Mødedato: 09.06.2004, kl. 16:00

Støtte til opførelse af 10 almene familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene

Støtte til opførelse af 10 almene familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004

 

Nr. 16           BR 335/04. Støtte til opførelse af 10 almene familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene

Indstilling om, at godkende projekt til opførelse af 10 familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån, andel af ungdomsboligbidrag samt kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen under forudsætning af, at der ikke er væsentlige ændringer i forhold til det foreliggende, at der til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af de afsatte 4 x 10 mio. kr. til en intensiveret boligsocial indsats, gives en kapitalbevilling på ca. 1.100.000 kr. til finansiering af den kommunale grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen til særboligerne på funktion 0.11 (voksne med særlige behov), at der i forbindelse med det videre arbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag for 2005 (2. prioritet på ønskelisten) og/eller via kompenserede besparelser på rammen for 2006 finansieres i alt 200.000 kr. til montering i fælleslejligheden alene til brug for særboliger på funktion 5.50, samt at der i forbindelse med det videre arbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag for 2005 (2. prioritet på ønskelisten) og/eller via varig kompenserede besparelser på rammen for 2006 finansieres i alt 3.450.000 kr. til driftudgifter fra 2006 på funktion 5.50

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anviser kassemæssig dækning for de 1,1 mill. kr. til finansiering af den kommunale grundkapital til særboligerne på bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 0.11.1.

Det bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor udvalgenes rammer.

Se endvidere vedlagte notat.

(Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

 

 

Indstillingens 5. og 6. at blev godkendt med 29 stemmer imod 5. 19 undlod.
For stemte: A, B, D og F.
Imod stemte: Ø.
Følgende undlod at stemme: C, O, V og V 2.

Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev herefter godkendt med 53 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, D, F, O, V, V 2 og Ø.

 

 


Til top