Mødedato: 09.06.2004, kl. 16:00

Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004

 

Nr. 72           BR 284/04. Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tiltræder 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' med de i sagsbeskrivelsen anførte forslag til ændringer, at der udarbejdes en helhedsplan for hele Bavnehøj Idrætsanlæg, herunder friluftsbadet, at renoveringen af Bavnehøj Friluftsbad – anslået værdi 10 mio. kr. – indarbejdes under renoveringsprojekter, samt at på s. 4 i redegørelse (afsnittet "Indledning") udgår følgende ord i 4. afsnit:

" – uanset alder og køn, etnisk herkomst, fysiske og sociale forudsætninger, og uanset motivation og holdning – "

Det præciseres, at redegørelsen udelukkende tages til efterretning, og at de i redegørelsen opstillede økonomiske udgifter i forbindelse med handlingsplanen og en eventuel gennemførelse af anbefalingerne heri forudsættes afholdt indenfor den budgetramme, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget.

                                                                 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen havde forud for sagens behandling udarbejdet et rettelsesblad til Idrætspolitisk Redegørelse 2004.

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget – og inkl. rettelsesbladet blev godkendt uden afstemning.

 

 


Til top