Kompensation til førtidspensionister

Kompensation til førtidspensionister

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager orienteringen vedrørende kompensation til førtidspensionister til efterretning.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at orienteringen vedrørende kompensation til førtidspensionister tages til efterretning.

Kaj Ove Christiansen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

Førtidspensionister, der efter genoptagelse af førtidspensionssagen efter Højesteretsdommen i december 1999 har fået forhøjet deres førtidspension, kan få efterbetalingen begrænset på grund af en 5 årig forældelsesfrist.

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2002 pålagt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at undersøge mulighederne for at yde kompensation til disse førtidspensionister. Det skyldes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen først med en vis forsinkelse gennemførte den af udvalget trufne beslutning om at orientere dem om muligheden for at få deres sag genoptaget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at der ikke er nogen lovlig mulighed for dette og har derfor forespurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet herom.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en redegørelse af den 12. april 2002 bl. a. tilkendegivet, at det vil være ulovligt efter kommunalfuldmagtsreglerne, at Københavns Kommune på grundlag af de i sagen foreliggende omstændigheder yder en godtgørelse på typisk ca. 18.000 kr. til de af kommunens førtidspensionister, hvis efterbetalingskrav nu må anses for forældede.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 4. september 2002 en orientering om ovenstående, som udvalget tog til efterretning.

Sagen blev herefter behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 19. september 2002. Da der imidlertid over for borgmester Bo Asmus Kjeldgaard var rejst tvivl om, hvorvidt man politisk ønsker, at Københavns Kommune udbetaler en godtgørelse til de omtalte førtidspensionister, og da borgmesteren ikke ønsker, at der skal være nogen juridisk tvivl om Københavns Kommune kan udbetale en godtgørelse, blev sagen efter forslag fra Bo Asmus Kjeldgaard tilbagevist til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til fortsat behandling med henblik på en nærmere undersøgelse af ministeriets svar til forvaltningen.

På baggrund heraf har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i brev af den 4. november 2002 anmodet ministeriet om en fornyet udtalelse om muligheden for udbetaling af en godtgørelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af den 7. februar 2003 efter en fornyet gennemgang af sagen meddelt, at det fortsat er ministeriets opfattelse, at det vil være ulovligt efter kommunalfuldmagtsreglerme, at Københavns Kommune på grundlag af de i sagen foreliggende omstændigheder yder en godtgørelse.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2002 blev det besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal undersøge mulighederne for at yde kompensation til førtidspensionister i forbindelse med genoptagelse af deres førtidspensionssag, jf. nedenstående udsnit fra budgetaftalen 2002:

"H 42 Genoptagelse af pensionssager: Borgerrepræsentationen pålægger forvaltningen at undersøge muligheden for, at de Københavnske førtidspensionister holdes skadesløse i forbindelse med, at genoptagelse af deres pensionssager blev forsinket fordi Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke gennemførte den af udvalget trufne beslutning om at orientere dem om muligheden for at få deres sag genoptaget."

Problemstillingen er affødt af de almindelige forældelsesregler i dansk lovgivning, som bevirker, at en førtidspensionist som efter genoptagelsen får tilkendt en højere førtids-pension får sin efterbetaling begrænset på grund af den 5 årige forældelsesfrist.

Den Sociale Ankestyrelse har i Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 juni 2001 beskæftiget sig med forældelsesproblematikken i forhold til genoptagelsessagerne.

Det er således Ankestyrelsens opfattelse,

• at spørgsmålet om retten til pension er omfattet af den 20 årige forældelsesfrist i Danske Lov
• at de enkelte ydelser derimod er omfattet af 1908 lovens bestemmelser om den 5-årige forældelse.

Konsekvensen af dette er,

• at der er tilfælde, hvor førtidspensionisten ikke har kunnet få genoptages sin førtidspensionssag på grund af den 20 årige forældelsesfrist.
• at nogle førtidspensionister har fået begrænset efterbetalingen på grund af den 5 årige forældelsesfrist

Ankestyrelsen har tilkendegivet, at anmodningen om genbehandling regnes fra det tidspunkt, hvor førtidspensionisten har rettet henvendelse herom.

Efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse er der er således ingen mulighed for at genoptage førtidspenssionssagen med virkning fra marts måned 2000, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget traf beslutning om orientering af førtidspensionisterne.

Der vil kunne forekomme en række forskellige situationer, men det vil for den enkelte førtidspensionist typisk dreje sig om manglende efterbetaling af invaliditetsbeløbet i en periode på ca. 1½ år. Efter modregning af førtidsbeløbet, som erstattes af invaliditetsbeløbet, vil beløbet udgøre ca.18.000 kr. pr. førtidspensionist.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har jf. bilag den 30. oktober 2001 forespurgt Københavns Skattevæsen om de skattemæssige konsekvenser af en eventuel økonomisk kompensation til den enkelte førtidspensionist.

Skattevæsenet har jf. bilag den 27. november 2001 oplyst:

• at den del af kompensationen, der modsvarer skattepligtige bestanddele i førtidspensionen er indkomstskattepligtigt
• at den del af kompensationen, der modsvarer ikke skattepligtige bestanddele i førtidspension en er ikke skattepligtigt
• at såfremt der udbetales et beløb, der rækker ud over førtidspensionistens tab, vil være at anse for kompensation for retsstridige fejl, der sidestilles med tort, der efter praksis er skattefri.

Udbetaling af ydelser forudsætter en lovhjemmel, som efter Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningens opfattelse ikke synes at forekomme.

Såfremt førtidspensionisten skal holdes skadesløs må hjemmel søges inden for rammerne af de almindelige erstatningsretlige regler.

Det forudsætter, at den pågældende har lidt et tab, fordi forvaltningen har overtrådt forskrifter eller i øvrigt har handlet i mod god forvaltningsskik.

Efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse vurderes dette ikke at være tilfældet. Kommunen har efter Kammeradvokatens opfattelse ikke haft hverken lovgivningsmæssig eller anden forskriftsmæssig forpligtelse til at orientere førtidspensionisterne om konsekvenserne af Højesteretsdommen fra 1999.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er derfor af den opfattelse, at der ikke synes, at være lovhjemmel til at holde førtidspensionisterne skadesløse fordi genoptagelsen af førtidspensionssagerne blev 1½ år forsinket.

På baggrund heraf har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen jf. bilag den 19. december 2001 tilskrevet Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på en endelig afklaring af om ydelse af en godtgørelse på typisk ca. 18.000 kr. til de førtidspensionister, der har fået begrænset efterbetalingen på grund af forældelsesreglerne, vil stride imod kommunalfuldmagten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har jf. bilag den 12. april 2002 i en redegørelse bl.a. udtalt:

"Indenrigs- og Sundhedsministeriet er på den baggrund af den opfattelse, at det vil være ulovligt efter kommunalfuldmagtsreglerne, at Københavns Kommune på grundlag af de i sagen foreliggende omstændigheder yder en godtgørelse på typisk ca. 18.000 kr. til de af kommunens førtidspensionister, hvis efterbetalingskrav nu må anses for forældede."

Samtidig finder Ministeriet ikke grundlag for at betvivle Københavns Kommunes vurdering af, at en række af de omhandlede efterbetalingskrav nu er forældede.

Ministeriet tilføjer, at på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger findes ikke grundlag for at antage, at Københavns Kommune handler ud fra en urigtig retsopfattelse, når kommunen lægger til grund, at den ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for de førtidspensionister, som ikke straks via den årlige pensionsmeddelelse blev tilskrevet om mulighederne for genoptagelse.

Der er således ingen mulighed for at yde en kompensation til de førtidspensionister, der har fået forhøjet førtidspensionen efter genoptagelsen, men har fået efterbetalingen begrænset på grund af forældelsesreglerne.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 4. september 2002 en orientering om ovenstående, som udvalget tog til efterretning.

Sagen blev herefter behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 19. september 2002. Da der imidlertid over for borgmester Bo Asmus Kjeldgaard var rejst tvivl om hvorvidt man politisk ønsker, at Københavns Kommune udbetaler en godtgørelse til de omtalte førtidspensionister, og da borgmesteren ikke ønsker, at der skal være nogen juridisk tvivl om Københavns Kommune kan udbetale en godtgørelse, blev sagen efter forslag fra Bo Asmus Kjeldgaard tilbagevist til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til fortsat behandling med henblik på en nærmere undersøgelse af ministeriets svar til forvaltningen.

På baggrund heraf har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i brev af den 4. november 2002 anmodet ministeriet om en fornyet udtalelse om muligheden for udbetaling af en godtgørelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af den 7. februar 2003 efter en fornyet gennemgang af sagen meddelt, at det fortsat er ministeriets opfattelse, at det vil være ulovligt efter kommunalfuldmagtsreglerme, at Københavns Kommune på grundlag af de i sagen foreliggende omstændigheder yder en godtgørelse.

Sagen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

• Brev af den 30. oktober 2001 til Københavns Skattevæsen
• Brev af den 27. november 2001 fra Københavns Skattevæsen
• Brev af den 19. december 2001 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
• Brev af den 12. april 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
• Brev af den 4. november 2002 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
• Brev af den 7. februar 2003 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Grethe Munk

/