Redegørelse for sundhedsplanarbejdet 2002-2005

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 10. februar 2005

BR 65/05

Redegørelse for sundhedsplanarbejdet 2002-2005

Redegørelse for sundhedsplanarbejdet 2002-2005

Indstilling om, at redegørelsen vedrørende sundhedsplanarbejdet 2002-2005 tages til efterretning.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at redegørelsen vedrørende sundhedsplanarbejdet 2002-2005 tages til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.

RESUME

Med bestemmelserne i sygesikringsloven fra 1994 om samarbejde og planlægning forpligtes amter og kommuner til at udarbejde sundhedsplaner en gang i hver valgperiode – enten ved at revidere den tidligere plan eller ved at vurdere, om der er sket så omfattende ændringer, at det er nødvendigt med en ny sundhedsplan.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte i 2003 redegørelsen Samarbejde om sundhed 2002-2005, der anbefaler, at der i planperioden 2002-2005 fortsat sker en styrkelse af følgende:

· samarbejdet indenfor sundhedsområdet og sammenhæng på længere s igt

· den forebyggende og sundhedsfremmende indsats

· kvalitetsudviklingen

· it-kommunikation på sundhedsområdet

I denne valgperiode omfatter sundhedsplanlægningen følgende seks bidrag:

· Implementering og evaluering af folkesundhedsplanen i Københavns Kommune.

· Praksisplan vedr. almen praksis

· En status for udarbejdelse af speciallægepraksisplan.

· Et status på it-kommunikation på sundhedsområdet.

· Implementering og opdatering af sundhedsberedskabsplanen, som omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og det primære sundhedsberedskab.

· En status for etablering af sundhedscentre

Med denne redegørelse vurderer Sundhedsforvaltningen, at det eksisterende plangrundlag lever op til sygesikringslovens bestemmelser for sundhedsplanlægning.

SAGSBESKRIVELSE

· At styrke samarbejdet indenfor sundhedsområdet og sikre sammenhæng på længere sigt

· At styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats

· At styrke kvalitetsudviklingen

· IT-kommunikation på sundhedsområdet.

Disse formål tilgodeses enten gennem en bred indsats eller ved at fokusere på særlige temaer.

Københavns Kommunes sundhedsplanarbejde bestod i forrige valgperiode (1998-2002) af fire bidrag (Status på tidligere sundhedsplan 1994-1998, it-strategi for sundhedsområdet, en række overordnede mål og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet og en rammeplan for sundhedsberedskabet).

Sundhedsministeriet udsendte i 2003 redegørelsen "Samarbejde om sundhed 2002-2005" til brug for den ny sundhedsplanlægning. Sundhedsministeriet anbefaler, at der i planperioden 2002-2005 sættes fornyet fokus på de tre hovedformål med planlægning og samarbejde på sundhedsområdet: kvalitet, sammenhæng og forebyggelse. Derudover sættes fokus på it-kommunikation på sundhedsområdet.

Med baggrund i forslag til Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune og planens mange forslag til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på sundhedsområdet besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget på udvalgsmødet den 28. august 2000 (SOU 296/2000 J.nr. 8/99), at Sundhedsforvaltningens forslag til Folkesundhedsplanen gjorde det ud for Københavns Kommunes sundhedsplan for planperioden 1998 til 2001. Folkesundhedsplanen blev suppleret med en status for den daværende sundhedsplan for 1994-1998, IT-strategi for elektronisk kommunikation på sundhedsområdet og plan for sundhedsberedskab.

Folkesundhedsplanen er gældende til udgangen af 2005. Det er således Sundhedsforvaltningens udgangspunkt, at udmøntningen af Folkesundhedsplanen sammen med den igangværende udarbejdelse af praksisplaner for almen- og speciallæger, opdatering af den gældende sundhedsberedskabsplan samt planlægningen af projekter med sundhedscentre alle bidrager til grundlaget for denne valgperiodes sundhedsplan.

I det følgende gøres der status på Folkesundhedsplanen, praksisplaner på almen- og speciallæger, status på it-kommunikation, opdatering af den gældende sundhedsberedskabsplan samt planlægningen af projekter med sundhedscentre. Initiativerne sætter hver især fokus på de tre hovedformål med planlægning og samarbejde på sundhedsområdet: forebyggelse, kvalitet og sammenhæng.

Med denne redegørelse vurderer Sundhedsforvaltningen, at det eksisterende plangrundlag lever op til sygesikringslovens bestemmelser for sundhedsplanlægning.

Implementering og evaluering af Folkesundhedsplan 2002-2005

Folkesundhedsplanen, der løber til udgangen af 2005, indeholder overordnede mål på 13 indsatsområder for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune. Grundlaget for implementering af målene på de 13 indsatsområder er de konkrete handleplaner, der er udarbejdet i tværsektorielle arbejdsgrupper i kommunen. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 7 handleplaner for målgrupperne unge, ældre og etniske minoriteter, der beskriver, hvordan indsatsområderne føres ud i livet og hvornår. Det gælder for temaerne Kost og Motion, og for arenaerne Skolen og Byens Rum- Byens Miljø. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet d. 3. sep. 2001(SOU 286/2001 J.nr. 79/98) de overordnede målsætninger og indsatsmål i Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune. Udvalget godkendte således den overordnende ramme for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002-2005. Borgerrepræsentationen vedtog ligeledes på mødet d. 4. okt. 2001 (BR 397/01) de overordnede målsætninger og indsastsmål i Folkesundhedsplanen. I løbet af 2005 skal Folkesundhedsplanen gennemgå en ekstern evaluering, og planlægningen af evalueringen er gået i gang. Forslag til evaluering af Folkesundhedsplanen vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. november 2004.

Praksisplan for almen praksis 2004-2008

Københavns Kommune er ved at udarbejde praksisplan for almen praksis 2004-2008. Praksisplanen for almen praksis udgør den overordnede planlægning af almen praksis indenfor sygesikringsområdet og har til formål dels at sikre en passende lægedækning, dels at udstikke nogle pejlemærker for udviklingen af almen praksis for de næste fire år, jf. kapitel III i Landsoverenskomst om almen lægegerning.

Praksisplanen indeholder tre delplaner. For det første en kapacitetsplan, der omfatter beregning af lægedækningen i kommunen samt en analyse af kapacitet og arbejdsmængde i almen praksis. Planen blev godkendt i Borgerrepræsentationen januar 2004. For det andet en udviklingsplan med otte fokusområder. Udviklingsplanen tages op til drøftelse på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 16. december 2004. De otte fokusområder er:

· Samarbejde med andre sektorer

· Forebyggelse

· Kvalitetsudvikling

· Rationel farmakoterapi

· IT

· Organisering af almen praksis

· Tilgængelig til almen praksis

· Rekruttering og fastholdelse

Endelig vil praksisplanen blive udmøntet i en implementeringsplan, der vil blive udarbejdet, når udviklingsplanen er endelig godkendt.

Speciallægepraksisplan

H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner er i gang med at udarbejde en ny speciallægepraksisplan for de privatpraktiserende speciallæger med ydernummer i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Praksisplanen udgør den overordnede planlægning inden for sygesikringsområdet og fastlægger blandt andet antallet af speciallæger inden for hvert speciale samt indeholder målsætninger for udviklingen af området. Retningslinierne for gennemførelsen af speciallægepraksisplanlægningen fremgår af Overenskomst vedrørende Speciallægehjælp 2002, §13.

Praksisplanen består af en delplan for hvert speciale, hvilket vil sige i alt 15 delplaner: Kirurgi, Ortopædkirurgi, plastkirurgi, Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri, Pædiatri, Reumatologi, Gynækologi, Neurologi, Dermatologi, Øjenlæger, Anæstesiologi, Radiologi og Intern Medicin. Praksisplanen med delplaner har blandt andet fokus på styrkelse af samordningen og koordinationen sektorerne imellem samt på kvalitetsudvikling i speciallægepraksis jf. de centralt udmeldte temaer.

Speciallægepraksisplanen fokuserer på:

· Samarbejde med andre sektorer

· Vurdering af kapaciteten indenfor de enkelte specialer,

· Rekruttering og fastholdelse af speciallæger i fremtiden,

· Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis,

· Arbejdsdeling mellem sygehuse og speciallægepraksis

Delplanerne for specialerne og den mere generelle plan for speciallægeområdet forventes at blive forelagt speciallægesamarbejdsudvalgene i Københavns og Frederiksberg Kommuner i december 2004. Speciallægepraksisplanen vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget til godkendelse primo 2005.

Status på IT-kommunikation på sundhedsområdet

Informations- og kommunikationsteknologien er et vigtigt værktøj til informationsudveksling, lettere arbejdsgange og bedre kvalitet og service i samarbejdet mellem Københavns Kommune og almen praktiserende læger, speciallæger, H:S, apotek, laboratorier m.fl. Samtidig spiller Informations- og Kommunikationsteknologien en stadig stigende rolle i udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen, herunder gode patientforløb. Sundhedsforvaltningen deltager i det landsdækken de MedCom projekt, som har til formål at udvikle et sammenhængende system af datakommunikation i den danske sundhedssektor. Alle amter, H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner, apoteker, laboratorier, ca. 93% af alle praktiserende læger og ca. 65% af speciallægerne på heltid og ca. 44% af speciallægerne på deltid samt en række kommuner er tilkoblet MedComs sundhedsdatanet. I Københavns Kommune er 86% af alle praktiserende læger og 55% af speciallægerne tilkoblet MedComs sundhedsdatanet.

Sundhedsforvaltningen benytter endvidere i MedCom regi et elektronisk afregningssystem til brug for afregning af ydelser fra ydere med tilknytning til den offentlige sygesikring. Denne mulighed anvendes i dag fortrinsvist af almen praktiserende læger, praktiserende speciallæger, tandlæger og apoteker. Andelen af praktiserende læger som benytter systemet til afregning er 78% og for speciallægernes vedkommende 29%.

MedCom udgør et vigtigt bidrag til at skabe større sammenhæng og kvalitet i patientbehandlingen jf. de centralt udmeldte temaer og der arbejdes i Sundhedsforvaltningen målrettet overfor sygesikringens ydere med at udbrede anvendelse af IT og elektronisk kommunikation. Der er i forhold til de almen praktiserende læger og de praktiserende speciallæger ansat en datakonsulent som primært forestår rådgivning og vejledning i forhold til anskaffelse og anvendelse af IT samt muligheder for kommunikation.

Den fælles offentlige sundhedsportal

Sundhedsforvaltningen deltager endvidere i udviklingen af Den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk, som gik i luften i december 2003. Sundhed.dk skal blandt andet sikre bedre information, sammenhængende patientforløb og kvalitetsudvikling i forhold til borgerne og internt mellem parterne. Målene for sundhed.dk er bl.a. at:

· Samle information for borgere/patienter om sundhedsvæsenet, forebyggelse, sygdom og behandling.

· Samle fremtidig elektronisk kommunikation mellem patienter og sundhedsvæsen.

· Stille faglig information til rådighed mellem sundhedsvæsenets parter, fx i forbindelse med kvalitetsudvikling og efteruddannelse.

Udbygningen af sundhed.dk sker i en række faser med fokus på udvikling af henholdsvis den kliniske e-arbejdsplads og patienternes personlige sundhedsprofil. De primære målgrupper er borgeren i rollen som patient, samt de sundhedsfaglige herunder især den praktiserende læge, som borgerens indgang til sundhedsvæsenet.

I første fase har der været fokus på at tilbyde informationer om sundhed, sygdom og forebyggelse på både nationalt og regionalt niveau. Til dette formål har samtlige amter herunder Københavns Kommune etableret et redaktionsmiljø, som selv kan opdatere informationerne. Sundhed.dk baserer sig endvidere på den offentlige digitale signatur, hvilket betyder at såvel borgere som sundhedsfaglige kan tilgå personfølsomme data, fx oplysninger om medicinforbrug samt laboratoriedata (pilotprojekt). Omkring årsskiftet vil det første patientforløb på sundhed.dk blive præsenteret i form af digitalisering af svangrejournalen (pilotprojekt).

Initiativet til Den fælles offentlige sundhedsportal blev taget af Amtsrådsforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. I foråret 2003 indtrådte Danmarks Apotekerforening desuden i portalens bestyrelse. KL deltager i projektet som observatør.

Implementering og opdatering af Sundhedsberedskabsplan

Amter og kommuner er ifølge sygesikringsloven forpligtet til at udarbejde en sundhedsberedskabsplan en gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabet omhandler sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet såvel i fredstid som under krise eller krig. Sundhedsberedskabet indgår ligeledes i det civile beredskab som lovgivningsmæssigt er et selvstændigt beredskabsområde ligesom forsvaret og redningsberedskabet. Sundhedsberedskabet omfatter:

· sygehusberedskabet

· beredskabet i den primære sundhedstjeneste

· lægemiddelberedskabet

Sundhedsberedskabsplanen blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 5. september 2002 (BR 437/02) og gælder for både Københavns og Frederiksberg Kommuner. Sundhedsberedskabsplanen indeholder blandt andet opgaver for plejehjem, hjemmepleje, praktiserende læger og apoteker i en beredskabssituation. Københavns og Frederiksberg Kommuner har siden vedtagelsen i efteråret 2002 arbejdet med implementering af de opgaver, der er nævnt i beredskabsplanen, herunder afholdelse af beredskabskurser for medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene, indgåelse af en række "hvilende aftaler" med leverandører af diverse beredskabsartikler, etablering af kriseterapeutisk beredskab i praksissektoren, et fælles presseberedskab m.v. Desuden arbejdes der målrettet på, at sundhedsberedskabsplanen løbende opdateres som følge af nye tiltag, strukturændringer m.m. Status på implementering og opdatering af Sundhedsberedskabsplanen vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i løbet af 2005.

Etablering af sundhedscentre

I budgetforliget for 2004 blev det besluttet at afsætte 8 mio. kr. til sundhedscentre og Rygcenter. I 2004 fordeles midlerne med 2 mio. kr. til sundhedscentre og 6 mio. kr. til Rygcentret. Bevillingen skal ses i lyset af, at Borgerrepræsentationen tiltrådte en hensigtserklæring om, at hospitalernes og den primære sektors indsats skal samtænkes og samtidig styrke den forebyggende indsats.

Endvidere slår aftalen om en strukturreform fast, at kommunerne i fremtiden får ansvaret for alle forebyggelses-, pleje- og genoptræningsopgaver, der ikke foregår under hospitalsindlæggelse. Aftalen om en strukturreform nævner specifikt sundhedscentre som en organisatorisk ramme for nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet.

Sundhedsforvaltningen har i 2004 analyseret mulighederne og behovet for at udvikle modelprojekter for henholdsvis kronikere, børnefamilier og ældre. I forlængelse heraf har Sundhedsforvaltningen samarbejdet med H:S Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger om en styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for personer med kroniske sygdomme og oprettelse af et sundhedscenter målrettet borgere med kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt), kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes mellitus type 2 og aldersbetinget fald. Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 21. oktober 2004 vedtaget at primo 2005 etableres sundhedscentret for målrettede kronikere.

Der har været en temadrøftelse om sundhedscentre i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21. oktober 2004, som danner grundlag for det videre arbejde.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

Til top