Mødedato: 09.06.2004, kl. 16:00

Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003

Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004

 

 

BR 312/04

Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden  1. januar 2003 til 31. december 2003

Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden  1. januar 2003 til 31. december 2003

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender den af Skatteforvaltningen udarbejdede årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 (bilag 1).

                                            (Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

at Borgerrepræsentationen godkender den af Skatteforvaltningen udarbejdede årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 (bilag 1) og Beretning om revisionen af Københavns Kommunes beretning om selskabsligningen for 2003 (bilag 2).

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2004

Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender Skatteforvaltningens "Årsberetning for selskabsligning 2003". Revisionsdirektoratets "Beretning om revision af Københavns Kommunes beretning om selskabsligning for 2003" blev taget til efterretning.

 

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 5. september 2002 at kommunen for årene 2002 – 2006 indgik kontrakt med Told- og Skattestyrelsen om ligning af størstedelen af de selskaber, foreninger og fonde mv., som har hjemsted i København.

For perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 er der i overensstemmelse hermed udarbejdet en årsberetning, som nu forelægges Borgerrepræsentationen. Af årsberetningen fremgår, at selskabsbeskatningen har opfyldt de kontrolmål, der var fastsat i kontrakten.

Det fremgår endvidere af Revisionsprotokollat nr. 1/2003, at Revisionsberetningen forelægges Borgerrepræsentationen efter høring i Skatte- og Registerforvaltningen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Som led i finanslovsforliget for 1998 blev selskabsligningsopgaven mv. ved lov nr. 1106 af 29. december 1997 overført fra kommunerne til staten. Det fremgår af loven, at en ensartet og styrket ligningsindsats skal søges opnået ved bl.a. at inddrage den kommunale ekspertise.  Skattestyrelseslovens § 12 A stk. 2 indeholder derfor hjemmel til, at Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med en kommunalbestyrelse om udførelsen af ligning af juridiske personer.

Københavns Kommune har indgået aftaler med Told- og Skattestyrelsen om udførelse af selskabsligningsopgaven i perioden 1. oktober 1998 til 31. december 2006.

 

Uddybning af indstilling

Årsberetningen er specificeret i:

1.      Ligning

2.      Partiel revision

3.      Revision

 

 

Antallet af selskaber, der er mandtalsoptaget i København udgør  19.449, heraf er det ifølge kontrakten fastsat, at kontrollerne skal gennemføres således:

Ligningsmæssig gennemgang                2.141 kontroller

Partiel revision                                       1.460        "

Revision                                                     268        "

Kontroller i alt                                        3.869 kontroller

 

Kontrollerne er omregnet til pointmål.

Det samlede pointmål udgør 9.730, hvoraf 195 point skal opnås blandt 2% selskaberne (selskaber med stor omsætning).

 

Ad 1:

Der er foretaget en ligningsmæssig gennemgang af i alt  1.692 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 1.092.570.671 kr.

Kravet til antal kontroller er dermed opfyldt.

 

Ad 2:

Der er foretaget  partiel revision i  693 selskaber med  reguleringsbeløb på i alt 528.370.538 kr.

Kravet til antallet af kontroller er dermed opfyldt.

 

Ad 3:

Der er foretaget revision af 154 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 375.646.371 kr.

Kravet til antallet af kontroller er dermed opfyldt. 

 

Der henvises endvidere til tilsynsrapport af  april 2004 udarbejdet af Told- og Skatteregion København (bilag 4).

 

Økonomi

 

-

 

Høring

Redegørelsen om varetagelsen af selskabsligningen er som foreskrevet i kontrakten med Told- og Skattestyrelsen revideret af Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune den 31. marts 2004. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold (bilag 3).

 

 

Andre konsekvenser

 

-

 

BILAG VEDLAGT

1)  Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde.

2)  Beretning om revisionen af Københavns Kommunes beretning om ligningen af

     selskaber  mv. og fonde.

3) Revisorerklæring

4) Tilsynsrapport fra Told- og Skatteregion København.

 

 

Erik Jacobsen

 

                                                                 / Leif Normann Jeppesen

 


Til top