Pris- og kvalitetskrav vedrørende frit valg i hjemmeplejen

Pris- og kvalitetskrav vedrørende frit valg i hjemmeplejen

Indstilling om, at der foretages en opdeling af frit valgsordningen for praktisk hjælp i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter, at der foretages en opdeling af frit valgsordningen for personlig bistand i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter, at indkøbsordningen går fra at være opdelt i bydele til at være opdelt i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter, samt at hjemmesygeplejeydelserne ikke omfattes af frit valg.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det godkendes,

at der foretages en opdeling af frit valgsordningen for praktisk hjælp i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter

at der foretages en opdeling af frit valgsordningen for personlig bistand i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter

at Indkøbsordningen går fra at være opdelt i bydele til at være opdelt i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter

at hjemmesygeplejeydelserne ikke omfattes af frit valg

Jan Rix Rasmussen deltog under punktets behandling.

Indstillingens 3 første at'er blev tiltrådt.

Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag: "Hjemmesygeplejeydelserne skal omfattes af frit valg"

Udvalget ønskede afstemning om ændringsforslaget, der faldt med følgende stemmeafgivelse:

Majbritt Mamsen (C) ønskede afstemning om indstillingens 4. at, der blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse:

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ønskede følgende protokolleret: "Hjemmesygeplejeydelserne skal omfattes af frit valg. Der kan ikke sagligt argumenteres for, at en kommunal leverandør af hjemmesygeplejen er bedre end en privat leverandør"

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."

Se vedlagte notat.

Punkterne 15-23 (ØU 94/2003, ØU 95/2003, ØU 97/2003, ØU 96/2003, ØU 98/2003, ØU 99/2003, ØU 100/2003, ØU 101/2003 og ØU 102/2003) behandledes under ét.

Anbefalet.

V, C og O ønskede at videreføre deres protokolbemærkning fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 19. marts 2003.

Frit valgs modellen blev første gang behandlet på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 18. september 2002 (jf. FAU 408/2002), hvor udvalget tiltrådte en godkendelsesmodel. Det vil sige, de private leverandører, der lever op til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens pris- og kvalitetskrav indenfor ydelseskategorierne praktisk hjælp og personlig bistand, vil blive godkendt.

Hensigten var, at lovgivningen skulle træde i kraft pr. 1. januar 2003 på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med behandlingen af "Pris- og kvalitetskrav vedrørende frit valg i hjemmeplejen " (FAU 555/2002) vedtaget de fremlagte pris- og kvalitetsmæssige krav. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget valgte at opdele Indkøbsordningen i bydele, hvilket skyldes et politisk ønske om at imødekomme borgernes ønsker om en tæt kontakt til de lokale handlende.

Samtidig blev det besluttet, at de private leverandører skal levere enten personlig bistand i hele kommunen og / eller praktisk hjælp i hele kommunen.

På Økonomiudvalgets møde tirsdag den 28. januar 2003, blev der umiddelbart rejst tvivl om punktet "Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp" i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens hjemmepleje herunder pris- og kvalitetskrav. Det skete på baggrund af Socialministeriets svar på en generel henvendelse fra Sundhedsforvaltningen til Socialministeriet. Spørgsmålet gik på om kommunen kan kræve om de private leverandører skal levere til hele kommunen eller udvalgte geografiske områder.

I forlængelse af sidstnævnte blev sagen taget af Borgerrepræsentationens dagsorden og Socialministeriet blevet kontaktet vedrørende afklaring på en række spørgsmål. Referat af møde i Socialministeriet er vedlagt som bilag.

Da den private og den kommunale leverandør jf.Socialministeriet skal have samme vilkår, betyder det, at Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal foretage en opdeling af hjemmeplejen i bydele / distrikter svarende til den kommunale leverandørs organisatoriske opdeling. Der kan ikke stilles krav om at praktisk hjælp og personlig bistand skal kunne leveres i hele kommunen, når den kommunale leverandør leverer i distrikter.

Efterfølgende har der været afholdt møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om mulighederne for, at en kommune kan have to hjemmesygeplejeordninger. Dette var foranlediget, af at Sundhedsforvaltningen også foreslår frit valg i hjemmeplejen. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere besluttet, at der ikke skal indføres frit valg i hjemmeplejen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte på mødet, at der i loven intet var til hinder for at der kunne være to forskellige ordninger i samme kommune. I Københavns Kommune kan denne opdeling sagligt begrundes i, at de to målgrupper som de to forvaltninger er væsentligt forskellige. Referat af mødet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vedlagt som bilag.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efterfølgende indarbejdet ovenstående tilbagemeldinger i denne indstilling.

Før endelig behandling i Borgerrepræsentationen har der været nogle høringssvar fra Det Sociale Brugerråd, Ældrerådenes Fællesudvalg, Centerrådene på Handicapcenter Syd og Valdemarsgade. Disse høringssvar er vedlagt som bilag.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget (jf. FAU 408/2002), at godkendelse og indgåelse af aftaler med leverandører sker efter §75c i Lov om Social Service.

• Efter §75c skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav til leverandører af personlig og praktisk hjælp. De kommunale myndigheder er forpligtiget til at indgå kontrakt med alle de leverandører som lever op til kravene for levering af personlig og praktisk hjælp.

• Jf. kvalitetsstandarderne (FAU 275/2002), skal leverandørerne indgå i brugerundersøgelsen og i øvrigt leve op til kravene i kvalitetsstandarderne

Socialministeriet meddelte, at Københavns Kommune lovligt vil kunne udmønte frit valg af leverandør til personlig og praktisk hjælp forskelligt for henholdsvis den gruppe af borgere, som er omfattet af Sundheds - og Omsorgsudvalgets målgruppe, og for den gruppe af borgere, som er omfattet af Familie – og Arbejdsmarkedsudvalgets målgruppe. Socialministeriet henviste i den forbindelse tillige til de forskellige krav, der vil skulle stilles til leverandørerne inden for de to målgrupper, og hvor gruppen af psykisk syge i Københavns Kommune er forholdsmæssigt meget stor i forhold til i andre kommuner. Det er således efter Socialministeriets vurdering af de særlige forhold i Københavns Kommune, at kravet om en ens frit valgsordning for hele kommunen vil kunne fraviges.

Da den private og den kommunale leverandør jf.Socialministeriet skal have samme vilkår, betyder det, at Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal foretage en opdeling af hjemmeplejen i bydele / distrikter svarende til den kommunale leverandørs organisatoriske opdeling. Der kan ikke stilles krav om at praktisk hjælp og personlig bistand skal kunne leveres for hele kommunen. Således anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en opdeling i 15 voksenteam-distrikter og 4 handicapcenterdistrikter - i alt 19 distrikter.

Det betyder, at en privat leverandør skal godkendes i henholdsvis voksenteamets distrikt og / eller i handicapcentrenes 3 - 4 distrikter. Dette gør at:

• kravene skal tage højde for en opsplitning på voksenteamets og handicapcentrets målgrupper, hvilket er gjort via den organisatoriske opdeling og kvalitetsstandarderne
• der skal beregnes en ny ATA-tid (Ansigt til ansigt tid) for de 15 voksenteam og de 4 handicapcentre, hvor vejtiden vil variere en del fra område til område. Den nuværende beregning bygger på en gennemsnitlig vejtid.
• som følge af forskelle i ATA-tid (Ansigt til ansi gt tid) bliver konsekvensen at der beregnes nye timepriser pr. voksenteam og pr. handicapcenter.

Leverandøren skal kunne levere samtlige ydelser beskrevet i ordningen for de 19 distrikter. Dette gælder for alle de borgere, hvor det er Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen, der udfører hjemmeplejen.

Borgere, som er visiteret til en ydelse kan vælge en anden leverandør. Således sættes tidsfristen til 1 måned målt fra udgangen af den måned, hvor brugeren har fremsat ønske om en anden leverandør. Det er den tid som sagsbehandlingen og revisitationen vil tage inklusiv en varslingsperiode for nuværende og kommende leverandør.

Visiterede ydelser skal som hovedregel leveres inden for en frist af maximalt 2 uger, dog skal visiterede indkøb kunne leveres fra dag til dag.

Leverandøren skal desuden have beredskab til at yde eventuelt akut hjælp.

Nødkald udgår som krav, da kontakten til Basen skønnes at blive besværliggjort, og der skal være døgnbemanding på nødkald.

Ydelserne leveres på hverdage i tidsrummet kl. 8 – 18, hvor tidsforløbet er opdelt i intervaller på 30 minutter.

Ved tidsmæssige ændringer over 1 time fra aftalt tid gives besked herom samme morgen og hvornår hjælpen så kan ydes. Det henstilles til, at ydelserne leveres indenfor et rimeligt tidsrum således, at der undgås situationer hvor brugeren om morgenen får at vide, at der sker en forskydning i besøget på 4 - 5 timer fra det oprindelig planlagte.

Ved aflysning/afkortning tilbydes brugeren erstatningsbesøg indenfor 5 hverdage.

Det bør understreges, at brugeren kan risikere at fortabe retten til besøg såfremt brugeren siger nej til at få besøget senest 5 hverdage senere. Der er tale om en administrativ fastsat grænse, da næste rengøringsbesøg finder sted med 14 dages mellerum jf. kvalitets-standarderne. Der kunne kontraktmæssigt sættes en grænse på at der max. må aflyses 1 besøg i træk.

I tilfælde af sygefravær skal leverandøren kunne tilkalde vikarer, der sikrer at hjælpen leveres.

Ved forgæves besøg afregnes med 50 pct. af den aftalte timepris.

75pct. af medarbejderne er uddannede social- og sundhedshjælpere eller hjemmehjælpere.

Ufaglærte skal have modtaget konkret oplæring før de arbejder på egen hånd.

Kravet til leverandøren er, at max. 25 pct. af det udførende personale er ufaglært.

Det Sociale brugerråd mener, at andelen af ufaglærte er sat for højt, hvorfor et niveau på 15 - 20 % ønskes. Dette kan ikke lade sig gøre, da nogle voksenteam ikke kan leve op til kravet.

Alle medarbejdere skal kunne gøre sig forståelig på dansk.

Brugeren og medarbejderen tilrettelægger i fællesskab hvilke opgaver der skal udføres indenfor den givne tidsramme. Brugeren har ret til at vælge en anden ydelse end den visiterede såfremt bestilleren finder det fagligt forsvarligt af hensyn til brugerens trivsel.

Leverandøren skal tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse med de kvalitetstemaer og kvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kvalitetsstandarder.

Der foretages afregning en gang pr. måned for dokumenterede udførte ydelser.

Afrapporteringskravet er, at den private leverandør fremsender en regning, hvor det fremgår hvilke borgere som har modtaget ydelsen i løbet af en måned, samt tidsforbruget på den enkelte borger. Regningen skal fremsendes med særskilt dokumentation til hver enkelt visitationsenhed.

Leverandøren skal dokumentere leverede ydelser og væsentlige afvigelser fra det visiterede hos hver enkelt borger.

Leverandøren har pligt til at anvende kommunens kommunikationsbog i hjemmene.

Leverandøren bliver kontraktligt forpligtiget til at meddele væsentlige sociale- og sundhedsmæssige ændringer hos brugeren til visitator. Som eksempel kan nævnes at brugeren opfører sig anderledes end ved tidligere besøg eller har synlige skavanker f.eks. går dårligere end ved tidligere besøg eller virker sygdomsramt (influenza, dyb hoste osv..)

I det omfang kommunen videregiver personnumre og øvrige oplysninger om brugere, skal data som minimum overholde de krav, der følger af lovgivningen - f.eks. tavshedspligten jf. retssikkerhedsloven 43, stk. 2 og 3. Og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område jf. 43 og forvaltningsloven 27 (lovtekst bør medfølge i kontrakten)

Brugeren eller dennes værge skal være indforstået med at personlige oplysninger videregives til private leverandører - sker via brugerens eller værges underskrift.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår kontrakt med de leverandører, som lever op til de opstillede krav. Det skal bemærkes, at en evt. kontraktindgåelse skal forelægges Familie- og Arbejdsmarkeds udvalget til endelig godkendelse.

Brugeren skal i første omgang klage til leverandøren (udføreren) af personlig og praktisk hjælp. Såfremt der ikke kan opnås enighed skal klagen gå videre til den / de personer (visitator / bestiller) som har bestilt den pågældende ydelse.

Endelig er der mulighed for at brugeren kan klage til Klagerådet.

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i sidste ende er ansvarlig for at hjælpen gives, derfor stilles der krav om en bankgaranti fra den private leverandør. Denne garanti afhænger af størrelsen på distriktet, hvor den private leverandør ønkser, at levere ydelser til. Beløbet vil således afhænge af hvad det koster for leverandøren at have et beredskab til dækning af det antal timer og timepris, der bruges i kontraktgrundlaget.

Krav om at leverandøren ikke har gæld til det offentlige jf. Lov nr. 336 af 13. Maj 1997 om begrænsning af skyldernes mulighed for at deltage i offentlige udbudsforretninger.

Brug af underleverandører er tilladt - forudsat at det forsat er hovedleverandøren, som er juridisk og økonomisk ansvarlig for udførelsen af ydelserne.

1. Indkøb ved hjælper

Opgaven omfatter typisk:

Personligt indkøb af dagligvarer i nærmeste butikker, dog max. 2 butikker og maximalt 11 kg. varer.

Herudover kan der i særlige tilfælde tildeles:

• Afhentning på apotek
• Besøg i bank og på posthus.
• Indkøb af tøj og diverse.

Indkøb udføres én gang pr. uge med mindre særlige forhold gør sig gældende

1. Rengøring

• Støvsugning
• Gulvvask
• Støvaftørring
• Rengøring af bad
• Rengøring af køkken
• Skraldespand tømmes
• Skift af sengetøj

• Rengøring af indvendig /udvendig trappe
• Rengøring af køleskab og fryser
• Støvsugning og afvaskning af møbler
• Ekstra rengøring – alle som er visiteret til rengøring kan en gang årligt erstatte den normale rengøring med en 4 timers rengøring, der adskiller sig fra den "normale" rengøring ved at være mere omfattende.

Normalt én gang hver 14. dag med mindre særlige forhold gør sig gældende

1. Tøjvask

Opgaven omfatter typisk:

• Vask i ejendom (individuelt eller fælles)
• Møntvask
• Maskinvask i hjemmet
• Opgaver i hjemmet i forbindelse med vaskeordning
• Transport i forbindelse med tøjvask

1 gang hver 14. dag med mindre særlige forhold gør sig gældende

Leverandøren skal kunne levere samtlige ydelser beskrevet i ordningen for de 19 distrikter.

Visiterede ydelser skal som hovedregel leveres fra dag til dag. Ved akut ændring i en brugers behov skal leverandøren stille den nødvendige hjælp til rådighed.

Leverandøren skal desuden have beredskab til at assistere ved nødkald og til at yde eventuelt akut hjælp.

Ydelserne leveres 24 timer i døgnet, alle dage, indenfor et interval af 30 minutter.

Ved tidsmæssige ændringer over 1 time fra aftalt tid gives besked herom samme morgen.

Hjælp til personlig pleje må ikke aflyses.

I tilfælde af sygefravær skal leverandøren kunne tilkalde vikarer der sikrer at hjælpen leveres.

Ved forgæves gang afregnes med 50 pct. af den aftalte timepris.

85pct. af medarbejderne er uddannede social- og sundhedshjælpere eller hjemmehjælpere.

Ufaglærte skal have modtaget konkret oplæring før de arbejder på egen hånd.

Der stilles krav om at 15 pct. af leverandørernes personale kan være ufaglært

Alle medarbejdere skal kunne gøre sig forståelig på dansk.

Leverandøren skal tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse med de kvalitetstemaer og kvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kvalitetsstandarder.

Brugeren og medarbejderen tilrettelægger i fællesskab hvilke opgaver, der skal udføres indenfor den givne tidsramme. Brugeren har ret til at vælge en anden ydelse end den visiterede såfremt det findes fagligt forsvarligt af hensyn til brugerens trivsel.

Der foretages afregning en gang pr. måned for dokumenterede udførte ydelser

Afrapporteringskravet er, at den private leverandør fremsender en regning, hvor det fremgår hvilke borgere som har modtaget ydelsen i løbet af en måned, samt tidsforbruget på den enkelte borger. Regningen skal fremsendes med særskilt dokumentation til hver enkelt hjemmeplejeenhed.

Leverandøren skal dokumentere leverede ydelser og væsentlige afvigelser fra det visiterede hos hver enkelt borger.

Leverandøren har pligt til at anvende kommunens kommunikationsbog i hjemmene.

Leverandøren har desuden pligt til at meddele væsentlige sociale- og sundhedsmæssige ændringer hos brugeren til visitator

I det omfang kommunen videregiver personnumre og øvrige oplysninger om brugere, skal data som minimum overholde de krav, der følger af lovgivningen - f.eks. tavshedspligten jf. retssikkerhedsloven 43, stk. 2 og 3. Og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område jf. 43 og forvaltningsloven 27 (lovtekst bør medfølge i kontrakten)

Brugeren eller dennes værge skal være indforstået med at personlige oplysninger videregives til private leverandører - sker via brugerens eller værges underskrift.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår kontrakt med de leverandører, som lever op til de opstillede krav. Det skal bemærkes, at en evt. kontraktindgåelse skal forelægges Familie- og Arbejdsmarkeds udvalget til endelig godkendelse.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder for øjeblikket på en forretningsgang, der skal fastlægge proceduren vedrørende klager.

Brugeren skal i første omgang klage til leverandøren (udføreren) af personlig og praktisk hjælp. Såfremt der ikke kan opnås enighed skal klagen gå videre til den / de personer (visitator / bestiller) som har bestilt den pågældende ydelse.

Endelig er der mulighed for at brugeren kan klage til Klagerådet.

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i sidste ende er ansvarlig for at hjælpen gives, derfor stilles der krav om en bankgaranti fra den private leverandør. Denne garanti afhænger af størrelsen på distriktet, hvor den private leverandør ønkser, at levere ydelser til. Beløbet vil således afhænge af hvad det koster for leverandøren at have et beredskab til dækning af det antal timer og timepris, der bruges i kontraktgrundlaget.

Krav om at leverandøren ikke har gæld til det offentlige jf. Lov nr. 336 af 13. Maj 1997 om begrænsning af skyldernes mulighed for at deltage i offentlige udbudsforretninger.

Brug af underleverandører er tilladt - forudsat at det forsat er hovedleverandøren som er juridisk og økonomisk ansvarlig for udførelsen af ydelserne.

1. Personlig pleje

Opgaven omfatter typisk:

• Bad, evt. øvre toilette
• Hårvask
• Mundpleje
• Barbering
• Håndpleje
• Fodbad
• Toiletbesøg, evt. nedre toilette
• Afklædning/påklædning
• Hjælp til kropsbårne hjælpemidler
• Forflytning i hjemmet, eventuelt brug af lift
• Vending og lejring
• Sengeredning

efter konkret individuel vurdering.

1. Psykisk pleje og omsorg

Opgaven omfatter typisk:

• Tryghedsopkald
• Psykisk hjælp og støtte
• Socialt relaterede opgaver
• Skabe/opretholde struktur i dagligdagen
• Kontakt til samarbejdspartnere
• Observationsbesøg
• Situationsbestemt støtte til ledsagelse og flytning

Efter konkret individuel vurdering.

• Instruktion og undervisning
• Træning af daglige færdigheder og situationer – omfatter både fysisk og mental træning i relation til personlig pleje eller praktisk bistand og eventuel erhvervsmæssig tilknytning.

Efter konkret individuel vurdering – tidsbegrænset og kun ved skriftlig plan.

• Tilberedning af morgenmad og kold mad
• Opvarmning af tilberedt mad
• Hjælp til spisning og drikning
• Tilmelding til madservice
• Ernæringsvejledning

Efter konkret individuel vurdering.

Der etableres en Indkøbsordning, der følger den organisatoriske opdeling dvs. 15 voksenteam og 4 handicapcentre.

• Kontakt med bruger vedrørende bestilling.
• Levering af op til 20 kg. dagligvarer.
• Tømning af fragtkasse med varer
• Placering af køle- og frysevarer i køle/fryseskab
• Pantemballage afregnes og tages med retur.
• Afregning med brugeren

• Visiterede ydelser skal som hovedregel leveres inden for en frist af maximalt 1 uge.
• Bestilte varer leveres indenfor 2 hverdage.

• Ydelserne leveres på hverdage i tidsrummet kl. 8 – 18 indenfor en tidsperiode opdelt på intervaller af 1 time.
• Ved tidsmæssige ændringer over 1 time fra aftalt tid gives besked herom samme morgen.
• I tilfælde af sygefravær skal leverandøren kunne tilkalde vikarer der sikrer at hjælpen leveres.
• Ved forgæves gang afregnes med 50 pct. af den aftalte timepris.

• Varerne pakkes i genbrugskasser, som chaufføren tager med retur.
• Køle- og frostvarer pakkes med køleelementer således, at den korrekte temperatur opretholdes.

Såfremt der konstateres fejl i levering i form af manglende levering, beskadigelse eller ukurante varer, yder leverandøren erstatning i form af nye varer eller tilbagebetaling

1 gang ugentlig.

Sundhedsforvaltningen har valgt at frit valg skal omfatte hjemmesygeplejen, i modsætning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ønske om ikke at indføre frit valg for hjemmesygepleje. Socialministeriet har tilkendegivet, at der efter Socialministeriets opfattelse skal være en ensartethed i kommunen vedrørende beslutning om frit valg på hjemmesygeplejeområdet, medmindre der er en saglig begrundelse for noget andet. Socialministeriet gjorde opmærksom på, at hjemmesygeplejen hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets område, hvorfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen henvendte sig med en forespørgsel om Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kunne lave hver sin hjemmesygeplejeordning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte, at lovgivningen om hjemmesygepleje ikke er til hinder for at der bliver lavet en differentieret ordning på de to forvaltningsområder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet pointerede at det er op til kommunen og i de n forbindelse kommunalbestyrelsens vurdering af, om der er en saglig begrundelse for at behandle Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens brugere af hjemmesygepleje anderledes end Sundhedsforvaltningens brugere. Denne vurdering skal ske for at sikre at lighedsgrundsætningen i dansk lovgivning også er opfyldt her.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgruppe er:

• hjemløse, hvor der pt. er en forsøgsordning finansieret af Socialministeriets satspuljemidler til de udsatte grupper. Der er i forlængelse heraf oprettet sygesenge på 3 herberger, hvor de hjemløse kan blive tilset af en sygeplejerske.
• misbrugere, gadebørn og prostituerede (hvor der foretages opsøgende arbejde - finansieret af Socialministeriets satspuljemidler til de udsatte grupper)

• psykisk syge, og handicappede borgere under 67 år.
• borgere med andre svære sociale problemstillinger. En målgruppe med meget varierende behov over tid afhængig af fysisk og psykisk tilstand. Desuden er der tale om en gruppe brugere, der har behov for en tæt personlig kontakt med så få personer som muligt.

Det er hensynet til målgruppen, som er baggrunden for ønsket om at hjemmesygeplejen ikke omfattes af frit valg.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er bygget op således, at de pågældende målgrupper indgår som en integreret del i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens øvrige tilbud og teams.

Forvaltningen finder, at det er sagligt begrundet, at der findes én hjemmesygeplejeordning for Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og en anden for Sundhedsforvaltningens borgere.

Jævnfør lovgivningen skal de private leverandører betales den samme timepris, som den kommunale hjemmepleje kan udføre ydelserne til. Beregningsgrundlaget er beskrevet i Socialministeriets "Vejledning vedrørende prissætning af praktisk og personlig hjælp".

Da hjemmesygeplejen ikke ønskes i frit valg så beregnes der ikke en timepris for dette område.

Priserne er udregnet som en samlet gennemsnitlig pris på baggrund af budget 2002 og regnskabstal for 2001 (fremskrevet til 2003 niveau). Priserne er udtryk for hvor meget det koster, at levere en times hjemme-hjælp. ;

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Ingen konsekvenser.

Handicapcentrenes centerråd, Det Sociale brugerråd og ældrerådene er blevet hørt.

Desuden har ovenstående været behandlet i Socialministeriet, samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

• Ældrerådenes Fællesudvalg påregner at afgive en fællesudtalelse når materiale fra Sundhedsforvaltningen foreligger (sammen med Indre Nørrebro Ældreråd). Der er indsigelse mod den korte høringsfrist fra Ældrerådenes Fællesudvalg
• Ældrerådet i Vanløse / Grøndal har ingen bemærkninger
• Det Sociale Brugerråd ønsker punktet vedrørende aflysning og erstatningsbesøg uddybet
• Centerrådet for Handicapcenter Irlandsvej og Handicapcenter Valdemarsgade udtrykker samme bekymring som det Sociale Brugerråd med hensyn til aflysninger og uddannelsesgraden.

• Referat fra møde med Socialministeriet

• Referat fra møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet – Eftersendes.

• Høringssvar fra Ældrerådenes Fællesudvalg For København
• Høringssvar fra Indre Nørrebro Ældreråd
• Høringssvar fra Ældrerådet i Vanløse / Grøndal
• Høringssvar fra Det Sociale Brugerråd i Københavns Kommune
• Høringssvar fra Centerrådet Handicapcenter Valdemarsgade
• Høringssvar fra Centerrådet Handicapcenter Irlandsvej

/