Mødedato: 09.12.2004, kl. 17:30

Medlemsforslag om at der udarbejdes en investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg

Medlemsforslag om at der udarbejdes en investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 9. december 2004

 

Nr. 40           BR 617/04. Medlemsforslag om at der udarbejdes en investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg

(Stillet af  Martin Geertsen (V) og Leslie Arentoft (V)):

 Borgerrepræsentationen beslutter:

 At der udarbejdes en investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg

At investeringsplanen tager sigte på at genoprette samtlige nedslidte københavnske idrætsanlæg inden for årrække på ikke mere end 5 år, således at de bringes op i et tidssvarende niveau.

At investeringsplanens økonomiske udgangspunkt er det af KI´s anslåede beløb på ca. 500 mio. kr. som udgør det økonomiske behov, såfremt såvel akut som forebyggende vedligehold skal prioriteres

At det økonomiske fundament tilvejebringes enten ved frasalg af kommunale ejendomme, virksomheder e.lign, optagelse af lån, kassetræk, budgetprioriteringer eller et mix heraf.

At investeringsplanen opfattes som bindende for Borgerrepræsentationens partier i forbindelse med vedtagelsen af de kommende budgetter.

 

 

 

 

 

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Konservative, Centrum Demokraterne og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

 

·        "At der med udgangspunkt i den Idrætspolitiske redegørelse, inden d. 1. juni 2005, udarbejdes en investeringsplan for renovering og udvikling af de københavnske idrætsanlæg

·        At investeringsplanen tager sigte på at genoprette samtlige nedslidte københavnske idrætsanlæg inden for en årrække på ikke mere end 5 år, således at de bringes op i et tidssvarende niveau

·        At investeringsplanen indeholder en beregning over udgifterne til renovering og udvikling af de københavnske idrætsanlæg

·        At Økonomiforvaltningen udarbejder et katalog over mulige finansieringer af planen."

 

Venstre stillede følgende underændringsforslag til ændringsforslaget:

 

"Der tilføjes følgende 2 bullits fra det oprindelige medlemsforslag til forligspartiernes ændringsforslag:

 

·        At investeringsplanens økonomiske udgangspunkt er det af KI´s anslåede beløb på ca. 500 mio. kr. som udgør det økonomiske behov, såfremt såvel akut som forebyggende vedligehold skal prioriteres

·        At investeringsplanen opfattes som bindende for Borgerrepræsentationens partier i forbindelse med vedtagelsen af de kommende budgetter."

 

 

V's underændringsforslag blev forkastet med 30 stemmer imod 10. 5 undlod.
For stemte: O og V.
Imod stemte: A, B, C, D og F.
Følgende undlod at stemme: Ø.

A, B, C, D og F's ændringsforslag blev vedtaget med 37 stemmer imod 0. 7 undlod.
For stemte: A, B, C, D, F, O og Ø.
Fø lgende undlod at stemme: V.

 

Det oprindelige medlemsforslag var hermed bortfaldet.

 

 

Venstre ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

 

"Venstre undlader at stemme til den såkaldte forligskreds ændringsforslag, da det ikke forholder sig til det økonomiske behov i en investeringsplan og ikke er bindende for Borgerrepræsentationens partier. Venstre vil holde forligsparterne op på deres løfte til idrætsudøverne i København."

 

 


Til top