Overførsel af det resterende udestående vedr. kommunens medfinansiering af nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen til staten
Overførsel af det resterende udestående vedr. kommunens medfinansiering af nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen til staten
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 9. december 2004
Nr. 32 BR 634/04. Overførsel af det resterende udestående vedr. kommunens medfinansiering af nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen til staten
Indstilling om, at der – jf. Borgerrepræsentationens tidligere beslutning herom (BR 297/02) – gives bevilling til i 2004 at afholde en udgift på 24 mio. kr. til kommunens medfinansiering af et nyt skuespilhus til Det Kgl. Teater på Kvæsthusbroen. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 8.05.5, forskydninger i likvide aktiver (kassen), at Københavns Kommune til staten overfører 9,7 mio. kr. som udgør den resterende del af kommunens medfinansiering af et nyt skuespilhus til Det Kgl. Teater på Kvæsthusbroen. Ved overdragelsen af de 9,7 mio. kr. til staten anvises kassemæssig dækning for beløbet i 2004 på Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 8.05.5, forskydninger i likvide aktiver (kassen), samt at provenuet fra salget af den resterende del af elværksgrunden i Borgergade tilbageføres Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 8.05.5, forskydninger i likvide aktiver (kassen), til hel eller delvis dækning af det beløb der overføres til staten.
(Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning
fra behandlingen i Økonomiudvalget:
"SF og
Enhedslisten er imod P-anlægget i Borgergade og har ikke med denne indstilling
sagt ja til at støtte P-anlægget."