Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 20. maj 1999

Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 20. maj 1999 KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION Dagsorden for mødet torsdag den 20. maj 1999, kl. 17.30 ./. Nr. 1 203/99[#203]. Indstilling om kapitalbevilling på 10,0 mill. kr. til fortsat renovering af hovedvandledninger i (Københavns Kommune. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 2 195/99[#195]. Indstilling om fordeling af IT-pulje på 15 mill. kr. (Økonomiudvalget) ./ Nr. 3 197/99[#197]. Indstilling om at udmønte 11,2 mill. kr. af den i budget 1999 forudsatte pulje på 15 mill. kr. til Arbejdsmarkedets Erhvevssygdomssikring (AES) gennem en række tillægsbevillinger til udvalg og forsøgsbydele på baggrund af acontobetalingerne hertil i 1999, samt at give udvalgene og forsøgsbydelene en række tillægsbevillinger på i alt 11,0 mill. kr. til budget 1999, til dækning af et højere bidrag pr. ansat til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) i forhold til det i budget 1999 forudsatte. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 4 198/99[#198]. Indstilling om godkendelse af 3. handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder 1999-2002. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 5 199/99[#199]. Indstilling om, at Øresundskomiteen udvides med Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter med virkning fra 1. juli 1999, og at de nødvendige vedtægtsændringer i tilknytning hertil gennemføres. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 6 204/99[#204]. Indstilling om forslag til tillæg til kommuneplan 1997 med VVM-redegørelse samt forslag til miljøgodkendelse for udbygning af I/S Amagerforbrænding med henblik på offentliggørelse, samt at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 2 måneder. (Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget) (Økonomiudvalgets beslutning eftersendes) ./. Nr. 7 205/99[#205]. Indstilling om etablering af et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken til brug for Sundby Boldklub og en kunstgræsbane på Kløvermarken, samt om etablering af boldbaner og udbygning af klubhuset ved Lossepladsvej m.m. (Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget) (Økonomiudvalgets beslutning eftersendes) ./. Nr. 8 206/99[#206]. Indstilling om tillægsbevillinger m.v. i relation til opgaver vedrørende de fysiurgiske klinikker og socialrådgiverfunktioner i H:S. (Økonomiudvalget) (Økonomiudvalgets beslutning eftersendes) ./. Nr. 9 208/99[#208] Indstilling om retningslinier for udgifter til bespisning på de enkelte valgsteder i forbindelse med afholdelse af valg og afstemninger. (Kultur- og Fritidsudvalget) (Økonomiudvalgets beslutning eftersendes) ./. Nr. 10 211/99[#211]. Indstilling om godkendelse af beretning for Københavns Kulturfond 1998. (Kultur- og Fritidsudvalget) ./. Nr. 11 212/99[#212]. Indstilling om ændring af "Bestemmelser om prisbelønninger af gode og smukke bygninger". (Kultur- og Fritidsudvalget) ./. Nr. 12 196/99[#196]. Indstilling om forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" vedtages med henblik på offentliggørelse, samt at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 2 måneder. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 13 194/99[#194]. Indstilling om, at Christians Brygge lukkes for gennemkørende trafik fra og med mandag den 28. juni til og med fredag den 30. juli 1999 på strækningen fra Vester Voldgade til Børsgade/Knippelsbro, og at afsætningslomme ved "Fisken" ikke flyttes som tidligere vedtaget af Borgerrepræ-sen-tationen, idet udgiften hertil på 0,74 mio. kr. er for stor set i forhold til flytningens trafikale fordele. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 14 200/99[#200]. Forslag til beslutning (stillet af Hanne Nielsen, Karen A. Schmidt og Tanner Yilmaz, A: "I tilknytning til den af Uddannelses- og Ungdomsudvalget iværksatte høring om samtænkning af fritidshjem og skoler pålægges det Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i høringsperioden at gennemføre en række møder med bestyrelser, forældre, elever, medarbejdere og interesseorganisationer. Formålet med møderne er at give alle, der er omfattet af samtænkningen, mulighed for en grundig information og give mulighed for dialog. Medlemmerne af Borgerrepræsentationen indbydes til at deltage i møderne." ./. Nr. 15 209/99[#209]. Forslag til beslutning (stillet af Hamid El Mousti, Winnie Berndtson og Sif Holst Pedersen, A): "Der indstiftes en miljøpris for Københavns Kommune på 25.000 kr. Miljøprisen uddeles hvert år til en enkeltperson, virksomhed, selskab, organisation, forening eller institution, der har stillet forslag om eller gennemført miljøfremmende foranstaltninger af særlig karakter i Københavns Kommune. De nærmere retningslinier for uddeling m.v. fastsættes af Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget i fællesskab." Nr. 16 210/99. Anmodning fra Charlotte Wieth-Klitgaard om tilladelse til at udtræde som suppleant i Børn- og Ungeudvalget, samt meddelelse fra Socialistisk Folkepartis Gruppe om, at Bente Møller, Ø, indtræder som ny suppleant i Børn- og Ungeudvalget. Disse sager behandles for lukkede døre ./. Nr. 17 207/99. Indstilling om kapitalbevilling til køb af ejendom. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (Økonomiudvalgets beslutning eftersendes) ./. Nr. 18 213/99. Lånesag. (Økonomiudvalget) (Økonomiudvalgets beslutning den 18. maj 1999 eftersendes) KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION Tillægsdagsorden I for Borgerrepræsentationens møde torsdag den 20. maj 1999, kl. 17.30 ---------------------------------------------------- ./. Nr. 1 215/99[#215]. Indstilling om, at Miljøkontrollen ikke meddeler ændring af vilkårene af 8. april 1998 vedr. registrering af bygninger med tilbagevirkende kraft, at Miljøkontrollen betragter vilkårene vedrørende registrering af opfyldt, hvis COMET for Ørestadsselskabet sikrer, at en bygningsregistrering er tilgået Miljøkontrollen inden 14 dage efter, at Miljø- og Forsyningsudvalget har færdigbehandlet denne indstilling, og at Miljøkontrollen anmoder Københavns Politi om efterforskning af den manglende efterlevelse af vilkår om registrering af bygninger på Islands Brygge, såfremt en bygningsregistrering ikke er tilgået Miljøkontrollen inden 14 dage efter, at Miljø- og Forsyningsudvalget har færdigbehandlet denne indstilling. (Miljø- og Forsyningsudvalget - standsningsret) Denne sag behandles for lukkede døre ./. Nr. 2 216/99. Indstilling om besættelse af stillingen som økonomichef i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. (Miljø- og Forsyningsudvalget) BR 203/99 26. marts 1999 4. J.nr. M 36/99 (MFF j.nr. V 5420-1/99) Kapitalbevilling på 10 mio. kr. til fortsat renovering af hovedvandledninger i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til fortsat renovering af hovedvandledninger i Københavns Kommune gives en kapitalbevilling til Københavns Vand på 10 mio. kr., samt at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 12. april 1999: Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ Kapitalbevillingen omhandler renovering af kortere strækninger af hovedvandledninger af støbejern, som er lagt i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Ledningerne ønskes renoveret for at reducere risikoen for store ledningsbrud i stærkt befærdede strækninger (større vejkryds), hvor trafikgener og erstatningskrav vil være betydelige. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Renovering af vandledninger indgår i "Vandforsyningsplan for Københavns Kommune", der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 17. november 1994 (B.F. 1994, s. 2514-21). I planen er blandt andet anført, at renovering af ledningsnettet vil blive fortsat med henblik på · at reducere vandtabet på ledningsnettet · at begrænse antallet af ledningsbrud og dermed give forbrugerne en bedre forsyningssikkerhed, · at sikre fornyelse af det generelt gamle ledningsnet og endeligt · at reducere udgifterne ved driften af ledningsnettet. Det københavnske ledningsnet er generelt forholdsvis gammelt, idet ca. 10 pct. er anlagt før århundredskiftet og ca. 70 pct. før 1945. Uanset den høje alder er ledningsnettet i god stand med et samlet vandtab i ledningsnettet på mindre end 5 pct. Dog må visse ledningsstrækninger nu anses for renoveringsmodne. Ud over den løbende renovering af forsynings- og stikledninger foreslås ovennævnte hovedledninger fornyet, fordi de er af samme type og alder som de støbejernsledninger, hvorpå der gennem en årrække har været få, men meget voldsomme ledningsbrud. Det seneste eksempel herpå er et ledningsbrud i Hillerødgade i januar 1997. Ud over Vandforsyningens egne udgifter til reparation af ledningen medførte ledningsbruddet udgifter til vejretablering og krav om erstatning i forbindelse med oversvømmede kældre på tilsammen ca. 3 mio. kr. På baggrund af dette og tidligere større ledningsbrud skal kapitalbevillingen anvendes til renovering af kortere hovedledningsstrækninger i stærkt befæstede vejarealer, og hvor det må antages, at ledningsbrud vil medføre betydelige trafikgener og erstatningskrav. Bevillingen vil blive anvendt til renovering af ledninger i området omkring Axeltorv samt i krydset Hillerødgade/Borups Alle. Området omkring Axeltorv er kendetegnet ved meget gamle og store ledninger, der stammer fra tiden, hvor vandet til København blev udpumpet fra Vandværket ved Axeltorv. Behovet for de store ledninger er i dag ikke mere til stede. De enkelte ledningsstrækninger vil kunne renoveres for 1 – 2 mio. kr., men det er ikke på forhånd muligt nærmere at prissætte det enkelte projekt. Den endelig renoverede rørlængde kan derfor ikke angives endeligt. På baggrund af tidligere udførte renoveringsarbejder kan det anslås, at der kan renoveres ca. 1.200 m. ledning, incl. udgiften til fraskæring af ledninger. Arbejdet vil blive koordineret med kommunens øvrige forvaltninger med henblik på at undgå unødige gener for omgivelserne. Renoveringsarbejdet vil i videst muligt omfang blive udført ved "opgravningsfrie" metoder. Af hensyn til trafikgener, miljø og økonomi er denne metode langt at foretrække frem for udskiftning af ledningerne ved traditionel opgravning. Økonomi Der kan anvises kassemæssig dækning på Københavns Vands investeringsplan for 1999 under det på konto 01.22.04.3 afsatte rådighedsbeløb. Ib Larsen / Annette Egetoft BR 195/99 16. april 1999 11. Kontor J. nr. Ø90/99 Indstilling vedrørende fordeling af IT-pulje på 15 mill. kr. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen indstiller, at IT-puljen på 15 mill. kr. under Økonomiudvalget udmøntes som angivet nedenfor. Økonomiudvalgets beslutning den 27. april 1999 Anbefales. Økonomiforvaltningen opfordres til nøje at vurdere behovet for ekstern bistand i forbindelse med en analyse af KØR-problemerne. Lars Hutters og Inger Marie Bruun-Vierø tog forbehold. Lars Hutters ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SOL tager forbehold, idet der ikke er sikkerhed for, at det grundlæggende system KØR fungerer tilfredsstillende." Bo Asmus Kjeldgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SF kritiserer, at der nu er behov for yderligere 5 mio. kr. til understøttelse af KØR-systemet. SF anbefaler at bevillingen til KØR fremsættes i en samlet helhed og mener at det er beklageligt at der nu igen – ligesom sidste år – bruges penge til dette formål fra udviklingspuljen, der burde komme borgere og medarbejdere til gode." Resumé I Københavns Kommunes budget for 1999 er der under Økonomiudvalget afsat en IT-pulje på 15 mill. kr. til at støtte anvendelsen af IT i administrationen. Puljen skal fremme en målrettet IT-udvikling og anvendes på en række områder, hvor der kan opnås serviceforbedringer for borgere og erhvervsliv samt administrative forbedringer. Økonomiforvaltningen har med indkaldelsesskrivelsen af 18. februar 1999 (bilag 1) indhentet forvaltningernes og forsøgsbydelenes samt Revisionsdirektoratets forslag til udmøntning af IT-puljen. Efter en vurdering af de enkelte projektforslag foreslås IT-puljen udmøntet som angivet under sagsbeskrivelsen. Sagsbeskrivelse 1. Baggrund I Københavns Kommunes budget for 1999 er der under Økonomiudvalget afsat 15 mill. kr. til en IT-pulje til målrettet IT-udvikling i kommunen. Midlerne skal efter forslag fra forvaltningerne og forsøgsbydelene samt Revisionsdirektoratet udmøntes til særlige formål, der - i overensstemmelse med kommunens IT-strategi - forbedrer kommunens service over for borgere og erhvervsliv samt effektiviserer kommunens administration. 2. Kriterier for udmøntning af IT-puljen IT-puljen kan ifølge indkaldelsesskrivelsen bl.a. anvendes til: · Projekter, der forbedrer kommunens service til borgere og erhvervsliv · Projekter, der giver administrative fordele og effektiviseringsgevinster · Projekter af generel karakter, der gør brug af ny teknologi som f.eks. internettet Ved udmøntningen af IT-puljen søges også tilgodeset fælles projekter, der gavner hele kommunen, ligesom der søges opnået en stor bredde i tildelingen af midlerne. 3. Indsendte projektforslag Nedenfor følger en oversigt over de indsendte projektforslag med angivelse af formål, indhold, ansøger og ansøgt beløb samt ansøgers eventuelle medfinansiering. Projektforslagene er fordelt efter de i afsnit 2 opstillede udmøntnings-kriterier. Oversigt over indsendte projektforslag Projektformål Kort beskrivelse af projektforslag Ansøger Projektbeløb (1.000 kr.) Medfinansiering (1.000 kr.) Fælles formål · KOM-net forbindelser til forvaltninger og bydele · Fælles Data Warehouse for forvaltninger og bydele til ledelsesinformation ØF ØF 5.050 1.500 Serviceforbedringer for borgere og erhvervsliv · Elektronisk selvbetjening i forvaltninger og bydele · Servere og KOM-net forbindelse til CTS-anlæg (varmestyring) · IT-værksted på hovedbiblioteket · Hjemmesideprojekt, fase 2 · Omsorgssystem (Fase 1: Analyse og etablering af hjælpesystemer) Projektet er en udløber af MedCom-2 og "Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal". · Dagtilbudsmodul (booking- og ressourcestyringssystem) · Videreudvikling af Belysningsvæsenets internetprojekt fra 1998 (kunderettet service) · Opbygning af hjemmesider hos Miljøkontrollen · Udvikling af Notes-baser · Videreudvikling af hjemmeside og Lotus Notes · Udskiftning af terminaler på to biblioteker (10 stk.) ØF K&F K&F U&U S&O S&O M&F M&F IØBydel INBydel Valby Bydel 1.700 400 99 300 3.000 2.000 200 100 250 218 150 1.700 Forskningsministeriet forventes at medfinansiere projektet. 99 100 Administrative fordele og effektiviseringsgevinster · Elektronisk postregistrerings-, postliste- og posthåndterings- system · Tidsregistrerings-, sagsproduktions-, flextids- og døraflåsningssystem Videreførelse af igangværende projekt. · Netværk · Fælles IT-programflade og integration af kommunebiblioteker · Data Warehouse til bibliotekssystemet · KØR-opkobling og intranetforbindelse til Københavns Bymuseum · Intranet i U&U (Udvikling, konsulentbistand, Elektroniske blanketter, software) · Routere til opkobling på KOM-net af 7 sprogcentre · Elektronisk journal- og dokumenthåndteringssystem Pilotprojekt er i gang – anmodningen forudsætter pilotprojektets succes. · Netværksovervågning · Implementering af elektronisk dokumenthåndteringssystem Pilotprojekt er i gang. Systemet forventes implementeret i 1999-2000. Forventet samlet pris: 9,5 mill. kr. · Ledelsesinformation og dataindsamling via intranet Videreførelse af igangværende projekt. Forventes afsluttet 1999. Samlet pris er ca. 4,7 mill. kr. · Groupware Første projekt af to i forbindelse med overgang til elektronisk post og kalender. Der er indgået aftale med Compaq om "udrulning" mellem 6. april og 7. juli 1999. · Projekt- og Ressourcestyringssystem i Kommune Teknik Forslaget skal bl.a. erstatte en funktionalitet, der i dag findes i kommunens ordre- og lagerstyringssystem, ORLA. · Udskiftning af centrale netværksenheder på Hovedbrandstationen · Omstilling af IT-strategi (Opkoblinger til KMD, programmer, bærbare PC'ere) · Politikere på nettet (21 stk.) · Hjemmearbejdspladser (12 stk.) · Elektronisk dokumenthåndtering (Implementering og uddannelse) · PC'ere til selvejende institutioner (ekskl. Opkoblinger) · Undervisning og vikardækning · Udvikling af projektstyringsapplikation (Samarbejde med Kgs. Enghave Bydel) · Udvikling af projektstyringsapplikation (Samarbejde med Indre Nørrebro Bydel) · Hjemmearbejdspladsforsøg (20 stk.) Der er tale om en del af Københavns Kommunes forsøg vedrørende familievenlige arbejdspladser (FAP). · Netværksovervågning · Videreudvikling af elektronisk journal- og dokumenthåndteringssystem · Udskiftning af terminalarbejdspladser (35 stk.) ØF/S&R ØF/S&R K&F K&F K&F K&F U&U U&U S&O S&O F&A F&A F&A B&T B&T Revisionsdirektorat IØBydel IØBydel INBydel INBydel INBydel INBydel KGSEBydel KGSEBydel KGSEBydel Valby Bydel Valby Bydel 2.500 1.000 450 540 1375 28 150 210 2.000 2.000 3.000 1.700 2.500 750 300 450 525 300 291 508 608 150 Se ovf. 400 375 450 525 Ja Ja 150 150 1.000 1.400 600 750 105 60 199 (+ 2 årsværk) 140 Anvendelse af ny teknologi · Den mobile arbejdsplads · Hjemmeside og internetopkobling til KK's Kursuscenter (14 stk.) · Elektronisk opslagstavle i Teknisk Direktorat · Udveksling af geografiske data via internettet (Pilotprojekt) · 2. etape af Vandforsyningens internetprojekt fra 1998 · Agenda 21 Hjemmeside · 3D / VR model af Indre Nørrebro på internettet Projektet der er påbegyndt i 1998 drejer sig om etablering af en 3-dimensionel "virtual reality" model af bydelen på internettet. Ansøgningen vedrører udarbejdelse af et modul i den endelige løsning. F&A ØF B&T M&F M&F M&F INBydel 1.800 75 300 75 180 345 130 700 80 100 Øvrige · Internetopkobling til KK's Kursuscenter (1 stk.) · Opgradering af KK's telefonanlæg · Udvidelse af CTS-anlæg (varmestyringsystem) · Auditiv skiltning til Thorvaldsens museum · Billetsystem til Thorvaldsens museum · Foranalyse til Ledelsesinformationssystem (Udvikling, etablering, hard- og software, uddannelse) · MedCom 2 kommuneprojekt (I samarbejde med F&A, udvikling- og udbredelse af standarder) Af ansøgningen fremgår det, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (S&O) og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (F&A) har afsat midler til deltagelse i MedCom-2. ØF K&F K&F K&F K&F U&U S&O 9 3.000 300 480 50 1.600 2.000 330 20 I alt 48.396 7.683 4. Indstilling om udmøntning af IT-puljen Nedenfor følger en oversigt over de indstillede projektforslag: Oversigt over indstillede projektforslag Formåls- Opfyldelse Kort beskrivelse af projektforslag Ansøger Projektbeløb (1.000 kr.) Medfinan-siering (1.000 kr.) Fælles formål 1. KOM-net forbindelser til forvaltninger og bydele 2. Fælles Data Warehouse til ledelsesinformation for forvaltninger og bydele ØF ØF 5.050 1.500 Serviceforbedringer for borgere og erhvervsliv 3. Elektronisk selvbetjening i forvaltninger og bydele 4. Servere og KOM-net forbindelse til CTS-anlæg (varmestyring) 5. Hjemmesideprojekt fase 2 6. Dagtilbudsmodul (booking- og ressourcestyringssystem) 7. Videreudvikling af Belysningsvæsenets internetprojekt fra 1998 (kunderettet service) 8. Udvikling af Notes-baser 9. Videreudvikling af hjemmeside og Lotus Notes ØF K&F U&U S&O M&F IØBydel INBydel 1.700 400 300 2.000 200 250 200 1.700 100 Administrative fordele og effektiviseringsgevinster 10. Udskiftning af centrale netværksenheder på Hovedbrandstationen 11. Omstilling af IT-strategi (Opkoblinger til KMD, programmer, bærbare PC'ere) 12. Videreudvikling af elektronisk journal- og dokumenthåndteringssystem 13. Hjemmearbejdspladsforsøg (20 stk.) B&T Revisionsdir. Valby Bydel KGSEBydel 300 450 450 400 140 Anvendelse af ny teknologi 14. Den mobile arbejdsplads F&A 1.800 700 I alt 15.000 2.640 Af bilag 2 fremgår de bevillingsmæssige ændringer i forvaltningerne og forsøgsbydelene der følger af indstillingen. 5. Beskrivelse af de enkelte projektforslag 5.1 Fælles formål 1. KOM-net forbindelser til forvaltninger og bydele (Økonomiforvaltningen) Med overgangen til KØR-anvendelse på Smart Client (almindelige PC'ere i stedet for terminaler) er der et behov for at få oprettet eller omlagt de nuværende kommunikationslinier til nye og kraftigere KOM-net forbindelser, der bl.a. kan sikre en effektiv afvikling af KØR. Der er i 1999 afsat et beløb på 3,5 mill. kr. til udbygning af KOM-nettet. Opgørelsen af de nuværende udbygningsbehov, bl.a. til KØR-formål, viser, at der er behov for yderligere ca. 5 mill. kr. Det foreslås, at anvende en del af IT-puljen til finansieringen. 2. Fælles Data Warehouse til ledelsesinformation for forvaltninger og bydele (Økonomiforvaltningen) Der ønskes udviklet et fælles økonomisk Data Warehouse (dvs. et lager af aggregerede data) for forvaltninger og bydele baseret på data fra KØR. Et Data Warehouse skal gøre det lettere og hurtigere for brugerne at udtrække data fra KØR. Data Warehouset udvikles i Økonomiforvaltningen og forventes med mindre tilpasninger at kunne anvendes i de øvrige forvaltninger og bydele. Data Warehouset kan senere udvides til at indeholde data fra andre systemer. 5.2 Serviceforbedringer for borgere og erhvervsliv 3. Elektronisk selvbetjening i forvaltninger og bydele (Økonomiforvaltningen) Økonomiforvaltningen ønsker i samarbejde med Forskningsministeriet at gennemføre et projekt vedrørende elektronisk selvbetjening for kommunens borgere. Det er hensigten at give kommunens borgere elektronisk adgang til kommunen via internettet. Med elektronisk selvbetjening kan eksempelvis forældre informeres om børnepasningsmuligheder over internettet og samtidig gives mulighed for direkte over nettet at indsende en ansøgning om en plads i en af kommunens daginstitutioner. Serviceforbedringer og effektivitetsgevinster i administrationen vil kunne opnås, når kommunikationen foregår elektronisk. Projektet vil på nationalt plan kunne opfattes som et foregangsprojekt, der vil kunne danne model for andre offentlige forvaltninger. Det er hensigten at udvælge ca. 20 service områder, hvor der kan etableres elektronisk selvbetjening. Den samlede projektramme i 1999 – 2001 er indtil videre 9 mill. kr., hvoraf Forskningsministeriet forventes at bidrage med halvdelen af beløbet. Det ansøgte beløb til IT-puljen er 1,7 mill. kr. i 1999. Forskningsministeriet forventes at medfinansiere med et tilsvarende beløb i 1999. Projektets rammer og ambitionsniveau kan i projektperioden tilpasses de økonomiske muligheder. Der er indtil videre tale om et forholdsvis omfattende projekt, der vil involvere flere forvaltninger og bydele. 4. Servere og KOM-net forbindelse til CTS-anlæg (Kultur- og Fritidsforvaltningen) Til CTS-anlægget (et elektronisk varmestyrings- og overvågningssystem) i Den Hvide Kødby foreslås anskaffet nye servere m.v., da de nuværende ikke har kapacitet til at behandle de stigende mængder af data, der benyttes ved beregning af varmeregninger til kunderne. Systemet foreslås videreudviklet og tilsluttet KOM-nettet. Herved opnår kunderne mulighed for løbende at følge varmeforbruget via internettet. 5. Hjemmeside-projekt, fase 2 (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen) Ansøgningen vedrører fase 2 af forvaltningens igangværende hjemmeside-projekt. Det er hensigten, at der ved videreudviklingen af hjemmesiden skal sikres brugerne mulighed for en hurtig og effektiv informationssøgning samt et forbedret serviceniveau. For at sikre en sådan hurtig og pålidelig opdatering af data på hjemmesiderne, skal integrationen med forvaltningens øvrige databaser videreudvikles. Det er endvidere hensigten, at der skal etableres et koordinationssystem for konferencer og kurser, og i forbindelse hermed skal der udvikles muligheder for on-line tilmeldinger og bestillinger af div. materiale. 6. Dagtilbudsmodul (booking- og ressourcestyringssystem) (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) I tilknytning til Social- og Sundhedsforvaltningens visitationssystem for døgntilbud ønskes, bl.a. som følge af opgaveomlægningen i Københavns Kommune, udviklet et supplerende dagtilbudsmodul. Formålet er at sikre en effektiv booking og ressourcestyring af dagtilbud på det sociale og det sundhedsmæssige område. 7. Videreudvikling af Belysningsvæsenets internetprojekt fra 1998 (kunderettet service) (Miljø- og Forsyningsforvaltningen) Projektet sigter på at videreudvikle mulighederne for direkte dialog med kunderne via internettet. Formålet er at give kunderne mulighed for i højere grad at betjene sig selv med f.eks. indberetning af måleraflæsning, forespørgsler på fakturabeløb samt bestilling af forskellige ydelser (besøg af energikonsulenter m.m.). Denne del af Belysningsvæsenets internetprojekt skal sættes i produktion samtidig med implementering af et nyt kundeafregningssystem. 8. Udvikling af Lotus Notes-baser (Indre Østerbro Bydel) Indre Østerbro Bydel ønsker at give borgerne bedre mulighed for at anvende IT til informationsindsamling på en række serviceområder. Ved udvikling af bydelens Notes-databaser skabes der mulighed for en forbedret formidling af informationer til bydelens brugere, ligesom det er muligt at skabe basis for direkte interaktion med bydelsforvaltningen gennem udvikling af elektronisk selvbetjening på en række områder. Dette vil medføre en forbedret service over for borgere og erhvervsliv, ligesom administrative effektiviseringsgevinster forventeligt vil kunne realiseres. 9. Videreudvikling af hjemmeside og Lotus Notes (Indre Nørrebro Bydel) Udbygning af bydelens hjemmeside og videreudvikling af Lotus Notes-databaser skal give bedre og mere effektiv distribution af information til såvel institutioner i bydelen som til borgere og erhvervsliv. Projektet vedrører etablering af informationscentre på bydelens biblioteker og medborgerhuse samt i bydelsrådhuset. Dette vil give brugerne fri adgang til de offentligt tilgængelige informationssystemer, og medvirke til såvel en forbedret borgerservice som administrative effektiviseringer i forbindelse med papirløs sagsbehandling. Samtidig vil en forbedret integration mellem Lotus Notes-databaser og bydelens hjemmeside medvirke til etableringen af en informationsstruktur, der både kan effektivisere den interne administration, og skabe serviceforbedringer i forhold til borgere og erhvervsliv. 5.3 Administrative fordele og effektiviseringsgevinster 10. Udskiftning af centrale netværksenheder på Hovedbrandstationen (Bygge- & Teknikforvaltningen) Projektet vedrører udskiftning af centrale enheder i netværket på Hovedbrandstationen. IT-netværket på Hovedbrandstationen er baseret på teknologi, der er ca. 10 år gammel. Med udskiftning af netværksenhederne er det ønsket at binde distriktsbrandstationerne op mod Hovedbrandstationen via KOM-nettet. 11. Omstilling af IT-Strategi (Revisionsdirektoratet) Projektets formål er at forbedre Revisionsdirektoratets opgavevaretagelse gennem effektiv anvendelse af IT. Der ønskes finansieret opkoblinger til Kommunedata, anskaffelse af nye edb-programmer og bærbare PC'ere. Dette skyldes ikke mindst at institutionerne er overgået til nye IT-systemer og programmer. 12. Videreudvikling af elektronisk journal og dokumenthåndtering (Valby Bydel) Valby Bydelsadministration har fra bydelsforsøgets start anvendt journalsystemet Cirius 2000 til registrering og journalisering af den indgående post. Der ønskes en videreudvikling af dette system, så det bl.a. bliver muligt at indscanne indgående post. Bydelen undersøger mulighederne for elektronisk journal og dokumenthåndtering og vil lægge vægt på, at der bliver tale om en løsning, der hænger sammen med de nuværende programmer. 13. Hjemmearbejdspladsforsøg (Kgs. Enghave Bydel) Det overordnede mål med projektet er at igangsætte en proces, der gør det muligt at udvikle arbejdspladser, så de i et omfang kan leve op til et grundlæggende ledelsesprincip, om at se arbejdsliv og familieliv som forbundne dele. Projektet er rettet mod alle kommunens virksomheder. I første omgang er 5 institutioner udvalgt til at gennemføre hver deres projekt indenfor området familievenlig arbejdsplads. Der er tale om 5 forskellige projekter, der hver især har deres egen vinkel på begrebet familievenlige arbejdspladser. Erfaringerne fra de 5 institutioner vil efter projektperiodens udløb blive videreformidlet til resten af kommunen. 5.4 Anvendelse af ny teknologi 14. Den mobile arbejdsplads (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) Projektets formål er, at udvikle en model for en mobil arbejdsplads i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I projektet indgår afprøvning af en mobil arbejdsplads for medarbejdere, der har deres arbejdsplads hos borgerne. Foruden medarbejdere i sundhedsplejen kan nævnes sagsbehandlere med kontakt til brugere, som enten ikke er i stand til at møde i forvaltningens kontorer eller medarbejdere, der arbejder med handicappede. Projektet indeholder en afprøvning af såvel programmer som udstyr og forudsætter en tilfredsstillende løsning af kommunikation og sikkerhed samt afprøvning af et elektronisk journalsystem mv. Med projektet vil medarbejderne få adgang til de nødvendige oplysninger, som kan være lov- og regelgrundlag, takster, og persondata samt diverse sagsoplysninger. På den mobile arbejdsplads overføres data direkte til relevante systemer, og der undgås dobbeltregistrering. Desuden vil medbragte data altid være up-to-date. Projektet er p.t. under udarbejdelse. Udvikingen af modellen for den mobile arbejdsplads planlægges gennemført i løbet af 1999, mens den elektroniske journal i sin endelige form først forventes gennemført i år 2000. Økonomi Se ovenfor. Høring Nærværende forslag til udmøntning af IT-puljen er baseret på bidrag fra de enkelte forvaltninger samt forsøgsbydelene og Revisionsdirektoratet. Bilag Bilag 1 Økonomiforvaltningens skrivelse af 18. februar 1999. Bilag 2 Bevillingsmæssige ændringer som følge af indstillingen. Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge Bilag 1 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Til Kultur- og Fritidsforvaltningen Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Bygge- og Teknikforvaltningen Miljø- og Forsyningsforvaltningen Indre Østerbro Bydel Indre Nørrebro Bydel Valby Bydel Kgs. Enghave Bydel Revisionsdirektoratet Skatte- og Registerforvaltningen Løn- og Pensionsanvisningen Økonomiforvaltningen Dato: 18. februar 1999 J.nr.: 08.02.000.IT 001/99 Vedrørende ansøgning om støtte til IT-projekter (IT-puljen) I Københavns Kommunes budget for 1999, er der under Økonomiudvalget afsat en IT-pulje på 15 mill. kr. til støtte for projekter, der fremmer IT anvendelsen i administrationen. Midlerne i puljen skal anvendes til fremme af en målrettet IT-udvikling i kommunen med henblik på at forbedre servicen over for borgere og erhvervsliv samt at effektivisere kommunens drift. IT-puljen kan bl.a. bruges til: · Projekter, der forbedrer kommunens service til borgere og erhvervsliv · Projekter, der giver administrative fordele og effektiviseringsgevinster · Projekter af generel karakter, der gør brug af nye teknologier som f.eks. internettet ("spydspidsprojekter") Der ønskes kortfattede men dækkende ansøgninger, der bl.a. indeholder oplysninger om projektets formål/begrundelse, indhold, varighed, og ansøgt beløb samt en tilkendegivelse af i hvilket omfang ansøger påtænker at medfinansiere projektet. Da der er tale om begrænsede midler bør man afstemme ansøgningerne i overensstemmelse hermed. Ved udvælgelse af projekterne vil der blive lagt vægt på at de, ved deres gennemførelse, vil kunne give erfaringer, der kan anvendes bredt i kommunen. Udmøntningen af puljen skal forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 1999. Det forventes p.t. indstillet, at en del af puljen udmøntes til tværgående IT-aktiviteter vedr. netforbindelser og KØR. Yderligere oplysninger vedrørende IT-puljen kan fås ved henvendelse til Økonomiforvaltningens 11. kontor (IT-kontoret): Jimmy Kevin Pedersen, telefon 33 66 21 07 Anders Brahm, telefon 33 66 27 57 Ansøgningerne skal fremsendes til IT-kontoret, senest onsdag den 24. marts 1999. Med venlig hilsen Jimmy Kevin Pedersen / Anders Brahm Bilag 2 Bevillingsmæssige ændringer af indstillingen Nedenfor fremgår de bevillingsmæssige ændringer der følger af indstillingen. Oversigt over bevillingsmæssige ændringer Formåls- Opfyldelse Kort beskrivelse af projektforslag Ansøger Projektbeløb (1.000 kr.) Bevillingsmæssige ændringer. Udmøntes til Fælles formål · KOM-net forbindelser til forvaltninger og bydele · Fælles Data Warehouse til ledelsesinformation for forvaltninger og bydele ØF ØF 5.050 1.500 Økonomiudvalget kt. 6.51.1 Økonomiudvalget kt. 6.51.1 Serviceforbedringer for borgere og erhvervsliv · Elektronisk selvbetjening i forvaltninger og bydele · Servere og KOM-net forbindelse til CTS-anlæg (varmestyring) · Hjemmesideprojekt fase 2 · Dagtilbudsmodul (booking- og ressourcestyringssystem) · Videreudvikling af Belysningsvæsenets internetprojekt fra 1998 (kunderettet service) · Udvikling af Notes-baser · Videreudvikling af hjemmeside og Lotus Notes ØF K&F U&U S&O M&F IØBydel INBydel 1.700 400 300 2.000 200 250 200 Økonomiudvalget kt. 6.51.1 Kultur- og Fritidsudvalget Kt. 6.51.1 Uddannelses- og Ungdomsudvalget kt. 6.51.1 Sundheds- og Omsorgs-udvalget kt. 6.51.1 Miljø- og Forsyningsudvalget kt. 6.51.1 Indre Østerbro Bydel, tilskud til selvstændig varetagelse, kt. 6.51.1 Indre Nørrebro Bydel, tilskud til selvstændig varetagelse, kt. 6.51.1 Administrative fordele og effektiviseringsgevinster · Udskiftning af centrale netværksenheder på Hovedbrandstationen · Omstilling af IT-strategi (Opkoblinger til KMD, programmer, bærbare PC'ere) · Videreudvikling af elektronisk journal- og dokumenthåndteringssystem · Hjemmearbejdspladsforsøg (20 stk.) B&T Revisionsdir. Valby Bydel KGSEBydel 300 450 450 400 Bygge- og Teknikudvalget kt. 6.51.1 Revisionen kt. 6.51. 1 Valby Bydel, tilskud til selvstændig varetagelse, kt. 6.51.1 Kgs. Enghave Bydel, tilskud til selvstændig varetagelse, kt. 6.51.1 Anvendelse af ny teknologi · Den mobile arbejdsplads F&A 1.800 Familie og Arbejdsmarkedsudvalget kt. 6.51.1 I alt 15.000 BR 197/99 20. april 1999 1. Kontor/TW J.nr. Ø88/98 Tillægsbevillinger til budget 1999 til dækning af udgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Arbejdsgivernes Elevrefusion. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller: at udmønte 11,2 mill. kr. af den i budget 1999 forudsatte pulje på 15 mill. kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), gennem en række tillægsbevillinger til udvalg og forsøgsbydele, på baggrund af acontobetalingerne hertil i 1999. at give udvalgene og forsøgsbydelene en række tillægsbevillinger på i alt 11 mill. kr. til budget 1999, til dækning af et højere bidrag pr. ansat til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) i forhold til det i budget 1999 forudsatte. Økonomiudvalgets beslutning den 27. april 1999. Anbefales. Resumé I budget 1999 er der under Økonomiudvalget afsat en pulje på 15 mill. kr. til dækning af udvalgenes og forsøgsbydelenes udgifter, i forbindelse med etableringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) pr. 1. januar 1999. I denne indstilling foreslås udgifterne til AES udmøntet, som en række tillægsbevillinger til udvalgene og forsøgbydelene, opgjort på baggrund af acontobetalingerne til ordningen i 1999. Endvidere er forudsætningerne i budget 1999 vedrørende Arbejdsgivernes Elev Refusion (AER) ændret, som følge af vedtagelsen af Finansloven for 1999. Der foreslås derfor en række tillægsbevillinger vedrørende AER til udvalgenes og forsøgsbydelenes budget 1999, således at de kommer i overensstemmelse med Finanslovens forudsætninger. Sagsbeskrivelse AES I budgettet for 1999 er der under Økonomiudvalget afsat en pulje på 15 mill. kr., til dækning af udvalgenes og forsøgsbydelenes udgifter, i forbindelse med etableringen af AES pr. 1. januar 1999. Ordningen skal finansiere de fremtidige udgifter forbundet med arbejdsskader. Da de faktiske udgifter først kendes ved årets udgang, er udmøntningen af puljen sket på baggrund af en acontoopkrævning af beløbet, som AES har beregnet, og som Økonomiforvaltningen efterfølgende har fordelt efter udvalgenes personaletal i 1999, samt de fra AES oplyste præmiesatser for forskellige personalegrupper. For forsøgsbydelene er den samlede acontobetaling fordelt ud fra tilskudsfordelingsmodellen for budget 1999 og efter lønsum for opgaver udlagt ved delegation. For forsyningsvirksomhederne er forudsat, at de selv dækker udgifterne til AES. Økonomiforvaltningen har allerede afholdt acontobetalingerne for BR-kommunen til AES, mens forsøgsbydelene selv har afholdt udgifterne. Økonomiforvaltningens udlæg for de pågældende udgifter, vil blive afregnet internt mellem forvaltningerne. Tabel 1: Fordeling af udgifter til AES 1999, t.kr. Udgifter til AES Konto Bevilling Revisionen 2 6.51.1 Forvaltning Økonomiudvalget 58 6.51.1 Økonomisk Forvaltning Kultur- og Fritidsudvalget 269 6.51.1 Sekretariat, Økonomi og Personale Uddannelses- og Ungdomsudvalget 794 6.51.1 Administration Sundheds- og Omsorgsudvalget 3.174 6.51.1 Administration mv. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 4.426 6.51.1 Administration Bygge- og Teknikudvalget 954 6.51.1 Sekretariat forvaltning Miljø- og Forsyningsudvalget 152 6.51.1 Sekretariatet Tilskud til selvstændig varetagelse Indre Østerbro 394 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Indre Nørrebro 299 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Valby 512 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Kgs. Enghave 168 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Delegerede opgaver Indre Østerbro 3 5.98.1 Beskæftigelsesområdet Indre Nørrebro 4 5.98.1 Beskæftigelsesområdet Valby 1 5.98.1 Beskæftigelsesområdet Kgs. Enghave 1 5.98.1 Beskæftigelsesområdet I alt 11.210 Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget udmønter den i budget 1999 forudsatte pulje til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) på udvalg og forsøgsbydele, på baggrund af acontobetalinger hertil i 1999, som anført i tabel 1. Økonomiforvaltningen forventer ikke, at det bliver nødvendigt at korrigere udvalgenes og forsøgsbydelenes rammer yderligere. AER AER-ordningen - som finansieres gennem alle arbejdsgiveres indbetaling af AER-bidrag - skal tilskynde arbejdsgiverne til at uddanne elever. Det sker ved, at arbejdsgiverne får refunderet lønudgifter under elevernes skolegang. I forudsætningerne for budget 1999 indgår, at kommunens bidrag pr. ansat til AER udgør 830 kr. – svarende til AER's bestyrelses oprindelige indstilling om AER-bidraget for 1999. I Finansloven for 1999 er imidlertid fastsat, at bidraget udgør 1.100 kr. pr. ansat. Dermed bør udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetter for 1999 forhøjes tilsvarende – jf. Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget den 26. maj 1998, om redegørelse for kommunens økonomiske situation 1999 – 2002, samt for de indberettede budgetbidrag for 1999. Det enkelte udvalgs og forsøgsbydels udgift til AER er beregnet på baggrund af personaletallet i budget 1999. For forsøgsbydelene er udgifterne fordelt på baggrund af tilskudsfordelingsmodellen for budget 1999 og lønsum for opgaver udlagt ved delegation. For forsyningsvirksomhederne er forudsat, at de selv afholder udgifterne til AER. Økonomiforvaltningen foreslår på den baggrund at give udvalgene og forsøgsbydelene en række tillægsbevillinger på i alt 11 mill. kr. til budget 1999, til dækning af et højere bidrag pr. ansat til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) – jf. tabel 2. Tabel 2: Fordeling af merudgifter til AER 1999, t.kr. Udgifter til AER Konto Bevilling Revisionen 15 6.51.1 Forvaltning Økonomiudvalget 408 6.51.1 Økonomisk Forvaltning Kultur- og Fritidsudvalget 416 6.51.1 Sekretariat, Økonomi og Personale Uddannelses- og Ungdomsudvalget 1.452 6.51.1 Administration Sundheds- og Omsorgsudvalget 2.571 6.51.1 Administration mv. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 3.694 6.51.1 Administration Bygge- og Teknikudvalget 819 6.51.1 Sekretariat forvaltning Miljø- og Forsyningsudvalget 71 6.51.1 Sekretariatet Tilskud til selvstændig varetagelse Indre Østerbro 442 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Indre Nørrebro 336 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Valby 575 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Kgs. Enghave 188 6.51.1 Tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse Delegerede opgaver Indre Østerbro 3 5.98.1 Beskæftigelsesområdet Indre Nørrebro 4 5.98.1 Beskæftigelsesområdet Valby 1 5.98.1 Beskæftigelsesområdet Kgs. Enghave 1 5.98.1 Beskæftigelsesområdet I alt 10.995 Økonomi Økonomiforvaltningen foreslår, at den kassemæssige dækning af udgifterne på i alt 11.210 t.kr. til udmøntning af puljen vedrørende AES anvises på Økonomiudvalgets bevilling: Diverse puljer (konto 6.51.1). Udgiften til tillægsbevillingen på 11 mill. kr. til AER kan delvist dækkes ved, at udmøntningen af puljen til AES giver en mindreudgift på 3,8 mill. kr. i forhold til budget 1999. Endvidere forventer Økonomiforvaltningen i forlængelse af den nyligt indgåede overenskomstaftale en samlet budgetvirkning i 1999 vedrørende lønsummen på 2,95 pct. Denne vurdering indeholder både virkningerne af ændringer i Arbejdsmarkedsbidrag og overenskomstaftalen med KTO. I forhold til vurderingen af budgetvirkningen på i alt 3,0 pct. i forbindelse med budgetlægningen for 1999 i juni 1998, svarer dette til en forbedring af kommunens lønudgifter på godt 5 mill. kr. Således kan den resterende del af tillægsbevillingen til AER på 7,2 mill. kr. dækkes over den endnu ikke udmøntede centrale lønpulje, mens den resterende del på 1,6 mill. kr. må dækkes over kontoen til uforudsete udgifter. På den baggrund foreslår Økonomiforvaltningen, at tillægsbevillingen til AER på i alt 10.995 t.kr., anvises med henholdsvis 3.790 t.kr., 5.573 t.kr. og 1.632 t.kr. på Økonomiudvalgets bevillinger: Diverse pulje (konto 6.51.1), Lønpuljer (konto 6.70.1) og Pulje – uforudsete udgifter (konto 6.51.3). Konsekvenserne af opdaterede oplysninger vedrørende personaletal mv. i denne indstilling, vil blive foreslået indarbejdet i rammerne for budget 2000. Høring Forsøgsbydelenes høringssvar vedlægges Notits fra Økonomiforvaltningen om forsøgsbydelenes høringssvar Andre konsekvenser - Bilag - Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge BR 198/99 21.04.1999 5.kontor/UK J.nr. Ø87/99 Københavns Kommunes 3. handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder 1999-2002 Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at vedlagte udkast til 3. handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder 1999-2002 vedtages. Økonomiudvalgets beslutning den 27. april 1999 Anbefales. Resumé Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 19. januar 1995, jfr. BF 1995, side 44 til 49, Københavns Kommunes 2. handlingsplan for ligestilling 1994-1998. Som en fortsættelse af denne har Københavns Kommunes Centrale Ligestillingsudvalg udarbejdet udkast til en ny handlingsplan. Orientering om målsætningerne i handlingsplanen for 1999-2002 skal indgå i kommunens lovpligtige redegørelse til borgerne om situationen med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte. Denne redegørelse skal foreligge senest den 1. september 1999. Sagsbeskrivelse Arbejdet med at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i Københavns Kommune har siden 1991 været fastlagt i en handlingsplan. 3. handlingsplan er således en videreførelse af denne metode. Med udformningen af 3. handlingsplan lægges op til en videreførelse af Det Centrale Ligestillingsudvalgs og de enkelte institutioners arbejde med at fremme ligestilling. Ligestillingsudvalget har iværksat en evaluering af arbejdet med 2. handlingsplan og har på denne baggrund udformet målsætningerne for 3. handlingsplan. Evalueringen viste, at der i løbet af 2. planperiode er sket en række tiltag for at fremme ligestilling i kommunen, men at der forsat er behov for en indsats. Der er således sket en videreførelse af de målsætninger i 2. handlingsplan, som stadig kalder på en indsats, og der er tilføjet nye mål. Formuleringen af målsætningerne i 3. handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder har desuden – sammen med den af Borgerrepræsentationen vedtagne handlingsplan for etnisk ligestilling - sigte på at konkretisere Københavns Kommunes værdigrundlag, der understreger, at kommunen skal være en virksomhed, der betragter mangfoldighed som et aktiv. Værdigrundlaget muliggør, at begrebet mangfoldighed bliver bredere end ligestillingsproblematikken i gængs forstand. Mangfoldighed som et aktiv gør forskellighed til noget værdifuldt, som ikke kun hæftes op på særlige udsatte gruppers behov, men som også bliver et udtryk for en moderne arbejdsplads, der ikke ønsker at uniformere sine medarbejdere, men vægter individets særkende kulturelt såvel som menneskeligt. Ifølge Lov om kommunernes styrelse §62, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år overfor kommunens beboere redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte. Ligestillingsredegørelsen skal indeholde oplysninger om tre forhold: - om kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og hvad den indeholder - kønsfordelingen på stillingskategorier - andre forhold af betydning for kommunens indsats på området. Københavns kommune udgav sin første ligestillingsredegørelse i september 1997, hvor der blev redegjort for bestemmelserne om ligestilling mellem mænd og kvinder i kommunens overordnede personalepolitik fra 1992 og for indholdet i kommunens 2. handlingsplan. Desuden rummede redegørelsen en statistisk beskrivelse af kommunens ansatte fordelt på køn, stillingskategorier, lederniveauer og beskæftigelsesgrader. Endelig indeholdt redegørelsen et historisk rids af kommunens indsats på ligestillingsområdet siden 1987. I Ligestillingsrådets evaluering af kommunernes ligestillingsredegørelser "Køns-gerninger i kommunen - om kommuners og amters ligestillingsredegørel-ser 1997" blev Købehavns Kommunes redegørelse sammen med redegørelserne fra 32 andre kommuner fremhævet som særligt informativ. Københavns Kommunes Centrale Ligestillingsudvalg består af en formand, en repræsentant fra hver af de syv forvaltninger, en fra de fire bydele samt 7 repræsentanter for personaleorganisationerne. Økonomi Udgifterne ved handlingsplanens gennemførelse skal afholdes inden for forvaltningernes eksisterende budgetter. Høring Indstillingen har været forelagt forvaltninger og bydele og disses bemærkninger er blevet indarbejdet. Andre konsekvenser - Bilag · Udkast til Københavns Kommunes 3. handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder 1999-2002. Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær BR 199/99 Den 13. april 1999 10. kontor/KRS J.nr. Ø86/99 Ændring af Øresundskomiteens vedtægter INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen: at Øresundskomiteen udvides med Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter med virkning fra 1. juli 1999, og at de nødvendige vedtægtsændringer i tilknytning hertil gennemføres. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 27. APRIL 1999 Anbefales. Lars Hutters tog dog forbehold for så vidt angår de i sagsbeskrivelsen anførte bemærkninger om Fehmarnbæltforbindelsen mv. RESUME Øresundskomiteen har på sit møde den 12. marts 1999 tiltrådt, at vedtægterne ænd-res således, at Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Bornholms Amt optages i Øresundskomiteen med virkning fra 1. juli 1999 samt, at forslag til ændrede vedtægter sendes til de nuværende medlemsorganisationer med henblik på godkendelse. De foreslåede ændringer i vedtægterne indebærer, at Øresundskomiteens medlemstal udvides fra 20 til 32 medlemmer, samt at Øresundsudvalget (embedsmandsudvalget) udvides med én repræsentant fra hver af de tre nye medlemmer. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 28. september 1992 (B.F. 1992, s. 2679) er Københavns Kommune medlem af Øresundskomiteen. Øresundskomiteen begyndte sit arbejde den 1. januar 1993. Øresundskomiteen skal, i overensstemmelse med vedtægternes § 2 "styrke og synliggøre områdets rolle i såvel national som international henseende med det formål at skabe grundlag for øget vækst i hele Øresundsområdet – økonomisk, kulturelt og socialt." Vedtægterne er senest ændret den 24. november 1997 (B.F. 1997 s. 3303). Baggrunden for ændringen var ændringen af den kommunale struktur i Skåne samt udviklingen i komiteens arbejde. I november 1998 rettede Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt henvendelse til Øresundskomiteen og anmodede om optagelse. Efterfølgende anmodede Bornholms Amt i januar 1999 Øresundskomiteen om optagelse. Amterne begrunder ønsket om optagelse i Øresundskomiteen med: · amternes tilknytning til Hovedstadsområdets/Øresundsregionens erhvervs- og arbejdsmarked · amternes deltagelse i miljøarbejdet i Hovedstadsområdet samt det grænseoverskridende samarbejde · den kollektive trafik og udvikling i den øvrige infrastruktur. Via medlemskabet forventer de tre amter, at kunne styrke de kulturelle, sociale, infrastrukturelle og erhvervsmæssige initiativer som tages i regionen. De 3 nye medlemsamter har en samlet befolkning på 596.999 indbyggere (1. januar 1999) set i forhold til den nuværende medlemskreds i Øresundskomiteen, der dækker 2,9 mill. indbyggere. Nye samarbejdsmuligheder Spørgsmålet om de tre amters medlemskab er blevet nærmere belyst af en arbejdsgruppe i Øresundskomiteen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en optagelse af amterne (med 52 kommuner) er fordelagtig bl.a. set i lyset af den kommende faste broforbindelse over Øresund. Der vurderes at være gode muligheder for, at give en geografisk balance til det danske og svenske område. Øresundskomiteen har i 1998 indledt et projektsamarbejde med Sleswig-Holstein og Hamborg om planlægning i forbindelse med etablering af en fast forbindelse over Fehmarn Bælt. Samarbejdet kan bygge videre på et eksisterende INTERREG II A program mellem Storstrøms Amt og Kreis Ostholstein i det nordlige Tyskland. Øresundskomiteen vil arbejde for, at de tre nye amter inddrages under EU's nye strukturfondsforordning (INTERREG III), som gælder fra år 2000. Ligeledes kan der arbejdes for en nærmere involvering i Miljøprogrammet og Beskæftigelsespagt Øresund. Beslutningsstrukturen Ved sagens behandling i Øresundskomiteen er opmærksomhed på, at optagelsen af de nye medlemmer indebærer, at: · der opretholdes en ligestilling (paritet) i Øresundskomiteens i alt 32 repræsentanter (med henholdsvis 16 deltagere fra dansk og 16 deltagere fra skånsk side). · der f.eks. vil være temaer, som er meget grænsenære og nogle der har et bredere geografisk udspring. Det vigtige er at få forståelse for, at ikke alt der tages op er lige relevant for alle medlemsorganisationer Vedtægtsmæssige konsekvenser Der foretages følgende ændringer i Øresundskomiteens vedtægter: Gældende vedtægter Nye vedtægter § 3 Deltagere Deltagerne i samarbejdet er følgende myndigheder i hovedstadsregionen og i Skåne: Fra dansk side er det Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. Fra svensk side er det Regionsforbundet i Skåne, Malmö stad, Helsingborg stad, Lunds kommun og Landskrona kommun. Den danske og svenske regering udpeger observatører i komiteen. § 3 Deltagere Deltagerne i samarbejdet er følgende myndigheder (…….): Fra dansk side er det Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Bornholms Amt. Fra svensk side er det Region Skåne, Malmö stad, Helsingborg stad, Lunds kommun og Landskrona kommun. Den danske og svenske regering udpeger observatører i komiteen. § 4 Øresundskomiteen 1. Øresundskomiteen består af 20 medlemmer, hvoraf 10 udpeges fra dansk side og 10 fra svensk side. Valgperioden følger funktions-perioden for de udpegede politiske organer. 2. De nedenfor anførte myndigheders politisk ansvarlige forsamlinger udpeger det angivne antal af komiteens medlemmer. § 4 Øresundskomiteen 1. Øresundskomiteen består af 32 medlemmer, hvoraf 16 udpeges fra dansk side og 16 fra svensk side. Valgperioden følger funktions-perioden for de udpegede politiske organer. 2. De nedenfor anførte myndigheders politisk ansvarlige forsamlinger udpeger det angivne antal af komiteens medlemmer. Myndighed: Medlemmer: Danmark: Københavns Kommune 2 Frederiksberg Kommune 2 Københavns Amt 2 Frederiksborg Amt 2 Roskilde Amt 2 Sverige: Regionsforbundet i Skåne 5 Malmö Stad 2 Helsingborgs Stad 1 Lunds kommun 1 Landskrona kommun 1 Samlet antal 20 Observatører fra den danske og svenske regering 2 Myndighed: Medlemmer: Danmark: Københavns Kommune 2 Frederiksberg Kommune 2 Københavns Amt 2 Frederiksborg Amt 2 Roskilde Amt 2 Vestsjællands Amt 2 Storstrøms Amt 2 Bornholms Amt 2 Sverige: Region Skåne 11 Malmö Stad 2 Helsingborgs Stad 1 Lunds kommun 1 Landskrona kommun 1 Samlet antal 32 Observatører fra den danske og svenske regering 2 § 6 Øresundsudvalget 1. De i Øresundskomiteen repræsenterede organer udpeger et Øresundsudvalg bestående af embedsmænd. Hver af de deltagene organer udpeger et medlem. § 6 Øresundsudvalget 1. De i Øresundskomiteen repræsenterede organer udpeger et Øresundsudvalg bestående af embedsmænd. Hver af de deltagene organer udpeger mindst et medlem. Ændringerne er som det fremgår: ad §3 - deltagerkredsen udvides med Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter. ad § 4 - Øresundskomiteen vil få 32 medlemmer (16 fra hver side). Hertil kommer 2 statslige observatører, som i dag. - med forslaget opretholdes en repræsentativ ligestilling (paritet) mellem dansk og svensk side - på dansk side figurerer to repræsentanter fra hver medlemsorganisation i komiteen for at give bredde i den politiske repræsentation. ad § 6 - I Øresundsudvalget, der består af embedsmænd, er der lagt til grund, at hver medlemsorganisation som minimum har en repræsentant i udvalget. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil - Økonomi Forslagets vedtagelse vil medføre et årligt medlemsbidrag fra de tre nye amter på ca. 895.498,- DKK., baseret på det nuværende medlemsbidrag á 1,50 DKK. pr. indbygger. Høring - Andre konsekvenser - BILAG - Et eksemplar af Øresundskomiteens nye vedtægter er vedlagt. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller BR 204/99 20. april 1999 J.nr. Ø98/99 5. J.nr. M 43/99 (M&FFs j.nr. A 2630-1/99) Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 med VVM-redegørelse samt forslag til miljøgodkendelse for udbygning af I/S Amagerforbrænding INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Økonomiforvaltningen offentliggør forslaget til kommuneplantillæg, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af kommuneplantillægget, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen sammen med ovennævnte forslag til kommuneplantillæg offentliggør et forslag til miljøgodkendelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af miljøgodkendelsen, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 1999: Tiltrådt. RESUMÉ I/S Amagerforbrændings affaldsforbrændingsanlæg omfatter bl.a. fire ovnlinier. Som led i en samlet moderniseringsplan har selskabet den 1. februar 1999 søgt om miljøgodkendelse af modernisering af tre af ovnlinierne. Modernisering af en af ovnlinierne er allerede sat i værk efter Miljøkontrollens miljøgodkendelse af 2. oktober 1998. Moderniseringen indebærer bl.a., at der opnås en større forbrændingskapacitet og en større energiproduktion. Den aktuelle ansøgning omfatter en tilsvarende modernisering af de resterende tre ovnlinier. Dermed vil energiproduktionen øges fra 113 til 148 MW (megawatt). Dette overstiger grænseværdien på 120 MW i planlovgivningens regler om VVM (Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet). Derfor skal der tillige udarbejdes en VVM-rede-gørelse i form af et tillæg til Kommuneplan 1997, før arbejderne kan gennemføres. Det eksisterende plangrundlag i øvrigt, Kommuneplan 1997 og lokalplan nr. 65 med tillæg nr. 1, tillader virksomhed af den pågældende art i området og forudsættes ikke ændret. Ønsket om modernisering skyldes, at der er behov for en øget kapacitet til affaldsforbrænding. Det er i den forbindelse vurderet, at mængderne af brændbart affald fortsat vil øges trods igangværende tiltag til genanvendelse og alternativ behandling af affald. Der må allerede i dag foretages mellemdeponering af brændbart affald med henblik på senere forbrænding. Ved moderniseringen af forbrændingsanlægget er der planlagt forureningsbegrænsning således, at anlæggets forurening vil blive mindsket gennem godkendelsesperioden, svarende til de skærpede miljøkrav ifølge et forventet, nyt EU-direktiv om affaldsforbrænding. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I/S Amagerforbrænding har den 1. februar 1999 ansøgt Miljøkontrollen om fornyet miljøgodkendelse af hele forbrændingsanlægget. Hele anlægget med 4 ovnlinier m.v. er tidligere miljøgodkendt for en 4-årig periode ved Miljøkontrol-lens skrivelse af 30. maj 1997. Denne miljøgodkendelse er suppleret med miljøgodkendelse af 2. oktober 1998 af kapacitetsudvidelse og modernisering af ovnlinie 4. Med den aktuelle ansøgning ønsker I/S Amagerforbrænding at foretage en tilsvarende kapacitetsudvidelse og modernisering af ovnlinierne 1, 2 og 3 i perioden frem til april 2001. Den øgede kapacitet medfører, at anlægget er omfattet af reglerne om VVM ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994, bilag 1, pkt. 2, da forbrændingskapaciteten overstiger 120 MW. I/S Amagerforbrændings anlæg er endvidere omfattet af punkt K.9: "Affaldsforbræn-dingsanlæg (a)" i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed. I/S Amagerforbrændings anlæg er derfor godkendelsespligtigt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33. For affaldsforbrændingsanlæg gælder tillige Miljø- og Energiministeriets bekendt-gørelse nr. 41 af 14. januar 1997, som bygger på EU's direktiver nr. 89/369 EØF af 8. juni 1989 og nr. 89/429 EØF af 21. juni 1989 om affaldsforbrænding. Et forslag til nyt direktiv om affaldsforbrænding er fremlagt af EU-Kommissionen den 7. oktober 1998. Procedure I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 om godkendelse af listevirksomhed efter miljølov-givningens regler, er det forudsat, at forslag til afgørelser i miljøsager, der er omfattet af VVM-bestemmelserne i planlov-givningen, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af kommuneplantillægget og følge reglerne for dettes vedtagelse og offentliggørelse i henhold til lov om planlægning. Dette indebærer, at det er Borgerrepræsentationen, som skal behandle og tiltræde et forslag til en konkret miljøgodkendelse, der efterfølgende skal offentliggøres sammen med kommu-neplantillægget. Selve offentlighedsmaterialet udgøres af nærværende indstilling med bilag. Materialet vil blive indlagt i et omslag, der oplyser nærmere om offentlighedsperioden, fremlæggelsessteder m.v. Forudgående indkaldelse af ideer m.v. til planlægningsprocessen Der er i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til kommuneplantillæg foretaget forudgående indkaldelse af ideer m.v. i henhold til planlovens § 22, stk. 2. Begrundelsen er, at det i Kommuneplan 1997 er anført (s. 142), at der ikke er forudsat en udbygning af Amagerforbrænding i planperioden. De nu fremsatte ønsker fordrer således en ændring af hovedstrukturen og en supplering af rammerne. Denne forudgående fase med mulighed for at fremkomme med ideer og synspunkter til planlægningen blev den 11. januar 1999 annonceret i dagspressen. En redegørelse for arbejderne har været fremlagt i Københavner Information og været tilgængelig på Internettet i Københavnerbasen. Inden for fristen på 2 uger til at komme med synspunkter og ideer m.v. er der ikke fremkommet henvendelser. Området og planforhold I/S Amagerforbrænding er beliggende i bydelen Sundby Nord på den østligste del af Amager i Østhavnen mellem Amagerværket og Renholdningsselskabet af 1898. I Kommuneplan 1997 ligger Amagerforbrænding i et område til offentlige tekniske anlæg – T4*, med særlig bemærkning om, at der må udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. Området er omfattet af lokalplan nr. 65 med tillæg nr. 1, der er vedtaget af Borgerrepræsentatio-nen henholdsvis den 30. maj 1984 og 2. marts 1989. I lokalplan nr. 65 er området beliggende i underområde A1, der er fastlagt til offentlige tekniske anlæg såsom konventionelle kraftværker, anlæg til affaldsforbrænding, sten- og grusværker m.v. Tillæg nr. 1 muliggjorde en kapacitetsudvidelse af I/S Amagerforbrænding med en 4. ovnlinie samt nødvendige anlæg til kraftvarmeproduktion. Den nu planlagte udbygning af forbrændingskapaciteten medfører ikke, at der skal udarbejdes ændringer af den gældende lokalplan med tillæg. Der kan dog eventuelt blive tale om en mindre dispensation i forbindelse med opførelse af en mindre tilbygning. Dette vil blive vurderet nærmere i en kommende byggesagsbehandling. Forslag til kommuneplantillæg Forslaget til kommuneplantillæg omfatter det område, der i rammedelen i Kommuneplan 1997 er betegnet som H1*, T2* og T4* - Amagerværket. Amagerforbrænding er som nævnt beliggende i T4*-området, men alle tre områder er kommuneplanmæssigt behandlet under ét i rammeopslaget for Sundby Nord. I områderne må udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. Denne hovedanvendelse forudsættes ikke ændret på baggrund af de nu ansøgte aktiviteter. Den eneste ændring, der foreslås foretaget i rammerne, er, at bestemmelsen suppleres med en bestemmelse, der muliggør, at I/S Amagerforbrænding kan udbygges i overensstemmelse med VVM-redegørelsen og miljøgodkendelsen. Selve VVM-redegørelsen er vedlagt som bilag 3. I forslaget er endvidere indeholdt en konsekvensændring af hovedstrukturopslaget om affaldsbehandlingsanlæg side 142. I afsnittet "Forbrændingsanlæg" udgår følgende sætning: "Der planlægges ikke en udvidelse af forbrændingskapaciteten i planperioden". Selve forslaget er optrykt som bilag 2. En redegørelse for forholdet til den øvrige planlægning m.v. er vedlagt som bilag 1. Forslag til miljøgodkendelse Udkast til miljøgodkendelse er optrykt som bilag 4. Det bygger på de hidtil gældende godkendelser, men adskiller sig herfra på to områder: Ovnkonstruktion og ovnkapacitet m.v. ændres, og der indarbejdes nye, skærpede miljøkrav svarende til forslag til nyt direktiv om affaldsforbrænding. Alle ovnlinierne ombygges således, at forbrændingskapaciteten øges fra 12 til 15 tons i timen. Hele forbrændingsprocessen vil finde sted på en ny ristekonstruktion, og de eksisterende roterovne tages ud af drift. Der forventes bedre muligheder for regulering af forbrændingen, og der forventes en bedre udbrændingsgrad for slaggen. Samtidig forventes det, at røggasmængden ikke stiger, fordi ovnene drives med mindre luftoverskud. Dermed vil de eksisterende røgrensningsanlæg have tilstrækkelig kapacitet. I miljøgodkendelsen forudsættes det, at anlæggets forurening ikke øges bortset fra en større produktion af slagge og røgrensningsprodukter. Godkendelsens forudsætninger fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og den miljøtekniske vurdering (bilag 5 og 6). Anlægget overholder i dag de gældende grænseværdier for luftforurening, og det vil være muligt at overholde de nye, skærpede krav i henhold til direktivudkastet. Der indføres grænseværdier for flere nye stoffer, bl.a. dioxiner og kvælstofilter. Indholdet af kvælstofilter i røggassen reduceres ved brug af ammoniakvand. Der træffes sikkerhedsforanstaltninger for at undgå uheld, og der anvendes ikke vandfri ammoniak. Efter ombygning af ovnene ændres røgrensningsanlæggene således, at indholdet af saltsyre kan overholde den nye grænseværdi fra udgangen af 2001. Der stilles krav til slaggens kvalitet for at sikre, at slaggen kan genanvendes til større bygge- og anlægsarbejder. Dette indebærer grænseværdier for udvaskning af de tungmetaller, der findes i slaggen. Med den foreslåede miljøgodkendelse vil de tidligere godkendelser blive ophævet, og den aktuelle godkendelse vil være gældende for en 4-årig periode frem til ultimo 2003. Økonomi Da anlægget er brugerfinansieret, giver ombygningen ikke anledning til økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Høring Den forudgående indkaldelse af ideer og synspunkter med annoncering den 11. januar 1999 gav som nævnt ikke anledning til henvendelser. Udkastet til miljøgodkendelse er forelagt I/S Amagerforbrænding for eventuelle bemærkninger. Selskabet har oplyst, at man ikke har bemærkninger til de foreslåede vilkår. BILAG VEDLAGT 1. Redegørelse for forholdet til øvrig planlægning 2. Selve kommuneplantillægget 3. VVM-redegørelse 4. Forslag til miljøgodkendelse 5. Miljøteknisk beskrivelse 6. Miljøteknisk vurdering Kurt Bligaard Pedersen Ib Larsen Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Bygge- og Teknikforvaltningen Økonomiforvaltningen BR 205/99 J.nr. Ø94/99 Indstilling om: Etablering af et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken til brug for Sundby Boldklub. Etablering af en kunstgræsbane på Kløvermarken. Etablering af boldbaner og udbygning af klubhuset ved Lossepladsvej. Indstilling I. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget af nedenstående indstilling over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at-punkterne 1, 3, 4 og 5. II. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget af nedenstående indstilling over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at-punkterne 2 og 6. III. Økonomiforvaltningen indstiller, med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets og Bygge- og Teknikudvalgets beslutninger under henholdsvis I og II, at Økonomiudvalget anbefaler (1) at Borgerrepræsentationen godkender, at Københavns Idrætsanlæg etablerer et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken til brug for Sundby Boldklub og en kunstgræsbane på Kløvermarken, samt at Københavns Ungdomscentre udbygger klubhuset ved Lossepladsvej med omklædnings- og badefaciliteter (2) at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikudvalget etablerer fire 7-mandsbaner på et areal på ca. 1,8 ha vest for Lossepladsvej, samt at kommunen af Samejet lejer ovennævnte areal for en symbolsk leje på 1 kr. årlig. Arealet henføres under Bygge- og Teknikudvalget, Parkafdelingen (3) at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevillinger til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.30.3 (Fritidsfaciliteter, KI) på 10,6 mill. kr. til udgifterne til eta- blering af faciliteterne på Kløvermarken og på 0,3 mill. kr. til indtægterne ved tilbagebetaling af ejendomsskatter for Amagerbro Idrætsanlæg. Der anvises kassemæssig dækning for nettobeløbet på 10,3 mill. kr. på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen) i 1999, idet ovennævnte faciliteter på Kløvermarken finansieres af det forventede merprovenu ved salg af kommunens aktier i Bus Danmark A/S og Renoflex A/S at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.30.3 (Fritidsfaciliteter, KI) på 10,6 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 0.30.3 (Fritidsfaciliteter, KI) i 1999 (4) at Borgerrepræsentationen henstiller til Københavns Idrætsanlæg, at der inden udgangen af november 1999 over for Borgerrepræsentationen fremlægges en rapport om mulighederne for afhændelse af anlæg ejet af Københavns Idrætsanlæg. Rapporten vil indgå som baggrund for en vurdering af mulighederne for forbedringer af idrætsfaciliteterne i kommunen til gavn for idrætten (5) at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevillinger til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.35.3 (Fritidsfaciliteter, KUC) på 0,8 mill. kr. til udgifterne til udbygning af klubhuset ved Lossepladsvej og på 0,8 mill. kr. til indtægter fra Ørestadsselskabet at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.35.3 (Fritidsfaciliteter, KUC) på 0,8 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 0.35.3 (Fritidsfaciliteter, KUC) i 1999 (6) at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevillinger til Bygge- og Teknikudvalgets budget 1999, konto 0.21.3 (Parker og legepladser) på 1,8 mill. kr. til udgifterne til etablering af boldbaner ved Lossepladsvej og på 1,8 mill. kr. til indtægter fra Ørestadsselskabet at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalgets budget 1999, konto 0.21.3 (Parker og legepladser) på 1,8 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Bygge- og Teknikudvalgets konto 0.21.3 (Parker og legepladser) i 1999. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 29. april 1999 Udvalget tiltrådte at-punkterne 1 og 3. Et flertal (Martin Günter, Kaja Jacobsen, Bo Hindkjær Pedersen og Jens Kjær Christensen) stemte imod at-punkt 4. Et mindretal (H. Thustrup Hansen og Helle Sjelle) stemte for at-punkt 4. Finn Rudaizky, Mona Heiberg og Leslie Arentoft undlod at stemme om at-punkt 4. Udvalget tiltrådte at-punkt 5 med bemærkning om, at udvalget henstiller til Økonomiudvalget at revurdere omklædningsfaciliteterne set i relation til banefaciliteterne. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning den 5. maj 1999 "at"-punkterne 2 og 6 blev anbefalet. Resumé Borgerrepræsentationen vedtog den 10. december 1998, at der skal etableres et permanent fodbold-anlæg til brug for Sundby Boldklub, som erstatning for Amagerbro Idrætsanlæg, der inddrages som følge af Ørestadens udbygning. På baggrund af ovenstående foreslås det, at der etableres et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken, som stilles til rådighed for Sundby Boldklub. Anlægget vil bestå af klubhus, tre græsbaner samt én grusbane. Sundby Boldklub har i brev af 25. februar 1999 over for overborgmesteren tilsluttet sig forslaget om at blive permanent placeret på Kløvermarken, hvilket forventes at ske pr. 1. oktober 1999. For at sikre, at der ikke sker en nedgang i antallet af disponible fodboldbaner i Københavns Kommune som følge af, at Sundby Boldklub skal have råderet over fire af de eksisterende 11-mandsbaner på Kløvermarken, foreslås følgende: 1) Der etableres én kunstgræsbane på Kløvermarken. Denne kunstgræsbane kan benyttes hele året og erstatter dermed to 11-mandsgræsbaner. Kunstgræsbanen vil være den første udendørs kunstgræsbane i kommunen og vil kunne benyttes af samtlige klubber på Kløvermarken. 2) Der etableres fire 7-mandsbaner (svarende til to 11-mandsbaner) ved Lossepladsvej. I den forbindelse foreslås det, at det berørte areal lejes af Samejet. Samtidig foreslås det, at det ved Lossepladsvej placerede klubhus udbygges med omklædnings- og badefaciliteter. For at sikre et udvidet børne- og ungearbejde på Kløvermarken har Bygge- og Teknikforvaltningen tilkendegivet at ville arbejde for, at der inden udgangen af 2000 etableres en trafiksikker overgang mellem Holmbladsgadekvarteret og Kløvermarken. Udgifterne til faciliteterne på Kløvermarken på 10,6 mill. kr. foreslås finansieret af indtægterne ved tilbagebetalingen af ejendomsskatter vedrørende Amagerbro Idrætsanlæg på 0,3 mill. kr. og ved 10,3 mill. kr. af det merprovenu, som forventes ved salg af kommunens aktieposter i Bus Danmark A/S og Renoflex A/S. Samtidig foreslås det, at det henstilles til Københavns Idrætsanlæg, at der inden udgangen af november 1999 over for Borgerrepræsentationen fremlægges en rapport om mulighederne for afhændelse af anlæg ejet af Københavns Idrætsanlæg. Rapporten vil indgå som baggrund for en vurdering af mulighederne for forbedringer af idrætsfaciliteterne i kommunen til gavn for idrætten. Baggrunden for ovenstående forslag er blandt andet, at Københavns Idrætsanlæg opgør renoveringsbehovet for 42 anlæg under Københavns Idrætsanlæg til ca. 130 mill. kr. ekskl. moms i 1999 og samlet for en femårig periode til ca. 200 mill. kr. Boldbanerne og udbygning af det eksisterende klubhus ved Lossepladsvej foreslås finansieret af indtægterne på 2,6 mill. kr. fra Ørestadsselskabet. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet behandler dette på bestyrelsesmødet den 27. april 1999. For en udtømmende beskrivelse af sagen om Sundby Boldklub henvises til vedlagte notat "Erstatningsanlæg til Sundby Boldklub" af 15. april 1999. Sagsbeskrivelse 1. Baggrund Baggrunden for forslaget om etablering af et permanent fodboldanlæg på Kløvermarken, som skal stilles til rådighed for Sundby Boldklub, udspringer af Borgerrepræsentationens vedtagelse af lokalplan for Ørestad Nord med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 den 10. december 1998. Vedtagelsen af ovenstående var en forudsætning for Ørestadsselskabets videre arbejde med udbygningen af Ørestaden. En konsekvens af denne udbygning er, at Amagerbro Idrætsanlæg, som Sundby Boldklub i dag har fået stillet til rådighed, nedlægges. På den baggrund stillede overborgmesteren i forbindelse med behandlingen af lokalplanforslaget ændringsforslag om, at der "etableres permanente erstatningsbaner for Sundby Boldklub f.eks. ved Sjællandsbroen, Lossepladsvej". Overborgmesteren fastslog under behandlingen i Borgerrepræsentationen, at Sundby Boldklub ligeledes skal have stillet et klubhus til rådighed. Ændringsforslaget blev vedtaget af Borgerrepræsentationen med 50 stemmer for og ingen imod. I forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave har været at fremkomme med forslag til udmøntning af Borgerrepræsentationens beslutning, hvilket gøres med nærværende indstilling. 2. Etablering af permanent anlæg på Kløvermarken til Sundby Boldklub Sundby Boldklub får i dag stillet klubhus, tre græsbaner samt én grusbane til rådighed på Amagerbro Idrætsanlæg. Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres et permanent anlæg for Sundby Boldklub i det østlige hjørne af Kløvermarken, hvor klubben vil få et klubhus, tre græsbaner og én grusbane stillet til rådighed. De tre græsbaner eksisterer allerede. Grusbanen skal reetableres, mens kunstgræsbanen skal nyetableres. Sundby Boldklub har i brev af 25. februar 1999 over for overborgmesteren tilsluttet sig forslaget om at blive permanent placeret på Kløvermarken, hvilket forventes at ske pr. 1. oktober 1999. For at sikre, at der ikke sker en nedgang i antallet af disponible fodboldbaner i Københavns Kommune foreslås det blandt andet, at der etableres en kunstgræsbane på Kløvermarken. Denne kunstgræsbane kan benyttes hele året og erstatter dermed to 11-mandsgræsbaner. Kunstgræsbanen vil være den første udendørs kunstgræsbane i kommunen og vil kunne benyttes af samtlige klubber på Kløvermarken. Banekapaciteten fordeles efter Københavns Idrætsanlægs almindelige fordelingsregler. Gennemførelsen af ovenstående forslag vil sikre, at både de eksisterende klubber på Kløvermarken og Sundby Boldklub vil opleve et kvalitativt løft på følgende måder: 1) Samtlige klubber på Kløvermarken vil få råderet over en kunstgræsbane, hvilket ønskes af de fleste boldklubber, idet kunstgræs betragtes som markant bedre at spille på end grus. Samtidig kan kunstgræsbanen benyttes hele året i modsætning til grusbaner. 2) Placeringen og udformningen af det nye anlæg for Sundby Boldklub er sket i samarbejde med boldklubben, hvorved klubbens ønsker er blevet tilgodeset. Det bemærkes i den forbindelse, at klubhuset udformes på en sådan måde, at det kan udbygges, så en eventuel fremtidig anvendelse til fritidshjem eller andre idrætsformål muliggøres. For at sikre et udvidet børne- og ungearbejde på Kløvermarken har Bygge- og Teknikforvaltningen samtidig tilkendegivet at ville arbejde for, at der inden udgangen af 2000 etableres en trafiksikker overgang mellem Holmbladsgadekvarteret og Kløvermarken. En trafiksikring vil ske på en sådan måde, at der i det sydøstlige hjørne af Kløvermarken ved Uplandsgade, Prags Boulevard og Strandlodsvej etableres en rundkørsel eller lignende. Samtlige ovenstående forslag er i overensstemmelse med intentionerne i Kultur- og idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret, som er udarbejdet på baggrund af et samarbejde mellem Lokale- og anlægsfonden og Københavns Kommune. Projektet betragtes derfor som 1. etape af realiseringen af Kultur- og idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. 3. Etablering af boldbaner og udbygning af klubhus ved Lossepladsvej For at sikre, at der ikke sker en nedgang i antallet af disponible fodboldbaner i Københavns Kommune, foreslås det, udover ovennævnte forslag om etablering af en kunstgræsbane, at der etableres fire nye 7-mandsbaner (svarende til to 11-mandsbaner) vest for Lossepladsvej. Arealet ejes af Samejet, hvorfor det foreslås, at kommunen af Samejet lejer arealet for en symbolsk leje på 1 kr. Arealet henføres under Bygge- og Teknikudvalget, Parkafdelingen. Samejebestyrelsen har som grundejer tiltrådt udlejningen. I forbindelse med anlæggelsen af boldbanerne ved Lossepladsvej er det nødvendigt at udbygge det ved Lossepladsvej beliggende klubhus med omklædnings- og badefaciliteter. Klubhuset administreres af Københavns Ungdomscentre, som har tiltrådt, at klubhuset udbygges og derefter anvendes i forbindelse med aktiviteterne på boldbanerne. 4. Tidsplan Tidsplanen for etablering af fodboldanlægget på Kløvermarken er fastsat på baggrund af den takt, hvormed Ørestadsselskabet nedlægger Amagerbro Idrætsanlæg. Nedlæggelsen af Amagerbro Idrætsanlæg vil starte pr. 1. juni 1999, hvor grusbanen bliver nedlagt. Derefter følger den nordligste græsbane pr. 1. august 1999, mens de to sydligste græsbaner samt klubhuset bliver nedlagt pr. 1. august 2000. Klubhuset og grusbanen på Kløvermarken forventes at være etableret pr. 1. oktober 1999, hvorved Sundby Boldklub vil være placeret permanent på Kløvermarken på dette tidspunkt. På samme tidspunkt forventes det ligeledes, at kunstgræsbanen vil være etableret. Tre af de eksisterende græsbaner på Kløvermarken skal reetableres, hvilket forventes at ske, så der er mulighed for at anvende banerne pr. 1. april 2000, hvor forårssæsonen starter. Etablering af de fire 7-mandsbaner ved Lossepladsvej udføres i sommeren 1999. Banerne kan dermed tåle et begrænset boldspil pr. 1. august 2000, hvor Ørestadsselskabet inddrager de to sidste græsbaner på Amagerbro Idrætsanlæg. Banerne kan tages i fuld brug pr. april 2001. Samlet betyder ovenstående, at Sundby Boldklub kun i august og september 1999 vil opleve at have mindre kapacitet til rådighed (to græsbaner i stedet for tre). Belastningen på Kløvermarken vil ikke blive forøget. Økonomi Udgifterne til etablering af et permanent anlæg på Kløvermarken er opgjort til 10,6 mill. kr. I dette beløb er blandt andet inkluderet opførelse af et klubhus, anlæggelse af en kunstgræsbane, reetablering af en grusbane samt renovering af tre græsbaner. Udgifterne til faciliteterne på Kløvermarken på 10,6 mill. kr. foreslås finansieret af indtægterne ved tilbagebetalingen af ejendomsskatter på 0,3 mill. kr. for Amagerbro Idrætsanlæg og ved 10,3 mill. kr. af det merprovenu, som forventes ved salg af kommunens aktieposter i Bus Danmark A/S og Renoflex A/S. Salget af Bus Danmark-aktierne har givet et nettoprovenu på ca. 36 mill. kr., hvorfor det samlede aktiesalgsprovenu i 1999 inkl. salg af Renoflex-aktierne forventes at overstige det i budgettet for 1999 forudsatte beløb på 47,5 mill. kr. på en sådan måde, at ovennævnte nettoudgifter på 10,3 mill. kr. kan finansieres af dette merprovenu. Samtidig foreslås det, at det henstilles til Københavns Idrætsanlæg, at der inden udgangen af november 1999 over for Borgerrepræsentationen fremlægges en rapport om mulighederne for afhændelse af anlæg ejet af Københavns Idrætsanlæg. Rapporten vil indgå som baggrund for en vurdering af mulighederne for forbedringer af idrætsfaciliteterne i kommunen til gavn for idrætten. Baggrunden for ovenstående forslag er blandt andet, at Københavns Idrætsanlæg i januar 1999 har udgivet rapporten "Bygningssyn på 42 KI-anlæg", hvori renoveringsbehovet for 42 anlæg under Københavns Idrætsanlæg opgøres til ca. 130 mill. kr. ekskl. moms i 1999 og samlet for en femårig periode til ca. 200 mill. kr. Det vurderes ikke som sandsynligt, at midler i denne størrelsesorden umiddelbart vil kunne tilvejebringes inden for kommunens budget, hvorfor andre finansieringsmuligheder bør overvejes. Udgifterne til etablering af boldbanerne og udbygning af det eksisterende klubhus ved Lossepladsvej er opgjort til 2,6 mill. kr. og foreslås finansieret af indtægterne på 2,6 mill. kr. fra Ørestadsselskabet. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet behandler dette på bestyrelsesmødet den 27. april 1999. *** For en udtømmende beskrivelse af sagen om Sundby Boldklub, herunder udgifterne til etablering af anlæg på henholdsvis Kløvermarken og Lossepladsvej, henvises til vedlagte notat "Erstatningsanlæg til Sundby Boldklub" af 15. april 1999. Høring Indstillingen har i forhold til etablering af anlæg på Kløvermarken og Lossepladsvej været til høring i arbejdsgruppen om Sundby Boldklub. Bilag - Økonomiforvaltningens notat til Økonomiudvalget af 6. maj 1999 – nyt bilag - Ørestadsselskabets brev til Københavns Kommune af 3. maj 1999 – nyt bilag - Arbejdsgruppens notat "Erstatningsanlæg til Sundby Boldklub" af 15. april 1999 Ida Munk Jens Jacobsen Kurt Bligaard Pedersen Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 12. maj 1999 1. kontor/HPO BR 206/99 J.nr. Ø96/99 Opgaver vedrørende de fysiurgiske klinikker og socialrådgiverfunktioner i H:S Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler at give Sundheds- og Omsorgsudvalget en tillægsbevilling på 14 mill. kr. til videreførsel af den nuværende organisering af H:S' fysiurgiske klinikker i 2. halvår af 1999, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler at give Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt forsøgsbydelene en tillægsbevilling til socialrådgiverfunktionen i 1999, på henholdsvis: Sundheds- og Omsorgsudvalget 0,981 mill. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 0,894 mill. kr. Indre Østerbro 0,158 mill. kr. Indre Nørrebro 0,161 mill. kr. Kgs. Enghave 0,084 mill. kr. Valby 0,222 mill. kr. at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler den i indstillingen beskrevne udformning af den fremtidige organisering af de fysiurgiske tilbud, at Økonomiudvalget tilkendegiver overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene, at der til budget 2000 vil blive givet et rammeløft til dækning af de rammebelagte merudgifter som følge af nærværende indstilling, samt at udvalgene og forsøgsbydelene skal indarbejde de merudgifter, der forventes på de lovbundne områder i budgetbidragene for 2000, jf. bilag 1 og 2. Resumé I forbindelse med vedtagelsen af H:S budget (BR 433/99) og udtalelsen over H:S omprioritering i budget 1999 (BR 19/99) vedtog Borgerrepræsentationen, at Økonomiforvaltningen, Sundhedsforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle udarbejde et forslag til videreførsel af opgaverne vedrørende de fysiurgiske klinikker og socialrådgiverfunktionen. For videreførelse af de fysiurgiske opgaver besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med sag 19/99 at afsætte en ramme på 14 mill. kr. i 1999 og 20 mill. kr. i 2000. Økonomiforvaltningen foreslår, at de fysiurgiske klinikker inden for den afsatte ramme på 14 mill. kr. som overgangsordning videreføres med en uændret organisering i 1999. Overtagelsen sker i henhold til reglerne om virksomhedsoverdragelse og kommunen overtager således personale svarende til ca. 2/3 af klinikkernes bemanding i 1998, ekskl. speciallæger. Den øvrige 1/3 af personalet omfattes af H:S vedtagne sparemål i budgettet for 1999. H:S foretager bl.a. reduktionen ved ikke at genbesætte stillinger og ved at foretage afskedigelser. Herudover foreslår Økonomiforvaltningen, at løsningen af opgaverne fra de fysiurgiske klinikker fra år 2000 organiseres som nedenstående. Forslaget sikrer et tilbud inden for den afsatte ramme på 20 mill. kr. gennem en øget målretning af tilbuddet samtidig med, at patienterne mærker opgaveoverførslen mindst muligt. Med forslaget tilpasses kommunens tilbud til i højere grad at modsvare tilbuddet på området i resten af landet. Det fremtidige fysiurgiske tilbud tilrettelægges på følgende vis: · Der etableres et kommunalt center for ryglidelser under Sundhedsforvaltningen. Behandlingstilbuddet er gratis. Rygcentret skal medvirke til at forebygge, at ryglidelser fører til udstødning fra arbejdsmarkedet. · Voksne med øvrige fysiurgiske lidelser overgår til behandling hos privat praktiserende fysioterapeuter under sygesikringen. I henhold til sygesikringsreglerne udgør det offentlige tilskud 40 pct. af den samlede betaling, og der bliver derfor tale om en egenbetaling på 60 pct. af udgiften for den del af gruppen, som ikke kan få egenbetalingen refunderet efter bistandsloven regler. · Der etableres træningscentre for de 67+ årige, herunder de 67+ årige handicappede, i Sundhedsforvaltningen, som en videreudbygning af den nuværende struktur. Behandling i centrene vil være gratis og indgå som en integreret del af indsatsen for genoptræning af ældre. · De voksne handicappede overgår til valgfri og vederlagsfri behandling hos privatpraktiserende fysioterapeuter under sygesikringen. Behandlingen er gratis og sker på samme vilkår som det nuværende behandlingstilbud. · Handicappede børn og øvrige børn tilbydes gratis fysioterapi i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi. Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tilkendegiver at ville indarbejde de økonomiske konsekvenser af opgaveovertagelsen i budget 2000. Det foreslås, at der afsættes ekstra ressourcer til socialrådgiverfunktionen i Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter andelen af udskrivninger blandt de over og under 67 årige, vægtet med en arbejdsbelastning. Der gives en samlet tillægsbevilling på 2,5 mill. kr. i 1999, inkl. bydelenes andele, svarende til en halvårseffekt. Udgiften i 2000 udgør 5 mill. kr. Sagsbeskrivelse Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af H:S budget for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen følgende: "Borgerrepræsentationen vedtager følgende procedure: I foråret 1999 færdiggør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen et forslag til videreførelse af opgaverne vedrørende socialrådgiverfunktionen og de fysiurgiske klinikker i kommunalt regi. Forslaget forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen." (BR 433/99) Borgerrepræsentationen vedtog endvidere i forbindelse med H:S udmøntning af omprioriteringsforslagene i budget 1999 (BR 19/99) at videreføre de fysiurgiske klinikker i 1999 med 2/3 af personalet svarende til en udgift for kommunen på 14 mill. kr. i 1999 med en udgiftsramme på 20 mill. kr. i 2000. Herunder at overveje, hvorvidt den resterende 1/3 af personalet kan overføres til kommunen. Efter vedtagelsen af H:S budget for 1999, og dermed beslutningen om at overføre de fysiurgiske klinikker og dele af socialrådgiverfunktionen, udarbejdede H:S to rapporter, der afdækkede indholdet i de opgaver, som H:S ikke længere varetager. Efterfølgende har en arbejdsgruppe i Sundhedsforvaltningen bestående af repræsentanter for Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, H:S, Økonomiforvaltningen, personale fra de fysiurgiske klinikker, de privatpraktiserende fysioterapeuter, de praktiserende læger mm. beskrevet og vurderet indholdet i den nuværende og forskellige fremtidige opgaveløsninger. En mindre økonomiarbejdsarbejdsgruppe, bestående af Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Sundhedsforvaltningen har beskrevet de økonomiske forudsætninger i den fremtidige opgaveløsning. Nærværende indstilling bygger på disse arbejdsgruppers bidrag. De fysiurgiske klinikker H:S har, i forbindelse med fastlæggelsen af de økonomiske rammer for perioden 1999-2001, prioriteret at neddrosle de opgaver, som ikke er relateret til sygehusenes kerneopgaver. Det er derfor aftalt med Københavns Kommune, at opgaven vedrørende fysiurgisk behandling ikke længere sker på klinikkerne under H:S, og at kommunen overtager ansvaret for opgaveløsningen. For de fysiurgiske klinikker gælder, at der i sidste halvår af 1999 er forudsat en videreførelse af klinikkerne med 2/3 af personalet i 1998 og en uændret organisering af tilbuddet. Videreførslen af serviceniveauet bygger på H:S serviceniveau efter besparelser svarende til 1/3 af personalet i forbindelse med de gennemførte omprioriteringer i H:S i 1999. Overtagelsen af opgaven sker som virksomhedsoverdragelse. I 1998 udgjorde klinkkernes budget 42 mill. kr. i H:S. Budgettet omfatter samtlige udgifter til drift af klinikkerne, herunder huslejeudgifter mv. samt udgifter til speciallæger i reumatologi. Speciallægerne i reumatologi er ikke forudsat omfattet af nærværende sag om opgaveovertagelse. Udgiften til speciallægerne udgør 8 mill. kr. Sundhedsforvaltningen og H:S foretager i øjeblikket en vurdering af, om Sundhedsforvaltningen skal overtage dele af den reumatologiske speciallægefunktion. Udgifterne til driften af den øvrige del af klinikkerne udgjorde i 1998 34 mill. kr. I 1999 gennemfører H:S besparelser på klinikkerne svarende til 6 mill. kr., hvorefter klinikkernes helårsbudget ekskl. speciallæger udgør 28 mill. kr. Kommunens udgift på 14 mill. kr. til drift af klinikkerne i sidste halvår af 1999 svarer til en videreførelse med det personale, der er tilbage efter H:S besparelse plus overhead. Fra 2000 har Borgerrepræsentationen besluttet at afsætte 20 mill. kr. til løsning af klinikkernes nuværende opgaver (BR 19/99). Det er udgangspunktet for opgavetilrettelægelsen, at den angivne finansiering skal rumme mulighed for, at samtlige patienter også i fremtiden kan tilbydes behandling. Behandlingen bygger på visitation og kan således ikke indskrænkes. Såfremt der ikke tilbydes offentlig behandling vil patienterne kunne efterspørge behandlingen hos de privatpraktiserende fysioterapeuter. I det følgende beskrives Økonomiforvaltningens forslag til en overgangsordning for klinikkerne i sidste halvår af 1999 og de fremtidige principper for organiseringen af det fysiurgiske tilbud. Overgangsordning for de fysiurgiske klinikker – sidste halvår af 1999. Københavns Kommune overtager de fysiurgiske klinikker fra 1. juli 1999. Ansvaret for de fysiurgiske klinikker placeres i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Klinikkernes budget på 14 mill. kr. i 1999 placeres under budgetområde Folkesundhed – Sundheds- og Omsorgsudvalget. Udgiften dækkes af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter i 1999. I forbindelse med overtagelsen pr. 1. juli 1999 vil Sundheds- og Omsorgsudvalget varetage overtagelsen og videreførelsen af klinikkerne, herunder de personalemæssige forhold mv. I 1999 berøres bydelene ikke af kommunens overtagelse af de fysiurgiske klinikker. Med omorganiseringen fra 2000 vil bydeles opgaveportefølje blive berørt, og der vil derfor indgå midler til bydelene fra budget 2000. (Jf. nedenstående). Forslag til den fremtidige opgavevaretagelse Sundhedsforvaltningen nedsatte, efter udarbejdelsen af rapporten om de fysiurgiske klinikker i H:S, en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. personale fra de fysiurgiske klinikker, privatpraktiserende læger, privatpraktiserende fysioterapeuter, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, H:S og Økonomiforvaltningen. Arbejdsgruppens opgave var at beskrive og vurdere opgaverne i de fysiurgiske klinikker til brug for tilrettelæggelsen af opgaven i kommunalt regi. Til brug for beskrivelsen af opgaven og den fremtidige vurdering har arbejdsgruppen afdækket, hvilke patientgrupper, der blev behandlet på de fysiurgiske klinikker i 1998 og patientgruppernes størrelse. Tabel 1: Antal patienter fordelt efter patientgrupper på de fysiurgiske klinikker og hos de privat praktiserende fysioterapeuter i Københavns Kommune. Patientgruppe Antal patienter i 1998 på klinikkerne 1) Patienter hos private i 1997 1) Børn med fysiurgiske behov (0-18 årige) 37 patienter 179 patienter Voksne med ryglidelser (19-66 årige) ca. 6.350 patienter 2) Voksne med øvrige lidelser (19-66 årige) ca. 5.200 patienter 11.883 patienter Ældre med fysiurgiske lidelser (67+ årige) ca. 2.900 patienter 2.272 patienter Handicappede børn (0-18 årige) 13 patienter 34 patienter Handicappede Voksne (19-66 årige) - heraf hjemmebehandlinger ca. 80 patienter ca. 40 patienter 889 patienter 221 patienter Handicappede ældre 67+ årige ca. 20 patienter 385 patienter I alt ca. 14.600 patienter 15.642 patienter Noter: 1) Vurderingen af antal behandlede bygger på fysioterapeuternes skøn. For børnene og de handicappede børn gælder dog, at antallet er baseret på manuel optælling af antallet af patienter i 1998. Patientopgørelsen for de privatpraktiserende bygger på sygesikringsregisteret. 2) Gruppen kan ikke udskilles fra voksne med øvrige lidelser. De nævnte patienter fra klinikkerne udgør den gruppe, som Københavns Kommune skal sikre et nyt tilbud til i fremtiden. De fysiurgiske klinikker udgør en særlig københavnsk måde at tilbyde fysiurgisk behandling på. Offentlige klinikker, der tilbyder gratis og hospitalstilknyttet fysiurgisk behandling kendes stort set ikke fra resten af landet. Der er enkelte steder kommunale klinikker, men det primære i resten af landet er, at den fysiurgiske behandling ydes af privatpraktiserende fysioterapeuter med offentligt tilskud via sygesikringen. Efterspørgslen for fysiurgisk behandling er bestemt af de praktiserende lægers visitation til behandlingen. De visiterede patienter kan efterspørge ydelsen hos privatpraktiserende fysioterapeuter efter overenskomst med den offentlige sygesikring, såfremt kommunen ikke stiller ydelsen til rådighed. Den offentlige udgift til ydelsen hos privatpraktiserende fysioterapeuter udgør 40 pct. af den samlede betaling. Der er således en egenbetaling på 60 pct. for behandling hos privat praktiserende fysioterapeuter. For visse patientgrupper vil egenbetalingen blive refunderet af kommunen efter bistandsloven regler for personlige tillæg. På baggrund af organiseringen i det øvrige land har Sundhedsforvaltningen som udgangspunkt undersøgt, hvorvidt det var muligt at overføre samtlige patienter fra klinikkerne til de privatpraktiserende fysioterapeuter. I den forbindelse har Sundhedsforvaltningen konstateret, at samtlige af de ovennævnte patientgrupper kan genfindes i sygesikringsregisterets oversigter over patienter hos privatpraktiserende fysioterapeuter, altså at patientgruppen på klinikkerne ikke afviger fra patientgruppen hos de privatpraktiserende fysioterapeuter. Der er således ikke grundlag for at antage, at patienterne ikke kan behandles hos de privatpraktiserende fysioterapeuter. Gruppen af patienter udelukkende med behov for reumatologisk speciallægebehandling i forbindelse med fysiurgisk behandling indgår ikke i ovenstående tabel. Denne gruppe udgør ca. 3.500 patienter. Det er forudsat, at disse patienter forbliver i behandling hos H:S. Der foregår dog forhandlinger mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om en eventuel overførsel af dele af speciallægeopgaven. En eventuel beslutning om overførsel af speciallægeopgaven fra H:S vil blive forelagt for Borgerrepræsentationen. Forslaget til den fremtidige udformning af de fysiurgiske tilbud tager udgangspunkt i en målrettet og tværfaglig indsats. Herudover er det et mål, at patienterne behandlingsmæssigt mærker mindst muligt til opgaveoverførslen. Sundhedsforvaltningen vil i sidste halvdel af 1999 gennemføre en informationskampagne, der oplyser om organiseringen af de fremtidige tilbud. Forslaget til fremtidig organisering indebærer følgende deling mellem offentlig og privat opgavevaretagelse: Tabel 2: Tilbud til de forskellige patientgrupper før og efter opdelt efter offentligt eller privat tilbud Patientgruppe Tilbud før Tilbud efter Offentligt tilbud I privat regiOffentligt tilbud I privat regi Voksne med ryglidelser (19-66 årige) x xxx Voksne med øvrige lidelser (19-66 årige) x xx Ældre med fysiurgiske lidelser (67+ årige) x xxx Børn med fysiurgiske behov (0-18 årige) x xxx Handicappede børn (0-18 årige) x xxx Handicappede Voksne (19-66 årige), inkl. hjemmebehandlinger x x x Handicappede ældre 67+ årige x xxx Voksne med ryglidelser Der etableres et kommunalt center for ryglidelser under Sundhedsforvaltningen. Formålet er at sikre en målrettet og tværfaglig indsats mod ryglidelser. Behandlingstilbuddet er gratis og baseres på erfaringer fra et tilsvarende tilbud i Fyns Amt. Gruppen af personer med ryglidelser, der vil skulle behandles på rygcenteret, udgør ca. 6.000 patienter årligt Voksne med øvrige fysiurgiske lidelser Voksne med øvrige fysiurgiske lidelser overgår til behandling hos privat praktiserende fysioterapeuter under sygesikringen. Tilbuddet organiseres herved på samme vis som i resten af landet. Tilbuddet hos de privatpraktiserende fysioterapeuter adskiller sig behandlingsmæssigt ikke fra det nuværende tilbud på klinikkerne. De patienter, som visiteres til privatpraktiserende fysioterapeuter vil i udgangspunktet skulle afholde en egenbetaling på 60 pct. af udgiften til behandling. Reglen gælder dog ikke for handicappede, hvor der er 100 pct. tilskud fra sygesikringen til behandling hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Borgernes egenbetaling kan efter bistandslovens regler refunderes af kommunen, såfremt borgeren ikke har økonomisk formåen til egenbetaling. Herved sikres, at alle patienter, der visiteres til fysiurgisk behandling, også har mulighed for at modtage denne. De resterende 40 pct. af behandlingsudgiften betales af Københavns Kommunen som tilskud via sygesikringen. Det skal bemærkes, at delingen af udgiften er et led i den generelle sygesikringsoverenskomst, hvorfor ordningen er udformet som i amterne. Gruppen af voksne med øvrige lidelser på de fysiurgiske klinikker udgør ca. 5.200 personer. Ældre med fysiurgiske lidelser (67 + årige) Der etableres træningscentre for de 67+ årige, herunder de 67+ årige handicappede, i Sundhedsforvaltningen, som en udbygning af den nuværende struktur. Behandling i centrene vil være gratis og indgå som en integreret del af indsatsen for genoptræning af ældre. Gruppen af ældre med fysiurgiske lidelser på de fysiurgiske klinikker udgør ca. 2.900 personer. Voksne handicappede Voksne handicappede overgår til valgfri og vederlagsfri behandling hos privatpraktiserende fysioterapeuter under sygesikringen. Behandlingen er gratis og sker på samme vilkår som det nuværende behandlingstilbud. Da tilbuddet er 100 pct. offentlig finansieret via sygesikringen kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i princippet med samme udgiftsniveau alternativt løse opgaven som en integreret del af deres handicapindsats. De handicappedes ret til frit at vælge behandler under den vederlagsfrie ordning kan dog ikke indskrænkes, hvilket medfører, at et tilbud i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil skulle konkurrere med de privatpraktiserende fysioterapeuter. Samtidig vil oprettelsen af en vederlagsfri indsats i kommunens regi betyde, at det alternativ til den kommunale indsats, den vederlagsfrie ordning er tænkt som, vil blive fjernet. Det er derfor Økonomiforvaltningens vurdering, at de voksne handicappede bør overføres til de private klinikker. Samtidig vurderer Økonomiforvaltningens, at det i forhold til denne mindre målgruppe vil være uhensigtsmæssigt at opbygge det samme tilbud i to systemer. Gruppen af handicappede på de fysiurgiske klinikker udgør ca. 80 personer Børn, herunder handicappede børn Børnene og herunder de handicappede børn tilbydes fremover gratis fysioterapi i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi. Forvaltningen har allerede i dag tilbud til børnene som en del af institutionstilbuddet. Hertil kommer, at de øvrige børn, som ikke får behandling som følge af et handicap, ikke vil være berettiget til vederlagsfri behandling hos privat praktiserende fysioterapeuter. Der vil således være tale om en forringelse af tilbuddet for denne gruppe, hvis ikke der videreføres et offentlig finansieret tilbud på linie med det nuværende tilbud, hvor der ikke er egenbetaling. Forsøgsbydelene Bydelenes opgaveportefølje berøres på følgende områder. · Den fysiurgiske behandling af ikke handicappede børn. Der tilbydes allerede i dag fysioterapi til børn i visse daginstitutioner og tilbuddet er således en del af daginstitutionsområdet, som er udlagt til forsøgsbydelene til selvstændig varetagelse. · Behandlingen af voksne med øvrige lidelser hos privatpraktiserende fysioterapeuter medfører merudgifter for bydelene til personlige tillæg, hvis patienterne efter bistandsloven er berettiget til refundering af egenbetalingen. · Genoptræningsindsats for ældre er udlagt til forsøgsbydelenes selvstændige varetagelse. Økonomi I tabel 3 er vist de gennemsnitlige udgifter til fysiurgisk behandling fordelt på aldersgrupper i Københavns Kommune. Oplysningerne er baseret på udtræk fra sygesikringsregisteret. I første kolonne er angivet de gennemsnitlige udgifter til behandling af handicappede, den såkaldte vederlagsfri behandling. De handicappede kan frit vælge, hvilken fysioterapeut de ønsker. Ordningen bruges også ved behandling af handicappede i eget hjem. Samlet fik 221 handicappede behandling i eget hjem af privatpraktiserende fysioterapeuter i 1997. I anden kolonne er angivet kommunens gennemsnitlige sygesikringsudgift som følge af tilskuddet på 40 pct. til behandling hos en privatpraktiserende fysioterapeut. I tredje kolonne er angivet den samlede udgift til behandling. Forskellen på anden og tredje kolonne udgør således patientens egenbetaling på 60 pct. Tabel 3:Gennemsnitlig udgift pr. patient til henholdsvis vederlagsfri og almindelig fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter opdelt efter udvalgte aldersgrupper Vederlagsfri fysioterapi (fysioterapi til handicappede) Almindelige fysioterapi inkl. egenbetaling Almindelige fysioterapi, det offentlige andel 0-18 år. 5.319 kr. 1.017 kr. 407 kr. 19-66 år. 6.414 kr. 1.480 kr. 592 kr. 67+ årige 7.123 kr. 2.032 kr. 813 kr. Kilde: Egne beregninger og Sygesikringsregisteret. De gennemsnitlige udgifter har, sammen med aktivitetsforudsætningerne i tabel 1, dannet udgangspunkt for fastsættelsen af økonomiforudsætningerne, som de fremgår af bilag 1. Det vurderes, at antallet af privat praktiserende fysiurgiske klinikker må tilpasses til den voksende patientgruppe efter udskillelsen fra H:S. Det vil derfor indgå i Sundhedsforvaltningens videre planlægning, hvor mange flere private fysioterapeutiske klinikker, der skal oprettes. Socialrådgiverfunktion Socialrådgiverfunktionen i H:S betjener hovedsageligt patienter med behov for social indsats i forbindelse med udskrivninger fra hospitaler. Målgruppen er således både ældre med behov for indstilling til hjemmehjælp, hjælpemidler og plejebolig og voksne med behov for hjælp til f.eks. praktiske problemer under indlæggelse og psykiatriske patienter mv. H:S har som en del af omprioriteringsforslagene til budget 1999 gennemført besparelser på socialrådgiverfunktionen på de enkelte hospitaler med virkning fra 1. juli 1999. Hospitalerne vedbliver med at varetage socialrådgiverfunktioner, blot i et reduceret omfang. Det vil således fortsat være muligt for kommunens socialrådgivere at have kontakt til socialrådgivere på hospitalerne – og omvendt, hvilket giver mulighed for fortsat samarbejde. Det foreslås, at Københavns Kommune som følge heraf afsætter ekstra ressourcer til det pågældende indsatsområde. Det er vurderingen, at eventuelle opgaveglidninger, med deraf følgende ressourcebelastninger, vil kunne integreres fra "dag til dag" i kommunens eksisterende opgaveløsning. Der vil således ikke være et særligt behov for en overgangsordning. Opgaver i relation til socialrådgiverfunktionen for de under 67 årige, der hidtil har været varetaget i H:S, dækkes af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fra 1. juli 1999 i overensstemmelse med Københavns Kommunes styrelsesvedtægt. Kommunens socialrådgivere løser i dag allerede opgaver, der overlapper væsentlige dele af den funktion, som neddrosles i H:S. Opgaven vil således relativt let kunne integreres i de nuværende socialcentre. Der lægges specielt vægt på, at kontakten til socialrådgiverfunktionen på hospitalerne prioriteres højt. Opgaver i relation til socialrådgiverfunktionen for de over 67 årige, der hidtil har været varetaget i H:S, dækkes af Sundheds- og Omsorgsudvalget fra 1. juli 1999 i overensstemmelse med Københavns Kommunes styrelsesvedtægt. Sundhedsforvaltningen vil i forbindelse med Pensions- og Omsorgskontorerne tilknytte en koordinerende sygeplejerske. Sygeplejerskens funktion skal være at holde tæt kontakt mellem hospital, hjemmepleje og visitationen. Det skal sikre, at Sundhedsforvaltningen allerede under selve indlæggelsesforløbet kan forberede udskrivelsen, hvad enten det er til eget hjem eller direkte til en plejebolig. Ved at have denne tætte kontakt vil det være muligt bedre at forudse og planlægge, hvilke ydelser borgeren kan have behov for. Derved sikres en hurtigere og bedre koordineret udskrivelse fra hospital. Det er vurderingen, at den samlede ressourcebelastning i Københavns Kommune vil udgøre 2,5 mill. kr. i halvårsvirkning i 1999 og 5 mill. kr. i helårsniveau fra 2000. Delingen af budgettet baseres på antallet af udskrivninger fra hospitalerne blandt henholdsvis over og under 67 + årige vægtet med en skønnet arbejdsbelastning. Til dækning af udgifterne vedrørende socialrådgiverfunktionen gives Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og bydelene en tillægsbevilling på samlet 2,5 mill. kr. i 1999. Der anvises kassemæsig dækning herfor på Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, fkt. 6.51.3. Beløbet er specificeret i bilag 2. Økonomi Der anvises kassemæssig dækning for Sundheds- og Omsorgsudvalgets tillægsbevilling på 14 mill. kr. til videreførsel af de fysiurgiske klinikker i 1999 på Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, funktion 6.51.3. Der anvises kassemæssig dækning for Sundheds- og Omsorgsudvalgets, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets samt bydelenes tillægsbevilling på i alt 2,5 mill. kr. i 1999 vedrørende overtagelse af socialrådgiverfunktionen på Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, funktion 6.51.3. I 2000 skal der afsættes 20 mill. kr. til løsning af de fysiurgiske opgaver. Midlerne fordeles mellem de involverede budgetansvarlige enheder, som anført i bilag 1. Beløbene indarbejdes i Økonomiudvalgets rammeudmeldinger. I 2000 skal der afsættes 5 mill. kr. til socialrådgiverfunktioner. Midlerne fordeles mellem de involverede budgetansvarlige enheder som anført i bilag 2. Beløbene indarbejdes i Økonomiudvalgets rammeudmeldinger. Høring Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 3. maj 1999. Familie og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. april 1999 Indre Østerbro bydel d. Indre Nørrebro bydel d. 21. april 1999 Kgs. Enghave bydel d. 21. april 1999 Valby bydel d. Andre konsekvenser - Bilag Bilag 1. Økonomioversigt – fysiurgiske klinikker Bilag 2. Økonomioversigt - socialrådgiverfunktion Bilag 3: Rapport fra arbejdsgruppen om de fysiurgiske klinikker. Sundhedsforvaltningen. Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar. Familie og Arbejdsmarkedsudvalget høringssvar Bydelenes høringssvar Notat fra Økonomiforvaltningen om forvaltningernes/bydelenes høringssvar Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge BR 208/99 J.nr. Ø103/99 KF 89/99 Indstilling om Københavns Kommunes udgifter til afholdelse af valg og afstemninger INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at det anbefales Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at nedennævnte retningslinier for, hvor store udgifter til spisning det enkelte valgsted må afholde i forbindelse med et valg, tiltrædes. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 29. april 1999: Leslie Arentoft stillede forslag om, at der til bespisning afsættes 400 kr. pr. person pr. valgdag. Et flertal (Jens Kjær Christensen, Martin Günter, Kaja Jacobsen, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft, Mona Heiberg, Finn Rudaizky og Helle Sjelle) stemte for forslaget. Et mindretal (H. Thustrup Hansen) stemte imod. Udvalget tiltrådte i øvrigt forvaltningens indstilling om, at der afsættes 50 kr. pr. person til brevstemmemødet dagen før valget og at der derudover afsættes 2.000 kr. pr. valgsted til øvrige udgifter. Samtlige beløb er eksklusiv moms. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det bemærkes, at forslaget ønskes implementeret i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999. Samtidig bemærkes det, at Borgerrepræsentationen den 6. maj 1999 behandler indstilling om tillægsbevilling på 7,2 mill. kr. til afholdelse af Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 samt indstilling om Københavns Kommunes udgifter til afholdelse af valg og afstemninger. Ovennævnte beløb på 7,2 mill. kr. tager udgangspunkt i, at Borgerrepræsentationen ligeledes tiltræder ovennævnte indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget om udgifter til afholdelse af valg og afstemninger samt Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget i nærværende indstilling om besparelser på bespisning de enkelte valgsteder. Såfremt Borgerrepræsentationen ikke tiltræder ovennævnte indstillinger om udgifter ved afholdelse af valg og afstemninger forudsættes det, at Kultur- og Fritidsudvalget ved andre foranstaltninger sikrer, at udgifterne til afholdelse af Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 afholdes inden for ovennævnte tillægsbevilling på 7,2 mill. kr." RESUMÉ I sag nr. KF62/99 pålagde Kultur- og Fritidsudvalget i sit møde den 25. marts 1999 forvaltningen at fremkomme med forslag til fastsættelse af konkrete beløbsrammer for udgifter til bespisning på det enkelte valgsted. SAGSBESKRIVELSE I Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling i sag nr. KF 62/99 blev der fremsat tre forslag til, hvorledes kommunens udgifter i forbindelse med afholdelse af valg og afstemninger kunne reduceres. Et af forslagene lød: "Der fastsættes retningslinier for, hvor store udgifter til bespisning, det enkelte valgsted må afholde i forbindelse med et valg. Det foreslås, at der pr. person afsættes 300 kr., at der til brevstemmemødet dagen før valget afsættes 50 kr. pr. person pr. valgsted, samt at der herudover afsættes 2000 kr. pr. valgsted til øvrige udgifter. Dette svarer skønsmæssigt til en besparelse på ca. 650.000 kr.". Sagen blev behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. marts 1999, hvor udvalget besluttede, at der fastsættes retningslinier for, hvor store udgifter til spisning, det enkelte valgsted må afholde i forbindelse med et valg. Udvalget pålagde samtidig forvaltningen om at fremkomme med forslag til fastsættelse af konkrete beløbsrammer for udgifter til bespisning på det enkelte valgsted. Forvaltningen har herefter foretaget en undersøgelse af bespisningsudgifterne på de enkelte valgsteder ved Borgerrepræsentationsvalget i november 1997. Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige udgift til bespisning pr. person på valgstedet (valgstyrere, sekretær, oplysningskontor, skolebetjente, bude og medhjælp) andrager ca. 360 kr. Det valgsted, der havde den mindste udgift pr. person, afholdt 190 kr. pr. person. Det valgsted, der havde den højeste udgift pr. person, afholdt 565 kr. pr. person. 15 valgsteder afholdt under 300 kr. pr. person, mens 20 valgsteder afholdt mellem 300 og 400 kr. pr. person. På nogle valgsteder er udgifter til servering inkluderet i de udgifter til bespisning, der fremgår af oversigten, mens udgifter til servering på andre valgsteder fremgår af regnskabet som en lønudgift til f.eks. medhjælp. Dette forhold skal tages i betragtning, når man sammenligner beløbene. Forvaltningen har taget kontakt til såvel en intern som en ekstern leverandør. Begge leverandører kan levere mad til 200-300 personer inden for den foreslåede beløbsramme på 300 kr. pr. person. Leveringen vil omfatte frokost og aftensmad. Det må forventes, at tilsvarende aftaler kan etableres med andre leverandører. Det er dog en forudsætning for en eventuel levering, at maden afhentes af en rådhusbetjent, der gør tjeneste på valgstedet, med deraf følgende taxiudgift. På denne baggrund indstiller forvaltningen, at det oprindelige forslag om, at der til bespisning afsættes 300 kr. pr. person pr. valgdag, 50 kr. pr. person til brevstemmemødet dagen før valget og at der derudover afsættes 2.000 kr. pr. valgsted til øvrige udgifter (f.eks. aflønning af serveringspersonale), fastholdes. Det bemærkes, at samtlige beløb er eksklusiv moms. Økonomi Forslaget indebærer en skønsmæssig besparelse på ca. 650.000 kr. Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT Fortegnelse over bespisningsudgifter (ekskl. drikkevarer) på valgstederne. Ida Munk /Birgitte Bracht BR 211/99 KF99/99 Godkendelse af beretning for Københavns Kulturfond 1998 INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget i sin egenskab af bestyrelse for Københavns Kulturfond indstiller til Borgerrepræsentationen at beretning for Københavns Kulturfond 1998 godkendes Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde den 6. maj 1999: Udvalget godkendte beretningen for Københavns Kulturfond 1998 RESUMÉ Beretning forelægges hvert år bestyrelsen for Københavns Kulturfond til godkendelse og sendes derefter til godkendelse i Borgerrepræsentationen i. h. t. § 8 i fondens vedtægter. SAGSBESKRIVELSE Der henvises til vedlagte beretning for Københavns Kulturfond 1998 Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. BILAG VEDLAGT Beretning for Københavns Kulturfond 1998 Ida Munk / Birgitte Bracht BR 212/99 KF100/99 Ændring af "Bestemmelser om prisbelønninger af gode og smukke bygninger". INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at vedlagte forslag til ændring af "Bestemmelser om prisbelønninger af gode og smukke bygninger" godkendes Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde den 6. maj 1999: Udvalget godkendte forslaget til ændring af "Bestemmelser om prisbelønninger af gode og smukke bygninger". RESUMÉ På opfordring af medlemmerne af bedømmelseskomitéen for prisbelønning af gode og smukke bygninger i 1998 anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen ved brev af 23. september 1998 Bygge- og Teknikforvaltningen om at udarbejde forslag til ændring af vedtægt for "Bestemmelser om prisbelønninger af gode og smukke bygninger" med henblik på, at bestemmelserne blev tidssvarende. SAGSBESKRIVELSE De gældende bestemmelser om prisbelønninger af gode og smukke bygninger er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 30. november 1979 med ændring af 6. september 1984. I henhold til bestemmelserne præmierer bedømmelseskomitéen, der består af Københavns Kulturfonds bestyrelse, stadsarkitekten, stadsbygmesteren, 2 arkitekter udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund samt 1 civilingeniør udpeget af Ingeniørforeningen i Danmark, hvert år særligt godt byggeri, der er opført eller ibrugtaget i København i løbet af det foregående år. I såvel 1997 som 1998 ønskede medlemmerne af bedømmelseskomitéen at præmiere emner, der faldt udenfor de kategorier, bestemmelserne gav mulighed for at præmiere, fx. byfornyelse, inventar i byrummet og restaurering af monumenter. På den baggrund blev Bygge- og Teknikforvaltningen i brev af 23. september 1998 bedt om at udarbejde forslag til tidssvarende bestemmelser. Stadsarkitekt Otto Käszner og stadsbygmester Jens Fenger Clausen har herefter i brev af 18. januar 1999 fremsendt vedlagte forslag til ændring af bestemmelserne. Ændringer og tilføjelser i forhold til de nuværende bestemmelser er anført i kursiv. Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, at der ved den nøje specifikation af præmieringsmulighederne i de enkelte kategorier samt indførelse af en ny gruppeinddeling (herunder C. Byfornyelse) er taget højde for fremtidige muligheder for at få et præmieringsemne tilgodeset. I brev af 18.januar 1999 foreslås tillige, at der enten uddeles et standardbeløb på 10.000 kr. til alle, eller at pengepræmierne helt bortfalder. Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, at der fortsat bør uddeles pengepræmier, men er enig i at der fastsættes et standardbeløb på 10.000 kr. til alle. Økonomi Der kan som hidtil anvises dækning for præmieringsbeløbene på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond) Det bemærkes, at udgifterne til udfærdigelse af diplomer og bronzeplaketter afholdes over konto 6.42.1 Kommissioner, råd og nævn (Kulturfondens drift) BILAG VEDLAGT Brev af 23.september 1998 fra Ida Munk til Jens Jacobsen Brev af 18.januar 1999 fra Otto Käszner og Jens Fenger Clausen til Jens Jacobsen Forslag til ændring af præmieringsbestemmelser De hidtidige præmieringsbestemmelser Ida Munk /Birgitte Bracht BR 196/99 J.nr. Ø91/99 9 . BT 107/99 J.nr. 611:124.0001/98 Den 14. april 1999 Forslag til tillæg til lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" vedtages med henblik på offentliggørelse, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 14. april 1999 Anbefalet, idet udvalget kræver, at byggeri ud over 1. etape fordrer supplerende lokalplan Bemærkning fra Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø): "Enhedslisten tager forbehold, idet vi dog kan støtte udbygningen af KUA, men tager stærk afstand fra det 75-80 meter høje Rigsarkiv, der vil ødelægge Københavns byprofil." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til forslaget med den af Bygge- og Teknikudvalget foreslåede ændring om, at udbygning ud over 1. etape af Rigsarkivet forudsætter supplerende lokalplan." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 27. APRIL 1999 Anbefales. Per Bregengaard videreførte Enhedslistens forbehold fra Bygge- og Teknikudvalget. Bo Asmus Kjeldgaard og Lars Hutters tilsluttede sig forbeholdet. RESUMÉ Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 10. december 1998 lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord", der indeholder rammer for den samlede udbygning samt detailbestemmelser for første etape af udbygning af Københavns Universitet Amager. Det foreliggende forslag til tillæg til lokalplanen muliggør opførelse af anden etape af universitetsbyggeriet med 20.000 m2 etageareal samt opførelse af Rigsarkivet og Landsarkivet m.v. ved Grønjordsvej med 90.000 m2 etageareal. Forslaget til tillæg er i overensstemmelse med de overordnede rammer fastlagt i lokalplan nr. 301. I relation til Rigsarkivet foreligger en særlig udtalelse fra Stadsarkitekten. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" fastlægger de overordnede lokalplanmæssige rammer for Ørestads nordligste område beliggende i forbindelse med Københavns Universitet Amager. Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse var statslige beslutninger om, i forlængelse af beslutninger om Ørestad, herunder etablering af Metro og Ørestads Boulevard, at igangsætte udbygning af Københavns Universitet Amager, at projektere anden etape af Det Kongelige Bibliotek og at projektere et nybyggeri for Rigsarkivet og Landsarkivet m.v. Det forudsættes i lokalplanen, at der vedtages supplerende lokalplaner med fastlæggelse af principielle bebyggelses-planer, før der kan opføres nybyggeri. Lokalplanen fastlægger overordnede retningslinier for bebyggelsens placering og udformning inden for hver af tre fastlagte underområder. Disse retningslinier er baseret på dels det tyske arkitektfirma Behnisch, Behnisch & Partners forslag til et nyt Rigsarkiv og Landsarkiv m.v., dels en bebyggelsesplan med universitet, musikkonservatorium m.v. samt boliger og erhverv, institutioner og sportsfaciliteter i det resterende område udarbejdet af KHR AS arkitekter. Første etape af universitetets udvidelse med 30.000 m2 etageareal er indeholdt i lokalplanen. Forskningsministeriet, Byggedirektoratet, har anmodet om, at der udarbejdes et tillæg, der muliggør dels næste etape af udbygningen af Københavns Universitet Amager med 20.000 m2 etageareal placeret syd-øst for det nuværende universitet, dels et nybyggeri med 90.000 m2 etageareal for Rigsarkivet og Landsarkivet m.v. ved Grønjordsvej i overensstemmelse med den forudsatte anvendelse og i overensstemmelse med de ovenfor nævnte overordnede retningslinier for bebyggelsens omfang, placering og udformning. Status for udbygning af Københavns Universitet samt for opførelse af Rigsarkivet m.v. Det samlede universitetsprojekt er kalkuleret til i alt 110.000 m2 under en samlet bevilling på 1,7 mia. kr. Herudover foreligger der en aftale mellem Ørestadsselskabet og Byggedirektoratet om reservation af areal til opførelse af yderligere 75.000 m2 etageareal. De to første etaper af universitetets udvidelse har en forventet ibrugtagning i 2002. Der er endvidere bevillingsmæssigt grundlag for opførelse af yderligere en etape, som forventes at stå færdigt i 2003. Oprindeligt var det tanken, at der skulle ske en total fornyelse af universitetet. Universitetet undersøger p.t. forskellige modeller for genbrug af det eksisterende universitetskompleks med henblik på at reducere omkostningerne. Det samlede universitetsbyggeri på 110.000 m2 ventes afsluttet i 2007. Rigsarkivbyggeriet har forventet opstart i 2001. Byggeriets første etape på ca. 65.000 m2 etageareal er vurderet til en samlet pris på ca. 900 mio. kr. Byggeriets anden etape på ca. 25.000 m2 etageareal er foreløbig en reservation, der kommer i spil, hvis den projekterede lagerplads inden for byggeriets første etape i længden viser sig for knap. Det kan p.t. ikke afgøres, om teknologi på den ene side og omfanget af bogudgivelser m.v. på den anden vil nødvendiggøre en udvidelse. Rørlægning af "Digevejsgrøften" En del af spildevandskanalen "Digevejsgrøften" ligger inden for Rigsarkivets område. Prisen for at rørlægge kanalen på hele dens strækning langs Grønjordsvej og Nordre Digevej/Digevej inklusive flytning af kloakpumpestation ved Grønjordsvej er anslået til ca. 70 mio. kr. Ørestadsselskabet har tilbudt at betale 37,5 mio. kr. heraf, og Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på sit møde den 12. marts 1999 en indstilling til Borgerrepræsentationen om kapitalbevilling for den resterende del. Ledningsforhold Der ligger to store naturgasledninger og to større vandledninger inden for Ørestad Nords område. De to gasledninger er allerede gjort uvirksomme, og der forhandles p.t. om flytning af de to vandledninger til Ørestads Boulevard. Forslaget til lokalplantillæg Med forslaget til lokalplantillæg muliggøres en fortsat udbygning af universitetet, og der tages endelig stilling til Rigsarkivets placering, omfang og arkitektur. For begge områder gælder, at bebyggelsen fastlægges i et nutidigt formsprog med lav tagopbygning og udpræget brug af glas og stål, foruden tunge materialer som tegl, beton og natursten. Universitetsbyggeriet er på baggrund af vinderprojektet i arkitektkonkurrencen tegnet af arkitektfirmaet KHR AS arkitekter, der også har tegnet første etape af byggeriet. De to etaper udgør en samlet enhed med ens udformning og arkitektur. De bebyggelsesregulerende og arkitektoniske bestemmelser for anden etape svarer derfor også til bestemmelserne for første etape. Bebyggelsen opføres som længehuse i 6 etager. Underetagerne udføres med facader i metal og glas, og facaderne i øvrigt overvejende i tegl eller natursten i lys gul farve. For Rigsarkivbyggeriet, der ligeledes er udformet på baggrund af vinderprojektet i en arkitektkonkurrence, fastlægges bestemmelser om bygningshøjder og forskudte planer m.v., der skal sikre den skulpturelle virkning af byggeriet, der er forudsat i lokalplan nr. 301. Der fastlægges en etapedeling, således at den kalkulerede 2. etape ikke kan opføres, uden at 1. etape er opført i princippet i sin helhed. Dermed sikres den skulpturelle effekt, som 1. etapen i sin helhed udgør. Når den senere etape uagtet usikkerheden omkring dens gennemførelse er medtaget i forslaget, er det bl.a. for at anskueliggøre, at hvis byggeriet bliver en realitet, er det sandsynligt, at det primært bliver som en selvstændig bygning af et omfang som angivet. Arealet mellem Rigsarkivet m.v. og et kommende byggeri på den anden side af Metro med metrostationen beliggende i midten rummer flere strukturerende elementer, primært ankomstrampen og den nord-sydgående bymæssige kanal. Det foreslås, at rampen bliver det styrende element, hvis afgrænsninger samtidig fungerer som afgrænsning af de øvrige elementer. I lokalplan nr. 301 bestemmes det, at den endelige udformning af kanalens afslutning mod syd fastlægges i heromhandlede supplerende lokalplan for område III – Rigsarkivgrunden. Aktuelt foreslås det således, at den bymæssige kanal afsluttes i rampens nordlige afgrænsning, og at hovedstien placeres tværs over rampen, præcis hvor rampen bliver plan. Når et byggeri vest for metrostationen bliver aktuelt, bør dette byggeri ligeledes afsluttes i den nordlige rampekant. For så vidt angår indholdet af forslaget til lokalplantillæg og baggrunden herfor i øvrigt henvises til den som bilag A vedlagte redegørelse og til selve forslaget, der er vedlagt som bilag B. Lokalplanforslagets bestemmelser er formuleret på en sådan måde, at de efterfølgende kan indsættes direkte i de enkelte paragraffer i lokalplan nr. 301, således at der til stadighed kun vil være ét plandokument. Lokalplan nr. 301 er vedlagt som bilag C. Da lokalplantillægget alene supplerer lokalplan nr. 301 med principielle bebyggelsesplaner, er der i stedet for en egentlig høring af kommunens forvaltninger udsendt en orientering om udarbejdelsen af forslaget til tillæg. UDTALELSE FRA STADSARKITEKTEN VEDRØRENDE RIGSARKIVET Det af arkitektfirmaet Benisch + Benisch udarbejdede projekt til et nyt rigsarkiv er kendetegnet ved dets markant skulpturelle form. I dommerbetænkningen fra arkitektkonkurrencen hedder det således: "Bygningen fremtræder som et skulpturelt værk, der består af elementer af stor variation, dels lavere vinklede og overlappende balkon- og tagplaner, dels kubiske elementer i højden, forskudt og roteret om en lodret akse". Videre hedder det i dommerbetænkningen: "De lavere bygningselementer åbner for et samspil med den omgivende bebyggelse og med den mangfoldighed og formrigdom, som er hovedideen for de kommende byggerier i Ørestaden, bl.a. Københavns Universitet. De høje magasinelementer etablerer et markant point de vue". Under forhandlingerne om lokalplanforslaget har Rigsarkivets arkitekter ønsket en fremtidig udvidelsesmulighed indføjet, som et fritstående punkthus tæt ved hovedprojektet og omtrent af samme højde. En sådan fremtidig tilføjelse vil ødelægge hovedprojektets afrundede skulpturelle komposition og dermed fjernvirkning og må frarådes. Dermed være ikke sagt, at det er en ligetil sag at udforme og placere en udvidelse som en lavere, 3-4 etagers bygning, idet en sådan udvidelse kan komme i konflikt med de vinklede dramatisk formede lavere elementer. Alligevel må løsningen til en udvidelse formentlig være at finde i et bygningsafsnit af en lavere højde, fri af hovedprojektet. Det er min anbefaling til udvalget, at det fra arkitekterne udbeder sig en analyse af udvidelsesmulighederne, for så vidt angår placering, form og størrelse i en lavere højde, der respekterer hovedprojektets egenart. BILAG VEDLAGT A. Redegørelse for forslag til tillæg nr. 1. til lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" B. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" C. Lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" /Knud E. Rasmussen BR 194/99 10 . BT 138/99 J.nr. 2111.0034/98 Den 28. april 1999 Lukning af Christians Brygge i forbindelse med anlægsarbejder INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at Christians Brygge lukkes for gennemkørende trafik fra og med mandag den 28. juni til og med fredag den 30. juli 1999 på strækningen fra Vester Voldgade til Børsgade/Knippelsbro, og at afsætningslomme ved "Fisken" ikke flyttes som tidligere vedtaget af Borgerrepræ-sen-tationen, idet udgiften hertil på 0,74 mio. kr. er for stor set i forhold til flytningens trafikale fordele. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 28. april 1999 Det første "at": Godkendt. Det andet "at": Anbefalet. Ole Hentzen (C), Jens Kjær Christensen og Mikkel Warming (Ø), samt Lars Rimfalk Jensen (B) tog forbehold for anbefalingen af det andet "at". RESUMÉ Det vil ikke være muligt at få tilstrækkelig plads til den kørende trafik, samtidig med at der arbejdes med ændringerne af kantstensforløb, etablering af vulst samt forlængelse af eksisterende midterheller. Vejprofilet levner ikke plads til de nødvendige afspærringer mellem kørebane og arbejdsplads. Derfor foreslås, at Christians Brygge på strækningen fra Vester Voldgade til Børsgade/Knippelsbro helt lukkes for gennemkørende trafik fra og med mandag den 28. juni til og med fredag den 30. juli 1999. I denne periode er det så muligt at få gennemført de anlægsarbejder, som går ud i kørebanearealerne. Mens Christians Brygge er lukket for gennemkørende trafik, vil trafikken blive omlagt af Børsgade, Vindebrogade og Stormgade. Desuden foreslås det, at afsætningslommen ved "Fisken" ikke flyttes, idet de økonomiske konsekvenser er for store. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det foreliggende projekt er godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. februar 1999 (BR 53/99). Det er ikke muligt at få tilstrækkelig plads til den kørende trafik, samtidig med at der arbejdes med ændringerne af kantstensforløb, etablering af vulst m.v. Vejprofilet levner ikke plads til de nødvendige afspærringer mellem kørebane og arbejdsplads. Det vil være færdselsmæssigt uforsvarligt med kun to vognbaner à 2,75 m, der samtidig skal benyttes af cyklister. Under arbejdet vil disse smalle vognbaner være blokeret ved aflæsning af materialer, således at forholdene for cyklister yderligere forværres. Desuden skal der etableres "granitbånd" på tværs af Christians Brygge på begge sider af "Diamanten", som kræver 14 dages hærdning uden belastning. Derfor foreslås, at Christians Brygge på strækningen fra Vester Voldgade til Børsgade/Knippelsbro helt lukkes for gennemkørende trafik fra og med mandag den 28. juni til og med fredag den 30. juli 1999. I denne periode er det så muligt at få gennemført de anlægsarbejder, som går ud i kørebanearealerne. I forbindelse med behandlingen af selve projektet i Borgerrepræsentationen blev det vedtaget at ændre ved ind- og udkørselsforholdene til taxa-holdepladsen på Søren Kirkegaards Plads. Desuden blev placeringen af parkeringslommen ved Fisken diskuteret. Vejafdelingen har foretaget en beregning af omkostningerne ved flytningen af buslommen. Omkostningerne til de fysiske arbejder på vejen andrager 240.00 kr., mens ledningsarbejder forbundet med flytningen vil andrage 500.000 kr. En flytning vil samlet koste 740.000, hvilket langt overstiger den oprindelige bevilling til projektet på 620.000 kr. De økonomiske konsekvenser ved en flytning af lommen var ikke kendt på beslutningstidspunktet. Da de efterfølgende beregninger nu viser, at de økonomiske omkostninger langt overstiger de trafikale fordele ved flytningen, skal det foreslås, at flytningen af buslommen ikke gennemføres. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser ved forslaget. Høring Lukningen af Christians Brygge har været drøftet med Politiet, som har godkendt lukningen og den deraf afledte trafikomlægning. Projektændringerne har været drøftet med bygherren, som over for Vejafdelingen ikke umiddelbart kan acceptere en flytning af afsætningslommen ved "Fisken". BILAG VEDLAGT Linjeprojekt i 1:500, der viser det af Borgerrepræsentationen vedtagne projekt. Jens Jacobsen /Jens Rørbech KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 26. april 1999. BR200/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentanterne Hanne Nielsen, Karen A. Schmidt og Tanner Yilmaz er modtaget følgende forslag til beslutning: "I tilknytning til den af Uddannelses- og Ungdomsudvalget iværksatte høring om samtænkning af fritidshjem og skoler pålægges det Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i høringsperioden at gennemføre en række møder med bestyrelser, forældre, elever, medarbejdere og interesseorganisationer. Formålet med møderne er at give alle, der er omfattet af samtænkningen, mulighed for en grundig information og give mulighed for dialog. Medlemmerne af Borgerrepræsentationen indbydes til at deltage i møderne." Motivering: "Et flertal i Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede i januar måned, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skulle udarbejde modeller for samtænkning af fritidshjem og skoler. På udvalgets møde den 14. april forelagde forvaltningen et materiale, der skitserer nogle modeller på mødet den 20. april tilsluttede udvalget at materialet blev udsendt til høring med svarfrist 4. august. Det er vores klare opfattelse, at det i denne fase er meget vigtigt, at alle interesserede og berørte parter får mulighed for at få så megen information som muligt om de foreliggende modeller, men at der også gives mulighed for debat med politikere og forvaltning. Der er i modelbeskrivelserne fremhævet, at man netop i København ikke kan forestille sig en ensartet organisation af samtænkning af fritidshjem og skoler, men må tage udgangspunkt i de lokale forhold. Derfor er det vigtigt, at debatten føres lokalt og gennem en række møder arrangeret af forvaltningen og med politikernes deltagelse." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen. 12. maj 1999 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 6. maj 1999. BR209/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentanterne Hamid El Mousti, Winnie Berndtson og Sif Holst Pedersen, A, er modtaget følgende forslag til beslutning: "Der indstiftes en miljøpris for Københavns Kommune på 25.000 kr. Miljøprisen uddeles hvert år til en enkeltperson, virksomhed, selskab, organisation, forening eller institution, der har stillet forslag om eller gennemført miljøfremmende foranstaltninger af særlig karakter i Københavns Kommune. De nærmere retningslinier for uddeling m.v. fastsættes af Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget i fællesskab." Motivering: "Miljøprisen kan være med til at markere København som Europas miljøhovedstad, fremme miljøindsatsen i byen samt synliggøre gode eksempler som kan bruges til inspiration for andre." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen. Tillægsdagsorden: Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen [BR 215/99 3. maj 1999 8. J.nr. M 52/99 (M&FFs j.nr. M 1690-1/99) Registrering af bygninger i forbindelse med Metro-byggeriet på Islands Brygge. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljøkontrollen ikke meddeler ændring af vilkårene vedr. registrering af bygninger med tilbagevirkende kraft, at Miljøkontrollen ikke vil kræve yderligere registrering, hvis COMET for Ørestadsselskabet sikrer, at den bygningsregistrering, der er udført for Grundejerforeningen Islands Brygge, som beskrevet i vedlagte kopi af brev af 6. april 1999, er tilgængelig for offentligheden, og at Miljøkontrollen tager kontakt til Københavns Politi med henblik på en strafferetlig vurdering af den manglende efterlevelse af vilkår om registrering af bygninger på Islands Brygge, såfremt den eksisterende bygningsregistrering ikke er tilgængelig for offentligheden inden 14 dage efter, at Miljø- og Forsyningsudvalget har færdigbehandlet denne indstilling. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 1999: at Miljøkontrollen ikke meddeler ændring af vilkårene af 8. april 1998 vedr. registrering af bygninger med tilbagevirkende kraft, at Miljøkontrollen betragter vilkårene vedrørende registrering af bygninger som opfyldt, hvis COMET for Ørestadsselskabet sikrer, at en bygningsregistrering er tilgået Miljøkontrollen inden 14 dage efter, at Miljø- og Forsyningsudvalget har færdigbehandlet denne indstilling, og at Miljøkontrolllen anmoder Københavns Politi om efterforskning af den manglende efterlevelse af vilkår om registrering af bygninger på Islands Brygge, såfremt en bygningsregistrering ikke er tilgået Miljøkontrollen inden 14 dage efter, at Miljø- og Forsyningsudvalget har færdigbehandlet denne indstilling. Preben Bille Brahe ønskede med henvisning til standsningsretten sagen forelagt for Borgerrepræsentationen. Preben Bille Brahe kom med følgende udtalelse: COMET har mange berøringsflader med kommunen. Derfor bør en beslutning om politianmeldelse også foretages af Borgerrepræsentationen, så beslutningen tages ud fra et helhedssyn. Under alle omstændigheder bør de andre ressortområder også have lejlighed til at udtale sig om sagen. Lars Hutters ønskede at udvalget fik tilsendt en oversigt over COMET. RESUMÉ Miljøkontrollen har 12. januar 1999 modtaget ansøgning om ændring af vilkår vedr. bygningsregistrering givet til COMET for Ørestadsselskabet i forlænget tilladelse af 8. april 1998. Miljøkontrollen har nu færdigbehandlet ansøgningen og må indstille til Miljø- og Forsyningsudvalget, at der gives afslag på ansøgningen, således at Miljøkontrollen ikke meddeler ændring af vilkårene vedr. registrering af bygninger med tilbagevirkende kraft. Miljøkontrollen indstiller desuden, at vilkåret betragtes som overholdt, såfremt COMET for Ørestadsselskabet sikrer, at den bygningsregistrering, der er udført for Grundejerforeningen Islands Brygge, som beskrevet i vedlagte kopi af brev af 6. april 1999, er tilgængelig for offentligheden. Endeligt indstilles det, at såfremt den eksisterende bygningsregistrering ikke er tilgængelig for offentligheden inden 14 dage efter, at Miljø- og Forsyningsudvalget har færdigbehandlet denne indstilling, tager Miljøkontrollen kontakt til Københavns Politi med henblik på en strafferetlig vurdering af den manglende efterlevelse af vilkår om registrering af bygninger på Islands Brygge. SAGSBESKRIVELSE Baggrund COMET klagede 1. maj 1998 til Miljøstyrelsen over vilkår vedr. registrering af bygninger indeholdt i Miljøkontrollens forlængede tilladelse til oppumpning af grundvand ved Islands Brygge Station af 8. april 1998. COMET kunne efter Miljøstyrelsens vurdering fortsætte oppumpningen uden at opfylde kravet om registrering i hele sagsbehandlingsperioden. 10. november 1998 faldt Miljøstyrelsens afgørelse, og Miljøkontrollens tilladelse med tilhørende vilkår blev stadfæstet. Miljøstyrelsen gav COMET en frist på 14 dage til at foretage registreringen. 30. november 1998 fremsendte COMET en anmodning om ændring af afgørelsen til Miljøstyrelsen. COMET fik afslag af Miljøstyrelsen med skrivelse af 14. december 1998 og blev anmodet om at påbegynde registreringen straks. Miljøstyrelsen meddelte tillige COMET, at undladelse af registrering var strafbart i medfør af Vandforsyningslovens §84 nr. 4. 9. december 1998 fremsender COMET en enslydende anmodning til Miljøkontrollen, der henholder sig til Miljøstyrelsens svar af 14. december 1998 og derfor kræver Miljøkontrollen registreringen igangsat straks. 12. januar 1999 rykker Miljøkontrollen for registreringen. COMET fremsender samtidig en ansøgning om vilkårsændring. Miljøkontrollen videresender materialet til Byggedirektoratet for en byggemæssig udtalelse. Byggedirektoratets vurdering forelå i Miljøkontrollen 18. marts 1999, bilag 1. Med brev af 30. marts 1999 fastholder COMET, at COMET ikke umiddelbart har til hensigt at udføre en registrering af bygningerne i området. Grundejerforeningen Islands Brygge har fået foretaget undersøgelser af jordbundsforholdene og bygninger i området. Miljøkontrollen har 24. september 1998 modtaget en undersøgelsesrapport. Heraf fremgår det, at teknikerne for Grundejerforeningen Islands Brygge desuden har foretaget en bygningsregistrering, der dog ikke er forelagt Miljøkontrollen. Ørestadsselskabet har med skrivelse af 6. april 1999 meddelt Miljøkontrollen, at Ørestadsselskabet har "erklæret sig villige til at dække de af grundejerforeningens udgifter, som er relevante for Metroprojektet, under forudsætning af, at materialet stilles til rådighed for selskabet, og udgifterne dokumenteres.", hvilket endnu ikke er sket. Miljøkontrollens vurdering af sagen På trods af, at Byggedirektoratet har bekræftet, at målingerne har vist, at der fra september til december 1998 ikke er sket målbare sætninger i bygningerne, så hæfter Miljøkontrollen sig ved Byggedirektoratets bemærkning: "Hvorvidt bygningerne har været udsat for risiko for skader kan ikke umiddelbart besvares,.." . Byggedirektoratet vurderer konklusionerne i den fremsendte teoretiske beregning af sætninger, således: ".. at der ikke kan forventes skadevoldende sætninger på bygningerne ved en sænkning af grundvandsspejlet til kote -1,5 til maj år 2000.". Miljøkontrollen mærker sig, at Byggedirektoratet accepterer resultatet under de givne forudsætninger, men undlader at kommentere, hvorvidt disse er fornuftigt valgt. Endelig kan Miljøkontrollen konstatere, at COMET og Ørestadsselskabet ikke har foretaget en vurdering af risikoen ved, at der er set trædele i fundamenterne visse steder i bebyggelsen. På baggrund af Byggedirektoratets vurdering ser Miljøkontrollen det ikke muligt at frafalde vilkårene vedrørende registrering af bygninger med tilbagevirkende kraft. Det er endvidere Miljøkontrollens vurdering, at den registrering af bygningerne, som er gennemført for Grundejerforeningen Islands Brygge, skal tilvejebringes. Når rapporten er offentliggjort kan det på baggrund af en høring af Byggedirektoratet vurderes, hvorvidt denne alene vil træde i stedet for den registrering af bygningerne, som COMET for Ørestadsselskabet er pålagt at udføre, eller om den eventuelt skal suppleres. Endeligt er det Miljøkontrollens vurdering, at såfremt COMET for Ørestadsselskabet ikke tilvejebringer den udførte bygningsregistrering, anser Miljøkontrollen det for nødvendigt, at forespørge Københavns Politi om overtrædelsen af vilkår i strafferetslig henseende er af et omfang, der bør medføre en politianmeldelse. BILAG VEDLAGT For flere detaljer om sagsforløbet se i øvrigt vedlagte "Notat om registrering af bygninger på Islands Brygge i forbindelse med etablering af Islands Brygge Station" udfærdiget af Miljøkontrollen 19. marts 1999 og forelagt MFU ved mødet 22. marts 1999. Kopi af brev af 15. marts 1999 fra Byggedirektoratet til Miljøkontrollen. Kopi af brev af 6. april 1999 fra Ørestadsselskabet til Miljøkontrollen. Ib Larsen / Annette Egetoft