Gasværksvejens Skole - godkendelse af helhedsplan samt anlægsbevilling til projektering og opstart af skole
Gasværksvejens Skole - godkendelse af helhedsplan samt anlægsbevilling til projektering og opstart af skole
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 9. marts 2006
BR 146/06
Gasværksvejens Skole - godkendelse af helhedsplan samt anlægsbevilling til projektering og opstart af skole
Gasværksvejens Skole - godkendelse af helhedsplan
samt anlægsbevilling til projektering og opstart af skole
Indstilling om, at den fremlagte
helhedsplan for Gasværksvejens Skole med en samlet anlægsramme på 39,6 mio. kr.
godkendes, at der
gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag
samt etablering af kapacitet til skoleåret 2006. Udgifterne afholdes med 0,6
mio. kr. i 2005 og med 1,9 mio. kr. i 2006. Der anvises dækning for udgifterne
i 2005 fordelt med 0,2 mio. kr. (fritidsinstitution) på Uddannelses- og
Ungdomsud
Det forudsættes, at der i forbindelse med den endelige stadeopgørelse vedrørende overførte byggesager foretages en endelig vurdering af udgifternes fordeling mellem Københavns Ejendomme, og Børne- og Ungdomsforvaltningen, og tages stilling til en eventuel justering heraf.
Det forudsættes endvidere, at der anvises kassemæssig
dækning for udgiften indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets egen ramme i 2006.
Desuden henvises til den fordeling af anlægsbevillingen mellem Børne- og Ungdomsudvalget
og Kultur- og Fritidsudvalget, der fremgår af Kultur- og Fritidsudvalgets
høringssvar til sagen (KFU 33/2006), jf. indstillingens bilag 3.
(Uddannelses – og
Ungdomsudvalget)
INDSTILLING
at den fremlagte helhedsplan for Gasværksvejens Skole med en samlet anlægsramme på 39,6 mio. kr. godkendes
at der gives en
anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag samt
etablering af kapacitet til skoleåret 2006. Udgifterne afholdes med 0,6 mio.
kr. i 2005 og med 1,9 mio. kr. i 2006. Der anvises dækning for udgifterne i
2005 fordelt med 0,2 mio. kr. (fritidsinstitution) på Uddannelses- og Ungdomsud
Uddannelses- og Ungdomsud
Per Bregengaard (Ø) erklærede sig inhabil på grund af sin
ægtefælles ansættelse på Gasværksvejens Skole. Ud
Indstillingen blev godkendt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og
Fritidsud
"I overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser og
den af Borgerrepræsentationen tiltrådte indstilling om etablering af Københavns
Ejendomme (BR 619/05) skal en anlægsbevilling efter Borgerrepræsentationens
vedtagelse flyttes fra fagud
På baggrund af de foreliggende oplysninger kan Kultur- og
Fritidsud
·
at i alt 1,0 mio. kr. ud af den samlede
bevilling på 2,5 mio. kr. overføres fra Børne- og Ungdomsud
Anbefalingen er med forbehold for, at Borgerrepræsentationen
tiltræder den af Kultur- og Fritidsud
Endvidere forudsættes, at der i forbindelse med den endelige stadeopgørelse vedrørende overførte byggesager foretages en endelig vurdering af udgifternes fordeling mellem Københavns Ejendomme, og Børne- og Ungdomsforvaltningen, og tages stilling til en eventuel justering heraf."
Med henblik på uddybende oplysninger til den konkrete anlægssag henvises til vedlagte notat, der er udarbejdet i fællesskab mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme, og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med
følgende erklæring:
Økonomiudvalget
har ingen bemærkninger til, at nærværende sag gennemføres i den foreliggende
form, idet det dog forudsættes, at der anvises kassemæssig dækning for udgiften
indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets egen ramme i 2006. Desuden henvises til den
fordeling af anlægsbevillingen mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og
Fritidsudvalget, der fremgår af Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til
sagen (KFU 33/2006), jf. indstillingens bilag 3.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2006
Anbefalet.
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog den 22. september 2005 (BR 491/05) at genåbne Gasværksvejens Skole som tosporet folkeskole med fritidsinstitution. Skolen tages i brug som folkeskole fra skoleåret 2006/07, hvor Københavns Voksenundervisningscenter (KVUC) vil være fraflyttet bygningen.
Der er nu udarbejdet en helhedsplan for skolens udbygning, hvor skolen ombygges til en tidssvarende 2-sporet skole med 20 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse og en fritidsinstitution med 6 grupper.
Helhedsplanen er opdelt i 4 etaper. Byggeperioden forventes at strække sig fra 2006 til 2009 i takt med, at elevtallet på skolen stiger. Skolen vil lokalemæssigt først være fuldt udnyttet i 2015 af skolen selv til folkeskoleformål.
Den samlede anlægsudgift for gennemførelse af helhedsplanen er skønnet til i alt 39,6 mio. kr. Der er dækning for udgifterne i perioden 2006-2007 på i alt 18,5 mio. kr. indenfor den afsatte investeringsramme i Børneplanen (Udbygningsoversigten 2004-07, skoledelen).
Fra skoleåret 2006 skal der skabes plads til 2 børnehaveklasser samt tilhørende fritidsinstitution inkl. administration og øvrige nødvendige faciliteter.
Der søges nu om en godkendelse af den udarbejdede helhedsplan inklusiv tilhørende anlægsramme.
Samtidig ansøges om en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag inklusiv udgifter til opstart af skolen i august 2006. Der vil senere blive søgt særskilt anlægsbevilling til selve ombygningsarbejderne i forbindelse med indretning af bygningerne på Gasværksvej til en moderne folkeskole.
Indtil der i foråret 2006 kan vælges en formel skolebestyrelse for den nye skole vil lokalområdet, de kommende forældre og det foreløbigt ansatte personale, blive inddraget i planlægningen og indretning af skolen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Gasværksvejens Skole blev på baggrund af et vigende elevgrundlag afviklet med virkning fra 1. august 1996. Skolebygningen har siden huset hovedafdelingen af Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC).
I forbindelse med beslutningen om at afvikle Gasværksvejens Skole blev det tilkendegivet, at skolen kunne genåbnes som folkeskole, såfremt der efter byfornyelsen viste sig et behov herfor.
På den baggrund traf Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2003 principbeslutning om at flytte KVUC og genåbne Gasværksvejens Skole.
Den 8. september 2005 besluttede Borgerrepræsentationen at igangsætte ombygning af Vognmagergade 8 med henblik på at flytte KVUC hertil for samtidig at kunne frigøre afdelingen på Gasværksvej til folkeskoleformål. Med den foreliggende tidsplan for indretningen af Vognmagergade fraflytter KVUC bygningen på Gasværksvej sommeren 2006.
Borgerrepræsentationen vedtog den 22. september 2005 (BR 491/05) formelt at genåbne Gasværksvejens Skole.
Sideløbende hermed er der udarbejdet en helhedsplan for skolens renovering og ombygning således, at skolen bliver en tidssvarende 2 sporet skole med 20 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse inklusive en fritidsinstitution med 6 grupper.
Gasværksvejens
Skole ibrugtages allerede som folkeskole fra skoleåret 2006/07. Ved skolestart
2006 skal der skabes plads til 2 børnehaveklasser, fritidsinstitution og nødvendige tilhørende faciliteter.
På grund af den
stramme tidsplan for ombygningen af Vognmagergade 8 og dermed også den sene
udflytning af KVUC fra Gasværksvej må den nye skole i første omgang starte med
en midlertidig placering i bygningerne, indtil de nye blivende lokaler på
stedet er ombygget.
Indtil der i foråret 2006 kan vælges en formel skolebestyrelse for den nye skole vil lokalområdet, de kommende forældre og det foreløbigt ansatte personale blive inddraget i planlægningen, indretning og opstart af skolen.
Helhedsplanen for skolen er delt i 4 etaper og byggeriet sættes i gang i 2006 og forventes afsluttet i 2009, hvor skolen vil være fuldt udbygget.
Den samlede anlægsudgift for gennemførelse af helhedsplanen er skønnet til i alt 39,6 mio. kr. Der er dækning for udgifterne i perioden 2006-2007 på i alt 18,5 mio. kr. indenfor den afsatte investeringsramme i Børneplanen (Udbygningsoversigten 2004-07, skoledelen).
I første omgang ansøges om en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag inklusiv udgifter til opstart af skolen i august 2006.
Der vil senere blive søgt særskilt anlægsbevilling til selve ombygningsarbejderne i forbindelse med indretning af bygningerne på Gasværksvej til en moderne folkeskole, ligesom der skal træffes beslutning om fritidsinstitutionens organisatoriske placering.
Beskrivelse af helhedsplanen
Helhedsplanen er baseret på etablering af en 2-sporet skole inklusiv en fritidsinstitution med 6 grupper. Skolen består af en ældre hovedbygning (bygning 1) og en nyere bygning (bygning 2) med en sidebygning der rummer 2 gymnastiksale.
Bygning 1 gennemgår en generel renovering samt en delvis ombygning således, at bygningen fremover kan huse indskolingsafdelingen, administration og fritidsinstitution.
Fritidsinstitutionen placeres i stueetagen af hensyn til den større trafik ind og ud af huset. Her åbnes bygningen op på tværs for at forbedre lysgennemtrængning og skabe gennemsigtighed i bygningen.
På 1. sal indrettes lokaler til administration, lærere og sundhedspleje samt basislokaler til børnehaveklasserne. På etagen over inddrages midterkorridoren i undervisningsområdet, hvilket forbedrer dagslysforholdene og giver plads til fleksibilitet i undervisningen. I tagetagen samles musik og billedkunst i et stort atelierområde.
I alt etableres 8 basislokaler i denne bygning. Derudover etableres elevtoiletter på samtlige etager. Gården mod Gasværksvej sættes i stand til brug for indskoling og fritidsinstitution.
Bygning 2 gennemgår ligeledes en generel renovering og delvis ombygning og kommer fremover til at huse mellemtrin og udskoling med i alt 12 basislokaler.
Stueetagen indrettes med de fællesfaciliteter, der skal bruges af alle alderstrin såsom Pædagogisk Center og bespisningslokale. Pædagogisk Center indrettes med glasfacade og store porte mod gangen for herigennem at etablere centeret som skolens torv. I forbindelse med kantinen indrettes faglokaler til hjemmekundskab.
På 1. etage indrettes 2 basislokaler samt faglokaler til sløjd og håndarbejde. Skolens specialcenter vil ligeledes være placeret her.
På 2. sal indrettes 4 basislokaler. De eksisterende naturfaglige områder genanvendes til faglokaler for fysik/kemi samt biologi og natur/ teknik.
På 3.sal samles udskolingen med 6 basislokaler med grupperum. Her placeres desuden skolevejlederen. Alle basislokaler på mellemtrinet og i udskolingen har let adgang til fælles grupperum, der alle har store porte mod gangarealet. Portene tænkes malet i forskellige farver, der både når de er åbne og lukkede giver liv til gangarealet.
Sidebygningen gennemgår en renovering således, at de 2 tidligere gymnastiksale, der af KVUC er indrettet og anvendt til andre formål, igen kan anvendes til idræt. Samtidig ombygges og moderniseres de tilhørende omklædningsfaciliteter.
Den centrale skolegård renoveres og indrettes med plads til boldspil og leg. Gården mod Eskildsgade renoveres ligeledes og tænkes indrettet med mere private gårdhaver med plads til plantekummer.
Etapedeling:
Etape 1 : Bygning 1: Stueetage med fritidsinstitution renoveres, 1. sal med administration, kontorer, lærerafdeling, sundhedsområde og 2 basislokaler renoveres.
Bygning 2: Idrætslokaler og omklædning i stueetage renoveres.
Udearealer: Gård mod Gasværksvej sættes i stand til brug for indskoling og fritidsinstitution.
Etape 2 : Bygning 1: 2. sal med basis- og grupperum mv. til indskoling, 3. sal med fagområde billedkunst/musik renoveres. Facader, tag og trapperum renoveres.
Bygning 2: Idræt, omklædning, 1. sal samt stueetage med bl.a. kantine/køkken, pædagogisk servicecenter og pædagogisk værksted renoveres.
Etape 3 : Bygning 2: 1. sal og 2. sal med faglokaler og basis- og grupperum renoveres.
Udearealer: Central skolegård renoveres.
Etape 4 : Bygning 2: 3. sal med basis- og grupperum renoveres. Trapperum, facader og tag renoveres.
Udearealer: Lille gårdrum mod Eskildsgade renoveres.
Tidsplan
Helhedsplanen forventes gennemført fra 2006 –2009 o ver 4 etaper.
Etape 1: August 2006 til primo 2007
Etape 2: Primo 2007 til skolestart 2007
Etape 3: 2007 til skolestart 2008
Etape 4: 2008 til skolestart 2009
Etape 1 og 2 vil så vidt muligt blive gennemført i et sammenhængende forløb med henblik på at få afsluttet hovedparten af byggearbejderne i bygning 1 til skolestart i 2007.
Økonomi
De samlede udgifter til gennemførelsen af helhedsplanen er 39,6 mio. kr. ved indeks 104,8 (forventet middelindeks for 2005). Der er dækning for udgifterne i perioden 2006-2007 på i alt 18,5 mio. kr. indenfor den afsatte investeringsramme i Børneplanen (Udbygningsoversigten 2004-07, skoledelen).
Der søges om en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag samt opstart af skolen i august 2006. Udgifterne afholdes med 0,6 mio. kr. i 2005 og med 1,9 mio. kr. i 2006.
Der anvises dækning for udgifterne i 2005 fordelt med 0,2 mio. kr. (fritidsinstitution) på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.05.3, rådighedsbeløb til fritidshjem og med 0,4 mio. kr. (skoledel) på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb til folkeskoler, og for udgifterne i 2006 fordelt med 0,6 mio. kr. (fritidsinstitution) på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 3.05.3, rådighedsbeløb til fritidshjem og med 1,3 mio. kr. (skoledel) på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 3.01.3, rådighedsbeløb til folkeskoler.
Miljøvurdering
Denne indstilling er omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.
Miljøvurderingen tager udgangspunkt i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinier for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Heri beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og visioner på miljøområdet. Desuden følges beskrivelserne i "Positivlisten til miljøvurdering i indstillinger".
Helhedsplanens hovedgreb er en ombygning af en eksisterende skole. Genbrug og bedre udnyttelse af eksisterende bygninger medfører både energi- og materialebesparelse set i forhold til tilsvarende nybyggeri samt mindre byggeaffald, hvilket i dette projekt vurderes at give en positiv effekt i forhold til miljøpåvirkningen.
En anden væsentlig miljømæssig konsekvens vedrørende byggeriet på Gasværksvejens Skole knytter sig til energiforbruget ved den fremtidige drift. Ved de påtænkte om- og tilbygninger vil der specielt blive lagt vægt på, at energi- og ressourceforbruget ved bygningsanlæggets drift minimeres. Herunder at vandforbruget begrænses blandt andet ved at bruge nye vandbesparende toiletter. Dette vil give en positiv effekt i forhold til de eksisterende energimæssige forhold.
Det forventes ikke, at man ved de bygningsmæssige arbejder vil støde på forurenet jord i større omfang. Dette skyldes, at udearealerne hovedsageligt er asfaltbelagt og at der ikke ændres på dette i det foreliggende projekt.
Opfyldelse af minimumskrav i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"
Inden for de berørte byggearbejder i projektet for Gasværksvejens Skole skal Københavns Kommunes minimumskrav til miljørigtig projektering, vand, varme, el, affald, og materialer som udgangspunkt være opfyldt. Såfremt nogle minimumskrav, mod forventning, ikke kan opfyldes vil der senere i processen (ved en senere indstilling), blive redegjort for dette.
Realisering af anbefalinger
Anbefalingerne søges desuden opfyldt på følgende områder:
Ombygningen gennemføres ved anvendelse af miljørigtig projektering. Under den videre projektering vil det blive afklaret, om der skal iværksættes yderligere miljøfremmende tiltag.
Realisering af visioner
Ingen af visionerne i Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri forventes afprøvet i dette byggeprojekt.
Høring
Da der er tale om en helt ny skole, er
helhedsplanen for skolen udarbejdet uden egentlig brugerinddragelse. I stedet
har forvaltningens pædagogiske ekspertise været inddraget i arbejdet med
henblik på at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem de eksisterende
bygningsmæssige forudsætninger og de gældende pædagogiske principper,
målsætninger og visioner.
Det vil først være muligt i foråret 2006 at vælge en formel skolebestyrelse for den nye skole. For at sikre størst muligt lokalt engagement og samarbejde om skolen er det derfor planen, med udgangspunkt i den foreliggende helhedsplan, at indbyde de kommende forældre, det foreløbigt ansatte personale og repræsentanter for lokalområdet til et samarbejde omkring planlægningen og indretning af skolen. Dette arbejde vil ske i tæt samarbejde med d en nyansatte skoleleder.
Det er endvidere planen som led i dette arbejde at afholde en fælles temadag.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Referenceark på Gasværksvejens Skole
· Bilag 2: Tegningsmateriale
· Beslutningsprotokol fra KFU 2. februar 2006
Peter Rasmussen
Knud Langberg