Udbud og anlægsbevilling til gymnasiet i Ørestaden
Udbud og anlægsbevilling til gymnasiet i Ørestaden
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004
Nr. 3 BR 318/04. Udbud og anlægsbevilling til gymnasiet i Ørestaden
Indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 28,0 mio. kr. til påbegyndelse af byggeriet af det nye gymnasium i Ørestad, at der sideløbende hermed foretages et udbud af en ekstern finansiering af gymnasiebyggeriet efter de i indstillingen skitserede retningslinier. Der anvises dækning for udgiften på budgettet for 2004 konto 3.41.3 Gymnasier og HF-kurser, samt at det endelige valg af finansieringsform træffes inden påbegyndelsen af byggeriet i efteråret efter fremlæggelse af en fornyet indstilling.
Det præciseres, at en ekstern finansiering af projektet ikke som udgangspunkt indebærer, at de frigjorte midler skal benyttes til nye, kommunale anlægsprojekter. Eventuelt frigjorte midler ved valg af ekstern finansiering vil indgå i Borgerrepræsentationens almindelige politiske prioritering af kommunens økonomiske midler.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Indstillingens 2. at blev
godkendt med 44 stemmer imod 9.
For stemte: A, B, C, D, F, V og V 2.
Imod stemte: O og Ø.
Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev herefter godkendt uden
afstemning.