Mødedato: 09.12.2004, kl. 17:30

Flytning af skaterhockeybane i Ryparkens Idrætsanlæg til Nørrebrohallen

Flytning af skaterhockeybane i Ryparkens Idrætsanlæg til Nørrebrohallen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 9. december 2004

 

 

BR 598/04

Flytning af skaterhockeybane i Ryparkens Idrætsanlæg til Nørrebrohallen

Flytning af skaterhockeybane i Ryparkens Idrætsanlæg til Nørrebrohallen

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender, at den udendørs skaterhockeybane, som var planlagt i Ryparkens Idrætsanlæg, i stedet anlægges ved Nørrebrohallen, at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling i 2004 på 150.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid funktion 0.30.3 til etablering af skaterhockeybane ved Nørrebrohallen, at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling i 2005 på 152.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid funktion 0.30.3 til etablering af skaterhockeybane ved Nørrebrohallen, at Borgerrepræsentationen giver Kultur- og Fritidsudvalget en tillægsbevilling fra og med 2005 på 61.000 kr. (p/l 2005) til dækning af de forventede driftsudgifter til skaterhockeybanen, at Borgerrepræsentationen giver en indtægtsbevilling i 2004 på 150.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget, funktion 0.30.3 til dækning af tilskud fra Tilskudsdeklarationspuljen, Plan & Arkitektur v/Bygge- og Teknikforvaltningen, samt at Borgerrepræsentationen godkender, at der i 2005 ydes kassemæssig dækning på 152.000 kr. fra konto 0.30.1 tilskud til Københavns Idrætsanlæg.

Den kassemæssige dækning for driftsudgifterne på 61.000., anvises efter aftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen på Kultur- og Fritidsudvalget bevilling Kultur, konto 00.30.11, jf. vedlagte brev.

                                                                 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen godkender, at den udendørs skaterhockeybane, som var planlagt i Ryparkens Idrætsanlæg, i stedet anlægges ved Nørrebrohallen

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling i 2004 på 150.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid funktion 0.30.3 til etablering af skaterhockeybane ved Nørrebrohallen.

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling i 2005 på 152.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid funktion 0.30.3 til etablering af skaterhockeybane ved Nørrebrohallen.

at Borgerrepræsentationen giver Kultur- og Fritidsudvalget en tillægsbevilling fra og med 2005 på 61.000 kr. (p/l 2005) til dækning af de forventede driftsudgifter til skaterhockeybanen.

at Borgerrepræsentationen giver en indtægtsbevilling i 2004 på 150.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget, funktion 0.30.3 til dækning af tilskud fra Tilskudsdeklarationspuljen, Plan & Arkitektur v/Bygge- og Teknikforvaltningen.

at Borgerrepræsentationen godkender, at der i 2005 ydes kassemæssig dækning på 152.000 kr. fra konto 0.30.1 tilskud til Københavns Idrætsanlæg.

at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning af 61.000 kr. over Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter konto 6.51.3.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det den kassemæssige dækning for driftsudgifterne på 61.000., efter aftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen, anvises på Kultur- og Fritidsudvalget bevilling Kultur, konto 00.30.11, jf. vedlagte brev".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2004

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har 8. maj 2003 bevilliget 598.000 kr. til en skaterhockeybane ved Ryparkens Idrætsanlæg.

I mellemtiden er et mere attraktivt areal ved Nørrebrohallen blevet ledigt. Dette var oprindeligt afsat til en såkaldt rundløbsbane for inline rulleskøjteløb – et projekt som ikke blev realiseret.

Anlæg af skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen koster 900.000 kr. Det er imidlertid muligt at gennemføre projektet inden for den afsatte ramme suppleret med puljemidler og egenfinansiering fra KI. Der er givet tilsagn om 150.000 kr. fra Tilskudsdeklarationspuljen ved Plan & Arkitektur og 152.000 kr. fra Københavns Idrætsanlæg.

KI, brugerbestyrelsen ved Nørrebrohallen samt Københavns Skaterhockey Klub (KSK) ønsker samstemmende banen placeret ved Nørrebrohallen.

Såfremt skaterhockeybanen anlægges ved Nørrebrohallen erstatter den en mindre nedslidt bane. Den nye bane kan anvendes til stævner, fordi den – i modsætning til den eksisterende – har internationale mål. Banen kan være klar til brug primo 2005.

Driftsudgifterne udgør 61.000 kr. årligt.

KIs bestyrelse behandler indstillingen den 2. november 2004. Eventuelle bemærkninger herfra vil foreligge ved Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af indstillingen den 4. november 2004.

 

SAGSBESKRIVELSE

8. maj 2003 bevilgede Borgerrepræsentationen 598.000 kr. til en skaterhockeybane ved Ryparkens Idrætsanlæg (BR 183/03).

I mellemtiden er et mere attraktivt areal ved Nørrebrohallen blevet ledigt. Dette var oprindeligt afsat til en såkaldt rundløbsbane for inline rulleskøjteløb. Denne bane kunne imidlertid ikke realiseres.

Anlæg af skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen koster 900.000 kr. Med puljemidler og egenfinansiering har Københavns Idrætsanlæg sikret dækning for merudgiften. Brugerbestyrelsen ved Nørrebrohallen samt Københavns Skaterhockey Klub (KSK) bakker op om flytningen af projektet.

 

Forhistorie

Baggrunden for bevillingen til skaterhockeybanen var, at Københavns Skaterhockey Klub (KSK) i 2002 søgte om støtte til en bane.

KSK har 73 medlemmer og har sit klubmæssige udspring på Nørrebro. Klubben har hidtil ikke haft et fast tilholdssted, og har derfor benyttet sig af forskellige baner i kommunen. En fast base omkring en bane er en forudsætning for klubbens ungdomsarbejde og en forudsætning for at rekruttere flere medlemmer.

KSFrul, en anden rullehockeyklub på Østerbro, har heller ikke fast træningsbane og dermed ingen mulighed for ungdomsarbejde.

Foruden de nævnte klubber er der flere selvorganiserede rullehockeyspillere på Nørrebro, som hidtil har brugt den eksisterende nedslidte bane. Den nye bane kan anvendes til stævner, fordi den, i modsætning til den eksisterende, har internationale mål.

 

Baggrunden for ønsket om flytning af banen

Den forudsatte placering ved Ryparken er tæt på løvfældende træer, som vil give periodevise glatte overflader. Beliggenheden tæt på fredsskov indebærer samtidig, at det ikke på sigt er muligt at overdække banen. Dette er blandt et af ønskerne fra initiativtagerne.

Ved at placere banen ved Nørrebrohallen undgås perioderne med glatte overflader. Dertil kommer, at adgangsforholdene til banen og depotmulighederne er bedre ved Nørrebrohallen. Samtidig har hallen gode omklædnings- og toiletforhold og cafe.

KSK ville i sin tid gerne have skaterhockeybanen anlagt ved Nørrebrohallen. Det var ikke muligt, da det aktuelle areal på daværende tidspunkt var afsat til en rundløbsbane for inline rulleskøjteløb. Rulleskøjtebanen til rundløb blev ikke realiseret, fordi en ny bestyrelse for Vesterbro Rulleskøjteklub vurderede, at den planlagte bane ikke var anvendelig. Derfor er arealet ved Nørrebrohallen nu en mulighed.

KSK og KI er enige om, at placeringen ved Nørrebrohallen er den bedste placering for en ny skaterhockeybane.

 

Skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen

Anlæg af skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen koster 900.000 kr. Ud over de allerede bevilligede 598.000 kr. er der opnået tilsagn fra Tilskudsdeklarationspuljen ved Plan og Arkitektur om et tilskud på 150.000 kr. De resterende 152.000 kr. indarbejdes dels i Nørrebrohallens, dels i KIs Tekniske Afdelings budget for 2005. KI og brugerbestyrelsen støtter projektet.

Borgerrepræsentationen traf alene en principbeslutning om at indarbejde driftsudgiften i budget 2004 i forbindelse med bevillingen til skaterhockeybanen ved Ryparken (BR 183/03). Der søges derfor om 61.000 kr. fra budget 2005 og frem til dækning af driftsudgifterne på banen.

Banen kan være klar til brug primo 2005.

Inden overvejelserne om at flytte banen begyndte, havde KI foretaget yderligere undersøgelser af placeringen i Ryparken. De viste blandt andet usikkerhed om jordbundsforholdene. Dette kan få betydning for anlægsøkonomien. Samlet betyder det, at hvis flytningen ikke godkendes, vil der blive foretaget supplerende undersøgelser ved Ryparkens Idrætsanlæg. Kultur- og Fritidsudvalget vil i så fald få forelagt en ny indstilling inden udgangen af 2004.

KIs bestyrelse behandler indstillingen den 2. november 2004. Eventuelle bemærkninger herfra vil foreligge ved Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af indstillingen den 4. november 2004.

 

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Anlægsudgiften på 598.000 kr. er bevilget jf. BR 183/03. Den resterende del af udgiften på 302.000 kr. dækkes via midler fra Tilskudsdeklarationspuljen ved Plan & Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen med 150.000 kr. i 2004, samt egenfinansiering på 152.000 kr. fra KIs driftsmidler konto 0.30.1 i 2005.

De årlige driftsomkostninger er 61.000 kr. fra 2005 og frem (p/l 2005).

 

BILAG

Ingen

 

Carsten Haurum

/ Mads Kamp Hansen

 


Til top