Mødedato: 10.04.2003, kl. 17:30

Revision af kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og personlig pleje

Revision af kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og personlig pleje

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 10. april 2003

Nr. 29 BR 165/03. Revision af kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og personlig pleje

Indstilling om, at revision af "Kvalitetsstandarder for Ældreområdet i Københavns Kommune", Januar 2003, godkendes.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

Sagerne BR 161/03, BR 162/03, BR 164/03, BR 163/03, BR 165/03, BR 166/03, BR 167/03, BR 168/03 og BR 169/03 blev behandlet under ét.

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"Indstillingen ændres til:

At revision af "Kvalitetsstandarder for Ældreområdet i Københavns Kommune" godkendes med følgende ændring:

Grundig rengøring (side 76 i bilaget): Hyppighed: Hvert halve år af 3 timers varighed."

Ændringsforslaget blev forkastet med 21 stemmer imod 20. 9 undlod.

For stemte A og Ø.

Imod stemte V, B, O og C.

F og D undlod.

Indstillingen blev herefter godkendt.

 

Venstre ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"Venstre stemte imod, da Venstre ønsker, at borgeren selv skal vælge hvorvidt denne ønsker grundig rengøring på 6 timer 1 gang årligt eller 2 x 3 timer."

 

Centrum Demokraterne ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra behandlingen i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget:

"Centrum Demokraterne venter med at stemme for indstillingen, indtil der er kommet en nærmere afklaring af, om punktet vedr. grundig rengøring indeholder tekst, som strider mod budgetaftalen."

 

Til top