Retningslinier for elevers opførsel på københavnske folkeskoler
Retningslinier for elevers opførsel på københavnske folkeskoler
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004
BR 327/04
Retningslinier for elevers opførsel på københavnske folkeskoler
Retningslinier for elevers opførsel på københavnske folkeskoler
Indstilling om, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen redegør for redskaberne til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer og skolernes erfaringer med dem. På denne baggrund fremkommer forvaltningen med forslag til supplerende centrale initiativer, der kan understøtte skolernes arbejde på dette felt. Som et led i dette arbejde analyserer forvaltningen skolernes ordensregler. Sagen behandles i udvalget senest den 3. november 2004.
(Uddannelses- og
Ungdomsudvalget)
(Standsningsret)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at
udvalget tager forvaltningens
redegørelse om eventuelle ensartede retningslinier for elevers opførsel samt
tilhørende sanktioner til efterretning
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning
i mødet den 26. maj 2004
Udvalget gør opmærksom på, at det i forvaltningens indstilling nævnte medlemsforslag var fremsat af Majbritt Mamsen.
O og V stillede følgende ændringsforslag: "Udvalget beder forvaltningen udarbejde en vejledning til skolerne med inspiration fra Code of Conduct. Skolerne skal herefter udarbejde et synligt regelsæt med inspiration fra forvaltningens oplæg."
Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
|
For |
Imod |
Undlod |
Jesper Christensen, A |
|
X |
|
Jakob Hougaard, A |
|
X |
|
Anna Saakwa, A |
|
X |
|
Tanwir Ahmad, B |
|
X |
|
Majbritt Mamsen, C |
|
X |
|
Bjarne Fey, F |
|
X |
|
Trine Schaltz, F |
|
|
|
Louise Frevert, O |
X |
|
|
Pia Allerslev, V |
X |
|
|
Heidi Wang, V |
X |
|
|
|
|
X |
|
RESULTAT |
3 |
7 |
|
O og V stillede følgende ændringsforslag: "Forvaltningen bedes undersøge muligheden for at søge dispensation i ministeriet med henblik på at lave et fælles ordensregelsæt for de københavnske skoler."
Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
|
For |
Imod |
Undlod |
Jesper Christensen, A |
|
X |
|
Jakob Hougaard, A |
|
X |
|
Anna Saakwa, A |
|
|
|
Tanwir Ahmad, B |
|
X |
|
Majbritt Mamsen, C |
|
X |
|
Bjarne Fey, F |
|
X |
|
Trine Schaltz, F |
|
|
|
Louise Frevert, O |
X |
|
|
Pia Allerslev, V |
X |
|
|
Heidi Wang, V |
X |
|
|
|
|
X |
|
RESULTAT |
3 |
7 |
|
A, B, C, F og Ø stillede følgende ændringsforslag. "Forvaltningen redegør for redskaberne til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer og skolernes erfaringer med dem. På denne baggrund fremkommer forvaltningen med forslag til supplerende centrale initiativer, der kan understøtte skolernes arbejde på dette felt. Som et led i dette arbejde analyserer forvaltningen skolernes ordensregler. Sagen behandles i udvalget senest den 3. november 2004."
Forslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:
|
For |
Imod |
Undlod |
Jesper Christensen, A |
X |
|
|
Jakob Hougaard, A |
X |
|
|
Anna Saakwa, A |
X |
|
|
Tanwir Ahmad, B |
X |
|
|
Majbritt Mamsen, C |
X |
|
|
Bjarne Fey, F |
X |
|
|
Trine Schaltz, F |
|
|
|
Louise Frevert, O |
|
|
X |
Pia Allerslev, V |
|
|
X |
Heidi Wang, V |
|
|
X |
|
X |
|
|
RESULTAT |
7 |
|
3 |
Forvaltningens indstilling bortfaldt hermed.
O og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen:"O og V mener, det er nødvendigt, at der bliver sat langt større fokus på elevers opførsel i de københavnske folkeskoler. Vi ønskede primært, at der blev udarbejdet nogle ensartede retningslinjer for samtlige skoler i København, så det blev overskueligt for enhver – både elev, forældre og lærer, hvilke regler, man bør følge, og hvilke konsekvenser, det vil få, hvis disse brydes/overtrædes. Vi ønsker, at udgangspunktet tages i retningslinjerne tages i "Code of Conduct", Ontario Schools. Da vi erfarer, at der ikke i udvalget er flertal for dette, mener vi som minimum, at forvaltningen må udarbejde en vejledning, som skolerne bør skele til, når de udarbejder et ordensregelsæt. Det skal være et krav til dette regelsæt, at det er synligt for både forældre, elever og lærere samt, at der er fokus på konsekvenserne, hvis man bryder regelsættet."
C ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "C er enig i , at der skal være et synligt regelsæt. C ønsker ikke at stemme for O og V´s forslag, da det bygger på tvang, men det skal fastsættes individuelt ude på de enkelte skoler således, at der er ejerskab."
O og V begærede beslutningen til behandling i borgerrepræsentationen efter styrelseslovens § 23 (standsningsretten).
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde 21. januar 2004 at bede forvaltningen undersøge, om der kan opstilles ensartede retningslinier for elevernes opførsel på de københavnske skoler, og om der kan indføres tilsvarende sanktioner, hvis retningslinierne ikke overholdes.
Beslutningen blev truffet på baggrund af en drøftelse af et medlemsforslag om, hvordan Københavns Kommune fremover vil sikre, at elever og lærere i folkeskolen ikke udsættes for vold, røveri, tyveri og trusler fra grupper af unge.
Retningslinier for opførsel og tilsvarende sanktioner fremgår af bestemmelser i lov om folkeskolen samt i bekendtgørelse nr. 27 og vejledning nr. 14 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Det følger af disse bestemmelser, at
· Det er skolebestyrelsens kompetence at fastsætte ordensregler for skolen, og at skolebestyrelsen tillige kan fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne
· Beslutning om iværksættelse af foranstaltninger overfor en elev træffes af skolens leder
· Bekendtgørelse nr. 27 fastsætter de øvre rammer for foranstaltninger, der kan iværksættes over for elever, der overtræder skolens ordensregler
· Ordensregler skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål
Det er forvaltningens vurdering, at det inden for den gældende lovgivning ikke vil være muligt at formulere ensartede retningslinier for opførsel på de københavnske skoler. I forlængelse heraf er det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for at beskrive flere ensartede sanktioner end de, som er nævnt i bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen.
Uddannelses- og Ungdomsvalget har imidlertid mulighed for at prioritere aktiviteter på skolerne, som understøtter bestræbelserne på at skabe et miljø, som er trygt for alle elever. Sådanne aktiviteter er blandt andet igangsat ved beslutning om elevsikkerhedsrepræsentanter, og om skolers og institutioners pligt til at udarbejde antimobningsplaner samt ved udarbejdelse af inspirationsmateriale til antimobningsaktiviteter. Der er desuden afholdt en temadag om antimobning. Det fireårige udviklingsprogram "Et godt skoleliv for alle", som over halvdelen af folkeskolerne har tilmeldt sig, samt udvalgets prioritering af midler til konflikthåndtering i budgetforslag 2005 kan også ses som initiativer i samme retning.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på
sit møde 21. januar 2004 at bede forvaltningen undersøge, om der kan opstilles
ensartede retningslinier for elevernes opførsel på de københavnske skoler, og
om der kan indføres tilsvarende sanktioner, hvis retningslinjerne ikke overholdes.
Beslutningen blev truffet på baggrund af en drøftelse af et medlemsforslag om, hvordan Københavns Kommune fremover vil sikre, at elever og lærere i folkeskolen ikke udsættes for vold, røveri, tyveri og trusler fra grupper af unge.
Skolernes praksis med hensyn til
retningslinier for opførsel og for sanktioner er underlagt centralt fastsatte
retningslinier:
Af folkeskoleloven § 44 fremgår det, at
skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder for
samarbejdet mellem skole og hjem og fastsætter ordensregler for skolen.
Skolebestyrelsen har pligt til at fastsætte
ordensregler for skolen. Elevrådet, pædagogisk råd m.fl. bør have adgang til at
fremkomme med forslag til udformningen heraf. Endvidere skal skolens
ordensregler bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål. De
foranstaltninger, der kan iværksættes for elever, der ikke efterlever skolens
ordensregler, skal ligge inden for rammerne af bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar
1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen med tilhørende
vejledning nr.14 af samme dato.
Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at der
kan tages følgende foranstaltninger i anvendelse over for en elev, der trods
forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens
ordensregler:
·
Eftersidning
i op til 1 time for elever på 3.-10.klassetrin
·
Udelukkelse
fra undervisningen i indtil en uge af elever på 3.-10.klassetrin
·
Varig
overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på
3.-10.klassetrin
·
Overflytning
til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever
på 3.-10.klassetrin
·
Udskrivning
af folkeskolen af elever på 10.klassetrin.
Bekendtgørelse nr. 27 fastsætter de øvre
grænser for, hvad den enkelte skole kan iværksætte af sanktioner. Det betyder,
at skolerne ikke må iværksætte strengere sanktioner end de i bekendtgørelsen
angivne. Mildere sanktioner end de i bekendtgørelsen angivne kan
imidlertid anvendes.
Det angives endvidere i bekendtgørelsen, at
elever og lærere i samarbejde skal medvirke til et godt arbejdsklima og til, at
eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær. Hvis en elev
ikke overholder skolens regler for orden og samvær, skal lærerne gennem
samtaler med eleven og hjemmet søge at afklare årsagen hertil med henblik på at
bibringe eleven forståelse for ordensreglernes betydning.
Med andre ord er fastsættelse af
retningslinier for opførsel en lokal opgave for skolen, og retningslinierne
skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål.
Det fremgår desuden af bekendtgørelsen, at i
de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige
opførsel skyldes sociale og emotionelle vanskeligheder, skal skolen rette
henvendelse til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand og/eller til de sociale myndigheder.
Det kan desuden have betydning for elevers
opførsel, hvilket tilsyn der føres med dem. Skolerne skal føre tilsyn med
eleverne i forbindelse med deres skolegang. Det fremgår af bekendtgørelse nr.
38 af 10. januar 1995, at tilsynsforpligtelsen indtræder 10 minutter før
undervisningen begynder, og ophører, når eleverne forlader undervisningen. Den
nærmere ordning af tilsynet besluttes af skolens leder eventuelt på grundlag af
principper fra skolebestyrelsen. Tilsynet omfatter i stedlig henseende
elevernes ophold og færden i skolens bygninger og på skolens arealer. Tilsynet
omfatter endvidere elevernes overholdelse af skolens forskrifter på
fortovs-gade-eller vejarealet umiddelbart ud for skolen. Elevernes skolevej i
øvrigt er ikke omfattet af skolens tilsyn.
Nogle københavnske skoler har valgt at
oprette gårdvagtsteam. Dette betyder, at et fast team af lærere ikke alene
dækker alle gårdvagter i de store frikvarterer, men også holder møder for at
drøfte, hvad de skal være særligt opmærksomme på og hvordan. Disse møder
finansieres af skolens lokale lønmidler. Det er forvaltningens opfattelse, at
både børn og voksne har glæde af disse faste gårdvagtsteam.
Samlet er det forvaltningens vurdering, at
der ikke inden for gældende lovgivning er mulighed for at fastlægge ensartede
retningslinier for opførsel på skolerne. Det er desuden forvaltningens
vurdering, at der ikke er behov for at udarbejde ensartede sanktioner.
På den enkelte skole kan skolebestyrelsen
udover sin pligt til at fastsætte ordensregler vedtage principper for
sanktioner; men den enkelte skoles sanktioner kan ikke være mere vidtgående end
de i bekendtgørelse nr. 27 angivne.
Der er imidlertid mange muligheder for, at
den enkelte skole støttet af aktiviteter iværksat af Uddannelses- og
Ungdomsudvalget arbejder for at skabe et læringsmiljø, som er trygt for alle
elever, og som samtidigt tilbyder et arbejdsmiljø, som er acceptabelt for
lærerne. Udvalget har allerede iværksat følgende initiativer:
·
Iværksættelse
af det fireårige udviklingsprogram "Et godt skoleliv for alle", som blandt
andet indeholder en forbedret mulighed for de deltagende skolers personale med
henblik på at kunne håndtere problemer med elevers adfærd, kontakt og trivsel
mere hensigtsmæssigt
·
Etablering
og videreførsel af KESO - Københavns Elevsikkerhedsorganisation
·
Beslutning
om at samtlige skoler og institutioner skal udarbejde en antimobningsplan. I
tilknytning hertil har forvaltningen udsendt inspirationsmateriale til skoler
og institutioner samt afholdt en temadag for 200 medarbejdere
·
Opprioriteret
konflikthåndteringsaktiviteter i budget 2005
Det er forvaltningens opfattelse, at de gældende bestemmelser om orden i skolen og tilsyn med eleverne, kombineret med ovennævnte initiativer tilsammen udgør tilstrækkelige redskaber for at kunne håndtere problemer med uhensigtsmæssig adfærd i skolerne.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige
konsekvenser.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Ann Granum