Busfremkommelighedsprojekter 2007: Projektudvikling for Jagtvejslinien
Busfremkommelighedsprojekter 2007: Projektudvikling for Jagtvejslinien
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 10. januar 2008
BR 6/08
Busfremkommelighedsprojekter 2007: Projektudvikling for Jagtvejslinien
Busfremkommelighedsprojekter 2007: Projektudvikling for Jagtvejslinien
Indstilling om,
Det forudsættes, at
eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og
Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Der skal træffes beslutning om frigivelse af midler
til projektudvikling af busfremkommelighedsprojekt for Jagtvejslinien.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1.
at der udmøntes
2,0 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og
Udbud, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til
projektudvikling af busfremkommelighedsprojekt for buslinje 18
(Jagtvejslinien), finansieret af midler til Busfremkommelighedsprojekter
2007, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer). Det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for
Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. (Teknik-
og Miljøudvalget) |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune ønsker at
forbedre bussernes fremkommelighed i trafikken, og har i samarbejde med Movia
udpeget Jagtvejslinien buslinie 18 som en af de strækninger, der skal
forbedres. Buslinien forventes at blive konverteret til A-buslinie inden for de
nærmeste år.
Kommunens strategi for
busfremkommelighed går ud på først og fremmest at sikre god fremkommelighed og
gode ventefaciliteter på A-bus nettet. Målet med at forbedre bussens
fremkommelighed er at gøre den kollektive bustrafik mere attraktiv og sikre en
bedre driftsøkonomi.
Grundlaget for forvaltningens
arbejde skal findes i Busplan 2007, der er godkendt i BR den 14. december 2006
(BR 699/06) og i en konkret udvælgelse af fokusområder foretaget af BR den 30.
august 2007 (BR 319/07).
LØSNING
På Borgerrepræsentationens
møde den 30. august 2007 blev der overført 12,8 mio. kr. fra Økonomiudvalgets
bevilling, Økonomisk forvaltning, funktion 6.45.51.1 (Kollektiv trafik) til
Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Trafik, funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer) i forbindelse med Busfremkommelighedsprojekter
2007. Herudover er der reserveret 7,8 mio. under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling,
Center for Anlæg og Udbud, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedring af færdselsarealer)
til Busfremkommelighedsprojekter 2007. Der er således i alt afsat 20,6 mio. kr.
til busfremkommelighedsprojekter i 2007.
De 2,0 mio. kr., der her
bedes overført til Center for Anlæg og Udbud, er midler, der ønskes brugt til
projektudvikling af bedre busfremkommelighed og stoppestedopgradering i
forbindelse med omlægning af linie 18 til A-bus (Jagtvejslinien).
Jagtvejslinien er en
tværgående ringforbindelse, hvor der i dag opleves store problemer med trængsel
og fremkommelighed. For at buslinien på strækningen kan leve op til de krav,
som stilles til A-busser - både hvad angår hastighed, regularitet og komfort -
er det nødvendigt med en nøje gennemgang af muligheder for sammenhæng og
forbedringer på strækningen.
ØKONOMI
Der udmøntes 2,0 mio. kr.
under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion
2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektudvikling af
busfremkommeligheds-projekt for buslinje 18 (Jagtvejslinien), finansieret af
midler til busfremkommelighedsprojekter 2007 fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling,
Center for Trafik, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer).
VIDERE PROCES
Når midlerne er frigivet,
igangsættes projektudviklingen. Når der foreligger et projektforslag for
Jagtvejslinien, ansøges om en anlægsbevilling. Dette forventes ske primo 2009.
BILAG
- Oversigt over politisk
behandling.
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg