Tillægsbevilling vedr. reguleringsordningen
Tillægsbevilling vedr. reguleringsordningen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004
BR 269/04
Tillægsbevilling vedr. reguleringsordningen
Tillægsbevilling vedr. reguleringsordningen
Indstilling om, at der gives en tillægsbevilling på 63,1 mio. kr. i 2004 (jf. bilag 1) til udvalgene til finansiering af merudgiften på 0,67 pct. point som følge af reguleringsordningen pr. 1. april 2004, at mindreforbruget i 2003 på 15,1 mio. kr. på Økonomiudvalgtes konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter) overføres til 2004, samt at der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2004 på Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter).
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
at der gives en tillægsbevilling på 63,1 mio. kr. i 2004 (jf. bilag 1) til udvalgene til finansiering af merudgiften på 0,67 pct. point som følge af reguleringsordningen pr. 1. april 2004.
at mindreforbruget i 2003 på 15,1 mio. kr. på Økonomiudvalgtes konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter) overføres til 2004.
at der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2004 på Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter).
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2004
Anbefalet.
RESUME
I KTO-forliget fra 2002 indgår en reguleringsordning, som
skal sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det kommunale og private
område.
Reguleringsordningen beregnes på grundlag af
lønstigningstakter opgjort af Danmarks Statistik. Reguleringsordningen pr. 1.
april 2004 opgøres på grundlag af forskellen i den faktiske lønudvikling mellem
det kommunale og private arbejdsmarked i perioden august 2002 til august 2003.
Den faktiske lønudvikling er af Danmarks Statistik opgjort
til 4,9 pct. for det kommunale område og 3,7 pct. for det private område.
Af følgende tabel fremgår beregningen af størrelsen på
reguleringsordningen pr. 1. april 2004:
Beregning af reguleringsordningen |
|
Kommunal lønudvikling |
4,9 pct. |
Fradrag for reguleringsordning
2003 |
2,13 pct. |
2,77 pct. |
|
Fratrukket privat
lønudvikling |
3,7 pct. |
Forskel mellem kommunal og
privat lønudvikling |
0,93 pct. |
Tidsjustering (1. august
2002- 1. april 2004) |
0,07 pct. |
Justeret forskel |
0,86 pct. |
Udmøntning (80 % af justeret
forskel) |
0,69 pct. |
Når reguleringsordningen beregnes skal reguleringsordningen fra forrige år fratrækkes på det kommunale område, før lønudviklingen kan sammenlignes med det private område.
Reguleringsordningen var i 2003 på 2,13 pct., og lønudviklingen på det kommunale område fratrukket værdien heraf er 2,77 pct. Forskellen er således 0,93 pct. point.
Herefter justeres forskellen for aftalte forbedring i perioden mellem opgørelses- og udmøntningstidspunkt (1. august 2002 – 1. april 2004), og den justerede forskel under hensyntagen hertil udgør 0,86 pct.
80 pct. af forskellen udmøntes i reguleringsordningen,
hvilket betyder, at reguleringsordningen pr. 1. april 2004 udmønter 0,69 pct.
Reguleringsordningen er i KTO-forliget skønnet til 0,02 pct.
Der er således tale om en merudmøntning på 0,67 pct. point. pr. 1. april 2004.
I budget 2004 er lønudgifterne budgetteret til 12,6 mia. kr.
Da merudmøntningen kun har ¾ års virkning svarer de 0,67 pct. point. til 63,1
mio. kr.
Det foreslås, at merudgifterne til løn i 2004 finansieres af
Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter. Dette er kun muligt såfremt, at
Borgerrepræsentationen godkender at mindreforbruget i 2003 på Økonomiudvalgets
pulje til uforudsete udgifter overføres til budget 2004.
Reguleringsordningens
effekt i budget 2005 og frem vil blive indarbejdet i udvalgenes rammer inden
fremsættelsen af det endelige budgetforslag.
En forhøjelse
af balancetilskuddet som følge af reguleringsordningen forventes at indgå i
kommuneforhandlingerne om kommunernes økonomi, da reguleringsordningen er med
til at øge kommunernes udgifter ligesom fx pris- og lønudvikling. Balancetilskuddet
er et tilskud som medvirker til at bringe balance i kommunernes udgifter og
indtægter. Størrelsen af balancetilskuddet fastsættes i forlængelse af
forhandlingerne omkring ændringer i kommunernes serviceniveau mv. Indtil
resultatet af kommuneforhandlingerne er kendt medio juni, er der derfor
usikkerhed om kommunerne kompenseres i 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Reguleringsordningen
I overenskomstforliget på det kommunale område indgår en
reguleringsordning, som skal sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem
det kommunale og private område.
Reguleringsordningen beregnes på grundlag af
lønstigningstakter opgjort af Danmarks Statistik. Reguleringsordningen pr. 1.
april 2004 opgøres på grundlag af forskellen i den faktiske lønudvikling mellem
det kommunale og private arbejdsmarked i perioden august 2002 til august 2003.
Den reguleringsordning, som indgår i mæglingsforslaget (KTO-forliget
2002) pr. 1. april 2004 er beregnet på baggrund af skøn over
lønudviklingen i perioden august 2002 til august 2003. Skønnet over den
kommunale lønudvikling er baseret på dels den aftalte lønudvikling (KTO-forlig)
og dels den historisk konstaterede reststigning (forskel mellem aftalt og
konstateret lønudvikling).
Reststigningen er på det kommunale område – ligesom på
statens – skønnet til 0,80 pct. point.
Når Danmarks Statistik har opgjort den faktiske
lønudvikling, beregnes lønstigningerne fra reguleringsordningen.
Lønstigningerne fra reguleringsordningerne kan derfor blive større eller mindre
end skønnet i KTO-forliget.
I perioden august 2002 til august 2003 er i henhold til
KTO-forliget 2002 aftalt lønstigninger på 5,23 pct. (inkl. merudmøntning på
0,70 pct. fra reguleringsordningen pr. 1. april 2003), og den forventede
lønudvikling på det kommunale område i perioden udgør ca. 6,0 pct. inklusiv
skønnet for reststigningen.
Den faktiske lønudvikling for hele den kommunale sektor er
af Danmarks Statistik opgjort til 4,9 pct., og er således 1,1 pct. point under
det forventede. Lønudviklingen på det private område er opgjort til 3,7 pct.,
hvilket er 0,2 pct. point lavere end skønnet.
Af følgende tabel fremgår beregningen af størrelsen på
reguleringsordningen pr. 1. april 2004:
Beregning af reguleringsordningen |
|
Kommunal lønudvikling |
4,9 pct. |
Fradrag for reguleringsordning
2003 |
2,13 pct. |
Kommunal lønudvikling i alt
|
2,77 pct. |
Fratrukket privat
lønudvikling |
3,7 pct. |
Forskel mellem kommunal og
privat lønudvikling |
0,93 pct. |
Tidsjustering (1. august
2002- 1. april 2004) |
0,07 pct. |
Justeret forskel |
0,86 pct. |
Udmøntning (80 % af
justeret forskel) |
0,69 pct. |
Når reguleringsordningen beregnes skal reguleringsordningen fra forrige år fratrækkes på det kommunale område, før lønudviklingen kan sammenlignes med det private område.
Reguleringsordningen var i 2003 på 2,13 pct., og lønudviklingen på det kommunale område fratrukket værdien heraf er 2,77 pct. Forskellen er således 0,93 pct. point.
Herefter justeres forskellen for aftalte forbedring i perioden mellem opgørelses- og udmøntningstidspunkt (1. august 2002 – 1. april 2004), og den justerede forskel under hensyntagen hertil udgør 0,86 pct.
80 pct. af forskellen udmøntes i reguleringsordningen,
hvilket betyder, at reguleringsordningen pr. 1. april 2004 udmønter 0,69 pct.
Reguleringsordningen er i KTO-forliget skønnet til 0,02 pct.
point. Der er således tale om en merudmøntning på 0,67 pct. point. pr. 1. april
2004.
Merudmøntningen
på 0,67 pct. medfører, at de generelle lønstigninger pr. 1. april 2004 øges
tilsvarende, og dermed 0,67 pct. point mere end forudsat i den lønfremskrivning,
som er lagt til grund for beregningen af udvalgenes rammer i 2004 og 2005.
Dette giver en merudgift på 63,1 mio. kr. i 2004 og 86,7 mio. kr. i 2005.
Udvalgene vil pr. 1. april 2004 opleve en stigning på lønudgiften på 0,67 pct. som følge af reguleringsordningen uanset om der tilføres midler eller ej, idet de generelle lønstigninger øges svarende til merudmøntningen.
Opgørelsen af
reguleringsordningen
Når reguleringsordningen opgøres kan størrelsen af
reststigningen (forskellen mellem aftalt og konstateret lønudvikling) variere
meget i forhold til hvilken periode der benyttes til opgørelsen.
Af følgende tabel fremgår Danmarks Statistiks opgørelse af lønudviklingen i henholdsvis august og november:
Danmarks Statistiks opgørelser af årlig lønudvikling
i perioderne august 2003 – august 2003 og november 2002 – november 2003 |
||
|
August |
November |
Faktisk lønudvikling |
4,9 pct. |
5,8 pct. |
Aftalt lønudvikling |
5,2 pct. |
5,6 pct. |
Forskel (reststigning) |
-0,3 pct. point |
0,2 pct. point |
I Danmarks Statistiks opgørelse af lønudviklingen i perioden august 2002 – august 2003 kan konstateres, at lønudviklingen i (amts)kommunerne har været 0,3 pct. point lavere end forudsat i det indgåede forlig (4,9-5,2 pct.), mod en forventet (positiv) reststigning på 0,8 pct. point. I opgørelsen baseret på perioden november 2002 – november 2003 er lønudviklingen til gengæld opgjort til 5,8 pct. I samme periode udgør den i KTO-forliget forudsatte lønudvikling 5,61 pct., hvilket giver en positiv reststigning på ca. 0,2 pct. i denne periode.
I periodens aftalte stigninger indgår 1,22 pct. i
forlodsfinansiering til lokal løndannelse (afsat pr. 1.4.2003). En sandsynlig
forklaring på den lave lønudvikling og udeblevne (positive) reststigning pr.
august 2003 er, at det ikke er nået at udmønte alle disse midler.
Af lønudviklingen baseret på november 2002 – november 2003 er
der til gengæld ikke noget der tyder på, at der er et underforbrug af Ny Løn i
2003, i forhold til det forudsatte, om end reststigningen er noget lavere end
skønnet.
Såfremt beregningen af reguleringsordningen baseres på perioden november 2002 – november 2003 vil reguleringsordningen være på ca. -0,13 pct. svarende til ca. -12,2 mio. kr. Ved en uændret videreførsel af reguleringsordning vil lønstigningerne for november indgå i opgørelsen af reguleringsordningen for perioden august 2003 – august 2004. De i perioden august 2002 – august 2003 udeblevne lønstigninger vil således blive opfanget i den næstkommende opgørelse af reguleringsordningen.
Der er dog flere faktorer end Ny Løn som kan påvirke
reststigningen, herunder ændringer i anciennitetsforhold, ændring i
personalesammensætning på grupper mv. Det er dog meget sandsynligt, at det
hovedsageligt er Ny Løn der påvirker lønudvikling baseret på forskellen i
opgørelsen i henholdsvis august og november.
En anden problemstilling – som er knyttet til
reguleringsordningen – er om Københavns Kommune risikerer at blive lønførende.
Københavns Kommune kan risikere at blive lønførende såfremt, at kommunen i
højere grad end i andre kommuner udmønter Ny Løn (som forudsat i KTO-forliget),
samtidig med at kommunen er forpligtet til at udmønte de generelle lønstigninger
som følge af reguleringsordningen.
I tabellen nedenfor er angivet lønstigningstakter for
udvalgte kommuner, på grundlag af lønstatistikker fra det Fælleskommunale
LønData kontor (FLD). Det bemærkes, at disse tal ikke kan sammenlignes med
tallene fra Danmarks Statistik, grundet forskelle i opgørelsesprincipper.
Bruttoløn eksl. ekstra ordinært ansatte |
Lønudvikling aug. 02 - aug. 03 |
Lønudvikling nov. 02 – nov. 03 |
Alle (amts)kommuner |
4,7 % |
5,6 % |
København |
4,6 % |
5,6 % |
Frederiksberg |
4,4 % |
5,1 % |
Århus |
4,7 % |
5,6 % |
Odense |
5,5 % |
6,0 % |
Ålborg |
4,8 % |
5,9 % |
Esbjerg |
5,0 % |
5,7 % |
Randers |
4,4 % |
6,1 % |
Kilde: LOPAKS, FLD.
Af tabellen fremgår, at lønudviklingen i København ligger på
niveau med såvel lønudviklingen i de øvrige 6-by kommuner og Frederiksberg Kommune
som hele landet. Herudover fremgår det, at lønudviklingen er højere i november
end i august måned.
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra KTO, KL,
Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har nyligt
offentliggjort en undersøgelse af lønudviklingen og reststigningen i perioden
februar 1998 til februar 2003. Undersøgelsens statistiske undersøgelser er
forbundet med en vis usikkerhed, men det konkluderes, at der i perioden har
været et merforbrug af midler på Ny Løn udover den i KTO-forligene aftalte
lønudvikling.
Reguleringsordningens indretning indgår endvidere i de igangværende overenskomstforhandlinger med henblik på at få større budgetsikkerhed i lønudviklingen. Den bedste budgetsikkerhed opnås ved, at lønreguleringen baserer sig på lønudviklingen i et helt kalender år.
Af rapporten fremgår endvidere resultater af en KL
undersøgelse af kommunernes budgettering i 2003. Undersøgelsen viser:
·
at mere end halvdelen og op mod ¾-dele af 197
undersøgte kommuner har budgetteret med en lønfremskrivning, der overstiger
budgetvirkningen af KTO-forliget, og
·
at 159 af de undersøgte kommuner har budgetteret
med forlodsfinansieringen (afsætte midler til Ny Løn) og 22 med mere.
På grundlag af ovenstående er der intet der tyder på, at
Københavns Kommune er lønførende, endsige at øvrige kommuner i landet ikke
anvender midler på Ny Løn som forudsat. Men reststigningen har som nævnt – som
det også konkluderes i undersøgelsen – været aftagende de sidste par år.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 vil
reguleringsordningen blive et tema i forhandlingerne.
Håndtering af
reguleringsordningen i 6-byerne og Frederiksberg kommune
Økonomiforvaltningen har undersøgt, hvordan de øvrige
kommuner i 6-by samarbejdet og Frederiksberg Kommune håndterer merudmøntning
fra reguleringsordningen.
Følgende er oplyst om håndtering af reguleringsordningen i
2003 og 2004:
·
I Århus Kommune er der et års forsinkelse på
lønrammerne dvs. at en merudgift til reguleringsordningen først udmeldes i det
efterfølgende år. Århus Kommune gør ikke noget aktivt i forhold til
reguleringsordningen med mindre institutionerne henvender sig. Tidligere års
erfaringer har vist, at institutionerne selv har afholdt merudgiften som følge
af reguleringsordningen.
·
I Odense Kommune har institutionerne fået en
tillægsbevilling til finansiering af merudmøntningen som følge af reguleringsordningen
i både 2003 og 2004.
·
I Ålborg Kommune har institutionerne fået en
tillægsbevilling til merudmøntningen i 2004. I 2003 skulle institutionerne selv
finansiere merudmøntningen som følge af reguleringsordningen.
·
I Esbjerg Kommune
er reguleringsordningen endnu ikke drøftet. I 2003 blev reguleringsordningen
håndteret ved en tillægsbevilling.
·
I Randers Kommune
er der endnu ikke truffet en beslutning om finansieringen af
reguleringsordningen i 2004. Det indstilles dog, at institutionerne selv
finansierer merudmøntningen. I Randers Kommune blev merudmøntningen i 2003
kompenseret ved en tillægsbevilling. I Randers Kommune skal der dog altid
anvises kompenserende besparelser tilsvarende tillægsbevillingen.
·
Frederiksberg
Kommune har p.t. ikke taget stilling til håndteringen af reguleringsordningen i
2004. Sidste år valgte Frederiksberg Kommune, at institutionerne selv skulle
afholde merudgiften inden for lønrammen.
Københavns Kommune valgte i 2003 – ligesom Odense-, Esbjerg- og Randers Kommuner
– at give udvalgene en tillægsbevilling til finansiering af merudmøntningen. I
modsætning til Århus-, Ålborg- og Frederiksberg Kommuner som valgte, at lade udvalgene
selv finansiere merudmøntningen inden for deres budgetramme. Frederiksberg
Kommune tilføjede, at udvalgene kompenseres året efter via PL -
fremskrivningen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet en politisk beslutning i alle
6-byerne og Frederiksberg om, hvordan reguleringsordningen skal finansieres i
2004.
Faktisk
budgetvirkning af reguleringsordningen
I KTO-forliget
indgår udover de generelle lønstigninger pr. 1. april 2004 en "reservation" af
midler på 0,40 pct. point til decentral anvendelse (forlodsfinansiering af Ny
Løn). Såfremt der ikke lægges lønmidler ud til udvalgene til afholdelse af merudmøntningen
på 0,67 pct. point., skal lønudgiften afholdes inden for udvalgenes rammer. Det
risikeres herved, at det er midlerne til Ny Løn som må holde for eller øvrige
serviceudgifter hvis Ny Løn er udmøntet.
De midler som
er reserveret til Ny Løn i KTO-forliget, har ikke karakter af en juridisk
forpligtelse til at hver kommune i landet skal afholde minimum svarende til det
reserverede beløb. Men det må anses som en politisk forpligtelse, som
tilkendegivet af parterne, heriblandt Københavns Kommune.
Det må dog
anses for at være afgørende for at realisere fordelene ved Ny Løn, at der er
midler til decentral anvendelse, hvilket da også var et hovedkrav ved overenskomstfornyelsen.
De lønstatistiske opgørelser fra november tyder på, at institutionerne i
Københavns Kommune har disponeret de i 2003 reserverede midler til Ny Løn. Dertil
kommer, at forlodsfinansieringen pr. 1. april 2004 er mindre end
merudmøntningen fra reguleringsordningen. Hvis institutionerne selv skal
finansiere merudmøntningen inden for deres budgetramme, skal udvalgene finde
kompenserende besparelser.
ØKONOMI
Økonomiforvaltningen
foreslår, at merudgiften til reguleringsordningen i budget 2004 på 63,1 mio.
kr. finansieres af puljen til uforudsete udgifter.
Økonomiudvalgets
pulje til uforudsete udgifter i 2004 er i Budget 2004 på 49,3 mio. kr. For at
sikre, at størrelsen på Økonomiudvalgets Pulje til uforudsete udgifter i 2004
er tilstrækkelig til, at der kan anvises kassemæssig dækning for tillægsbevillingen
på i alt 63,1 mio. kr., foreslås de uforbrugte midler fra Økonomiudvalgets
pulje til uforudsete udgifter i 2003 overført til 2004. Mindreforbruget i 2003
er på 15,1 mio. kr., og puljen til uforudsete udgifter vil således efter
overførslen udgøre 64,4 mio. kr.
Af følgende
tabel fremgår beregningen af merudgiften som følge af reguleringsordningen på
0,67 pct. point samt fordelingen af udgiften på forvaltninger.
I 1000 kr. / 04-pl |
VB04 |
Merudmøntning (0,67 pct.) |
Effekt i 2004 (3/4) |
Effekt i 2005 (05-pl) |
Revisionen |
18.312 |
123 |
92 |
126 |
Økonomiforvaltningen1 |
425.818 |
2.853 |
2.140 |
2.939 |
Kultur- og
Fritidsforvaltningen |
381.558 |
2.556 |
1.917 |
2.633 |
Sundhedsforvaltningen |
2.834.454 |
18.991 |
14.243 |
19.561 |
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen |
2.929.392 |
19.627 |
14.720 |
20.216 |
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen |
4.985.942 |
33.406 |
25.054 |
34.408 |
Bygge- og
Teknikforvaltningen |
931.116 |
6.238 |
4.679 |
6.426 |
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen |
59.728 |
400 |
300 |
412 |
|
12.566.3202 |
84.194 |
63.146 |
86.720 |
1.
Borgerrådgiverfunktionen udskilles til en selvstændig enhed i 2005, således
bevillingen ikke længere ligger under Økonomiforvaltningen.
2.
I den samlede lønsum fra 2004 er
fratrukket barselsfonden, forsikringer samt lønudgifter til det lovbundne
område i FAF og det indtægtsfinansierede område i MFU.
I budget 2004
er lønudgifterne budgetteret til 12,6 mia. kr. Merudmøntningen på 0,67 pct.
point. svarer i 2004 således til 84,2 mio. kr. Da merudmøntningen kun har ¾ års
virkning svarer de 0,67 pct. point. til 63,1 mio. kr. i budget 2004.
Det foreslås,
at merudgifterne til løn i 2004 finansieres af Økonomiudvalgets pulje til
uforudsete udgifter (Fælles anlægspuljer, konto 6.51.3).
Merudmøntningen
skal anvises til udvalgenes budgetter jf. bilag 1.
I budget 2005
betyder reguleringsordningen en merudgift på 86,7 mio. kr. som vil blive
indarbejdet i udvalgenes rammer inden fremsættelsen af budgetforslaget for
2005.
En forhøjelse
af balancetilskuddet som følge af reguleringsordningen forventes at indgå i
kommuneforhandlingerne om kommunernes økonomi, da reguleringsordningen er med
til at øge kommunernes udgifter ligesom fx pris- og lønudvikling. Balancetilskuddet
er et tilskud som medvirker til at bringe balance i kommunernes udgifter og
indtægter. Størrelsen af balancetilskuddet fastsættes i forlængelse af
forhandlingerne omkring ændringer i kommunernes serviceniveau mv. Indtil
resultatet af kommuneforhandlingerne er kendt medio juni, er der derfor
usikkerhed om kommunerne kompenseres i 2005.
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
1. Udmøntning af reguleringsordningen i 2004
Erik Jacobsen
/Bjarne Winge