Mødedato: 09.03.2006, kl. 17:30

Udpegning af repræsentanter til bestyrelsen for den nationale sundhedsportal

Udpegning af repræsentanter til bestyrelsen for den nationale sundhedsportal

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 9. marts 2006

 

 

BR 148/06

Udpegning af repræsentanter til bestyrelsen for den nationale sundhedsportal

Udpegning af repræsentanter til bestyrelsen for den nationale sundhedsportal

 

 

Indstilling om, at der sker genudpegning af de nuværende to repræsentanter for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og H:S i bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal i perioden 1. januar - 31. december  2006, samt at Københavns Kommune udtræder af bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal fra 1. januar 2007.

                                                                 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at der sker genudpegning af de nuværende to repræsentanter for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og H:S i bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal i perioden 1. januar - 31. december  2006,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen, at  Københavns Kommune udtræder af bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal fra 1. januar 2007.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

 

RESUME

Københavns Kommune tilsluttede sig i 2002 som part i Den nationale Sundhedsportal, der driver sundhed.dk. Sundhedsportalen samler information og kommunikation om det offentlige sundhedsvæsen - dels kommunikation mellem sundhedsvæsenet og borgere og dels kommunikation de sundhedsfaglige aktører imellem.

 

Københavns Kommune har to repræsentanter i sundhedsportalens bestyrelse sammen med H:S og Frederiksberg Kommune.

 

Mona Heiberg (A) har i perioden fra 11. november 2004 – 31. december 2005 været  udpeget til bestyrelsen. Den anden repræsentant i bestyrelsen har i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2005 været Jørgen Glenthøj, 1. viceborgmester og formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Frederiksberg Kommune.

 

Der er en fælles forståelse mellem H:S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommuner om, at ét medlem udpeges af Frederiksberg Kommune og ét medlem udpeges af Københavns Kommune og H:S i fællesskab. Sidstnævnte forudsættes at sidde både i Borgerrepræsentationen og i H:S bestyrelsen.

 

Som følge af kommunalreformen afgiver Københavns Kommune sygesikringsområdet til Region Hovedstaden fra 1. januar 2007, herunder drift af sundhedsportalen. Sygesikringsområdet og særlig de praktiserende lægers interesse i den nationale sundhedsportal har været den primære begrundelse for at indgå i arbejdet med etablering og drift af sundhedsportalen.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler at Borgerrepræsentationen tilslutter sig genudpegningen af de nuværende repræsentanter i sundhedsportalens bestyrelse for perioden frem til 1. januar 2007, når Region Hovedstaden bliver en realitet.

 

H:S Bestyrelsen og Frederiksberg Kommune er enig i denne indstilling.

 

Fra 1. januar 2007 anbefaler Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at Københavns Kommune lader sig repræsentere i bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal gennem KL, som har observatørstatus i bestyrelsen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 11. april 2002, at Københavns Kommune tilslutter sig som part i Den nationale Sundhedsportal.

 

Sundhedsportalen sundhed.dk samler information og kommunikation om det offentlige sundhedsvæsen - dels kommunikation mellem sundhedsvæsenet og borgere, dels kommunikation de sundhedsfaglige imellem. Visionen er, at sundhed.dk skal være den elektroniske vej til overblik og effektiv kommunikation i sundhedsvæsenet.

 

Sundhedsportalens bestyrelse sammensættes af tre repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, 1 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, mens to repræsentanter udpeges i fællesskab af Frederiksberg Kommune, Københavns kommune og H:S. Kommunernes Landsforening deltager med en observatør, der har taleret, men ikke stemmeret.

 

Der er en fælles forståelse mellem H:S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommuner om, at ét medlem udpeges af Frederiksberg Kommune og ét medlem udpeges af Københavns Kommune og H:S i fællesskab. Sidstnævnte forudsættes at sidde både i Borgerrepræsentationen og i H:S bestyrelsen.

 

Mona Heiberg (A) har i perioden fra 11. november 2004 til 31. december 2005  været bestyrelsesmedlem i Den nationale Sundhedsportal. Det andet fælles bestyrelsesmedlem har været Jørgen Glenthøj, 1. viceborgmester og formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Frederiksberg Kommune.

 

H:S bestyrelsen har på sit bestyrelsesmøde onsdag den 25. januar 2006 drøftet udpegning af medlem til bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal for perioden frem til udgangen af 2006, hvor H:S nedlægges. H:S har besluttet at pege på Mona Heiberg som repræsentant i bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal for perioden 1. januar – 31. december 2006. Frederiksberg Kommune påtænker ligeledes at genudpege den nuværende repræsentant i bestyrelsen, Jørgen Glenthøj, for perioden frem til 1. januar 2007.

 

Som følge af kommunalreformen afgiver Københavns Kommune sygesikringsområdet til den kommende Region Hovedstaden. Sygesikringsområdet og særlig de praktiserende lægers interesse i den nationale sundhedsportal har været den primære begrundelse for at indgå i arbejdet med etablering og drift af sundhedsportalen. Da sygesikringsområdet, herunder drift af sundhedsportalen, pr. 1. januar 2007 overgår til Region Hovedstaden, er det i tråd med retningslinierne for aktivt ejerskab naturligt at Københavns Kommune genovervejer sin deltagelse i bestyrelsen.

 

I lyset af at Sundhedsforvaltningen fortsat bidrager til driften af sundhedsportalen og indgår i projektstyregruppen for sundhed.dk er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget anbefaler at Borgerrepræsentationen tilslutter sig genudpegningen af de nuværende to repræsentanter i bestyrelsen for Den nationale Sundhedsportal frem til 1. januar 2007 for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og H:S i fællesskab.

 

De sektorpolitiske interesser, der skal varetages på posten i 2006, relaterer sig som nævnt ovenfor primært til sygesikringsområdets behov i forhold til sundhed.dk.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler desuden, at Københavns Kommune fra 1. januar 2007 lader sig repræsentere i Den nationale Sundhedsportal via KL, som sidder i en observatørposition i sundhedsportalens bestyrelse.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil tage initiativ til at afklare og udvikle den primærkommunale interesse i Den nationale Sundhedsportal og søge indflydelse på udviklingen af sundhedsportalen gennem KL.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen.

 

 

HØRING

Ingen

 

 

BILAG

Ingen.

 

 

 

Ib Haurum                                                                                                                                       /Jens Egsgaard

 

 

                                                                

 

Til top