Studietur til Berlin for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 17. - 20. april 2006
Studietur til Berlin for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 17. - 20. april 2006
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 9. marts 2006
BR 151/06
Studietur til Berlin for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 17. - 20. april 2006
Studietur til Berlin for Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget den 17. - 20. april 2006
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen
anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer om at deltage i
udvalgets studietur til Berlin i perioden fra den 17. til den 20. april 2006.
(Borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen)
INDSTILLING
Borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen
anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer om at deltage i
udvalgets studietur til Berlin i perioden fra den 17. til den 20. april 2006.
RESUME
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har planlagt en studietur til Berlin fra den 17. – 20. april 2006. Formålene med besøget er,
· Drøftelse med medlemmer af Berlins Senat om integrations- og beskæftigelsespolitik.
· Office of the Commissioner for integration and Migration of the Berlin Senate. Kontoret varetager det tværgående integrationsarbejde i Berlin og er bl.a. ansvarlige for udarbejdelsen af Berlins nye integrationspolitik.
· Besøg i udsat boligområde, herunder skole etc.
·
Integrationsprojekter. De konkrete
integrationsprojekter varetages i Tyskland i stort omfang af selvejende
institutioner, foreninger, NGO'er m.v. Inden for integration er bl.a. en lang
række etniske minoritetsforeninger meget aktive mht. drift af aktiviteter.
Besøg på et Jobcenter.
En forudsætning for betaling af
udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste til udvalgets medlemmer er, at Borgerrepræsentationen
anmoder udvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes
styrelse, § 16, stk. 5 og 10, og Borgerrepræsentationens beslutning af 9.
februar 2006 (BR 102/06).
SAGSBESKRIVELSE
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har planlagt en studietur til Berlin fra den 17. – 20. april 2006. Formålene med besøget er,:
Drøftelse med medlemmer af Berlins Senat om integrations- og beskæftigelsespolitik.
Office of the Commissioner for integration and Migration of the Berlin Senate. Kontoret varetager det tværgående integrationsarbejde i Berlin og er bl.a. ansvarlige for udarbejdelsen af Berlins nye integrationspolitik.
Besøg i udsat boligområder, herunder skole etc.
I Berlin har man siden 1999 haft programmet – Socially Integrative city – Neighbourhood management, hvis formål er udvikling af boligområder med særlige sociale problemer.
På baggrund af en række parametre (ex. beskæftigelsesgrad, etnisk sammensætning,
husstandsstørrelse, andel børn og unge mv.) var der som pilotprojekter i Berlin
udvalgt 15 områder.
Løbende overvågning af udviklingen i boligområderne i Berlin er resulteret i yderligere udpegning af 17 nye kvarterer. Af indsatsområder i projekterne er bl.a.: kulturel integration, beskæftigelse, forebyggelse af kriminalitet og utryghed, netværksdannelse mv. For at fremme disse er der igangsat en lang række lokale projekter, der metodisk baserer sig på empowerment og bottom-up tilgange
Integrationsprojekter. De konkrete integrationsprojekter
varetages i Tyskland i stort omfang af selvejende institutioner, foreninger,
NGO'er m.v. Inden for integration er bl.a. en lang række etniske
minoritetsforeninger meget aktive mht. drift
af aktiviteter.
Jobcenter. Der er i Tyskland besluttet en sammenlægning af de statslige og kommunale opgaver på beskæftigelsesområdet og Jobcentrene har virket siden 1. januar 2005, hvor indsatserne for ledige borgere med behov for hjælp fra Staten og Kommunen blev samlet i en enhed. Fra 8/05 er det besluttet at overdrage ledelsen af jobcentret til kommunen, og ansvaret for jobcentrets drift er således lagt over til de kommunale myndigheder. Der er 300.000 ledige borgere i Berlin, der er tilknyttet et jobcenter. Hvert center har tilknyttet et lokalt beskæftigelsesråd med repræsentanter fra distriktet, arbejdsmarkedets parter og Staten.
Det endelige program for studieturen er endnu ikke fastlagt, hvilket foregår i samarbejde med Berlin.
Udbetalingen af udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til deltagerne fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan kun ske, hvis Borgerrepræsentationen anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunerne styrelse, § 16, stk. 5 og 10. Herudover henvises til Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 9. februar 2006 (BR 102/06).
Jeg indstiller derfor, at Borgerrepræsentationen anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om at tage på studietur til Berlin i nævnte periode.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Udgifterne til studieturen afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.
HØRING
Der er ikke foretaget høring
BILAG
Ingen
Jakob Hougaard