Mødedato: 09.09.2004, kl. 17:30

Nyt Hovedbibliotek i København

Nyt Hovedbibliotek i København

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 9. september 2004

 

Nr. 20           BR 357/04. Nyt Hovedbibliotek i København

Indstilling om, at et eventuelt nyt Hovedbibliotek Byens Hus - placeres på "Vandværksgrunden", Matr. nr. 16 Vestervold Kvarter. Adresse: Studiestræde 52/ Axeltorv 12, samt at Kultur- og Fritids­for­valtningen sammen med Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder et beslutningsgrundlag for udskrivning af en international arkitekt­kon­kur­rence om byggeri af et nyt hovedbibliotek, således at Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget inden årsskiftet 2004-2005 får forelagt en indstilling, der også omfatter en belysning af de planmæssige og økonomiske muligheder. Det forudsættes, at Pumpehuset med sin funktion som spillested indarbejdes i konkurrenceprogrammet for et nyt Hovedbibliotek. Planerne forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse, og Borgerrepræsentationen til frigivelse af bevilling.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

 

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget:

 

"I indstillingens 2. at-punkt indsættes følgende som en ny sætning mellem den nuværende første og anden sætning: "Det forudsættes, at bevaringsværdige bygninger herunder Pumpehuset med sin funktion som spillested indarbejdes i konkurrenceprogrammet for et nyt Hovedbibliotek."

 

 

Ændringsforslaget blev forkastet med 25 stemmer imod 17. 4 undlod.
For stemte: A, D og Ø.
Imod stemte: C, F, O og V.
Følgende undlod at stemme: B.

Indstillingen – som anbefalet af Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget – blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 


Til top