Mødedato: 09.06.2004, kl. 16:00

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 9. juni 2004

 

 

BR 315/04

Børneplanen,  kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser

Børneplanen,  kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 1. del af etape 2 - Traditionelle pladser

 

 

Tilpasning af projekter fra etape 1 :

Indstilling om, at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (BR 383/03 og BR 475/03) til anlæg af legeplads til vuggestuebørnene i forbindelse med tilpasning af normeringen i institutionen på Enghave Plads 27, i alt 644.000 kr., at der gives kapitalbevilling til at den eksisterende integrerede institution "Galaxen", Øresundsvej 10 A efter en mindre ombygning udvides med en udflytterdel med 22 børnehavepladser på Yderholmvej 25, Jersie, i alt 218.000 kr., at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med oprensning af diffus og anden forurening i forbindelse med etablering af 10 daginstitutioner som let byggeri, i alt 7.804.255 kr., at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med ekstra fundering i forbindelse med etablering af 8 daginstitutioner som let byggeri, i alt 2.637.000 kr., at den tidligere givne kapitalbevilling vedrørende udflytterbørnehaven på Ørholmsvej 40, Kgs. Lyngby, ikke anvendes til ombygning af den eksisterende bygning, men at bygningen nedrives, og at der i stedet opføres en ny udflytterbørnehave, at tidligere given kapitalbevilling (BR 128/04) på 3.320.000 kr. til køb af areal på Kongelundsvej 59 A, matrikel nr. 12 af Sundby Overdrev opgives, da Københavns Kommune ikke har kunnet opfylde sælgers krav om begrænsning af fremtidig arealanvendelse,

Nye projekter i etape 2 :

at der gi­­ves kapital­bevil­ling til etablering af en integreret institution med 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser i en kommunalt ejet ejendom på Gullfossgade 2 på matrikel 442, Amagerbros Kvarter under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­forvalt­nin­gen, i alt 19.185.000 kr., at der gives kapitalbevilling til etablering af 40 børnehavepladser i den eksisterende institution Børnehuset, Nansensgade 44-46, efter at 2 basisgrupper er flyt­­tet til ny institution på Forbindelsesvej, i alt 484.000 kr., at der gives kapital­bevilling til etablering af en vuggestue med 30 pladser i ejendommen i Sankt Hans Gade 27 på matrikel 6079, Udenbys Klædebo Kvarter. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 7.984.000 kr.

Indstillingerne FA 270/2004, FA 271/2004 og FA 272/2004 hænger sammen. Således er de økonomiske konsekvenser af alle tre indstillinger beskrevet i FA 270/2004, hvor der også anvises kassemæssig dækning.

Det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, der er fælles for de tre indstillinger.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i ndstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds­ud­­valget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræ­sen­ta­tio­nen anbefaler, at det tiltræ­des :

 

Tilpasning af projekter fra etape 1 :

 

at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (BR 383/03 og BR 475/03) til anlæg af legeplads til vuggestuebørnene i forbindelse med tilpasning af normeringen i institutionen på Enghave Plads 27, i alt 644.000 kr.,

 

at der gives kapitalbevilling til at den eksisterende integrerede institution "Galaxen", Øresundsvej 10 A efter en mindre ombygning udvides med en udflytterdel med 22 børnehavepladser på Yderholmvej 25, Jersie, i alt 218.000 kr.,

 

at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med oprensning af diffus og anden forurening i forbindelse med etablering af 10 daginstitutioner som let byggeri, i alt 7.804.255 kr.,

 

at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med ekstra fundering i forbindelse med etablering af 8 daginstitutioner som let byggeri, i alt 2.637.000 kr.,

 

at den tidligere givne kapitalbevilling vedrørende udflytterbørnehaven på Ørholmsvej 40, Kgs. Lyngby, ikke anvendes til ombygning af den eksisterende bygning, men at bygningen nedrives, og at der i stedet opføres en ny udflytterbørnehave,

 

at tidligere given kapitalbevilling (BR 128/04) på 3.320.000 kr. til køb af areal på Kongelundsvej 59 A, matrikel nr. 12 af Sundby Overdrev opgives, da Københavns Kommune ikke har kunnet opfylde sælgers krav om begrænsning af fremtidig arealanvendelse,

 

Nye projekter i etape 2 :

 

at der gi­­ves kapital­bevil­ling til etablering af en integreret institution med 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser i en kommunalt ejet ejendom på Gullfossgade 2 på matrikel 442, Amagerbros Kvarter under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­forvalt­nin­gen, i alt 19.185.000 kr.,

 

at der gives kapitalbevilling til etablering af 40 børnehavepladser i den eksisterende institution Børnehuset, Nansensgade 44-46, efter at 2 basisgrupper er flyt­­tet til ny institution på Forbindelsesvej, i alt 484.000 kr.,

 

at der gives kapital­bevilling til etablering af en vuggestue med 30 pladser i ejendommen i Sankt Hans Gade 27 på matrikel 6079, Udenbys Klædebo Kvarter. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 7.984.000 kr.,

 

Ved beslutning om ændring i normering i etape 1 etableres der 60 flere vuggestueplad­ser og 110 færre børnehavepladser.

Ved beslutningen om at iværksætte Børneplanens 1. del af etape 2 etableres i alt 182 vuggestuepladser fordelt med 114 traditionel­le vuggestuepladser og 68 fleksible plad­ser samt 128 traditionelle børnehavepladser fordelt med 7 projekter på åben dags­­orden og 3 projekter på lukket dagsorden.

 

Denne indstilling beskriver ændringer i projekter fra etape 1 og nye traditionelle daginstitutionspladser i 1. del af etape 2. Der henvises til særskilt indstilling om de fleksible pladser i 1. del af etape 2 samt særskilt indstilling om traditionelle og fleksible pladser i 1. del af etape 2, der behandles på lukket dags­orden, da det er sager, der angår køb eller leje af fast ejendom, hvor forhandlingerne endnu ikke er afsluttet.

 

Indstillingen på lukket dagsorden omhandler traditionelle pladser i forbindelse med grundkøb med henblik på etablering en vuggestue opført som let byggeri med 60 pladser i Sundby Syd samt 16 fleksible pladser i forbindelse med køb af ejerlejlighed på Vesterbro (8 pladser) samt indgåelse af lejemål i Sundby Syd (8 pladser).

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Udvalget bad forvaltningen om at få en vurdering af, om der er behov for at rette henvendelse til bygherrer og entreprenører m.v., som har fået godkendt byggeplaner før Børneplanen med henblik på at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udskifte nogle af de projekter, der er i børneplanen, med projekter her.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget bemærker, at indstillingerne FA 270/2004, FA 271/2004 og FA 272/2004 hænger sammen. Således er de økonomiske konsekvenser af alle tre indstillinger beskrevet i FA 270/2004, hvor der også anvises kassemæssig dækning.

 

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme"

 

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, der er fælles for de tre indstillinger.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2004

Anbefalet med de ændringer, der fremgår af rettelsesbladet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om forbrug i 2004 og 2005.

 

C afgav følgende bemærkning:

"C ønsker en revurdering af grundlaget for udbyggelsen af kapaciteten på daginstitutionsområdet."

 

 

 

 

RESUME

På Borgerrepræsentationens møde den 11. juni 2003 blev Børneplanen tiltrådt (BR 327/2003). Formålet med Børneplanen er at sikre, at Københavns Kommune kan imødekomme forældrenes behov for pasning.

 

I etape 1 blev det besluttet at etablere 1.001 vuggestuepladser og 1.048 børnehavepladser, heraf 18 specialpladser. For at tilpasse Børneplanen til de faktiske behov indstilles det, at 110 børnehavepladser fra etape 1 konverteres til 60 vuggestuepladser. Det betyder, at der samlet i etape 1 etableres 1.061 vuggestuepladser og 938 børnehavepladser, heraf 18 specialpladser.

 

Der er på nuværende tidspunkt efter de foreslåede reguleringer 180 flere traditionelle vuggestuepladser og 211 færre børnehavepladser end forudsat i Børneplanens etape 1.

 

Disse pladsreguleringer i forhold til den vedtagne Børneplan er i overensstemmelse med den seneste status til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 179/2004) og er et udtryk for, at Familie- og Arbejdsforvaltningen er i gang med at tilpasse Børneplanen i forhold til de nye forudsætninger, som Børneplanen står overfor. Således arbejder forvaltningen for at få omlagt børnehavepladser til vuggestuepladser og at få fremrykket vuggestuepladser fra etape 2 (langt sigt) til etape 1 (kort sigt) for derved at undgå, at der bliver skabt for mange børnehavepladser og for at sikre at målet om plads ved behov kan opfyldes i 2005.

 

Med denne indstilling iværksættes 1. del af udbygningsplanens etape 2, som består af i alt 10 projekter, fordelt med 4 projekter med traditionelle pladser og 6 projekter med fleksible pladser. Disse projekter vil tilvejebringe i alt 182 vuggestuepladser fordelt med 114 traditionel­le vuggestuepladser og 68 fleksible pladser samt 128 traditionelle børnehavepladser med forventet ibrugtagning i 2004 og 2005.

 

Til realisering af projekterne i 1. del af etape 2 sø­ges der med denne ind­stil­ling og indstillingen om fleksible pladser samt indstilling om pro­jekter på lukket dagsorden en samlet kapitalbevilling på 62.576.000 kr. fordelt på 49.907.000 kr. til traditionelle pladser og 12.669.000 kr. til fleksible pladser, hertil kommer udgifter til pladsregulering og fjernelse af forurenet jord i etape 1, i alt 8.666.255 kr., således at kapitalbevillingen udgør i alt 71.242.255 kr.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Ved Borgerrepræsentationens møde d. 11. juni 2003 blev Børneplanen tiltrådt (BR 327/2003). Formålet med Børneplanen er at sikre, at Københavns Kommune kan imødekomme forældrene behov for pasning.

Børnepla­­­nens udbygningsplan af de traditionelle daginstitutionspladser er opdelt i to etaper:

Ø     Etape 1, der omhand­ler pladser til ibrugtagning i 2003 / 2004 og 2005, hvorved der skabes dækning i byen som helhed, så forældrene kan få plads til deres børn i et tilbud, når de har behov.

Ø     Etape 2 omhandler projekter til ibrugtagning i 2005 – 2008, hvorved det demografiske behov, der forudses at komme, dækkes.

Ved tiltrædelse af Børneplanen i Borgerrepræsentationen d. 11. juni 2003 (BR 327/2003) blev det forudsat, at udbygningsplanens etape 1 skulle tilvejebringe 881 vuggestuepladser, 1.137 børnehavepladser og 12 specialpladser fordelt på 2 deletaper med planlagt ibrugtagning i 2004 og 2005.

 

Etape 1A blev tiltrådt på Borgerrepræsentationens mø­de d. 11. juni 2003 (BR 338/2003). I etape 1A er der planlagt tilvejebringelse af 509 vug­ge­stue­­pladser, 737 børnehavepladser og 12 specialpladser i traditionel daginstitutionsbyggeri.

 

I anden del af etape 1 kaldet etape 1B blev der ved fremlæggelsen af Børneplanen i juni 2003 planlagt etablering af 372 vuggestuepladser og 400 børnehavepladser i traditionelt daginstitutionsbyggeri.

 

1. del af etape 1B blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 23. oktober 2003 (BR 475/03).

 

2. del af etape 1B blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 13. november 2003 (BR 509/02).

 

3. del af etape 1B (med 4 fremrykkede projekter fra etape 2) blev godkendt på Bor­ger­repræsentationens møde den 25. marts 2004 (BR 128/04), (BR 129/04) og (BR 130/04).

 

De resterende projekter i etape 2, der omfatter etablering af pladser i perioden 2005 – 2008, vil successivt blive fremlagt med henblik på realisering og ibrugtagning fra 2005.

 

Når den bydelsopdelte befolkningsprognose kommer fra Statistisk Kontor (Økonomiforvaltningen), vil der blive lavet en opdateret behovsprognose på bydelsniveau. Behovsprognosen forventes færdig i maj måned. Viser behovsprognosen, at der er behov for flere pladser end planlagt, vil der blive lavet en plan for eventuel etablering af yderligere pladser. Disse pladser planlægges etableret på arealer fra Børneplanens nettoliste samt evt. nye adresser.

 

Udover iværksættelse af traditionelle daginstitutionspladser indeholder Børneplanen også en række fleksible pladser, hvortil der er afsat anlægsmidler. Der henvises til  indstilling om de fleksible pladser 1. del af etape 2 samt særskilt indstilling om de projekter i 1. del af etape 2, der behandles på lukket dags­orden.

 

I denne indstilling og indstillingen på lukket dagsorden søges der i 1. del af etape 2 kapitalbevilling til igangsættelse af traditionelle pladser fordelt med 114 vuggestuepladser og 128 børnehavepladser. Med de foreslåede reguleringer fra etape 1 bliver til­væksten 174 vuggestuepladser og 18 børnehavepladser, idet 110 børnehavepladser foreslås ændret til 60 vuggestuepladser.

 

Projekter der opgives

Kongelundsvej 79 (Sundby Syd). I denne indstilling anbefales det, at den tidligere givne kapitalbevilling (BR 128/04) på 3.320.000 kr. til køb af areal på Kongelundsvej 59 A, der er naboarealet til det kommunalt ejede areal på Kongelundsvej 79, opgives, idet der af grundsælgerne stilles krav om begrænsninger i den fremtidige anvendelse af arealet, der ikke kan accepteres af kommunen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder nu på at tilpasse pro­jektet, så der i reduceret form og eventuelt med færre pladser kan opføres en daginstitution på den kommunale grund på Kongelundsvej 79. Det tilpassede projekt vil efterfølgende blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse.

 

Projekter i etape 1, hvor børnenormeringen tilpasses ændrede forudsætninger i Børneplanen

Ved fremlæggelsen af 3. del af etape 1B var Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i gang med at fremrykke vuggestuepladser og tilbagerykke børnehavepladser fra etape 2 (langt sigt) til etape 1 (kort sigt). For at imødekomme behovet for vuggestue­pladser på kort sigt har forvaltningen vurderet, om allerede tiltrådte projekter i etape 1 kunne ændres til vuggestuepladser og indstiller følgende ændringer:

 

Bryggervangen 11-13 (Ydre Østerbro) ændres fra 110 børnehavepladser (1. del af etape 1B, BR 475/03) til 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Bygningsmæs­sigt er der intet til hinder for ændring af institutionens børnenormering og ændringen har ikke konsekvenser i forhold til den givne kapitalbevilling.

 

Enghave Plads 27 (Vesterbro) ændres fra 138 børnehavepladser (etape 1A, BR 338/2003 og 1. del af etape 1B, BR 475/03) til 36 vuggestuepladser og 72 børnehavepladser. Institutionen er planlagt med fleksibel indretning, hvilket betyder, at ændring til 3 vuggestuegrupper kun i begrænset omfang vil medføre merudgifter i selve byg­ningen. Det drejer sig om ca. 16.000 kr. der skal anvendes til indretning af pus­le­faciliteter. Herudover skal monteringsbudgettet forhøjes med 114.000 kr. til i alt 979.000 kr.

Med ændringen i institutionens børnenormering er det nødvendigt at etablere en legeplads for både vuggestuebørnene og børnehavebørnene.

Ændring af legearealet udenfor gården vurderes at være udgiftsneutralt, mens der vil være udgifter forbundet med ændringer i gården, da der ikke i projektet var budgetteret med speciel indretning af arealet, der i dag er asfalteret.

Gården er klasse 4 forurenet. Ved en meromkostning kan man fjerne asfalten og oprense den forurenede jord. Og herefter etablere en legeplads til vuggestuebørnene. Meromkostningen beløber sig til skønsmæssigt 514.000 kr.

Der ansøges derfor om en tillægsbevilling til den tidligere given kapitalbevilling i alt 644.000 kr.

 

Øresundsvej 10 A, "Galaxen" (Sundby Syd). I forbindelse med fremlæggelsen af 3. del af etape 1B blev det indstillet, at ombygningen af den selvejende institution på Marengovej 23 blev opgivet. Det blev samtidig besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Landsforeningen Frie Børnehaver og Fri­tidshjem ville finde en anden institution i Sundby Syd, der ville indgå i en udflytterordning. Ordningen går ud på, at en børnehavegruppe i moderinstitutionen ændres til en udflyttergruppe, og at de  tilbageværende lokaler indrettes til vuggestue.

Den kommunale institution "Galaxen" har gennem længere tid ønsket en udvidelse med en udflyttergruppe. Der er efterfølgende opnået enighed mellem forældrebestyrelsen, personalet i institutionen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om, at "Galaxen" lejer lokalerne i udflytterbørnehaven på Yderholmvej 25, Jersie. De to institutioner ligger begge i Sundby Syd.

Institutionen "Galaxen" er normeret til 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Det betyder, at institutionen ved yderligere opnormering med vuggestuepladser ikke vil være normeret i henhold til Familie- og Arbejdsmarkeds­udvalgets retningslinier om max. 45 % vuggestuepladser i en institution, der sikrer at alle vuggestuebørn kan fortsætte i børnehavedelen.

Det foreslås derfor, at institutionen udvides med 22 børnehavepladser, så normeringen bliver 36 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser. Denne kapacitetstilpasning er i overensstemmelse med, at der mangler børnehavepladser i Sundby Syd. Desuden vil det afhjælpe institutionens flaskehalsproblemer med, at børnehavebørn fylder op i vuggestuen.

Da institutionen "Galaxen" skal have tilknyttet et opsamlingssted, er det nødvendigt med en min­dre ombygning i institutionen samt en supplerende tillægsbevilling til montering, i alt 218.000 kr. Samtidig opnås der en besparelse på 1.445.000 kr. ved ikke at benytte den givne kapitalbevilling til ombygning af børnehaven på Marengovej 23.

 

Ørholmvej 40, Kgs. Lyngby (Vesterbro). Som et led i Børneplanen godkendte Bor­ger­­repræsentationen den 13. november 2003 en kapitalbevilling på 8.000.000 kr. til køb og ombygning af ejendommen Ørholmvej 40. Det var forudsat, at den eksisterende ejendom skulle ombygges og indrettes til en udflytterbørnehave.

Det er imidlertid nu oplyst fra sælger, at man har revurderet det udarbejdede projekt til ombygning, og den eksisterende bygning er i så dårlig stand, at en ombygning ikke kan udføres på tilfredsstillende vis. I stedet foreslås det, at bygningen nedrives, og at der opføres en ny bygning som let byggeri. Det oprindeligt aftalte økonomiske grundlag og den tilhørende tidsplan vil stadig kunne overholdes.

Nedrivningstilladelse og landzonetilladelse er udstedt af Søllerød Kommune. Fredningsnævnet skal give dispensation for indretningen af udeareal til legeplads, da området, hvor den nye institution er beliggende, er fredet.

 

Tillægsbevilling til oprensning af de grunde i etape 1, der er anvendt til let byggeri.

I etape 1A (BR 338/2003) blev der i 2003  givet en kapitalbevilling på 4.000.000 kr. til oprensning af forurenede grunde ved etablering af nye pladser. Det fremgik, at udgifterne til fjernelse af diffus forurening og anden forurening ved let byggeri  og tilbygninger var anslået, idet det tidsmæssigt ikke havde været muligt at få arealerne undersøgt. Det har ved de efterfølgende undersøgelser vist sig, at flere grunde har været betydeligt mere forurenede end først antaget, og dette har betydet merudgifter til håndtering og bortskaffelse af den forurenede jord.

833.600 

Adresse

Udgifter i 2003

(2004 P/L)

 

Forventede udgifter i 2004

 

 

 

 

 

 

Bavnehøj Allé

653.220

kr.

550.000

kr.

Carl Nielsens Allé

556.801

kr.

306.064

kr.

Grøndalsvænge Allé

949.433

kr.

150.000

kr.

Kongelundsvej

55.315

kr.

975.000

kr.

Møllegade

kr.

647.887

kr.

Nordre Digevej

212.120

kr.

73.304

kr.

Saxtorphsvej (udvidelse)

684.767

kr.

450.000

kr.

Snorresgade

0

kr.

1.225.000

kr.

Tagensvej

45.028

kr.

1.195.000

kr.

Vigerslev Allé

96.716

kr.

6.872.000

kr.

 

 

 

 

 

I alt

4.087.000

kr.

12.444.255

kr.

 

De samlede udgifter til jordoprensning vurderes i 2004 til at blive 12.444.255 kr., hvoraf 4.640.000 kr. forventes overført fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen. De resterende 7.804.255 kr. indstilles afholdt af den afsatte ramme til Børneplanen.

På Vigerslev alle 10 er der konstateret en olieforurening, der ligger i dybden 0 –3 m under den planlagte bygning. Miljøkontrollen stiller derfor af hensyn til indeklimaet i daginstitutionen krav om, at der fjernes olieforurenet jord i dybden 0-3 meter indtil Miljøstyrelsens vejledende luftkvalitetskriterium x 100 er overholdt. Da der ved supplerende prøvegravninger er  vist tegn på spredt og dybereliggende olieforurening på arealet, har Miljøkontrollen endvidere stillet krav om porreluftmålinger på udearealet for at få belyst risikoen for evt. uacceptabelt bidrag til udeklimaet, hvilket kan medføre yderligere bortgravning af jord på udearealet. Også her skal Miljøstyrelsens vejledende luftkvalitetskriterier x 100 overholdes.

Omfanget af jord, der skal bortgraves, bestemmes ikke kun ved forudgående prøveudtagninger og prøvegravninger men ved daglige tilsyn på pladsen under det egent- lige gravearbejde, og det endelige omfang kendes derfor først, når de løbende analyseresultater af Miljøkontrollen vurderes som tilfredsstillende.

De økonomiske beregninger er derfor foretaget udfra en vurdering af en worst  case situation, hvor forskelsbeløbet til en middel situation vurderes at udgøre et spænd på forbrug, der kan blive ca. 1.000.000 kr. lavere.

 

Udgifter til særlige grundarbejder (eksempelvis fundering med betonpæle til fast bund).

Der var ikke, inden fremlæggelsen for Borgerrepræsentationen, foretaget geotekniske undersøgelser af de arealer, hvor der i etape 1 skulle bygges nye daginstitutioner af typen let byggeri. Disse prøver er nu foretaget, og på baggrund af undersøgelsesresultaterne er der nedrammet pæle for at nå fast bund, ligesom det i enkelte tilfælde har været nødvendigt at foretage forstærkninger ved eksisterende kloak og fjernvarmeledninger. Herudover har der været meget vanskelige funderingsforhold ved arealet på Bavnehøj Allé, der tidligere har været anvendt til begravelsesplads.

De særlige funderingsarbejder har været nødvendige på følgende adresser :

 

Adresse

Udgifter

 

 

 

 

Bavnehøj Allé

500.000

kr.

Carl Nielsens Allé

128.000

kr.

Grøndalsvænge Allé

490.000

kr.

Møllegade

300.000

kr.

Nordre Digevej

50.000

kr.

Snorresgade

300.000

kr.

Tagensvej

400.000

kr.

Vigerslev Allé

469.000

kr.

 

 

 

I alt

2.637.000

kr.

 

I alt søges der ekstrabevilling på 2.637.000 kr. til ekstra fundering mv. af institutioner af typen let byggeri.

 

1.      Projekterne i 1. del af etape 2 

I det følgende behandles de projekter, der søges om kapitalbevilling til i 1. del af etape 2. Projekterne vedrører det traditionelle dag­institutionsbyggeri, mens projekterne vedrørende de fleksible ordninger beskrives i særskilt indstilling.

 

1.1. Forslag til realisering af 1. del af etape 2 – traditionelle pladser

Projekterne i 1. del af etape 2 fremlægges ved denne indstilling. Samtidig fremlægges indstilling om de fleksible pladser i 1. del af etape 2. Samt indstilling om de projekter i 1. del af etape 2, der behandles på lukket dags­orden, fordi der indgår køb eller leje af fast ejendom.

Tabel 1 viser de traditionelle daginstitutionsprojekter i 1. del af etape 2, der søges kapitalbevilling til. Indstillingen består af 3 projekter, der forventes at ville tilvejebringe i alt 54 vuggestuepladser og 128 børnehavepladser.

 

Tabel 1. Projekter i 1. del af etape 2 – Traditionelle pladser

Adresse

Bydel

Antallet af pladser

vg.

bh.

Gullfossgade 2

Amagerbro

24

88

Nansensgade 44-46

Indre By

0

40

Sankt Hans Gade 27

Indre Nørrebro

30

0

I alt

54

128

Note : vg. = vuggestuepladser, bh. = børnehavepladser.

 

Projekter i 1. del af etape 2, som der nu søges kapitalbevilling til, er under forhandling med Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljøkontrollen. Krav om ændringer i plan­grund­lag, dispensationer, nabo­orien­tering og miljøkrav er medtaget under beskrivelsen af det enkelte projekt.

 

Nye projekter i etape 2 :

GULLFOSSGADE 2

PRIS 19.185.000 kr.

Matrikelnummer

442, Amagerbros Kvarter

Grundens størrelse

1.731 m2

Friarealets størrelse

1.320 m2, hvoraf 1.200 m2 er legeplads på terræn og 120 m2 er legeplads på bygningens tag.

Beskrivelse

Bygning i 3 etager indrettes med 6 grupperum, fællesrum, personalefaciliteter og legeplads på tagterrasse.

Planforhold

Omfattet af lokalplan 205, "Snorresgade", der fastlægger området til boliger og serviceerhverv, samt til offentlige formål, såsom daginstitutioner.

Behov for dispensation mv.

Der kan ikke etableres parkeringspladser på matriklen.

Miljøforhold

Jordforureningsforhold efter jordforureningsloven ikke oplyst i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Miljøkontrollen oplyser imidlertid, at der ikke findes giftdepoter på grunden, men der skal tages højde for diffus forurening.

Pris

19.185.000 kr.

Anlægspladspris

145.340 kr., hvis samtlige pladser omregnes til børnehavepladser.(44 bh + 88 bh, i alt 132 bh, idet 24 vg er omregnet til 44 bh).

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en børnehaveplads i Børneplanen

156.609 kr.

Anslået fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgift (leje i   byggeperioden)

f)       Montering

Kommunal grund 0 kr.

900.000 kr.

 

16.010.000 kr.

950.000 kr.

 

1.325.000 kr.

Institutionens størrelse

1.880 m2

Institutionstype

Integreret institution med 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser.

Eventuelle forhindringer i projektet

Der kan ikke etableres parkeringspladser på matriklen, men lokalplanen åbner mulighed for, at parkeringen kan indrettes på terræn eller i underjordiske anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter magistratens nærmere bestemmelse.

Ibrugtagning

2005

 

NANSENSGADE 44-46

PRIS 484.000 kr.

Matrikelnummer

21 Nørrevold Kvarter

Grundens størrelse

1.732 m2

Friarealets størrelse

1.158 m2

Beskrivelse

Den integrerede institution Børnehuset i Nansensgade har en høj andel af  vuggestuepladser, og det har derfor ikke altid været muligt at skaffe plads i institutionens børnehavedel til de vuggestuebørn, der skal begynde i børnehave. På møde 13.11.02 (FAU506/2002) tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at løse problemet, ved at overflytte de 2 basisgrupper i Børnehuset til en anden egnet institution, og ved at yde institutionen en ekstraordinær kompensation for merindskrivning af børn.

 

De 2 basisgrupper i Børnehuset flytter november 2004  til en nyopført daginstitution på Forbindelsesvej 9 (Børneplanens etape 1A BR338/203). Efter en mindre ombygning og montering kan pladserne tages i brug til 40 børnehavebørn.   

Planforhold

Intet behov for planmæssige ændringer

Behov for dispensation mv.

Ingen behov for dispensationer

Miljøforhold

Miljøkontrollen har fjernet diffus forurenet jord fra institutionens legeplads.

Pris

484.000 kr.

Anlægspladspris

12.100 kr.

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en børnehaveplads i Børneplanen

156.609 kr.

Skønnet fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgifter

f)       Montering

0 kr.

0 kr.

0 kr.

175.000 kr.

0 kr.

309.224 kr.

Institutionens størrelse

1.851 m2

Institutionstype

Integreret institution med 72 vuggestuepladser og 106 børnehavepladser.

Eventuelle forhindringer i projektet

Ingen kendte hindringer

Ibrugtagning

2005

 

SANKT HANS GADE 27

PRIS 7.984.000 kr.

Matrikelnummer

6079,  Udenbys Klædebo Kvarter

Grundens størrelse

532 m2

Friarealets størrelse

266 m2

Beskrivelse

Projektet omfatter renovering og istandsættelse af en kommunal ejendom til 30 vuggestuebørn. Ejendommen har været anvendt bl.a. til Integrationsenheden.

Planforhold

Der er ingen lokalplan for  ejendommen. I kommuneplanen er området udlagt til såkaldt 03-område, dvs. område for offentlige formål som eksempelvis institutioner.

Behov for dispensation mv.

Der skal dispenseres fra kravet om udendørs friareal på 10 m2 pr. barn (behovet er 300 m2 og der er 266 m2  til  rådighed). Som kompensation indrettes ekstra indendørs  "tumlerum".

Miljøforhold

Eksisterende asfalterede gård indrettes med liggehal og lille legeplads, hvilket betyder håndtering af forurenet jord jf. Miljøkontrollens anvisninger.

Pris

7.984.000 kr.

Anlægspladspris

266.133 kr.

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en vuggestue i Børneplanen

281.959 kr.

Skønnet fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgifter

f)       Montering

0 kr.

0 kr.

250.000 kr.

6.896.323 kr.

77.677 kr.

760.000 kr.

Institutionens størrelse

773 m2  

Institutionstype

Vuggestue, 30 pladser.

Eventuelle forhindringer i projektet

 

Ibrugtagning

2005

 

 

3. Udbygningsprojekter i 2. del af etape 2, der planlægges fremlagt for Bor­ger­­re­præ­sentationen med henblik på realisering i 2005 - 2008

Nedenstående tabel viser de projekter, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen p.t. arbejder med i forbindelse med iværksættelsen af de resterende pladser i etape 2.

 

Tabel 2. Planlagte projekter i de kommende dele af etape 2

Adresse

Etape

Lokalcenter

Antallet af pladser

Artillerivej 75, Tømrergrunden

2. del af etape 2

Vestamager

30 spec.

Erstatningspladser

2. del af etape 2

Indre By

Erstatningspladser.

Larslejstræde 2 / Tietgensgade 31

2. del af etape 2

Indre By

36 vg.

Randersgade 24

2. del af etape 2

Indre Østerbro

18 spec.

Sluseholmen 15-17

2. del af etape 2

Kgs. Enghave

36 vg. og 44 bh.

Eksempelprojektet

3. del af etape 2

Valby

72 vg.

Amager Strandpark

3. del af etape 2

Sundby Nord

36 vg. og 44 bh.

Borgmestervangen

3. del af etape 2

Ydre Nørrebro

Ikke fastlagt.

Ikke placeret

3. del af etape 2

Fordeles på bydele

48 spec.

Projektmulighed, Ydre Nørrebro

3. del af etape 2

Ydre Nørrebro

36 vg. og 44 bh. (fra etape 1B).

Udflytterbørnehave, Bispebjerg

3. del af etape 2

Bispebjerg

50 bh.

Udflytterbørnehave, Kgs. Enghave

3. del af etape 2

Kgs. Enghave

50 bh.

Ørestad, City Nord

3. del af etape 2

Vestamager

Erstatter Gynnasiegrunden, 45 vg. er fremrykket på Sundholmsvej 38 A-C.

Note : vg. = vuggestuepladser, bh. = børnehavepladser, spec. = specialpladser

 

Statistik

Der henvises til Børneplanens rapport (afrapportering fra arbejdsgruppe I, 21. maj 2003), der blev fremlagt som bilag til indstilling (BR 327/03), idet samtlige pladser, der søges kapitalbevilling til indgår til dæk­­ning af pladsbehovet i årene 2004 og 2005.

 

MILJØVURDERING

Byggeriet opfylder Københavns Kommunes minimumskrav til miljøorienteret nybyggeri. Der gennemføres en oprensning af diffus forurening af de arealer, der udlægges til lege­pladser, ligesom anden forurening fjernes efter Miljøkontrollens anvisninger. For arealer, hvor der er særlige støjhensyn, foretages nødvendig støjisolering af bygninger. Støj­af­skærm­ning ved legepladser etableres efter behov.

 

ØKONOMI

a. Udgifter forbundet med denne indstilling

Til realisering af projekterne i 1. del af etape 2 samt projekter i forbindelse med tilpasning af etape 1 projekter, søges der ved denne ind­stil­ling samt indstilling om fleksible pladser og indstilling om pro­jek­ter på lukket dagsorden en sam­let kapitalbevilling på 71.242.255 kr. fordelt med et for­brug på 29.698.000 kr. i 2004 og 41.544.255 kr. i 2005.

 

Alle priser er over­­­slagspriser baseret på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens er­fa­rings­tal og erfaringspriser fra andre kommuner.  I udgifterne indgår håndværkerudgifter, teknisk rådgivning og montering.

Udgifter til fjernelse af diffus forurening og anden forurening er anslået, idet det tidsmæssigt ikke har været muligt at få alle arealerne undersøgt.

 

Udgifterne til alle tre dele af etape 2 udgør i alt 250.834.000 kr.

 

Tabel 3. Økonomioversigt for Børneplanen

1.000 kr.

(2004 P/L)

2003

2004

2005

2006

2007

I alt

Projekter, der var på vej til BR før etape 1A

5.247

9.018

11.545

1.148

-

26.958

Etape 1A

60.778

151.836

553

-

-

213.167

Etape 1B 1. del

4.860

71.828

-

-

-

76.688

Etape 1B 2. del

20.993

42.633

5.652

-

-

69.278

Etape 1B, 3. del

-

26.090

50.826

-

-

76.916

Etape 2, 1. del 

-

20.529

29.378

 

 

49.907

Etape 2,  øvrige

 

36.679

82.583

37.049

31.948

188.259

Fleksible ordninger – denne indstilling

-

9.169

3.500

-

-

12.669

Fleksible ordninger udover denne indstilling inkl. udvidelse af pladsanvisning og INFO team

2.627

48.799

-

-

-

51.426

Honorar eksterne konsulenter 

4.128

9.494

9.082

-

-

22.704

Følgeudgifter ved frafald af sikringsrumskrav

 

1.238

-

-

-

1.238

Oprensning af forurenet jord

4.087

12.444

-

-

-

16.531

I alt

102.720

439.757

193.119

38.197

31.948

805.741

 

b. Finansiering af udgifterne i Børneplanen.

Tabel 4 viser Børneplanens anlægsøkonomi pr. 26. april 2004 sat i forhold til den vedtagne Børneplans anlægsøkonomi.

Tabel 4. Anlægsøkonomi pr. 26. april 2004 (inkl. 1. del etape 2)

< td width=200 colspan=2 valign=top style='width:150.35pt;border:none; border-left:solid windowtext 1.0pt;mso-border-left-alt:solid windowtext .5pt; padding:0cm 1.5pt 0cm 1.5pt;height:12.95pt'>

Udgift - fleksible ordninger

1.000 kr.

(2004 P/L)

2003

2004

2005

2006

2007

I alt

Etape 1A (excl. sikringsrum, op-rensning af grunde, bygherrebi-stand og projektansættelse)

60.778

151.836

553

-

-

213.167

1.440

57.968

3.500

-

-

62.908

Udgift - INFO-team

155

-

-

-

-

155

Etape 1B (excl. bygherrebistand og projektansættelse)

25.853

140.551

56.478

-

-

222.882

Etape 2

-

57.208

111.961

37.049

31.948

238.166

Sikringsrum (etape 1A)

-

1.238

-

-

-

1.238

Oprensning af forurenet jord (etape 1A)

4.087

12.444

-

-

-

16.531

MFU's pulje til oprensning

-

-4.640

-

-

-

-4.640

Honorarer til eksterne konsulen-ter (1A, 1B)

4.128

9.494

9.082

-

-

22.704

Udvidelse af pladsanvisning

1.032

-

-

-

-

1.032

Udbygning i alt

97.473

426.099

181.574

37.049

31.948

774.143

Allerede tiltrådte kapitalbevillin-ger

68.291

< /td>

1.843

-

-

-

70.134

Projekter på vej til BR inden etape 1A

5.247

9.018

11.545

1.148

-

26.958

Samlet forbrug

171.011

436.960

193.119

38.197

31.948

871.235

Afsat budget (demografimidler)

121.118

92.927

90.874

37.944

7.090

349.953

Overførsel 2002-2003

34.056

 

 

 

 

34.056

Merudgift i alt

15.837

344.033

102.245

253

24.858

487.226

Afsat i Børneplan – udover demografi og Budget 2003

 

386.327

70.791

29.229

31.907

518.254

Merudgift ifht. Børneplan

15.837

-42.294

31.454

-28.976

-7.049

-31.028

 

Af tabellen fremgår det, at Børneplanen pr. 26. april 2004 opererer med et merforbrug i forhold til den vedtagne Børneplan i årene 2003 og 2005 på grund af fremrykkede projekter. Tilsvarende viser tabellen et mindreforbrug i årene 2004, 2006 og 2007. Finansiering af Børneplanen kan således afholdes indenfor de afsatte midler til etablering af daginstitutionspladser.

 

Der kan anvises kassemæssig dækning for anlægsudgifterne på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget for 2004 og 2005, funktion 5.14.3, integrerede institutioner.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

Ingen.

 

                      Grethe Munk                     /                    

Torben Brøgger

 


Til top