Plejekollektiv for alkoholdemente i bygning 10N på Sundholm
Plejekollektiv for alkoholdemente i bygning 10N på Sundholm
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004
Nr. 11 BR 263/04. Plejekollektiv for alkoholdemente i bygning 10N på Sundholm
Indstilling om, at der gives kapitalbevilling på 5,5 mill. kr. til indretning af et plejekollektiv med plads til 10 alkoholdemente i bygning 10 N på Sundholm.
Økonomiudvalget bemærker, at den rigtige kassemæssige dækning for de 5,5 mill. kr. til etablering af plejekollektivet – efter aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - anvises på bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 5.52.3.
Udgifterne på 5,5 mill. kr. finansieres af tilskud fra Socialministeriet. Tilskuddet udløses efter Borgerrepræsentationens tiltrædelse af nærværende indstilling.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får derfor henholdsvis en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 5,5 mill. kr. til budget 2004, bevilling Voksne med særlige behov, funktion 5.52.3.
Det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indstillingen – som anbefalet af
Økonomiudvalget – blev godkendt uden afstemning.