Mødedato: 09.02.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af administrative kommunale repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg

Se alle bilag
Forslag om udpegninger af administrative kommunale repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg på SOPU København & Nordsjælland (social- og sundhedsskolen i København og social- og sundhedsskolen Humanica i Hillerød) og Ernærings- og Sundhedsuddannelsernes uddannelsesudvalg på Professionshøjskolen Metropol.  

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

1.      at uddannelseskonsulent Anna Østergaard Inman og uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for den resterende del af indeværende valgperiode, indtræder som Københavns Kommunes repræsentanter i det lokale uddannelsesudvalg for social- og sundhedsuddannelser på SOPU  København & Nordsjælland, 

2.      at uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for den resterende del af indeværende valgperiode indtræder som Københavns Kommunes repræsentant i Ernærings- og Sundhedsuddannelsernes uddannelsesudvalg på Professionshøjskolen Metropol,

3.      at uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og chefkonsulent Stine Elverkilde fra Børne- og Ungdomsforvaltningen for den resterende del af indeværende valgperiode indtræder som Københavns Kommunes repræsentanter i det lokale uddannelsesudvalg for pædagogisk assistentuddannelse på SOPU København & Nordsjælland, samt     

4.      at lokalområdechef Signe Grauslund fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og specialkonsulent Thomas Christian Mortensen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen for den resterende del af indeværende valgperiode indtræder som Københavns Kommunes repræsentanter i det lokale uddannelsesudvalg for AMU området på SOPU København & Nordsjælland.

(Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen)

Problemstilling

Social- og sundhedsskolen i København og social- og sundhedsskolen  Humanica i Hillerød er fusioneret og varetager grunduddannelserne såvel som arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) inden for SOSU-området.

Ifølge erhvervsuddannelseslovens § 40 skal hver SOSU skole nedsætte lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, som skolen udbyder. De lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål om de uddannelser, de dækker og skal virke for samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Københavns Kommune er blevet anmodet om at udpege to administrative repræsentanter til hvert af de tre udvalg på den fusionerede skole, jf. (bilag 1).

Ud over repræsentanter til de lokale uddannelsesudvalg på SOSU-området er Københavns Kommune blevet anmodet om at udpege en repræsentant til det lokale Ernærings- og Sundhedsuddannelsernes uddannelsesudvalg på Professionshøjskolen Metropol, jf. (bilag 2-3).

Løsning

Det lokale uddannelsesudvalg for social- og sundhedsuddannelserne 
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der udpeges en administrativ repræsentant med detailkendskab til lokalområdernes- og praktikpladsernes uddannelsesaktiviteter og en centralt placeret repræsentant med bredt kendskab til elevernes ansættelses- og uddannelsesforhold. De foreslåede repræsentanter tilgodeser disse hensyn. Helle Stang Traasdahl har tidligere været udpeget til det lokale uddannelsesudvalg for social- og sundhedsuddannelserne ved SOSU-skolen København.

Det lokale Ernærings- og Sundhedsuddannelsernes uddannelsesudvalg
Professionshøjskolen Metropol foreslår, at uddannelsesleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Helle Stang Traasdahl, nyudnævnes som Københavns Kommunes repræsentant i Ernærings- og Sundhedsuddannelsernes lokale uddannelsesudvalg. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er enige i skolens forslag, idet nævnte uddannelsesleder vil være centralt placeret i koncernenheden for grunduddannelserne, som er etableret i Københavns Kommune fra 1. januar 2012 med placering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Endvidere har hun et bredt kendskab til uddannelsesplanlægning.

Det lokale uddannelsesudvalg for pædagogisk assistentuddannelse 
Med etableringen af koncernenhed for grunduddannelserne fra 1. januar 2012 vil kommunens ansættelse af elever på pædagogisk assistentuddannelse ske via Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Praktikforløbene vil forsat blive afholdt i Børne- og Ungdomsudvalgets driftsenheder. Forvaltningerne foreslår på den baggrund, at der udpeges en administrativ repræsentant i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med bredt kendskab til elevernes ansættelses- og uddannelsesforhold og en pædagogisk konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen med detailkendskab til elevernes praktikforløb i Børne- og Ungdomsforvaltningen. De foreslåede repræsentanter tilgodeser nævnte hensyn. Københavns Kommune har ikke tidligere haft repræsentanter i det lokale uddannelsesudvalg for pædagogisk assistentuddannelse ved SOSU-skolen København.

Det lokale uddannelsesudvalg for AMU området 
Ansatte i driftsenhederne under Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget deltager i flere AMU-kurser på SOSU-området end ansatte fra driftsenhederne i de øvrige udvalg. Forvaltningerne foreslår, at kommunens repræsentanter i AMU-uddannelsesudvalget udpeges blandt administrativt ansatte med stort kendskab til de to fagudvalgs driftsenheder. Lokalområdechef Signe Grauslund har tidligere været udpeget til det lokale uddannelsesudvalg for AMU-området ved SOSU-skolen København.

Udpegningerne til det lokale uddannelsesudvalg på SOSU-området og udpegningen til Ernærings- og Sundhedsuddannelsernes uddannelsesudvalg følger den kommunale valgperiode. De nævnte repræsentanter udpeges for den resterende del af indeværende valgperiode.

Økonomi

Der ydes ikke vederlag i forbindelse med arbejdet, og der er ingen udgifter for Københavns Kommune.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen informerer SOPU skolen og Professionshøjskolen Metropol om udpegningerne.          


                                    Lene Sillasen                                 Else Sommer

Borgerrepræsentationens Sekretariats bemærkninger

Det lokale uddannelsesudvalg for social- og sundhedsuddannelser, uddannelsesudvalg for pædagogisk assistentuddannelse, og uddannelsesudvalg for AMU området på SOPU København & Nordsjælland,

Antal pladser

Der er 2 medlemspladser i hvert af de tre uddannelsesudvalg.

Særlige krav/valgbetingelser

Medlemmerne skal være repræsentanter fra administrationen.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts metode).

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Den resterende del af valgperioden.

 

 

Ernærings- og Sundhedsuddannelsernes uddannelsesudvalg på Professionshøjskolen Metropol

Antal pladser

Der er 1 medlemsplads

Særlige krav/valgbetingelser

Medlemmet skal være en repræsentant fra administrationen.

Udpegningstype

Flertalsvalg.

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Den resterende del af valgperioden.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 9. februar 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top