Aktivitetsweekend for Vester Remisepark/Otto Busses Vej/Godsbanearealet
Indstilling
Indstilling om,
1. at det godkendes, at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 99.000 kr. til projektet.
(Vesterbro Lokaludvalg)
(Standsningsret)
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har de seneste år arbejdet med godsbanearealet ved Otto Busses Vej, hvor lokaludvalget har en vision for et rekreativt område: Vester Remisepark.
For at sætte opmærksomhed på området foreslås det, at der laves en aktivitetsweekend den 22-23 juni, hvor man kan komme på vandring i området, dyrke yoga, lytte til lokale bands, spise en madkurv i det grønne, børnene kan blive malet, bygge deres drømme og meget mere.
Projektbeskrivelsen ligger som bilag.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg drøfter projektet for aktivitetsweekenden.
- Vesterbro Lokaludvalg afsætter 99.000 kr. til projektet.
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg:
Annoncering, flyers mm. 5.000,- (grafik genbruges fra plakat mm.)
Byvandringer - 15.000
Musik og lyd 35.000,- (inkl. lydudstyr til dialogmøde)
Forplejning 6.000,- (evt. boller, frugt, is, popcorn)
Dialogkaffe 2.500,- (til evt. dialogmøde)
Picnickaffe 2.500,- (til aftensmad i Æblelunden)
Børnemaling 5.000,- (ansigtsmaling)
Børneworkshop 15.000,- (a la byg din fremtidsvision)
Oprydning/renhold 5.000,- (affalds bortskaffelse mm.)
Diverse 8.000,- (uforudsete udgifter)
I alt 99.000 kr.
ANDRES BIDRAG ►
Foreninger
Klubber
DSB Ejendomsudvikling
Freja Ejendomsudvikling
Videre proces
Planlægningsgruppen arbejder videre med projektet.
Oversigt over politisk behandling
Vesterbro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 24. april
Afklarende bemærkninger: Der afholdes ikke Skt. Hans på området. De 300 mennesker, der fremgår af projektbeskrivelsen, er forventet gennemsnit i løbet af dagen og ikke i alt på dagene.
Jan Erik Simmelkjær stillede ændringsforslag om, at der kun afsættes 25.000 kr. til projektet.
Ændringsforslaget faldt ved afstemning med 1 for ændringsforslaget, 16 imod og 3 der undlod at
stemme.
Indstillingen blev vedtaget ved afstemning med 16 for indstillingen, 1 imod og 3 der undlod.
Jan Erik Simmelkjær brugte efter § 13 i Regulativet sin standsningsret med henblik på at få sagen
forelagt Borgerrepræsentationen. Der ligger en begrundelse som bilag.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 9. maj 2019
Sagen blev taget af dagsordenen som konsekvens af dagsordenspunkt 1, ”Godkendelse af dagsorden”.