Anmodning om optagelse af internt lån
I forbindelse med regnskab 2018 og den tekniske overførselssag kan Socialudvalget anmode Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om optagelse af internt lån.
Indstilling
Indstilling om,
- at Socialudvalget bevilges et internt lån på 6,0 mio. kr. til finansiering af overførsel
af negativt regnskabsresultat.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
(Socialudvalget)
Problemstilling
Socialudvalget skal godkende optagelse af internt lån på 6,0 mio. kr. til finansiering af overførsel af negativt regnskabsresultat, som skal ses i lyset af, at Socialforvaltningen efter den almindelige lukning af regnskabet blev gjort opmærksom på, at Koncern Service i løbet af 2018 fejlagtigt havde bogført indtægter hos forvaltningen vedr. motorlån for handicapkøretøjer for 2,7 mio. kr., som skulle tilbageføres i regnskabsåret. Endvidere skal resultatet ses i lyset af, at Socialforvaltningen skulle overføre 2 mio. kr. til Børne- og Ungdomsforvaltningen til at dække deres merforbrug på dagbehandlingsområdet; jf. samarbejdsaftalen på området. Disse regnskabsændringer skete lige omkring regnskabsafslutningen og er derfor ikke indgået i økonomistyringen.
Den negative overførsel ifm. Socialforvaltningen årsregnskab for 2018 ønskes i 2019 finansieret med optagelse af internt lån, som afdrages over 6 år, jf. gældende regnskabsregler.
Alternativet til optagelse af lån på 6 mio. kr. vil være at håndtere de 6 mio. kr. indenfor budget 2019, hvilket vil betyde serviceforringelser.
Løsning
Socialforvaltningen samlede merforbrug i årsregnskabet 2018 og overførselsanmodninger for 2018-2019 er 6,0 mio. kr.
Den konkrete effektuering af tilbagebetaling i 2020 vil skulle håndteres i forbindelse med vedtagelse af Socialudvalgets budget 2020 og så fremdeles i de efterfølgende år.
Det interne lån tilbagebetales over en seksårig periode, svarende til 1,1 mio. kr. pr. år i perioden 2020-2025. Den interne rentesats udgår 2 pct.
De bevillingsmæssige konsekvenser er opstillet i tabel 1
Tabel 1: Bevillingsmæssige konsekvenser af optagelse af internt lån
At-pkt | Udvalg | Bevilling | Indt/udg | Beløb i 1.000 kr. (2018 pl) | |||||||
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | I alt | ||||
1 | Socialudvalget | Tvær-gående opgaver og admini-stration | U | 6.013 | -1.052 | -1.052 | -1.052 | -1.052 | -1.052 | -1.052 | -302 |
Lånet placeres i 2019 på bevillingsområdet Tværgående opgaver og administration, så det modsvarer den negative overførsel af regnskabsresultatet. Ydelsen på lånet placeres midlertidigt på tværgående opgaver og administration, idet den konkrete fordeling af ydelserne vil ske senere.
Økonomi
Økonomien er beskrevet i sagen.
Videre proces
Ved godkendelse sendes indstillingen videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Nina Eg Hansen / Anders Johannes Kristensen
Oversigt over politisk behandling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Socialudvalget bevilges et internt lån på 6,0 mio. kr. til finansiering af overførsel
af negativt regnskabsresultat.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 20. marts 2019
Kontorchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Et samlet Socialudvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Behovet for et internt lån viser, at budgetlægningen i Socialudvalget er presset, hvorfor der er behov for at tilføre endnu flere økonomiske ressourcer til området.”
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2019
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 9. maj 2019
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Protokolbemærkningen fra et samlet Socialudvalg blev videreført, som Liberal Alliance tilsluttede sig:
”Behovet for et internt lån viser, at budgetlægningen i Socialudvalget er presset, hvorfor der er behov for at tilføre endnu flere økonomiske ressourcer til området.”