Mødedato: 09.05.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Borgerrepræsentationens deltagelse i Nordisk Hovedstadskonference 2019, Oslo den 21.- 22. maj 2019

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen godkender, at 10 medlemmer af Borgerrepræsentationen deltager i Nordisk Hovedstadskonference 2019 i Oslo, den 21.-22. maj 2019,
  2. at Borgerrepræsentationen anmoder de i bilag 1 nævnte medlemmer af Borgerrepræsentationen om at deltage i Nordisk Hovedstadskonference 2019 i Oslo, den 21.-22. maj 2019,
  3. at udgifterne for medlemmernes deltagelse i studieturene afholdes indenfor Økonomiudvalgets budgetramme,
  4. at Borgerrepræsentationen beslutter at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning.

(Overborgmesteren)

Problemstilling

Det er en forudsætning for udgiftsgodtgørelse og evt. udbetaling for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, at Borgerrepræsentationen godkender at op til 10 medlemmer af Borgerrepræsentationen deltager i Nordisk Hovedstadskonference 2019 i Oslo, den 21.-22. maj 2019. Pt. har 7 medlemmer meldt sig til konferencen. Ingen af disse medlemmer er tilmeldt ordningen om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Med denne indstilling anmoder Borgerrepræsentationen de i bilag 1 nævnte 7 medlemmer af Borgerrepræsentationen om at deltage i Nordisk Hovedstadskonference 2019 i Oslo, den 21.-22. maj 2019. Samtidig godkender Borgerrepræsentationen, at der evt. kan udbetales erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis der kommer tilmeldinger til konferencen fra medlemmer, som er på denne ordning, jf. loven om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 (Lovbekendtgørelse nr. 47 af den 15. januar 2019 om kommunernes styrelse). Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan kun udbetales til de medlemmer, som har valgt denne ordning.

Løsning

Økonomiforvaltningen arrangerer deltagelse i Nordisk Hovedstadskonference 2019 i Oslo, den 21.-22. maj 2019.

Formålet med Nordisk Hovedstadskonference 2019 er at give medlemmerne inspiration til kommunens arbejde med bæredygtig byudvikling, nordisk lederskab og de nordiske byers rolle som frontrunnere i bæredygtig byudvikling samt at styrke det nordiske samarbejde.

Programmet for konferencen er under udarbejdelse og fremsendes til deltagerne en uge før afrejse.

Det indstilles på den baggrund, at Borgerrepræsentationen godkender at op til 10 medlemmer deltager og at Borgerrepræsentationen anmoder de i bilag 1 nævnte medlemmer af Borgerrepræsentationen om at deltage i Nordisk Hovedstadskonference 2019.

Samtidig godkender Borgerrepræsentationen, at der kan udbetales erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 (Lovbekendtgørelse nr. 2 af den 4. januar 2018 om kommunernes styrelse) til de medlemmer, som har valgt denne ordning.

Økonomi

Udgifterne for Borgerrepræsentationens deltagelse i Nordisk Hovedstadskonference 2019 afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme. Foreløbigt budgetoverslag fremgår af bilag 2.

 

Flemming Dubgaard Hansen

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 9. maj 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top