Undersøgelsen "Integration i et brugerperspektiv"
Undersøgelsen "Integration i et brugerperspektiv"
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004
BR 293/04
Undersøgelsen "Integration i et brugerperspektiv"
Undersøgelsen "Integration i et
brugerperspektiv"
Indstilling om, at rapporten "Integration i et brugerperspektiv" tages til efterretning.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at Det rådgivende Integrationsudvalg
sammen med Integrationsrådet drøfter rapporten "Integration i et
brugerperspektiv",
at Det rådgivende
Integrationsudvalg videresender rapporten til Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen med indstilling om, at denne tages til efterretning.
Det
rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 15. marts 2004
1. at: Drøftet
2. at: Udsat til Integrationsudvalgets ordinære møde mandag den 19. april 2004
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 19. april 2004
2. at: Godkendt
Det rådgivende Integrationsudvalg afgav følgende bemærkning:
"Den relativt lave bevarelsesprocent gør, at det billede, der tegner sig i rapporten ikke nødvendigvis er repræsentativt for hele målgruppen. Formentlig er de personer, der har medvirket i undersøgelsen langt bedre integreret end de der ikke har medvirket.
Rapporten giver vel derfor et billede af den bedst
integrerede tredjedel af den samlede målgruppe."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2004
Økonomiudvalget tog rapporten til efterretning, og videresender den til Borgerrepræsentationen.
O tog forbehold og afgav følgende bemærkning:
"Dansk Folkeparti tager forbehold for rapporten. Vi mener, at undersøgelsen mangler datamateriale og ikke er repræsentativ på grund af de få besvarelser. Af rapporten fremgår videre, at der er tale om positiv særbehandling af de etniske grupper, hvilket Dansk Folkeparti ikke er tilhænger af. Endelig mener vi, at der i materialet foreslås flere anbefalinger, som fremmer den positive særbehandling."
RESUME
Det
rådgivende Integrationsudvalg besluttede på mødet den 28. januar 2004 at afholde
en temadrøftelse med Integrationsrådet om undersøgelsen "Integration i et
brugerperspektiv" og dens resultater.
Udvalget skal på baggrund af drøftelserne oversende rapporten til Borgerrepræsentationen med udvalgets anbefalinger.
SAGSBESKRIVELSE
I
forbindelse med vedtagelsen af budgetaftalen 2002 blev det i hensigtserklæring
16 besluttet, at
"Det
rådgivende Integrationsudvalg foranlediger i samarbejde med Økonomiforvaltningen,
at der gennemføres en interviewundersøgelse blandt de fire store etniske grupper
i Københavns Kommune. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en afdækning af de
etniske minoriteters egen vurdering af integrationen. Der skal om nødvendigt
anvendes tolkebistand i forbindelse med undersøgelsen.
Undersøgelsen
skal klarlægge effekten af den i Borgerrepræsentationen vedtagne integrationspolitik
med tilhørende indsatsområder. Redegørelsen forelægges Borgerrepræsentationen
inden udgangen af oktober 2002 og kan danne rammen for Københavns Kommunes fremtidige
integrationspolitik."
Borgerrepræsentationen
godkendte på sit møde den 12. juni 2002, at Integrationsudvalget fik overført
200.000 kr. af uforbrugte midler fra 2001 til brug for undersøgelsen samt at
der blev anvendt 100.000 kr. af midlerne til Integrationsprisen.
Integrationsudvalget
og Integrationsrådet drøftede i begyndelsen af 2002 indholdet samt afvikling af
interviewundersøgelsen. Integrationsudvalget godkendte den 28. juni 2002
kommissoriet for undersøgelsen.
Undersøgelsen
er nu afsluttet og har resulteret i vedlagte rapport.
Det
fremgår af rapportens sammenfatning, afsnit 1.1. Indledning, side 2, at:
"Undersøgelsen
bygger på en telefonenquete blandt fem store etniske grupper i Københavns
Kommune. Det gælder etniske minoriteter med herkomst i Tyrkiet, Pakistan,
ex-Jugoslavien samt arabisktalende lande. Dertil kommer en samlet gruppering af
etniske minoriteter fra Thailand, Vietnam, Kina, Ghana, Chile og Sri Lanka.
Fælles
for de udvalgte brugere har været, at de alle er indvandret i Danmark over en
næsten 40-årig periode fra 1960 til 1999. Et andet kendemærke er, at alle
deltagere tilhører aldersgruppen af 18-66 årige, som er berettigede til
kontanthjælp efter gældende aldersregler. Herved er der samtidig foretaget en
aldersafgrænsning, der placerer alle deltagere i de erhvervsaktive
aldersgrupper, som normalt omfatter de 16-66 årige."
Det
fremgår endvidere af indledningens side 3, at:
"Telefonenqueten
og det tilgrundliggende spørgeskema er designet i et samarbejde mellem
Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Danmarks Statistik og Det rådgivende
Integrationsudvalg. Danmarks Statistik har forestået udvælgelsen af undersøgelsens
stikprøve og har endvidere gennemført selve telefonenqueten i løbet af foråret
2003.
Bearbejdelsen
af de indsamlede interviews er udført af Københavns Kommunes Statistiske Kontor
i forsommeren 2003. Analysen og opgørelsen af udvalgte resultater i den
foreliggende rapport er sammen med konkrete anbefalinger til den videre integrationsindsats
i Københavns Kommune udarbejdet af MHTCONSULT ApS i løbet af sommeren 2003."
Integrationsudvalgets
sekretariat har i samarbejde med Integrationsrådets sekretariat indbudt Margit
Thomsen, MHTConsult Aps og Hanna Ziadeh, Økonomiforvaltningens 5. kontor til at
holde oplæg om undersøgelsen og dens resultater.
På
baggrund af oplægget skal Integrationsudvalget og Integrationsrådet diskutere
rapporten og fastlægge de problemstillinger som udvalget og rådet ønsker skal
indgå i udvalgets og rådets fremtidige arbejde med kommunens
integrationspolitik.
Udvalget
skal endvidere på baggrund af drøftelserne oversende rapporten til Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen med udvalgets anbefalinger.
ØKONOMI
Borgerrepræsentationen
besluttede på sit møde den 12. juni 2002 at afsætte 300.000 kr. til brug for
undersøgelsen.
Der har i alt været
forbrugt 275.000 kr. til at gennemføre undersøgelsen og udarbejde rapporten
"Integration i et brugerperspektiv".
HØRING
--
MILJØMÆSSIGE
KONSEKVENSER
Indstillingen
indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
ANDRE
KONSEKVENSER
--
BILAG
Bilag 1:
Interviewundersøgelsen "Integration i et brugerperspektiv".
Erik Jacobsen
/Flemming
Dubgaard Hansen