2. behandling af HUR's Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008
2. behandling af HUR's Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 9. september 2004
Nr. 13 BR 370/04. 2. behandling af HUR's Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008
Indstilling om Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008.
(Økonomiudvalget)
Enhedslisten havde forud for mødet stillet følgende ændringsforslag:
"Ekstraordinært tilskud til HUR
Borgerrepræsentationen pålægger Københavns Kommunes medlemmer af HUR at foreslå og stemme for, at det ekstraordinære tilskud på 50 mio. kr. i 2004 (Københavns Kommunes andel 12,5 mio. kr.) ikke tilbageføres til enhederne, men reserveres til forbedringer af busdriften."
Ændringsforslaget blev forkastet med 36 stemmer imod 15.
For stemte: O, V og Ø.
Imod stemte: A, B, C, D og F.
Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.
Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:
"Dansk Folkeparti er enig med Økonomiforvaltningens kommentar om, at det er problematisk, hvis HUR lånefinansierer en nedsættelse af ejerbidraget på 50 mio. kr. Dansk Folkeparti vil i HUR arbejde for flere penge til den kollektive trafik gennem øgede ejerbidrag.
Dansk Folkeparti er også enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt at lånefinansiere et underskud på den løbende drift på omkring 70 mio. kr. i 2005 og 2006.
En lånefinansiering bør, som Økonomiforvaltningen skriver, anvendes målrettet til at styrke HUR's økonomiske grundlag, så der opnås en effekt, der som minimum muliggør tilbagebetalingen af lånene og fremadrettet skabe balance på budgettet."