Fleksibel hjemmehjælp

Fleksibel hjemmehjælp

Indstilling om at godkende ramme for fleksibel hjemmehjælp i Københavns Kommune.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

(Økonomiudvalgets behandling vedlægges særskilt)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at denne indstilling godkendes som ramme for fleksibel hjemmehjælp i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

" Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."

Punkterne 15-23 (ØU 94/2003, ØU 95/2003, ØU 97/2003, ØU 96/2003, ØU 98/2003, ØU 99/2003, ØU 100/2003, ØU 101/2003 og ØU 102/2003) behandledes under ét.

Anbefalet.

En ændring af lov om social service den 15. december 2000 betød, at der blev skabt en øget fleksibilitet i hjemmeplejen. Den nye fleksible hjemmehjælp betød, at hjemmehjælpsmodtagerne i konkrete tilfælde kunne vælge at få udført en anden praktisk hjælp end den, hjemmehjælpsmodtageren var visiteret til.

Loven er siden hen blevet ændret den 29. maj 2002 og den fleksible hjemmehjælp er nu udvidet til også at omfatte personlig pleje.

Kommunen skal som minimum indføre fleksibel hjemmehjælp inden for det vedtagne serviceniveau for praktiske hjælp og personlige pleje. Derudover kan den enkelte kommune beslutte at udvide fleksibel hjemmehjælp, så valgfriheden også omfatter opgaver uden for det fastsatte serviceniveau.

I denne indstilling anbefaler Sundhedsforvaltningen, at der fremover arbejdes med fleksibel hjemmehjælp såvel indenfor som udenfor det politisk vedtagne serviceniveau i Københavns Kommune.

Det er Sundhedsforvaltningens klare vurdering, at hjælperen allerede i dag i vid udstrækning lever op til intentionerne med fleksibel hjemmehjælp, og at hjælperne derfor fremover uden tvivl kan leve op til denne nye udfordring. Desuden kan det nævnes, at håndteringen af fleksibel hjemmehjælp fremover vil indgå som et element i visitationsuddannelsen. Alt i alt, vurderer Sundhedsforvaltningen, at synliggørelsen af fleksibel hjemmehjælp betyder en klar forbedring af den service, borgere modtager.

Denne indstilling erstatter en sag om fleksibel hjemmehjælp, der var på dagsordenen på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 17. december 2001 (SOU 407/2001).

Den 15. december 2000 vedtog Folketinget en ændring af lov om social service om øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen og udførelsen af den praktiske hjælp i hjemmet. Servicelovens § 75 stk. 3 trådte i kraft 1. april 2001 og betød, at hjemmehjælpsmodtagerne i konkrete tilfælde kan vælge at få udført en anden praktisk hjælp end den, hjemmehjælpsmodtageren er visiteret til, uden at det skal bevilges via en ny visitation (fleksibel hjemmehjælp).

I forbindelse med vedtagelsen af frit valg lovgivningen vedtog Folketinget en ændring af denne lov den 29. maj 2002 (lov om social service § 75 f). Ændringen indebærer, at hjemmehjælpsmodtagerne nu også har fleksibel hjemmehjælp inden for den personlig pleje.

Loven giver mulighed for to former for øget fleksibilitet for hjemmehjælpsmodtagere:

1. Kommunen er med lovændringen ubetinget forpligtet til at tilbyde valgmulighed inden for den praktiske hjælp og personlige pleje, der indgår i det politisk fastsatte serviceniveau for alle modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje.
2. Derudover giver lovændringen hjemmel til, at den enkelte kommune kan beslutte, at valgfriheden skal udvides til også at gælde opgaver, der ligger uden for det fastsatte serviceniveau.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at der fremover arbejdes med fleksibel hjemmehjælp såvel indenfor som udenfor det politisk vedtagne serviceniveau. Serviceniveauet vil forblive uændret. Begrundelserne herfor præsenteres i det følgende.

Lovens hensigter er:

• at fleksibel hjemmehjælp primært skal ses som en mulighed for, at borgerne får større indflydelse på tilrettelæggelsen af den praktiske hjælp og personlige pleje
• at modtagere af praktisk hjælp eller personlig pleje har mulighed for i særlige tilfælde helt eller delvist at vælge anden praktisk hjælp eller personlig pleje end den, der er truffet afgørelse om
• at modtageren af praktisk hjælp og personlig pleje får mulighed for i fællesskab med hjælperen at lave en aftale om en ydelse, der kan honorere nogle af de specielle behov/ønsker, en borger måtte have.

Når bytteretten ifølge lovgivningen er knyttet til "særlige forhold" skyldes det, at modtageren af praktisk hjælp og personlig pleje som hovedregel skal have den hjælp, der er truffet afgørelse om. Afgørelsen tager udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af modtagerens behov for hjælp.

Kommunen har fortsat ansvaret for, at den nødvendige hjælp bliver ydet, og derfor er det hjælperen, der i mødet med borgeren skal vurdere, om det er fagligt forsvarligt at fravælge den visiterede hjælp helt eller delvist. I tilfælde af uenighed er det derfor den hjælp, borgeren er visiteret til, der skal ydes.

"Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Københavns Kommune" beskriver den omsorgsfilosofi og de værdier, som hjælpen til de ældre gives ud fra i dag i Københavns Kommune. Her er der allerede indbygget en fleksibilitet i hjemmehjælpen.

Kvalitetsstandarderne blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 14. oktober 2001 (BR 409/01), og foreligger desuden som indsti lling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 30. januar 2003 med henblik på at få revideret kvalitetsstandarderne. I den reviderede udgave beskrives rammerne for fleksibel hjemmehjælp på side 25-27.

Borgeren skal mødes med tillid, respekt, ligeværdighed og dialog i pleje- og omsorgsarbejdet. Det forventes, at hjælperen udviser ansvarlighed og almindelig hjælpsomhed overfor borgeren og om nødvendigt udfører opgaver, der ikke fremgår af kvalitetsstandarderne.

Lov om fleksibel hjemmehjælp fastsætter ingen rammer for opgavernes art, men Socialministeriet har tilkendegivet, at opgaverne skal kunne udføres af hjælperen. Der kan kun tildeles ydelser i det omfang, at de overholder arbejdsmiljølovgivningen. Som eksempler nævnes mulighed for ledsagede gåture og omsorgssamtaler.

I lyset af ovenstående vil det være vanskeligt at formulere en udtømmende liste, der beskriver de ydelser, der er indeholdt i fleksibel hjemmehjælp ud over det allerede vedtagne serviceniveau. En sådan liste vil indsnævre den allerede eksisterende fleksibilitet og dermed virke mod lovens intentioner. I kvalitetsstandarden for fleksibel hjemmehjælp findes dog eksempler på bytteydelser ( jf. tidl. henvisning til side 25-27).

Fleksibel hjemmehjælp - udover det politisk vedtagne serviceniveau – kan beskrives som et tilbud, der giver mulighed for at understøtte borgernes livskvalitet med fokus på forebyggelse og aktivering.

Ved bytning af ydelser foretages en registrering og dokumentation således, at det fremgår hvilken ydelse borgeren melder fra og hvilken de vælger til. Derved har Sundhedsforvaltningen ved eventuelle klagesager dokumentation for det fravalgte og udførte.

Udmøntningen af fleksibel hjemmehjælp vil finde sted i en dialog mellem borgeren og hjælperen. Hjælperen skal i hvert enkelt tilfælde bruge sin faglighed til dels at vurdere, om det er forsvarligt at bytte en ydelse, dels at vurdere om ydelsen ligger indenfor de gældende arbejdsmiljøregler.

Sundhedsforvaltningen forventer, at hjælperen kan udvise almindelig hjælpsomhed indenfor den visiterede tidsramme, og at det ikke medfører en uforsvarlig tilsidesættelse af den visiterede hjælp.

Afvigelser mellem den visiterede tidsramme og det faktiske anvendte tidsforbrug hos den enkelte borger opgøres i dag løbende, hvilket øger mulighederne for fleksibilitet for udførelsen af opgaverne i dialog med borgeren.

Det er Sundhedsforvaltningens klare vurdering, at hjælperen allerede i dag i vid udstrækning lever op til intentionerne med fleksibel hjemmehjælp, og at hjælperne derfor fremover uden tvivl kan leve op til denne nye udfordring. Desuden kan det nævnes, at håndteringen af fleksibel hjemmehjælp fremover vil indgå som et element i visitationsuddannelsen. Alt i alt, vurderer Sundhedsforvaltningen, at synliggørelsen af fleksibel hjemmehjælp betyder en klar forbedring af den service, borgere modtager.

-

Afholdes inden for det eksisterende budget og serviceniveau.

Ældrerådene vil blive hørt med frist 5. marts 2003. Høringssvarene vil indgå i den endelige behandling i Borgerrepræsentationen af kvalitetsstandarder, leverandør- og priskrav fra såvel Sundhedsforvaltningen som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Lau Svendsen Tune

/Lars Bo Bülow