Medlemsforslag om muslimsk gravplads, stillet af Wallait Khan (BR 140/04)
Medlemsforslag om muslimsk gravplads, stillet af Wallait Khan (BR 140/04)
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004
BR 336/04
Medlemsforslag om muslimsk gravplads, stillet af Wallait Khan (BR 140/04)
Medlemsforslag om muslimsk gravplads, stillet af
Wallait Khan (BR 140/04)
Indstilling om, at forsamlingen på baggrund af vedlagte idékatalog drøfter, hvordan de københavnske muslimer kan sikres begravelsesmuligheder, samt at forvaltningerne arbejder videre med sagen, såfremt det måtte vise sig, at det ikke bliver muligt for muslimerne at indgå aftale om den forudsatte gravplads i Brøndby Kommune i 2004.
Idékataloget suppleres med placeringer uden bindinger som f.eks. fredningsbestemmelser.
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at Bygge- og
Teknikudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,
at forsamlingen på baggrund af vedlagte idékatalog drøfter, hvordan de
københavnske muslimer kan sikres begravelsesmuligheder.
at forvaltningerne arbejder videre med sagen, såfremt det måtte vise sig,
at det ikke bliver muligt for muslimerne at indgå aftale om den forudsatte
gravplads i Brøndby Kommune i 2004.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2004
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2004
Tiltrådt, idet Bygge- og Teknikudvalget anbefaler, at idékataloget suppleres med placeringer uden bindinger som f.eks. fredningsbestemmelser.
Karin Storgaard (O) tog forbehold.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2004
Anbefalet.
O tog forbehold.
RESUME
Borgerrepræsentationen
tiltrådte i mødet den 22.04.2004[1] et af
Wallait Khan stillet medlemsforslag
om drøftelse af og udarbejdelse af et idékatalog til, hvordan de københavnske
muslimer kan sikres begravelsesmuligheder.
Bygge- og
Teknikforvaltningen har herefter i samarbejde med Økonomiforvaltningen
udarbejdet vedlagte idékatalog med en række mulige placeringer.
Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at der etableres en multireligiøs eller sekulær kirkegård, som ud over muslimske gravpladser også kan tilbyde andre trosretninger eller ikke-religiøse mulighed for begravelse i ikke-kristeligt indviet jord. En sekulær kirkegård kræver et sammenhængende areal på mindst 5-7 ha.
Derfor foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen, at
der arbejdes videre med at finde en løsning for en sekulær kirkegård også
selvom der eventuelt etableres en muslimsk gravplads på arealerne i Brøndby
Kommune.
Københavns Kommune har i henhold til Borgerrepræsentationens beslutning
i mødet den 04.10.2001[2] fremsat
krav om, at Brøndby Kommune overtog Københavns Kommune areal ved
Brøndbyøstervej, da lokalplanen, der fastlagde arealet til muslimsk gravplads,
var bekendtgjort.
Brøndby Kommune indbragte sagen om erstatningens størrelse for Taksationskommissionen, hvor den fortsat ligger. Behandlingen har afventet en syns- og skønssag vedrørende støjforholdene på stedet, der har betydning for værdien af arealet. Sagen forventes behandlet i Taksationskommissionen den 27.05.2004. Økonomiforvaltningen vil orientere om udfaldet heraf, når kendelsen er modtaget (formentlig medio juni måned).
SAGSBESKRIVELSE
Medlemsforslaget (efter ændring)
Borgerrepræsentationen
tiltrådte i mødet den 22.04.2004 et Wallait Khan stillet medlemsforslag med ændringer:
"Det foreslås,
At Borgerrepræsentationen
drøfter hvordan kommunen kan medvirke til at sikre byens muslimske medborgere
begravelsesmuligheder.
At Bygge- og
Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen pålægges i fællesskab, inden
Borgerrepræsentationens sommerpause, at udarbejde et idekatalog til, hvordan de
københavnske muslimer kan sikres begravelsesmulighed."
Baggrund
Økonomiforvaltningen
har for nylig holdt møde med Dansk Islamisk Begravelsesfond om bl.a.
gravpladsarealet i Brøndby Kommune.
DIBF
oplyste i den forbindelse, at fonden er en sammenslutning af 24 muslimske
organisationer.
Fonden
har tilkendegivet, at man primært er interesseret i gravpladsarealet i Brøndby
Kommune.
Regler for begravelser i Danmark
Bygge- og
Teknikforvaltningen, Københavns Kirkegårde oplyser, at anlæggelse af en
kirkegård kræver følgende:
1. Der
skal foreligge en vedtægt godkendt af Kirkeministeriet.
2. Der
skal kunne stilles sikkerhed for begravelsespladsens vedligeholdelse.
Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af kirkeministeren.
3. Der skal
være erhvervet et stykke jord, som i henhold til gældende lokalplan må benyttes
til begravelsesplads.
4. Sundhedsmyndighederne skal
finde det pågældende areal egnet til begravelser.
Ifølge
begravelsesloven skal et lig, der begraves, sikres mindst 20 års fredningstid.
En lokal vedtægt kan angive, at fredningstiden er længere f.eks. på grund af
jordbundsforholdene. Efter fredningstidens udløb kan der begraves det samme
sted igen. For nogle trossamfund, herunder det muslimske, er ønsket evig fredningstid.
Liget
skal anbringes og transporteres i en kiste, der er egnet til formålet. Denne regel
har Kirkeministeriet udtalt forståelse for at fravige, når en trosretning
ønsker at foretage begravelsen ved, at liget svøbes i et stykke stof og
nedlægges i graven i denne tilstand. Ved begravelser i kiste af en voksen
person er der behov for et gravsted på 3 m2 (2,5 x 1,25 m).
Der skal
være mindst én meter jord over kisten/liget. Dette er en gammel bestemmelse,
der er indført for at undgå lugtgener, og for at dyr ikke har mulighed for at
grave ned til liget.
Endelig skal
begravelsen finde sted senest på 8. dagen efter dødsfaldet. Denne sidste
bestemmelse er ikke et problem i forhold til en muslimsk begravelse, da den
typisk sker inden for 24 – 48 timer. Anmeldelse af dødsfald skal fortsat ske
til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten i afdødes bopælssogn.
Kapacitet
Københavns
Kirkegårde oplyser, at antallet af muslimske begravelser på de københavnske
kirkegårde i 2002 var 134. Heraf var 75 børnebegravelser. Københavns Kirkegårde
kender ikke antallet af afdøde muslimer i København, som sendes til deres
hjemland, men i en artikel i Berlingske Tidende den 28.08.2000 udtaler Kasem
Ahmad, Det Islamiske Trossamfund, at ca. 25 % af de døde sendes til deres hjemland.
Som
gennemsnitstal kan man regne med, at ca. 1 % af befolkningen dør hvert år.
Denne tommelfingerregel er formentlig ikke gældende for den muslimske del af befolkningen,
da den ældre generation ikke er repræsentativ.
Forholder
man sig til ovenstående tal med 134 begravelser tillagt 25 %, altså 170, er det
samtidig nødvendigt at understrege, at antallet vil stige yderligere i de kommende
år, når den gennemsnitlige dødelighedsprocent viser sig på dette område.
Eksempel
1:
Der
anlægges en kirkegård på 10.000 m2 brutto. Da der skal være plads
til veje, ceremoniel bygning, depotplads, redskabs- og personalebygning samt
hegning, vil der være ca. 7.000 m2 netto til rådighed for gravsteder.
Dette vil give plads til ca. 2.300 grave. Regnes der med de nuværende tal, vil
der være begravelsesmulighed i ca. 13 år, hvilket er mindre end lovens
fredningsperiode på mindst 20 år, og man kan altså ikke genbegrave i denne
periode.
Eksempel
2:
Der
anlægges en kirkegård på 20.000 m2 brutto. Under de samme forudsætninger
vil der være ca. 15.000 m2 netto til rådighed til gravsteder. Dette
vil give plads til ca. 5.000 grave, eller ca. 29 års brug.
Den
Islamiske Begravelsesfond har senest oplyst, at der på landsplan årligt sendes
ca. 200 afdøde ud af Danmark til begravelse i et andet land. Hvor mange, der i
givet fald vil blive begravet i København, vides ikke.
Fonden
vurderer, at der vil være behov for en gravplads på minimum 20.000 m2.
Såfremt
25 % af de 200, der i dag sendes hjem, fremtidigt vil blive begravet i København,
vil en gravplads på 20.000 m2 have kapacitet til ca. 27 år.
Muslimer
i Danmark har endvidere udtalt, at de ønsker at blive begravet i uindviet jord,
og at de ikke vil begraves i jord, hvor der tidligere er begravet.
Københavns
Kirkegårde råder ikke over et større sammenhængende areal, der kan opfylde disse
ønsker.
Status på sagen om en eventuel muslimsk
gravplads i Brøndby
Det pågældende areal, der nu er opmålt til 49.545 m2, er beliggende ved Brøndbyøstervej.
Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 04.10.2001[3]
Økonomiforvaltningens indstilling om bemyndigelse for overborgmesteren til (i
henhold til planlovens § 48) at fremsætte krav om, at Brøndby Kommune overtog
det pågældende areal, der tilhørte Københavns Kommune, når lokalplanen, der
fastlagde arealet til muslimsk gravplads, var bekendtgjort.
Københavns Kommune
anmodede herefter via sin advokat Brøndby Kommune om at overtage arealet med
virkning fra 26.09.2001 mod erstatning.
Brøndby Kommune
indbragte sagen om erstatningens størrelse for Taksationskommissionen, hvor den
fortsat ligger. Behandlingen har afventet en syns- og skønssag vedrørende
støjforholdene på stedet, der har betydning for værdien af arealet. Der er nu
berammet et møde til den 27.05.2004 til den afsluttende behandling.
Økonomiforvaltningen
vil vende tilbage, når der foreligger en kendelse, antageligt medio juni 2004.
Idékataloget
Bygge- og
Teknikforvaltningen, Vej & Park, har i samarbejde med Økonomiforvaltningen
udarbejdet vedlagte idékatalog med 8 eventuelle placeringer af en gravplads.
Arealerne er markeret på kortbilagene til kataloget med firkanter, der viser,
at der er mulighed for den angivne arealstørrelse (20.000 m2).
Der er ingen af
arealerne, der umiddelbart kan peges på, idet der er forskellige forhold og
vanskeligheder, der skal nærmere undersøges og afklares, før det kan besluttes,
at et areal skal anvendes til formålet. Det er bl.a. spørgsmål om ændring af
fredning, ændring af plejeplaner, lovændring, adgangsforhold, arealafgrænsning,
ledningsforhold, miljøforhold og de fremtidige planforhold mv.
I det omfang, der er
tale om privatejede arealer, vil der endvidere være behov for en
tilkendegivelse fra ejeren om at være indstillet på at sælge arealet til det
anførte formål – og til en pris, der ligger inden for de økonomiske rammer, som
køber råder over.
Prisfastsættelsen
for et areal vil (til dels) afhænge af de nuværende planforhold, idet man ikke
kan forvente, at en ejer vil sælge til en mindre værdi end denne. Hvis kommunen
udarbejder en lokalplan, der fastlægger arealet til gravplads, uden at der er
en aftale mellem den nuværende ejer og muslimerne, må kommunen forvente et
overtagelseskrav fra ejeren og et krav om erstatning for grunden baseret på de
gældende planforhold.
Såfremt kommunen ejer
det areal, der måtte egne sig til formålet, vil arealet ligeledes skulle sælges
til markedsværdien – og i givet fald efter (eventuel) dispensation fra udbudsreglerne.
Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at der etableres en multireligiøs eller sekulær kirkegård, som ud over muslimske gravpladser også kan tilbyde andre trosretninger eller ikke-religiøse mulighed for begravelse i ikke-kristeligt indviet jord. En sådan kirkegård vil kunne afspejle det multikulturelle og etnisk sammensatte samfund, som udgør Danmark i dag. Her vil alle københavnske borgere – helt uafhængigt af tro – kunne blive stedt til hvile i en smuk og landskabelig begravelsespark i overensstemmelse med de ritualer og trosretninger, der måtte være ønskelige for den enkelte. En multireligiøs kirkegård vil være en officiel anerkendelse af forskellige trossamfund og kulturer, men den er også et signal om, at vi ønsker at leve side om side i dialog og i gensidig respekt uafhængig af tro og overbevisning. En sekulær kirkegård kræver et sammenhængende areal på mindst 5-7 ha.
ØKONOMI
Ifølge Bygge- og
Teknikforvaltningens notat af 24.04.1998 "Redegørelse for muslimske
kirkegårdsforhold i København" anses det hverken for en statslig, folkekirkelig
eller kommunal opgave at erhverve jord til og/eller anlægge særkirkegårde for
trossamfund uden for folkekirken.
Der
forudsættes således ikke at være kommunale tilskud til etablering af en
eventuel muslimsk gravplads.
Eventuel
salgspris afhænger af det valgte areal og de videre undersøgelser.
MILJØVURDERING
Miljøkontrollen har i notat af 17.05.2004 om muligheden
for at anvende forurenede arealer til gravpladser bl.a. oplyst følgende:
Hvis det pågældende areal er kortlagt på vidensniveau
2 efter jordforureningsloven (dvs. at der er tilvejebragt et
dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges
til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og
koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og
miljø), kræver det tilladelse ifølge lovens § 8, stk. 2 hvis der er tale om et
areal i et område med drikkevandsinteresser.
Desuden kræver
etablering af en gravplads tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.[4]
Bortskaffelse af
eventuel overskudsjord skal ske efter regulativet for forurenet jord i
København.
Omkostninger i
forbindelse med bortskaffelsen af overskudsjord er det ikke muligt at give et
præcist svar på, da det afhænger af hvilke mængder, forureningskomponenter og
–koncentrationer, der findes på det pågældende areal.
Miljøkontrollen skal
endvidere gøre opmærksom på, at man ved arbejde i forurenet jord skal følge
Arbejdstilsynets meddelelse nr. AT 4.04.16 af maj 1990."
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Idékatalog af maj 2004, med bilag
Mette Lis Andersen Erik
Jacobsen
[1] BR 140/04
[2] BR 406/01
[3] BR 406/01
[4] Miljøbeskyttelseslovens § 19 (uddrag).
Stk. 1. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden,
2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden.
Stk. 2. Beholdere med de stoffer, produkter og materialer,
der er nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i
jorden.