmester Fischers Vej
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 10. april 2003
Nr. 4 BR 132/03. Lukning af Gåsebæksvej og Borgmester Fischers Vej
Indstilling om, at den midlertidige spærring af Borgmester Fischers Vej og Gåsebæksvej fjernes, at Gåsebæksvej trafiksaneres ved fartdæmpende foranstaltninger før, spærringen fjernes, således at beboernes ønsker om forbedret sikkerhed og nedsat hastighed imødekommes, at der til at udarbejde det endelige projekt nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Frederiksberg Kommune, Vej- og Parkafdelingen, Københavns Kommune, Vej & Park samt grundejerrepræsentanter ud til strækningen, samt at Bygge- og Teknikudvalget, Københavns Kommune, etablerer og finansierer fartdæmpning af Gåsebæksvej i 2003 inden for en ramme på 150.000 kr. Udgifterne afholdes af Vej & Parks konto for tryghedsfremmende foranstaltninger på skoleveje funktion 2.11.1., vejvedligeholdelse.
(Bygge- og Teknikudvalget)
(Standsningsret)
Socialistisk Folkeparti stillede forslag om, at sagen blev tilbagevist til Bygge- og Teknikudvalget.
Forslaget blev forkastet med 33 stemmer imod 18.
For stemte F, B og Ø.
Imod stemte A, V, O, C og D.
Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget:
"Spærringen fjernes ikke, før der er lavet en trafikplan for (det centrale) Valby, hvor udbygningerne og den deraf afledte trafik ses i sammenhæng."
Ændringsforslaget blev forkastet med 38 stemmer imod 13.
For stemte F og Ø.
Imod stemte A, V, B, O, C og D.
Indstillingen blev herefter godkendt med 38 stemmer imod 13.
For stemte A, V, B, O, C og D.
Imod stemte F og Ø.