Meddelelse om kirkeligningen år 2005
Meddelelse om kirkeligningen år 2005
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 9. december 2004
BR 597/04
Meddelelse om kirkeligningen år 2005
Meddelelse om kirkeligningen år 2005
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager kirkeligningen år 2005 til efterretning, samt at Borgerrepræsentationen tager udskrivningsprocentens forhøjelse fra 0,76 til 0,79 for år 2005 til efterretning.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen tager kirkeligningen år 2005 til efterretning
at Borgerrepræsentationen tager udskrivningsprocentens forhøjelse fra 0,76 til 0,79 for år 2005 til efterretning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2004
Indstillingen blev tiltrådt.
Bjarne Fey, Helle Sjelle, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen tog forbehold.
Klaus Bondam ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
"Det Radikale Venstre må stille sig dybt uforstående overfor det faktum, at der med kirkeligningen 2005 sker en skattestigning for de københavnske skatteydere, der er medlem af Folkekirken. Der er – efter det oplyste – tale om et beløb på ca. 47 kr. pr. københavnsk skatteyder, der er medlem af Folkekirken. Dette synes dårlig foreneligt med regeringens politik med skattestop – og de øvrige anstrengelser som en række partier i Borgerrepræsentationen – herunder Det Radikale Venstre – gør sig for at fastholde – og sænke – kommuneskatten, også set i lyset af regeringsaftalen mellem Københavns Kommune og staten."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet der henvises til vedlagte notat".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2004
Anbefalet.
Ø videreførte sit forbehold fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde.
O tog forbehold.
RESUME
Udskrivningsgrundlaget for kirkeskat år 2005 er beregnet til 47,969 mia. kr.
Kirkebudgettet for år 2005 på 379,0 mio. kr. kan på det beregnede grundlag finansieres ved en forhøjelse af udskrivningsprocenten på 0,03 procentpoint til 0,79.
SAGSBESKRIVELSE
Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbene til kommunens kirke og præstegårdskasser og giver senest den 15. september kommunalbestyrelsen meddelelse om ligningsbeløbene størrelse. Fastsættelse af kirkeskatteprocenten følger loven om kommunal indkomstskat – dog beregnes kirkeskatteprocenten med 2 decimaler.
Københavns Kirkelige Budgetkontor har fremsendt brev af 13. september 2004 om de kirkelige budgetter og den kirkelige ligning for 2005.
Brevet fra Københavns Kirkelige Budgetkontor har været fremsendt til Københavns Skatte- og Registerforvaltning. Skatte- og Registerforvaltningen har tilbagesendt sagen til Kultur- og Fritidsforvaltningen den 1. oktober 2004 med følgende udtalelse:
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat 2005 udgør kr. 47.968.963.000. Kirkebudgettet for 2005 på kr. 379.024.646 inklusiv det forskudsvise kompensationsbeløb for provenutab som følge af beskæftigelsesfradragets virkning på udskrivningsgrundlagt kan på det beregnede udskrivningsgrundlag finansieres ved en forhøjelse af udskrivningsprocenten med 0,03 til 0,79.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
Der foreligger udtalelse af 1. oktober 2004 fra Skatte- og Registerforvaltningen, se bilag.
BILAG
1. Brev af 13. september 2004 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor
2. Brev af 1. oktober 2004 fra Skatte- og Registerforvaltningen
/