Mødedato: 09.12.2004, kl. 17:30

Fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler

Fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 9. december 2004

 

Nr. 4             BR 616/04. Fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler

Indstilling om, at politikken for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på folkeskolerne godkendes, idet politikken samt de foreslåede initiativer optages i et nyt bilag til vedtægten for styrelsen af folkeskolerne i Københavns Kommune, at den frie kapacitet på Brønshøj Skole, Husum Skole, Korsager Skole, Sortedamskolen, Øster Farimagsgades Skole og Vibenshus Skole prioriteres anvendt til gruppevis integration af tosprogede elever ved indskrivningen til børnehaveklasse på baggrund af et opsøgende arbejde, samt - hvis der er plads - yngre søskende til elever, der allerede er optaget på skolerne, at der med udgangspunkt i fordelingspolitikken igangsættes et 5-årigt udviklingsarbejde med fordeling og magnetskoler i Brønshøj-Husum samt på Indre Nørrebro i samarbejde med Indre Østerbro, at forvaltningen iværksætter en brugerundersøgelse af kommende skolebegynderforældres ønsker til en god folkeskole, og at resultaterne indgår i en udmøntning af magnetskolekonceptet, at der ved en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever tages hensyn til modtagelsesklassernes skoleplacering og udslusningen af elever til normalklasser, samt at forvaltningen årligt fremlægger en status for resultaterne af den kommunale fordelingspolitik for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Udvalget understreger, at søskendehensynet er indarbejdet i vurderingen af kapaciteten i forbindelse med forslagene vedrørende B-skoler.

                                                                 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

 

 

 

 

 

Konservative genfremsatte følgende 4 ændringsforslag fra behandlingen i Uddannelses- og Ungdomsudvalget:

 

1. ændringsforslag:

"At fordelingen af elever foregår ud fra en sprogtest af alle elever."

2. ændringsforslag:

"At søskende til elever, der allerede går på skolen, får første prioritet efter børn med bopæl i distriktet."

 

3. ændringsforslag:

"At tosprogede elever, som kommer på eget initiativ, skal tilbydes plads på skolerne efter distriktsbørn og søskende."

 

4. ændringsforslag:

"At man indskriver børn i zoner med to-fire skoler og fordeler eleverne ud fra en sprogtest frem for magnetskoleforslaget."

 

 

1. ændringsforslag fra C:

Ændringsforslaget blev forkastet med 39 stemmer imod 10.
For stemte: C, D og O.
Imod stemte: A, B, F, V og Ø.

 

2. ændringsforslag fra C:

Ændringsforslaget blev forkastet med 31 stemmer imod 18.
For stemte: 1 medlem af A (Hanne Nielsen), C, D, O og V.
Imod stemte: A med undtagelse af 1 medlem (Hanne Nielsen), B, F og Ø.

 

3. ændringsforslag fra C:

Ændringsforslaget blev forkastet med 32 stemmer imod 17.
For stemte: C, D, O og V.
Imod stemte: A, B, F og Ø.

 

4. ændringsforslag fra C:

Ændringsforslaget blev forkastet med 32 stemmer imod 17.
For stemte: C, D, O og V.
Imod stemte: A, B, F og Ø.

 

Afstemning om 1. at
1. at blev godkendt med 32 stemmer imod 17.
For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: C, D, O og V.

Afstemning om 2. at
2. at blev godkendt med 32 stemmer imod 10. 7 undlod.
For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: C, D og O.
Følgende undlod at stemme: V.

Afstemning om 3. at
3. at blev godkendt med 32 stemmer imod 17.
For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: C, D, O og V.

Afstemning om 4. at
4. at blev godkendt med 32 stemmer imod 0. 17 undlod.
For stemte: A, B, F og Ø.
Følgende undlod at stemme: C, D, O og V.

Afstemning om 5. at
5. at blev godkendt med 39 stemmer imod 0. 10 undlod.
For stemte: A, B, F, V og Ø.
Følgende undlod at stemme: C, D og O.

Afstemning om 6. at
6. at blev godkendt med 49 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, D, F, O, V og Ø.

Indstillingen – som anbefalet af Uddannelses- og Ungdomsudvalget – var hermed godkendt.

 

 


Til top