Mødedato: 10.02.2005, kl. 17:30

Metroens 3. etape - supplerende passager

Metroens 3. etape - supplerende passager

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 10. februar 2005

 

 

BR 80/05

Metroens 3. etape - supplerende passager

Metroens 3. etape - supplerende passager

 

 

Indstilling om, at der til dækning af merudgifter i forbindelse med anlægget af supplerende passager indarbejdes en forhøjelse af rammen til Økonomiudvalgets bevilling økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 (supplerende passager) på 5 mio.kr. i 2006 (2005 p/l) og 8,9 mio.kr. (2005 p/l) i 2007, at der i 2005 udmøntes 15,9 mio.kr. til Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning anlæg, funktion 6.51.3 (supplerende arbejder). Der anvises kassemæssig dækning i 2005 på Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer (metroens 3. etape), at der herudover gennemføres en udgiftsneutral omflytning af de 70 mio.kr., som blev bevilliget til supplerende arbejder ved metroens 3. etape (BR 149/04), mellem budgetårene 2005-2007 som anført i tabel 3 i økonomiafsnittet. Omflytningen sikrer korrespondance mellem den af Ørestadsselskabet fremlagte tidsprofil og profilen i Københavns Kommunes budget i perioden 2005-2007, at der med denne indstilling udmøntes samtlige midler til supplerende arbejder vedrørende metroens 3. etape i perioden 2005-2007 – jf. profilen i tabel 3 i økonomiafsnittet. Det forudsættes, at eventuelt uforbrugte midler kan overføres mellem budgetårene, samt at driftsudgifterne i forbindelse med metroens 3. etape indarbejdes i kommunens budget for 2007 og følgende år. Disse udgifter anslås på nuværende tidspunkt at udgøre indtil 0,7 mio.kr. årligt.

                                                                                       (Økonomiudvalget)

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

At der til dækning af merudgifter i forbindelse med anlægget af supplerende passager indarbejdes en forhøjelse af rammen til Økonomiudvalgets bevilling økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 (supplerende passager) på 5 mio.kr. i 2006 (2005 p/l) og 8,9 mio.kr. (2005 p/l) i 2007.

 

At der i 2005 udmøntes 15,9 mio.kr. til Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning anlæg, funktion 6.51.3 (supplerende arbejder). Der anvises kassemæssig dækning i 2005 på Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer (metroens 3. etape).

 

At der herudover gennemføres en udgiftsneutral omflytning af de 70 mio.kr., som blev bevilliget til supplerende arbejder ved metroens 3. etape (BR 149/04), mellem budgetårene 2005-2007 som anført i tabel 3 i økonomiafsnittet. Omflytningen sikrer korrespondance mellem den af Ørestadsselskabet fremlagte tidsprofil og profilen i Københavns Kommunes budget i perioden 2005-2007.

 

At der med denne indstilling udmøntes samtlige midler til supplerende arbejder vedrørende metroens 3. etape i perioden 2005-2007 – jf. profilen i tabel 3 i økonomiafsnittet. Det forudsættes, at eventuelt uforbrugte midler kan overføres mellem budgetårene.   

 

At driftsudgifterne i forbindelse med metroens 3. etape indarbejdes i kommunens budget for 2007 og følgende år. Disse udgifter anslås på nuværende tidspunkt at udgøre indtil 0,7 mio.kr. årligt

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 25. marts 2004, BR 149/04, at afsætte indtil 70 mio. kr. (2004-priser) til ændringer af metroens 3 etape. Indtil 45 mio. kr. blev afsat til at etablere yd erligere 3 gang- og cykelforbindelser på tværs af banen samt forberede for en eventuel senere etablering af vejforbindelse i tunnel under banen ved Italiensvej. Indtil 25 mio. kr. blev afsat i en pulje til reduktion af støj- og indbliksgener langs banen.

 

Østamagerbaneselskabet har meddelt Økonomiforvaltningen, at selskabet skønner, at budgettet for etablering af krydsningerne, i forbindelse med de supplerende passagerer i tilknytning til metroens 3. etape, vil blive overskredet med 15 mio. kr. (2004-priser) dvs. fra de i alt budgetterede 45 mio. kr. til i alt 60 mio. kr.

 

Økonomiforvaltningen har overvejet, hvorvidt budgetoverskridelsen vil kunne dækkes ved kompenserende besparelser f.s.v.a. passagemulighederne. Efter drøftelser med Østamagerbaneselskabet har selskabet reduceret budgettet med 3 mio. kr., således at den samlede budgetoverskridelse bliver i alt 12 mio. kr. (2004-priser). Hertil kommer tilførsel af yderligere 1,9 mio.kr. som følge af forskel i prisniveau mellem det af kommunen og Ørestadsselskabet anvendte.

 

De i alt 13,9 mio.kr. (2005 p/l) foreslås med denne indstilling indarbejdet i Økonomiudvalgets rammer for årene 2006-2007.

 

Herudover sker der med denne indstilling en udgiftsneutral omflytning af midler mellem budgetårene 2005-2007, således at der er overensstemmelse mellem udgiftsprofilen for anlægsprojektet og udgifterne i Økonomiudvalgets budget. Denne omflytning skyldes, at den endelige budgetprofil ikke var kendt ved budgetvedtagelsen.

 

Med denne indstilling udmøntes der midler til projektet for samtlige budgetår 2005-2007, således at yderligere indstillinger herom ikke er nødvendige.

 

I 2005 udmøntes konkret 15,9 mio.kr. til dækning af udgifterne til projektet i dette år. I 2006 udmøntes 49,1 mio.kr. (2005 p/l) til anlægsarbejdet, mens der i 2007 udmøntes 18,9 mio.kr. 

 

Det skal endvidere bemærkes, at ud over de bevilligede anlægsudgifter vil der skulle afsættes midler til løbende vedligeholdelse af såvel afskærmning som de supplerende krydsninger. Udgiften vil afhænge af den konkrete udformning af støj- og indbliksafskærmningen, men skønnes til mellem 0,15 og 0,7 mio. kr. årligt. Udgiften vil blive optaget som driftsudgift på Økonomiudvalgets budget for 2007 og de følgende år.

 

Økonomiforvaltningen kan endelig oplyse, at der som opfølgning på den af BR afsatte pulje til støj- og indbliksafskærmning på indtil 25 mio. kr. pågår drøftelser med naboerne om mulige udformninger af initiativer til reduktion af støj og indblik. Der udestår fortsat nogle supplerende undersøgelser, hvorfor det ikke kan fastlægges, hvorvidt hele puljen vil kunne finde anvendelse. Dette vil først kunne opgøres, når drøftelserne med naboerne er afsluttet.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede den 25. marts 2004, BR beslutning 149/04, at afsætte 70 mio. kr. (2004-priser) til følgende ændringer af Metroens 3. etape:

 

1.      Der afsættes indtil 35 mio. kr. til at reducere barrierevirkningen ved etablering af 1 ny gang- og cykelbro syd for stationen ved Øresundsvej og 2 nye gang- og cykeltunneler på strækningen mellem Italiensvej og Kastrup Fort.

2.      Der afsættes indtil 25 mio. kr. til reduktion af støj- og indbliksgener langs banen i Københavns Kommune. Pengene afsættes i en pulje.

3.      Der afsættes indtil 10 mio. kr. til at gennemføre de nødvendige forberedende arbejder til en eventuel senere etablering af en tosporet vejforbindelse i tunnel under banen ved Italiensvej.

 

Merudgifter, krydsninger

 

Udformningen af de 3 yderligere krydsninger blev godkendt af Bygge- og Teknikudvalget ved BTU 342/2004 d. 11. august 2004 samt BTU 425/2004 d. 15. september 2004. Hovedparten af anlægsudgiften til de supplerende passager er disponeret og anlægsarbejdet er langt fremskredent.

 

Østamagerbaneselskabet meddelte den 27. oktober 2004 Økonomiforvaltningen, at selskabet skønnede, at budgettet for etablering af krydsningerne i forbindelse med de supplerende krydsninger (jf. ovennævnte punkter 1 og 3) i tilknytning til Metroens 3. etape ville blive overskredet med 15 mio. kr. (2004-priser), d.v.s. fra de i alt budgetterede 45 mio. kr. til i alt 60 mio. kr.

 

Østamagerbaneselskabet oplyser, at budgetoverskridelsen skyldes:

 

1.      beregningsmæssige fejl til 9 mio. kr. fra COWI i forbindelse med de oprindelige budgetoverslag, idet udgiften til spunsvægge ikke har været medtaget

2.      3 mio. kr. grundet vejmyndighedernes krav om yderligere tilsluttende sti- og vejanlæg samt

3.      3 mio. kr. i forbindelse med prisstigninger på spunsjern og manglende konkurrence i udbuddet.

 

Økonomiforvaltningen har meddelt Østamagerbaneselskabet, at forvaltningen finder det beklageligt, at der optræder budgetoverskridelser i denne størrelsesorden.

 

Økonomiforvaltningen har overvejet, om der kan gennemføres kompenserende besparelser på budgettet til de supplerende krydsninger. Forvaltningen har drøftet med selskabet, om der kan findes kompenserende besparelser på budgettet. På det grundlag har Ørestadsselskabet ved brev af 18. januar 2005 nedskrevet reserverne og budgettet til ledningsarbejder med i alt 3 mio. kr., således at den samlede budgetoverskridelse, der påhviler Københavns kommune udgør i alt 12 mio. kr., jf. vedlagte bilag 2. Hertil kommer tilførsel af yderligere 1,9 mio.kr. som følge af forskel i prisniveau mellem det af kommunen og Ørestadsselskabet anvendte prisniveau.

 

Det skal bemærkes, at Østamagerbaneselskabets øvrige ejere (Københavns amt og staten) som forudsætning for deres accept af ændringerne i forbindelse med de supplerende passager vedr. 3. etape, af Københavns Kommune bærer alle omkostninger ved de ønskede ændringer.

 

Økonomiforvaltningen har vurderet muligheden for at indstille de resterende anlægsarbejder af de yderligere krydsninger af Metroens 3. etape. Set i lyset af anlægsarbejdets fremskredne stade skønner forvaltningen, at det trods budgetoverskridelserne ikke er realistisk at indstille anlægsarbejderne. Det skyldes dels, at der allerede er disponeret godt 40 mio. kr. til midlerne til yderligere krydsninger og dels, at såfremt anlægsarbejderne ikke færdiggøres, vil de ekstra krydsninger ikke kunne tages i brug.

 

Forvaltningen skønner heller ikke, det vil være realistisk at udskyde de tilbageværende anlægsarbejder til et senere tidspunkt, da dette ikke samlet set vil betyde reduktion i budgettet og desuden vil give væsentlige gener for naboerne.

 

Forvaltningen søger derfor i nærværende indstilling dækning for de opståede merudgifter til anlægsarbejdet og forskellen i p/l-niveau på i alt 13,9 mio. kr. (2005-priser). Merudgifterne som følge af denne indstilling indarbejdes i Økonomiudvalgets rammer for 2006 og 2007, jf. økonomiafsnittet.

 

Status støj- og indblikspulje

 

Økonomiforvaltningen har indledt drøftelser med Amager Metro Gruppe, Metroens Nærmiljø samt grundejerforeninger og haveforeninger langs Metroens 3. etape i Københavns Kommune om udmøntning af puljen på indtil 25 mio. kr. til yderligere til supplerende støj- og indbliksdæmpende foranstaltninger langs Metroens 3. etape i Københavns Kommune (BR 149/04, pkt. 2. jf. ovenfor).

 

Økonomiforvaltningen har på to møder med naboerne drøftet mulighederne for yderligere reduktion af støj- og indbliksgener. På baggrund af naboernes ønsker er der udarbejdet 7 forslag, som er blevet nærmere uddybet og beskrevet af Østamagerbaneselskabets rådgiver COWI, jf. vedlagte bilag 1. De støjmæssige aspekter af forslagene er efterfølgende blevet vurderet af Miljøkontrollen.

 

Som det fremgår af bilag 1, er der udarbejdet forslag om en forhøjelse af afskærmningen langs banen i terræn fra 1,8 m til 3,0 m. Forhøjelsen vil kunne etableres i metal eller glas. I forbindelse med forhøjelsen af gabionsvæggen (stenvæggen) kan det være nødvendigt at drøfte med ekspropriationsmyndighederne, hvorvidt dette giver anledning til en supplerende besigtigelsesforretning.

 

Desuden skal efter ønske fra naboerne vurderes, hvorvidt den allerede iværksatte forhøjelse af afskærmningen på dæmningen ved Hedegaardsvej skal søges ændret, således at denne afskærmning etableres med glas i stedet for metal.

 

Efter ønske fra naboerne vil det endvidere det blive vurderet, hvorvidt det er teknisk muligt at etablere en indbliksafskærmning på broen over banen ved Greisvej.

 

Endelig vil det blive vurderet, hvilken effekt, det vil have at supplere denne øgede afskærmning med en "foring" med en kassette, der går helt til toppen af afskærmningen.

 

Den videre proces bliver, at der gennemføres yderligere tekniske undersøgelser af disse mulige initiativer og deres konsekvenser for støj og indblik. Det skal herefter i samråd med naboerne vurderes, hvorvidt beslutningsrundlaget er tilstrækkeligt eller det skal suppleres med yderligere undersøgelser og/eller opstillinger og sammenligninger af de forskellige initiativer i det omfang, det kan lade sig gøre.

 

Etableringen af de ekstra initiativer vil af hensyn til det øvrige anlægsarbejde først kunne gennemføres i 2007. Der er derfor tid til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og vurderinger.

 

På den baggrund kan Økonomiforvaltningen ikke på nuværende tidspunkt afgøre, hvorvidt hele puljen på 25 mio. kr. vil blive udmøntet. Det vil først kunne opgøres, når drøftelserne med naboerne er afsluttet.

 

Fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter

 

Københavns Amt og Trafikministeriet har betinget sig, at Københavns Kommunes ønske om ændring af banen sker uden merudgifter for de øvrige interessenter i Østamagerbanen.

 

Dette indebærer, at Københavns Kommune bærer ansvaret for fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger som følge af de ændringer, kommunen har ønsket. Udgifter hertil er ikke indarbejdet i BR 149/04.

 

Der vil være fremtidige omkostninger for såvel de supplerende krydsninger som den ekstra afskærmning. Driftsomkostningerne til passagerne skønnes til 0,1 – 0,15 mio. kr. årligt. Driftsudgifterne til støj- og indbliksafhjælpning vil afhænge meget af den konkrete udformning af den supplerende afskærmning, fra 0,05 til 0,5 mio. kr. årligt, hvor især drift af eventuel foring med støjdæmpende kassetter vil være dyrt.

 

Udgifterne til drift og vedligehold vil blive optaget på Økonomiudvalgets budget fra 2007, hvor banen åbner og følgende år. Der vil her blive taget hensyn til, at da afskærmningen først forventes etableret i løbet af 2007, vil der først opnås helårsvirkning af driftsudgiften fra 2008.

 

 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

 

Indarbejdelse af merudgifter

 

Med denne indstilling indarbejdes en forhøjelse af rammen til ØU i 2006 og 2007 på i alt 13,9 mio.kr. Merudgifterne forbundet med anlægsarbejdet vil blive indarbejdet som rammeløft til Økonomiudvalget i 2006 og 2007.

 

De i alt 13,9 mio.kr. dækker over merudgifter fra anlægget af krydsninger på 12 mio.kr. (2005 p/l) samt en merudgift som følge af uoverensstemmelse mellem entreprenørens og kommunens prisniveau på 1,9 mio.kr, jf. tabel 1:

 

Tabel 1: Oversigt over merudgifter til metroens 3.etape:

Budgetmæssige ændringer

Beløb i mio.kr. 2005 p/l

Beregningsmæssige fejl til fra COWI i forbindelse med de oprindelige budgetoverslag

9

Vejmyndighedernes krav om yderligere tilsluttende sti- og vejanlæg

3

Prisstigninger på spunsjern og manglende konkurrence i udbuddet.

2

Nedskrevne reserver og budgettet til ledningsarbejder

-2

Forskel i prisniveau mellem kommunen og Ørestadsselskabet (p/l 2004-2005 * 82 mio.kr)

1,9

I alt

13,9

 

Ny tidsmæssig profil for anlægsarbejdet og indarbejdelse af forhøjelse af ramme

 

Med vedtagelsen af BR 149/04 i 2004 besluttede Borgerrepræsentationen at afsætte 70 mio.kr. i perioden 2005-2007.

 

Midlerne blev efterfølgende afsat i en samlet pulje under Økonomiudvalget med følgende profil:

 

Tabel 2: Ramme for pulje til Metroens 3. etape, mio.kr. 2005 p/l

 

2005

2006

2007

I alt

Pulje under ØU til Metroens 3. etape (Bevilling fælles anlægspuljer funktion 6.51.3)

23

23

24

 

 

70

 

Der blev i den indlagte profil ikke sondret mellem ovennævnte forskellige formål i perioden, men der blev knyttet en kommentar til puljen om, at en eventuel uoverensstemmelse mellem den indlagte profil og det faktiske udgiftsbehov ville kunne tilrettes ved mellemfinansiering over kommunekassen, som beskrevet nedenfor.

 

På baggrund af ny tidsprofil fra Ørestadsselskabet og konstateringen af merudgifter i 2006 og 2007 på henholdsvis 5 og 8,9 mio.kr. vil der med denne indstilling ske følgende bevillingsmæssige ændringer til Økonomiudvalget i perioden 2005-2007:

 

Tabel 3:Bevillingsmæssige ændringer til Økonomiudvalget, mio.kr. 2005 p/l

 

2005

2006

2007

I alt

(1) Oprindelig profil (ØU, fælles anlægspuljer, 6.51.3 "metroens 3. etape")

23

23

24

70

(2) udmøntede midler: Ny profil (ØU, Økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 "supplerende arbejder")

15,9

49,1

18,9

83,9

(3) bevillingsmæssige ændringer (ØU, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 "supplerende arbejder")

 

5

8,9

13,9

(4) = (1) + (3) – (2)

Bevægelser på kommunekassen (ØU's bevilling finansposter, konto 8.05.5 "kassen")

7,1*

-21,1

14

0

*(Et positivt fortegn indebærer kasseopbygning, mens et negativt fortegn er lig kassetræk i det konkrete budgetår.).

 

I 2005 udmøntes 15,9 mio.kr. (2005 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 på. Der anvises kassemæssig dækning for 15,9 mio.kr. i 2005 på Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer, konto 6.51.3. (metroens 3. etape).

 

De resterende 7,1 mio.kr. i 2005 tilbageføres til Økonomiudvalgets bevilling finansposter, konto 8.05.5 (kassen) .

 

I 2006 indarbejdes forhøjelse af rammen på 26,1 mio.kr. (2005 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 (supplerende arbejder), hvoraf de 21,1 mio.kr. mellemfinansieres på kommunekassen.  

 

I 2007 gives netto en negativ rammekorrektion på 5,1 mio.kr, som dækker over merudgifter på 8,9 mio.kr. samt at der tilbageføres 14 mio.kr. til kommunekassen.

 

Det bemærkes yderligere, at denne indstilling indeholder udmøntningen af midler i årene 2005-2007, og at yderligere indstillinger om udmøntninger i perioden 2005-2007 derfor er unødvendige.

 

Økonomiforvaltningen kan ikke på nuværende tidspunkt afgøre, hvorvidt hele puljen på indtil 25 mio. kr. (2004-priser) til reduktion af støj- og indbliksgener vil kunne finde anvendelse indenfor formålet. Eventuelt mindreforbrug fra puljen vil blive tilbageført kommunekassen til modsvarelse af indstillingens merudgifter på i alt 13,9 mio.kr. (2005 p/l).

 

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

 

Etablering af yderligere afskærmning langs Østamagerbanen i Københavns Kommune vil væsentligt reducere såvel støj- som indblikgsgener for banens naboer. Det præcise omfang af støjreduktionen vil først kunne fastlægges, når afskærmningen er endelig fastlagt.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

1.      Materiale udarbejdet af COWI vedr. 7 foreslåede alternative støj- og indbliksafskærmninger

2.      Brev fra Ørestadsselskabet til Økonomiforvaltningen af 18. januar 2005

3.      Planche udleveret af Acustica vedr. de oplevede gener for hhv. fly-, bil- og togstøj ved forskellige støjniveauer

 

Bilag fremlagt i Borgerrepræsentationens sekretariat til gennemsyn:

 

4.      Metroens 3. etape støjberegning på strækningen Italiensvej-Hedegårdsvej – materiale fremsendt den 4. juni 2003 fra Carl Bro A/S

 

 

Erik Jacobsen

 

 

                                           /Paul Sax Møller

 


Til top