Koncept for tilsyn
Koncept for tilsyn
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 10. februar 2005
BR 91/05
Koncept for tilsyn
Koncept for tilsyn
Indstilling om at godkende
at tilsyn med plejehjem, visiterede dagtilbud og kommunale og private
leverandører af personlig og praktisk hjælp fremover gennemføres i henhold til
den beskrevne metode, at drøfte hvorvidt tilsynsopgaven skal udføres, som hidtil af
den kommunale tilsynsenhed, eller helt eller delvist af private tilsynsfirmaer,
samt at
Borgerrepræsentationen bemyndiger Sundheds- og Omsorgsudvalget til fremover at
træffe beslutninger vedrørende tilsynsmetoder og organisering.
Det forudsættes, at udgifterne relateret til udførelsen af tilsynsopgaven – hvad enten opgaven varetages af den kommunale tilsynsmyndighed eller helt eller delvist af private tilsynsfirmaer – afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen
indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at godkende at tilsyn med plejehjem, visiterede dagtilbud og kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp fremover gennemføres i henhold til den beskrevne metode
at drøfte hvorvidt tilsynsopgaven
skal udføres, som hidtil af den kommunale tilsynsenhed, eller helt eller
delvist af private tilsynsfirmaer
at Borgerrepræsentationen
bemyndiger Sundheds- og Omsorgsudvalget til fremover at træffe beslutninger
vedrørende tilsynsmetoder og organisering
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og
Omsorgsudvalget godkender, at temaet i de anmeldte tilsyn på plejehjem i år
2005 er "implementering af BUM på plejehjem, herunder plejehjemmets
arbejde med opsætning af mål for pleje og omsorg".
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. januar 2005
Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø stillede forslag om at 2. at-punkt formuleres således: "At Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at tilsynsopgaven udføres delvist af private tilsynsfirmaer".
Der var afstemning om forslaget:
|
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
Inger Marie Bruun-Vierø (B) |
X |
|
|
Tanwir Ahmad
(B) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Heinrich Metz
(F) |
|
X |
|
|
|
|
|
Johannes
Nymark (A) |
|
|
|
Taner
Yilmaz (A) |
|
X |
|
|
|
|
|
A. Ben Haddou (D) |
X |
|
|
Lise
Helweg (V) |
|
|
|
Carl Chr. Ebbesen (O) |
|
|
|
Forslaget bortfaldt hermed.
Indstillingen blev herefter godkendt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet det forudsættes, at udgifterne relateret til udførelsen af tilsynsopgaven – hvad enten opgaven varetages af den kommunale tilsynsmyndighed eller helt eller delvist af private tilsynsfirmaer – afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2005
B stillede ændringsforslag om,
"at tilsynsopgaverne udføres delvist af private tilsynsfirmaer."
For stemte 5 medlemmer: B, D, O og V
Imod stemte 5 medlemmer: A, F og Ø
Ændringsforslaget bortfaldt dermed på grund af stemmelighed.
Indstillingen blev herefter anbefalet uden afstemning.
RESUME
Tilsynsopgaven er begrundet i Servicelovens § 75 h.
Sundhedsforvaltningens
erfaringer med tilsyn i 2004 danner udgangspunkt for koncept for tilsyn og for
organisatorisk placering fremover.
På det uanmeldte
tilsyn bliver pleje/omsorgen for beboerne kontrolleret. Om beboerne får den hjælp, de har krav på, om
hjælpen ydes efter behov, og om beboerne inddrages i de daglige opgaver.
Oplevelsen af indflytning, madens kvalitet, rengøring, arrangementer og daglig
træning og aktivitet berøres. Derudover kontrolleres den plejefaglige
dokumentation i form af stamdata,
plejeplaner og medicinhåndtering og medicindokumentation. Plejepersonalets
kendskab og informationsniveau om den enkelte beboer undersøges.
Ved uanmeldte tilsyn
er den metodiske tilgang studie/observation af dokumentationsmateriale
(pleje-handleplaner og medicin). Åben samtale med et udvalgt antal beboere og
deres kontaktpersoner.
På plejehjemsområdet
fjernes fokusområdet Fysiske rammer, idet der er vedtaget en ældreboligplan,
hvor boligsekretariatet varetager opgaverne på dette område. De øvrige
fokusområder, herunder medicinområdet, videreføres uændret.
På det anmeldte tilsyn tages der udgangspunkt i et spørgeskema, som plejehjemmet har udfyldt inden tilsynet. På tilsynet er der taget afsæt i særlige problemfelter, som er identificeret ud fra besvarelsen af spørgeskemaet. Tilsynet har gruppeinterview med repræsentanter for brugere og pårørende og et gruppeinterview med medarbejderrepræsentanter. Der har været særlig fokus på organisation og ledelse, medarbejdertrivsel og beboer-/pårørenderåds generelle opfattelse af plejehjemmet.Derudover sættes fokus på de handlingsplaner som plejehjemmene har udarbejdet efter tidligere tilsyn.
Tilsynene på
hjemmeplejeområdet, dagtilbudsområdet og tilsynet med private firmaer udføres
ud fra samme metodiske tilgang som på plejehjemmene. Disse tilsyn har generelt
fungeret godt, hvorfor der ikke foreslås større ændringer i tilsynskoncepterne.
Tilsynsrapporter sendes fortsat i høring i bruger-/pårørenderåd, på institutionen, og i det lokale ældreråd, og offentliggøres på Københavns Kommunes hjemmeside.
I 2004 er alle
tilsyn blevet udført af Tilsynsenheden. På de uanmeldte tilsyn er det foregået
i et samarbejde med visitatorer fra de lokale pensions- og omsorgskontorer.
Formålet med at alle tilsyn udføres af Tilsynsenheden er primært at sikre en ensartet vurdering af serviceniveauet i hele byen. Formålet med visitatorernes deltagelse var dels at inddrage den lokale viden om institutionerne og dels at udbrede viden lokalt om tilsynene. Erfaringerne har dog vist, at målsætningerne kun i mindre omfang er blevet opfyldt og at ressource anvendelsen ikke har stået mål med resultaterne, hvorfor de lokale visitatorer ikke deltager i tilsynene i 2005.
Sundhedsforvaltningen indstiller, at tilsyn med plejehjem, visiterede dagtilbud og kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp fremover gennemføres i henhold til den i sagsfremstillingen beskrevne metode.
Erfaringerne med
dannelsen af den kommunale tilsynsenhed har været gode. Dels har det bidraget
til udvikling af tilsynene og dels har det bidraget til at bevare fokus på
tilsynsopgaven i Sundhedsforvaltningen. Serviceloven åbner dog mulighed for at
tilsynsopgaven, eller dele heraf, kan overlades til private firmaer. Der er
ikke hjemmel til at overføre myndighedsudøvelse til private. Et privat firma
kan derfor konkludere i tilsynsrapporten, om opgaverne løses i overensstemmelse
med såvel de politisk vedtagne kvalitetsstandarder som med de konkrete
individuelle afgørelser om hjælp, men kan ikke tage stilling til, hvorvidt
indsatsen er god nok. Det er alene kommunalbestyrelsen, der kan tage stilling
til, hvorvidt indsatsen er god nok, og hvilken opfølgning der i givet fald skal
være på tilsynet.
Sundhedsforvaltningen indstiller derfor at det drøftes, hvorvidt tilsynsopgaven skal udføres, som hidtil af den kommunale tilsynsenhed, eller helt eller delvist af private tilsynsfirmaer.
Tilsynsopgaven er i 2004 blevet stabiliseret og det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen bemyndiger Sundheds - og Omsorgsudvalget til fremover at træffe afgørelser for så vidt angår tilsynsmetoder og -form samt tilsynenes organisering.
Tilsynets årsrapport
forelægges fortsat Borgerrepræsentationen i april måned.
I 2005 sker der
udrulning af BUM på plejehjem, hvorfor Sundhedsforvaltningen indstiller, at
gøre dette til et tema i de anmeldte tilsyn på plejehjem. Temaet vil blive
behandlet i lighed med "Måltidet", som har været tema i 2004. Dette vil med andre
ord sige en dialog med plejehjemmet om, hvorledes hjemmet arbejder med implementering
af BUM-modellen, herunder mål for pleje og omsorg hos beboerne.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Tilsynsopgaven er begrundet i Servicelovens § 75 h.
"Ud over pligten til
løbende at følge op på enkeltsager, har
kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter
§§ 71 og 73 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har
truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne
kvalitetsstandarder, jf. § 74 a.
Stk. 2. Som led i
tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage
mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140,
i plejeboligbebyggelser."
Borgerrepræsentationen har den 11. marts 2004 besluttet (BR 16/2004),
at der derudover skal føres tilsyn med kommunale hjemmeplejeenheder, dagcentre,
træningscentre og private leverandører på ældreområdet.
I 2005 vil Tilsynet indlede en tættere dialog med de lokale
ældrekontorer.
Dialogen skal ses som et led i myndighedsforpligtelsen på opfølgning på
tilsynsresultaterne og opfølgning på de handlingsplaner institutionerne
udarbejder efter et tilsyn. Ældrekontorerne, vil derudover kunne bidrage med
deres viden om lokale prioriteringer og strategier samt hvad der i øvrigt
foregår i lokalområdet. Dette kan bidrage til at minimere den enkelte
udførerenheds forarbejde inden tilsynet. Omvendt vil Tilsynsenheden kunne
bidrage med tilsynets observationer i det enkelte lokalområde og generelle
forhold gældende for hele byen samt tilsynets viden om best practice.
I takt med at ældreboligplanen sættes i værk og der sker lokale
omstillinger af udførerenhederne er der konstant enheder, der er i en
nedluknings- eller sammenlægningsfase. Disse enheder er derfor i en særlig
situation, som tilsynet skal tage hensyn til og dermed afstemme tilsynet til
denne særlige situation, f.eks. på de anmeldte tilsyn, omhandler
dialogen primært de processer der skal støtte en hensigtsmæssig nedlukning for
både borgere og medarbejdere, samt hvorledes betjeningen af borgerne
opretholdes i en nedlukningssituation. På denne måde sikres det, at der udøves
tilsyn på alle enheder der er i drift samtidig med at enheden vurderes i lyset
af en nedlukning.
I 2005 vil tilsynet på samtlige tilsyn have fokus på enhedernes arbejde
med de handlingsplaner, de har udarbejdet på baggrund af de forrige tilsyn.
Tilsynet kan beslutte at aflægge et opfølgende tilsyn, hvis tilsynet
konstaterer kritisable forhold.
Plejehjem – anmeldte tilsyn
I 2005 er selvevaluering den metodiske tilgang , ved hjælp af
spørgeskema, dialogmøde og åben samtale med bruger-/pårørenderåd og
medarbejdere. Formålet med det anmeldte tilsyn er, at institutionens organisatoriske
styrker og svagheder afdækkes i et udviklingsperspektiv.
Disse
to formål vil samlet dække kvalitetskomponenterne:
Ved at sikre at alle tre komponenter indgår i tilsynene, er der et
grundlag for, at tilsynene kan opfylde det lovgivningsmæssige krav om kontrol
og samtidig virke positivt i forhold til udvikling og forbedringer på den
enkelte institution.
På det anmeldte tilsyn tages der udgangspunkt i et spørgeskema, som plejehjemmet har udfyldt inden tilsynet. På tilsynet er der taget afsæt i særlige problemfelter, som er identificeret ud fra besvarelsen af spørgeskemaet. Tilsynet har gruppeinterview med repræsentanter for brugere og pårørende og et gruppeinterview med medarbejderrepræsentanter. Der har været særlig fokus på organisation og ledelse, medarbejdertrivsel og beboer-/pårørenderåds generelle opfattelse af plejehjemmet. Derudover sættes fokus på de handlingsplaner som plejehjemmene har udarbejdet efter tidligere tilsyn.
Tema 2005
Sundheds- og
Omsorgsudvalget udvælger hvert år et tema, som tilsynet særligt skal have fokus
på i de anmeldte tilsyn på plejehjem. Sundhedsforvaltningen foreslår, at
implementeringen af BUM gøres til tema for 2005. Der sker en udrulning af BUM
på plejehjem i løbet af 2005, hvilket medfører at alle plejehjem skal arbejde
med den lokale implementering.
Temaet vil blive
behandlet i lighed med "Måltidet" som har været tema i 2004. Dette vil med
andre ord sige en dialog med plejehjemmet om hvorledes hjemmet arbejder med
implementering, hvilket i tilsynsrapporterne vil have karakter af en procesbeskrivelse
set i lyset af forvaltningens implementeringsstrategi. I forhold til den enkelte
beboer, vil der på det uanmeldte tilsyn
blive vurderet, hvorledes plejehjemmet har operationaliseret af de mål
visitationen har opstillet. Med andre ord vil arbejdet med temaet således både
have et organisatorisk og et plejemæssigt fokus.
Tilsynsenhedens
status vil bygge på nedenstående metodik.
Plejehjemmet
besvarer et spørgeskema vedrørende temaet inden det anmeldte tilsyn. Derudover
drøftes temaet i gruppesamtaler med medarbejdere.
Dette danner
baggrund for en samtale med ledelsen.
Emnerne vil primært være følgende :
·
Den
lokale implementeringsplan
·
Uddannelse
i BUM
·
Plejehjemmets
arbejde med opstilling af mål for pleje og omsorg
·
Overvejelser
om ændrede arbejdsrutiner
·
Overvejelser
om ændret arbejdstilrettelæggelse
·
Arbejdsgange
og samarbejde med visitationen
·
Særlige
udfordringer på det enkelte plejehjem og videndeling om mulige løsningsmuligheder
Sundhedsforvaltningen finder at dette vil understøtte indførelsen af BUM på plejehjem
Derudover skal der ske en opfølgning på 2004-temaet "Måltidet". Opfølgningen vil ske i form af at plejehjemmet skal udarbejde en kortfattet status i forhold til beskrivelsen af Måltidet i tilsynsrapporten for 2004.
Plejehjem – uanmeldte
tilsyn
Formålet med det uanmeldte tilsyn er:
·
at
kontrollere kvaliteten i tilrettelæggelse og udførelse af pleje og omsorg på udvalgte områder, om der er overensstemmelse
med lovgivning, kvalitetsstandarder og
Sundhedsforvaltningens retningslinier
·
at
belyse den faktisk oplevede kvalitet af pleje og omsorg
·
at
belyse beboernes oplevelse af medinddragelse og fleksibilitet
På det uanmeldte tilsyn bliver pleje/omsorgen for beboerne kontrolleret. Om beboerne får den hjælp, de har krav på, om hjælpen ydes efter behov, og om beboerne inddrages i de daglige opgaver. Oplevelsen af indflytning, madens kvalitet, rengøring, arrangementer og daglig træning og aktivitet berøres.
Derudover kontrolleres den p lejefaglige dokumentation i form af stamdata, plejeplaner og medicinhåndtering og medicindokumentation.
Plejepersonalets kendskab og informationsniveau om den enkelte beboer undersøges.
Ved uanmeldte tilsyn er den metodiske tilgang studie/observation af dokumentationsmateriale (pleje-handleplaner og medicin). Åben samtale med et udvalgt antal beboere og deres kontaktpersoner.
Studie af dokumentationsmateriale har fokus på, om plejehjemmet lever op til lovgivning og kommunens kvalitetsstandarder for den plejemæssige indsats.
Åben samtale med beboere har fokus på, hvordan beboerne oplever kvaliteten af pleje/omsorgen. Åben samtale med kontaktpersoner har fokus på, hvordan medarbejderne orienteres om og samarbejder med beboerne.
Tilsynsenheden udvælger ca. 10 % (dog højst 15 beboere) af beboerne på plejehjem til stikprøvekontrol.
På medicinområdet er der sammenfald med embedslægens tilsyn og har derfor været genstand for overvejelser om det kommunale tilsyn fortsat skal have dette område i fokus. Da der er fortsat ses fejl på medicinområdet, finder Sundhedsforvaltningen det hensigtsmæssigt at bevare fokus på dette område i 2005. Fokusområderne vedrørende medicin bevares således uændret. I lyset af udviklingen på medicinområdet i 2005 kan det overvejes at drosle dette fokusområde ned i 2006, således at det udelukkende er embedslægeinstitutionen der undersøger dette område.
Det skal i øvrigt bemærkes, at embedslægens uanmeldte tilsyn i 2005 vil have hygiejne som fokusområde.
Fokusområderne
vedrørende dokumentation, stamdata og plejeplaner bevares uændret.
Temaet
omsorg ændres således, at i det omfang, der er sket en konkret
visitering, vurderes ligeledes plejehjemmets operationalisering af de mål
visitationen har opstillet.
Temaet
vedrørende de fysiske rammer bortfalder. Dette ændres til en generel beskrivelse
af plejehjemmet uden en kategorisering. Temaet har givet anledning til
misforståelser, idet det er blevet læst som tilsynets vurdering af
plejehjemsboligernes standard i forhold til moderne plejeboliger. Denne
gennemgang og vurdering foregår via arbejdet med ældreboligplanen og det er
derfor ikke hensigtsmæssigt at tilsynet beskæftiger sig med dette område.
Tilsynet vil fortsat anvende nedenstående tre kategoriseringer i
vurderingen af plejehjemmets indsats.
·
Ingen
bemærkninger
Det observerede lever op til lovgivning, sundhedsforvaltningens regler, rutiner, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Ingen eller ubetydelige mangler.
·
Mindre
mangler
Det observerede lever på visse
områder ikke op til lovgivning, sundhedsforvaltningens regler, rutiner,
kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard.
·
Større
fejl og mangler
Det observerede lever på flere områder ikke
op til lovgivning, sundhedsforvaltningens regler, rutiner og
kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard.
Kategoriseringerne af kontroltemaerne vil ikke blive anført i "kasser"
som i 2004, men skrives i tekstform i afslutningen af hvert afsnit.
Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at anmeldte og uanmeldte tilsyn på plejehjem gennemføres i henhold til
de beskrevne metoder.
Uanmeldte tilsyn med kommunale
leverandører af hjemmepleje
Der aflægges ét uanmeldt tilsynsbesøg årligt hos de kommunale
hjemmeplejeenheder.
Formålet med det uanmeldte tilsyn er:
·
at
kontrollere kvaliteten i tilrettelæggelse og udførelse af pleje og omsorg på udvalgte områder, om der er
overensstemmelse med lovgivning, kvalitetsstandarder og Sundhedsforvaltningens retningslinier
·
at
belyse den faktisk oplevede kvalitet af pleje og omsorg
·
at
belyse borgernes oplevelse af medinddragelse og fleksibilitet
Ved tilsynets start udvælger Tilsynsenheden mellem seks og 10 modtagere
af hjemmepleje.
Hjemmeplejens dokumentation på de udvalgte borgere kontrolleres.
Derudover gennemføres interview med de udvalgte borgere samt de medarbejdere
der udfører hjælpen.
Tilsynet observerer ud fra 8 fokusområder :
·
Fokusområde
skriftlig dokumentation
·
Fokusområde
ydelsesleverance
·
Fokusområde
omsorg
·
Fokusområde
Arbejdspladsvurdering
·
Fokusområde
arbejdsredskaber
·
Fokusområde
handle/plejeplan
·
Fokusområde
medicindokumentation
·
Fokusområde
medicinadministration
Der anvendes samme kategoriseringer som ved de uanmeldte tilsyn på
plejehjem.
Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at uanmeldte tilsyn med kommunale leverandører gennemføres
i henhold til den beskrevne metode.
Anmeldte tilsyn på Dagcentre og Træningscentre
I 2005 afholdes der udelukkende anmeldte
tilsyn på dagcentre og træningscentre.
Tilsynet
har følgende formål med det anmeldte tilsyn på centrene
·
at
kontrollere kvaliteten i tilrettelæggelse af træning/aktiverings indsatsen på udvalgte områder, om der er
overensstemmelse med lovgivning, kvalitetsstandarder og
Sundhedsforvaltningens retningslinier
·
at
belyse brugernes faktisk oplevede kvalitet af træning/aktiveringsindsatsen
·
at
belyse brugernes oplevelse af medinddragelse og fleksibilitet
·
at
centrets organisatoriske styrker og svagheder afdækkes i et udviklingsperspektiv.
Disse
formål vil samlet dække kvalitetskomponenterne:
Den metodiske tilgang ved anmeldte tilsyn er selvevaluering ved hjælp
af spørgeskema, samtaler med brugere, medarbejdere og ledelse. Centret træffer
aftale med brugere om at deltage i en samtale med tilsynet. Fokus for samtalen
er brugerindflydelse, brugertilfredshed og andre emner efter brugernes valg.
Gruppesamtale med medarbejdere. Fokus i denne samtale er medarbejderindflydelse
og medarbejdertilfredshed. Samtale med ledelsen med udgangspunkt i ledelsens
besvarelse af spørgeskema, interviewene og samtalerne. Dagtilbuds og
træningsområdet har endnu ikke vedtagne kvalitetsstandarder og tilsynet
afstemmes derfor hermed.
Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at anmeldte tilsyn med
visiterede dagtilbud gennemføres i henhold til den beskrevne metode.
Tilsyn med private
leverandører
På de firmaer der varetager tøjvask, indkøb, grundig rengøring eller
personlig og praktisk hjælp foretages tilsynet dels som en
interviewundersøgelse af udvalgte borgere, der er modtager ydelser fra
leverandøren og dels ved at leverandøren og de berørte Pensions- og
Omsorgskontorer besvarer et spørgeskema
Formålet med det uanmeldte tilsyn er:
·
at
kontrollere kvaliteten i tilrettelæggelse og udførelse leverandørens
ydelser på udvalgte områder, om der er
overensstemmelse med lovgivning, kvalitetsstandarder og Sundhedsforvaltningens retningslinier
· &n
bsp;
at
belyse den faktisk oplevede kvalitet af leverandørens ydelser
·
at
belyse borgernes oplevelse af medinddragelse og fleksibilitet
Tilsynet udføres med mindst ét årligt uanmeldt tilsyn pr. leverandør. Grundlaget for tilsynet er kommunens kvalitetsstandarder, kravspecifikation og leverandørkrav på området.
Sundhedsforvaltningen
foreslår derfor at uanmeldte tilsyn med private leverandører gennemføres i
henhold til den beskrevne metode.
Organisering
Tilsynsopgaven kan organiseres i en kommunal tilsynsenhed, via helt eller delvis køb af ydelsen hos private firmaer. Kommunale opgaver, der kan karakteriseres som faktisk forvaltningsvirksomhed, kan i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper overlades til private.
Kommunalbestyrelsen
kan således overlade det praktiske tilsyn (som fx består
i at kontrollere, om
der gives den personlige og praktiske hjælp, herunder
mad og tøjvask, som
der er truffet afgørelse om) til private. Tilsynet må
dog ikke varetages
af leverandører, uanset om disse er kommunale eller private
leverandører. Der er
i servicelovens § 75 h, stk. 2, ikke hjemmel til at overføre myndighedsudøvelse
til private. Et privat firma kan derfor konkludere i tilsynsrapporten,
om opgaverne i
plejehjem mv. løses i overensstemmelse med såvel de politisk vedtagne
kvalitetsstandarder som med de konkrete individuelle afgørelser om hjælp, men
kan ikke tage stilling til, hvorvidt indsatsen er god nok. Det er alene kommunalbestyrelsen,
der kan tage stilling til, hvorvidt indsatsen er god nok, og hvilken opfølgning
der i givet fald skal være på tilsynsbesøget.
I 2004 er de anmeldte
tilsyn udført af Tilsynsenheden alene og de uanmeldte tilsyn i
samarbejde med en visitator fra det lokale Pensions- og Omsorgskontor.
Erfaringerne med
dannelsen af den kommunale tilsynsenhed har været gode. Dels har det bidraget
til udvikling af tilsynene og dels har det bidraget til at bevare fokus på
tilsynsopgaven i Sundhedsforvaltningen.
I 2003 blev
tilsynsopgaven udført i et samarbejde mellem Tilsynsenheden og to private
firmaer, hvor formålet dels var at kvalificere metodeudviklingen samt at få gennemført
tilsynene på et ½ år. Erfaringerne fra 2003 viste at tilsynsopgaven godt kan
deles mellem flere. Det har dog visse ulemper. Omkostningerne til udførelse af
tilsynene var ca. 20 % højere og det vanskeliggjorde en ensartet vurdering af
serviceniveauet i kommunen som helhed.
I forhold til de lokale
visitatorers deltagelse i tilsynene i 2004, var formålet tosidigt.
Dels skulle de
visitatorerne bidrage med den lokale viden om institutionen og dels skulle de
viderebringe viden fra tilsynet til den lokale organisation. Sundhedsforvaltningen
har evalueret denne organisering og det må konstateres at det har været
vanskeligt at få opfyldt de formål der var opstillet. Derudover har den
organisering gjort planlægningen af tilsynene mere kompleks i 2004, da
visitatorerne har skulle passe tilsynene ind i deres normale arbejde. På
baggrund af ovenstående foreslås det derfor at visitatorerne ikke deltager i
tilsynene i 2005.
Sundhedsforvaltningen
indstiller på denne baggrund at det drøftes hvorvidt tilsynsopgaven skal
udføres af den kommunal tilsynsenhed eller udbydes helt eller delvist til
private firmaer.
Delegation til at træffe afgørelser om tilsynsmetoder og organisering fra Borgerrepræsentationen til Sundheds- og omsorgsudvalget
Tilsynene på plejehjem havde en
turbulent start i maj 2003, hvor Sundhedsforvaltningens Task Force (nu
Tilsynsenheden) blev oprettet til at varetage de lovpligtige tilsyn på
plejehjemsområdet. I 2004 er den lovpligtige tilsynsopgave blevet stabiliseret,
samtidig med at tilsynene blev udvidet til at omfatte visiterede dagtilbud, kommunale
hjemmeplejeenheder og private firmaer der udfører personlig og praktisk hjælp.
Derudover er opfølgningen efter tilsynene blevet forankret dels på ældrekontorerne
og dels i centralforvaltningen. Sundheds – og omsorgsudvalget modtager løbende
orientering om den generelle udvikling i tilsynsresultaterne samt konkret orientering
om kritiske tilsynsfund.
Sundhedsforvaltningen indstiller
derfor at Borgerrepræsentationen delegerer ansvaret for årligt at fastlægge
tilsynsmetoder og organisering til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Det skal bemærkes at årsrapporten
for tilsyn fortsat skal behandles af Borgerrepræsentationen. Årsrapporten
foreligger til behandling primo april.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
HØRING
Indstillingen er sendt i høring i Ældrerådene i København, ÆldreSagen, Pensionisternes Samvirke, Ældremobiliseringen og Organisationen af Selvejende Institutioner-København.
Der er høringsfrist den 26.
januar således at svarene kan indgå i Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling
den 27. januar 2005.
BILAG
Ingen
Jesper Fisker /
/ Lau Svendsen-Tune