Regnskab 2003 for Metroselskaberne
Regnskab 2003 for Metroselskaberne
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 9. september 2004
BR 396/04
Regnskab 2003 for Metroselskaberne
Regnskab 2003 for Metroselskaberne
Indstilling om, at det meddeles Ørestadsselskabet I/S, at Københavns Kommune ikke har bemærkninger til årsregnskaberne for Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S 2003.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
·
at det meddeles Ørestadsselskabet I/S, at Københavns Kommune ikke
har bemærkninger til årsregnskaberne for Ørestads
selskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet
I/S og Østamagerbaneselskabet I/S 2003.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. august 2004
Anbefalet.
Ø afgav følgende bemærkning:
"Enhedslisten er bekymret for udviklingen i Ørestadsselskabets økonomi."
RESUME
I brev
dateret den 4. maj 2004 har Ørestadsselskabet I/S rettet henvendelse til Økonomiforvaltningen
og anmodet om, at få ejerkredsens bemærkninger til regnskaberne for de tre
metroselskaber.
Årsregnskaberne
for Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og
Østamagerbaneselskabet I/S blev den 28. april 2004 godkendt på bestyrelsesmøderne
i de tre bestyrelser under overværelse af selskabernes revisorer.
Selskabernes
revisorer konkluderer for alle tre regnskaber, at: "årsrapporten giver et
retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2003 samt af resultater af koncernens og
modervirksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar –
31. december 2003 i overensstemmelse med årsregnskabsloven".
Økonomiforvaltningen
har på den baggrund ingen bemærkninger til de fremsendte regnskaber.
SAGSBESKRIVELSE
Ørestadsselskabet
er et interessentskab oprettet ved lov nr. 477 af 24. juni 1992.
Ørestadsselskabet I/S ejes af Københavns Kommune (55 pct.) og Staten (45 pct.).
Ørestadsselskabet I/S er medstifter af Frederiksbergbaneselskabet I/S og ejer
70 pct. af selskabet heraf ejer Frederiksberg Kommune de resterende 30 pct. Ligeledes
ejer Ørestadsselskabet I/S 55 pct. af Østamagerbaneselskabet I/S og Københavns
Amt ejer de resterende 45 pct.
Årsregnskaberne for
Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet
I/S blev den 28. april 2004 godkendt på bestyrelsesmøderne i de tre bestyrelser
under overværelse af selskabernes revisorer.
Selskabernes
revisorer anfører at revisionen er udført i overensstemmelse med danske
revisionsstandarder, og at det for ingen af de tre metroselskabers vedkommende
har givet anledning til bemærkninger af betydning for regnskabsaflæggelsen.
I
revisionsprotokollaterne anføres:
·
En række anbefalinger fortrinsvis med henblik på etablering af
instrukser og formaliserede arbejdsgange i relation til driften af Metroen.
Ørestadsselskabet I/S har igangsat en række initiativer for at efterkomme
anbefalingerne, herunder udarbejdelse af instruks vedr. tilsynsaktiviteter med
driftsentreprenøren.
·
For Ørestadsselskabet I/S, at indtægten ved arealsalget til NCC i
2003 var lavere end den offentlige vurdering af det solgte areal. Ørestadsselskabet
I/S henviser til at NCC købte grunden til en relativt lav bebyggelsesprocent.
·
At Ørestadsselskabets hovedentreprenører COMET og Ansaldo har
rejst krav om merbetaling over for metroselskaberne. Størstedelen af kravene er
fremsat af COMET og vedrører årene 1999 og frem. COMETs samlede krav er på ca.
2,0 mia. kr. og er indbragt for en voldgift af entreprenøren. Der forventes
kendelse i sagen i 2008/9.
For
Ørestadsselskabet I/S bemærkes endvidere, at der i 2003 har været forhandlinger
om fordelingen af takstindtægterne mellem de enkelte trafikoperatører i
HT-området som administreres af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Der har ikke kunnet
opnås enighed med HUR om opgørelse af fordeling af takstmidlerne.
For så
vidt angår problematikkerne om hovedentreprenørernes krav om merbetaling og
fordelingen af takstindtægter behandles disse indgående i indstilling om udvidelsen
af låneramme for Ørestadsselskabet der forventes på Økonomiudvalgets dagsorden
7.9 2004.
Ørestadsselskabet
I/S rettede i brev af 4. maj 2004 henvendelse om, at få ejerkredsens
bemærkninger til regnskaberne for de tre metroselskaber.
Borgerrepræsentationen
behandlede ligeledes i 2002 og 2003 regnskaber for alle tre metroselskaber.
Økonomiforvaltningen
har ingen bemærkninger til de fremsendte regnskaber. Det indstilles, at
Københavns Kommune meddeler direktionen for de tre selskaber, at regnskaberne
ikke giver anledning til bemærkninger.
BILAG
VEDLAGT
- Anmodning
fra Ørestadsselskabet om godkendelse af regnskaber for Metroselskaberne af
4. maj 2004.
- Årsrapport
for Ørestadsselskabet 2003.
- Årsrapport
for Frederiksbergbaneselskabet 2003.
- Årsrapport
for Østamagerbaneselskabet 2003.
- Revisorernes
konklusion i Ørestadsselskabet I/S Revisionsprotokollat af 28. april 2004.
- Revisorernes
konklusion i Frederiksbergbaneselskabet I/S Revisionsprotokollat af 28.
april 2004.
- Revisorernes
konklusion i Østamagerbaneselskabet I/S Revisionsprotokollat af 28. april
2004.
Erik
Jacobsen
/