Mødedato: 09.02.2006, kl. 17:30

Hiv/aids plan

Se alle bilag

Hiv/aids plan

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 9. februar 2006

 

 

BR 45/06

Hiv/aids plan

Hiv/aids plan

 

 

Indstilling om, at "Hiv/aids plan for Københavns Kommune 2006-2009" godkendes.

                                                                 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,  at "Hiv/aids plan for Københavns Kommune 2006-2009" godkendes.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af det tilførte budget på 4. mio. kr. i 2006.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2005

Indstillingen blev godkendt

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

I Københavns Kommunes samlede budgetaftale for 2005 er det fastlagt, at der skal udarbejdes en langsigtet plan for en styrkelse af indsatsen på hiv/aids området. På denne baggrund har Sundhedsforvaltningen i samarbejde med relevante parter på hiv/aids-området udarbejdet en Hiv/aids plan for Københavns Kommune. På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet d. 25. august 2005 drøftede udvalget Hiv/aids planen og godkendte, at den blev sendt i høring hos relevante høringsparter. I budgetaftalen for 2006 er der afsat 4 mio. kr. årligt fra 2006 til 2009 til at styrke forebyggelsesindsatsen på hiv/aids området og herunder etablere et Hiv-hus i Københavns Kommune.

 

Hiv/aids planen danner grundlag for Københavns Kommunes forebyggelsesindsats på hiv/aids-området i årerne 2006-2009. En væsentlig årsag til at udarbejde en Hiv/aids plan for Københavns Kommune er, at ca. en tredjedel (ca. 1.600) af alle hiv-smittede i Danmark bor og behandles i Københavns Kommune. De to største risikogrupper for hiv-smitte; mænd, der har sex med mænd (homo- og biseksuelle mænd) og visse etniske grupper[1], udgør desuden en særlig stor gruppe i Københavns Kommune. Hiv/aids planen har derfor særligt fokus på forebyggelse blandt disse grupper.

 

Planens mål og forslag til indsatser følger Sundhedsstyrelsens princip om en samlet og sammenhængende indsats for de tre områder hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter. Dette betyder, at de foreslåede indsatser i planen ikke alene har til hensigt at forebygge hiv/aids men ligeledes forebygge andre seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter, når dette er relevant for den enkelte målgruppe.

 

Planen opstiller mål og forslag til konkrete indsatser til at styrke hiv/aids indsatsen i Københavns Kommune på følgende områder:

 

§            Etablering af et Hiv- hus (herunder kondomeri) /Øget synlighed og synergi

 

§            Generel information til unge

 

§            En målrettet indsats for etniske grupper 

 

§            En målrettet indsats for mænd, der har sex med mænd

 

§            Rådgivning og netværk for hiv-smittede

 

§            Styrket samarbejde på hiv/aids-området

 

Hiv/aids planen har været sendt i høring hos Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Embedslægeinstitutionen, H:S samt Sundhedsstyrelsen. Samtlige høringsparter fremhæver, at det er positivt og relevant at Københavns Kommune har udarbejdet en forebyggelsesplan på hiv/aids området og er enige i planens målgrupper og forslag til fremtidige indsatser.

 

Udmøntning af budget 2006

Hovedfokuset for 2006 er etableringen af et Hiv-hus, hvor hiv/aids organisationerne flytter ind under samme tag.  Derudover skal der for de forskellige indsatsområder udarbejdes samarbejdsaftaler med de organisationer, som skal implementere de forslåede indsatser i planen. Det vil således som udgangspunkt ikke være kommunen selv, der driver de forslåede indsatser og projekter, men derimod de organisationer, der har ekspertise og erfaring med de forskellige indsatsområder.

 

Ved udgangen af 2007 vil der blive udarbejdet en midtvejs revidering af selve Hiv/aids planen til politisk forelæggelse og ved planens udløb i 2009 foretages der en evaluering af planens indsatser og resultater.

 

På baggrund af ovenstående indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Hiv/aids planen for Københavns Kommune 2006-2009 godkendes, og at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af det tilførte budget på 4. mio. kr. i 2006.

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

I Københavns Kommunes samlede budgetaftale for 2005 er det fastlagt, at der skal udarbejdes en langsigtet plan for en styrkelse af indsatsen på hiv/aids området, herunder en undersøgelse af muligheden for at etablere et Hiv-hus i gadeplan centralt i byen. På denne baggrund har Sundhedsforvaltningen i samarbejde med relevante parter på hiv/aids-området udarbejdet en Hiv/aids plan for Københavns Kommune. På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet d. 25. august drøftede udvalget Hiv/aids planen og godkendte, at den blev sendt i høring hos relevante høringsparter. I budgetaftalen for 2006 er der afsat 4 mio. kr. årligt fra 2006 til 2009 til at styrke forebyggelsesindsatsen på hiv/aids området og herunder etablere et Hiv-hus i Københavns Kommune.

 

Nærværende indstilling beskriver Hiv/aids planens mål og initiativer med særlig fokus på hvilke initiativer der skal gennemføres i 2006. Indledningsvist gengives hovedpunkterne fra de indkomne høringssvar.

 

2. Baggrund for og formål med en Hiv/aids plan

Hiv/aids planen udgør grundlaget for Københavns Kommunes arbejde med hiv/aids-området i årerne 2006-2009. Planen har til hensigt at skabe et overblik over den samlede hiv/aids indsats i Københavns Kommune samt at danne grundlag for en sammenhængende og koordinerede indsats, som kan styrke forebyggelsen på området. Hiv/aids planen har fokus på den primære og patientrettede forebyggelse samt de hiv-smittedes psyko-sociale forhold.

 

Der er to væsentlige årsager til at udarbejde en Hiv/aids plan for Københavns Kommune. For det første bor og behandles ca. en tredjedel (ca. 1.600) af alle hiv-smittede i Danmark i Køben havns Kommune, og for det andet har der de seneste år været en stigning i antallet af nye smittetilfælde blandt mænd, der har sex med mænd (homo- og biseksuelle mænd). I københavnsområdet er denne tendens specielt tydelige da 50 % af landets hiv-smittede mænd, der har sex med mænd bor i Københavns Kommune, og 50 % af alle københavnere, der blev smittet med hiv i 2004 var mænd, der har haft sex med mænd.

 

Der er således behov for en langsigtet plan for at styrke den fremtidige forebyggelsesindsats i Københavns Kommune – specielt blandt de største risikogrupper som mænd, der har sex med mænd og etniske grupper, som kommer syd for Sahara og fra visse asiatiske lande.

 

Hiv/aids planens opstillede mål og forslag til indsatser følger de samme principper som Sundhedsstyrelsens rammeplan 2002-2005 for forebyggelse af hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter. Ligeledes har Sundhedsforvaltningen koordineret planen med Sundhedsstyrelsens nye rammeplan på området.

 

Københavns Kommunes indsats på hiv/aids området følger Sundhedsstyrelsens princip om en samlet og sammenhængende indsats for de tre områder hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter. Dette betyder, at de foreslåede indsatser i planen ikke alene har til hensigt at forebygge hiv/aids men ligeledes andre seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter, når dette er relevant for målgruppen.

 

3. Hiv/aids planens mål og indsatser

Hiv/aids planen opstiller mål og forslag til konkrete indsatser til at styrke hiv/aids indsatsen i Københavns Kommune på følgende områder:

 

§             Etablering af et Hiv- hus/Øget synlighed og synergi

§             Generel information til unge

§             En målrettet indsats for etniske grupper

§             En målrettet indsats for mænd, der har sex med mænd

§             Rådgivning og netværk for hiv-smittede

§             Styrket samarbejde

 

Etablering af et Hiv-hus

Københavns Kommune ønsker at være med til at sætte fornyet fokus på hiv/aids og forebyggelsen af sygdommen og har derfor følgende overordnede mål for hiv/aids området:

 

§             At øge synligheden af hiv/aids indsatsen og sikre borgerne lettere adgang til flere forebyggelsestilbud vedr. hiv/aids

 

Den øgede synlighed skabes først og fremmest i kraft af etableringen af et centralt beliggende Hiv-hus i København, hvor hiv/aids organisationerne flytter ind under samme tag.

 

Formålet med et Hiv-hus er at styrke den nuværende indsats og de eksisterende hiv/aids-organisationer samt at give hiv-smittede, pårørende og andre borgere lettere adgang til hjælp, information, omsorg og støtte. Indsatsen vil blive mere synlig, og Hiv-huset vil være med til at skabe større forståelse for sygdommen og nedbryde tabu. Endvidere vil det blive nemmere at udvikle nye tilbud for en styrket indsats, når den faglige ekspertise er samlet på et sted.

 

Hiv-huset skal indeholde den åbne og nysgerrighedsskabende dør udadtil i kraft af et kondomeri, hvor man kan købe kondomer i alle former og farver og få vejledning. Samtidig skal huset have en mere anonym indgang til rådgivning og værested for hiv-smittede i andre dele af huset. Hermed er det målet, at huset vil appellere både til den "brede befolkning" – især ungegruppen – med underholdende forebyggelse i kondomeriet, og til hiv-positive med tilbud om rådgivning og værested med henblik på at støtte dem i at leve et godt liv med deres sygdom.  Huset etableres og drives af de hiv/aids-organisationer, som flytter ind i huset. Kondomeriet drives af Aids-Fondet.

 

Generel information til unge

I forhold til ungegruppen er det væsentligt at fortsætte kommunes nuværende indsats med information og rådgivning til unge i folkeskolerne med specie lt fokus på unge med anden etnisk baggrund. Endelig er det centralt at styrke informationen og rådgivningen til de unge, der har afsluttet folkeskolen, idet en stor del af de unge debuterer seksuelt, efter de har forladt folkeskolen. På denne baggrund opstilles følgende mål.

 

§             At sikre unge information og rådgivning omkring seksuelt overførbare sygdomme

 

Det forslås, at der med henblik på at styrke information og rådgivning til de unge, der har afsluttet folkeskolen tilbydes seksualundervisning, herunder oplysning og rådgivning omkring seksuelt overførbare sygdomme, til eleverne på de københavnske tekniske skoler. Valget af de tekniske skoler bygger på, at unge på de tekniske skoler generelt har en højere risikoadfærd end unge på andre ungdomsuddannelser

 

En målrettet indsats for etniske grupper med høj risiko for at blive smittet med hiv

Et generelt kendetegn for visse etniske grupper i Danmark er, at de har en manglende viden om krop, seksualitet og seksuelt overførbare sygdomme. Samtidig er hiv ofte en tabubelagt sygdom i de lande, hvor de etniske grupper kommer fra. På den baggrund opstilles følgende mål for at styrke indsatsen rettet mod etniske grupper:

 

§             At sikre etniske grupper information og rådgivning omkring prævention og seksuelt overførbare sygdomme, herunder hiv/aids

 

Følgende tre forebyggelsestiltag skal sikre, at hovedparten af de etniske grupper i Københavns Kommune tilbydes en dialog om hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter. 1. Seksualundervisning, herunder undervisning i seksuelt overførbare sygdomme, på de københavnske sprogskoler, daghøjskoler, tekniske skoler, produktionsskoler og aktiveringssteder, hvor andelen af etniske grupper er særlig høj. 2. Oplysning og rådgivning om seksuelt overførbare sygdomme, herunder hiv/aids, til etniske foreninger og deres medlemmer. Ved en sådan indsats styrkes den mere målrettede indsats til de enkelte etniske grupper, og der er mulighed for at fokusere på de grupper, der er mest udsatte for hiv/aids, som afrikanere syd for Sahara og grupper fra visse asiatiske lande. 3. Tilbud om test for seksuelt overførbare sygdomme i forbindelse med rådgivning i de miljøer, hvor etniske minoriteter færdes. Dette tilbydes på baggrund af, at mange med anden etnisk baggrund ofte ikke lader sig teste for seksuelt overførbare sygdomme.

 

En målrettet indsats for mænd, der har sex med mænd

Set i lyset af det stigende antal af nykonstaterede hiv-smittede samt stigningen i andre seksuelt overførbare sygdomme blandt mænd, der har sex med mænd, forslås det, at den smittebekæmpende indsats over for denne gruppe intensiveres ved:

 

§             At styrke den forebyggende indsats gennem information og dialog med mænd, der har sex med mænd

 

§             At etablere muligheder for opsøgende (onsite) testning for seksuelt overførbare sygdomme samt kvalificeret før- og efterrådgivning til mænd, der har sex med mænd

 

Følgende to indsatser forslås 1. At den forebyggende indsats over for mænd, der har sex med mænd, styrkes i form af opsøgende aktiviteter, som henvender sig direkte og målrettet til målgrupperne. 2. At Københavns Kommune støtter et projekt omkring oplysning, rådgivning og test til mænd, der har sex med mænd i saunamiljøer i København. Formålet er, at intensivere oplysnings- og testindsatsen over for den gruppe, der erkendtligt har skiftende sexpartnere. Oplysning og rådgivning til de mere "skjulte" homoseksuelle og biseksuelle mænd, som kommer i saunaerne, er særlig vigtig, idet denne målgruppe generelt er vanskelig at nå.

 

Rådgivning og netværk for hiv-smittede

På baggrund af det stadig stigende antal hiv-smittede er der behov for at styrke rådgivningsindsatsen til hiv-smittede. Københavns Kommune har følgende mål for indsatsen:

 

§             At sikre rådgivning og netværksdannelse til hiv-smittede og deres

        pårørende

§             At give relevante personalegrupper øgede kompetencer til at informere og rådgive hiv-smittede, især med fokus på visse etniske grupper

 

I forhold til at styrke den fremtidige rådgivning til hiv-smittede og deres pårørende foreslå s det blandt andet: 1. At rådgivningskapaciteten til hiv-smittede øges, således at der er ressourcer til at imødekomme det stigende behov for rådgivning. 2. At der

med henblik på at skabe mulighed for netværksdannelse etableres selvhjælpsgrupper, sociale aktiviteter samt kursus- og mødeforløb for at styrke hiv-smittedes selvværd og identitet. 3. At der etableres en brobyggerfunktion, som sikrer en mere langsigtet indsats i forhold til hiv-smittede patienter med anden etnisk baggrund. Brobyggerfunktionen skal blandt andet mediere mellem hospitalerne og hiv/aids organisationerne og tilbyde kompetenceudvikling til personalet på de infektionsmedicinske afdelinger i H:S vedr. behandling og rådgivning af patienter med anden etnisk baggrund.

 

Styrket samarbejde

Det er et generelt ønske blandt de forskellige aktører, der arbejder med seksuelt overførbare sygdomme, at udvide samarbejde og netværk imellem de forskellige institutioner. Københavns Kommune vil tage aktivt del i at styrke dette samarbejde og har følgende mål for området:

 

§             At styrke kommunes samarbejde samt koordinering med de relevante aktører på området

 

Det forslås, at der nedsættes et samarbejdsforum i København vedrørende hiv og andre seksuelt overførbare sygdomme med deltagelse af Københavns Kommune, hiv/aids-organisationerne, Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen og H:S. Samarbejdsforumet skal udover at videndele og koordinere indsatserne på området også fungere som styregruppe for implementeringen af Københavns Kommunes Hiv/aids plan.

 

4. Implementeringen af planen - Fokus for 2006

Hovedfokuset for 2006 vil være at få etableret Hiv-huset. Derudover skal der for de forskellige indsatsområder udarbejdes samarbejdsaftaler med de organisationer, som skal implementere de forslåede indsatser og projekter. Det vil således som udgangspunkt ikke være kommunen selv, der driver de forslåede indsatser og projekter men derimod de organisationer, der har ekspertise og erfaring med de forskellige indsatsområder. Det er derfor essentielt, at der bliver udarbejdet fyldestgørende samarbejdsaftaler, som indeholder fireårige implementeringsplaner samt aftaler om, at de pågældende organisationer skal aflægge status samt dokumentation for den konkrete indsats.

 

Ved udgangen af 2007 vil der blive udarbejdet en midtvejs revidering af selve Hiv/aids planen til politisk forelæggelse og ved planens udløb i 2009 foretages der en evaluering af planens indsatser og resultater.

 

På baggrund af ovenstående indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Hiv/aids planen for Københavns Kommune 2006-2009, og at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af det tilførte budget på 4. mio. kr. i 2006.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

I budgetaftalen for 2006 er der afsat 4 mio. kr. årligt fra 2006 til 2009 til at styrke forebyggelsesindsatsen på hiv/aids området, herunder etableringen af et Hiv-hus. På den baggrund er der opstillet et fireårigt budgetforslag for implementering af Hiv/aids planen. Idet der endnu ikke er indgået samarbejdsaftaler med de enkelte organisationer kan der forekomme justeringer i budgettet. Midlerne er prioriteret således, at der i 2006 anvendes et engangsbeløb (1.250.000 kr.) til etableringen af Hiv-huset. Dette betyder, at nogle af planens øvrige initiativer først igangsættes i 2007. Det skal derfor i samarbejde med de enkelte organisationer afklares hvilke aktiviteter, det er mest hensigtsmæssigt først at igangsætte i 2007. Da der skal udarbejdes samarbejdsaftaler med de enkelte organisationer og den samlede indsats skal koordineres og opfølges, er der i budgettet afsat ressourcer til en koordinator på området.

 

Udmøntningen af planen og det tilhørende budget for årerne 2007-2009 vil indgå i de årlige Programplaner for Folkesundhed København.

 

Budgetforslag  2006-2009

Indsatsområder

2006

2007

2008

2009

Øget synlighed og synergi

 

1)Etablering af et Hiv-hus herunder kondomeriet

 

2)Drift af Kondomeri

 

1.750.000 kr.

        

   1.250.000 kr.

 

 

   500.000 kr.

 

 

 

 

 

500.000 kr.

 

 

 

 

 

500.000 kr.

 

 

 

 

 

500.000 kr.

 

De unge

 

200.000 kr.

 

200.000 kr.

 

200.000 kr.

 

200.000 kr.

 

Etniske minoriteter

  

 620.000 kr.

 

1.055.000 kr.

 

1.055.000 kr.

            

 

1.055.000 kr.

 

Mænd der har sex med mænd (MSM)

 

 610.000 kr.

 

925.000 kr.

 

925.000 kr.     

 

925.000 kr.

 

Øget rådgivning til hiv-smittede, herunder etniske minoriteter

   

620.000 kr.

 

1.170.000 kr.

                                         

             

 

1.170.000 kr.                   

 

1.170.000 kr.

Løn til medarbejder (koordinator for implementeringen af planen)

               200.000 kr.

               40.000 kr.

              40.000 kr.

               40.000 kr.

Diverse

 

11.000 kr.

11.000 kr.

11.000 kr.

I alt

4.000.000 kr.

4.000.000 kr.

4.000.000 kr.

4.000.000 kr.

 

 

HØRING

Hiv/aids planen har været sendt i høring hos Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Embedslægeinstitutionen, H:S samt Sundhedsstyrelsen.

 

Samtlige høringsparter fremhæver, at det er positivt og relevant at Københavns Kommune har udarbejdet en forebyggelsesplan på hiv/aids området og nu udvider forebyggelsesindsatsen på området. Høringsparterne er enige i planens målgrupper og forslag til fremtidige indsatser, herunder er der flere der påpeger, at de støtter etableringen af et Hiv-hus. Flere bemærker, at det er positivt, at Hiv/aids planen følger principperne for Sundhedsstyrelses rammeplan for forebyggelse af hiv, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter 2002-2005, samt at planen er koordineret med Sundhedsstyrelsen i forhold til Sundhedsstyrelsens fremtidige rammeplan på området. Derudover påpeger Sundhedsstyrelsen specifikt i deres høringssvar, at det er uhensigtsmæssigt, at hovedvægten af rådgivningsindsatsen til hiv-smittede og deres pårørende lægges i privat regi. Sundhedsstyrelsen opfordrer endvidere Københavns Kommune til at gøre sig nogle overvejelser om den kommende hovedstadsregions varetagelse af rådgivningsbehovet i behandlingssektoren, der i forvejen ser alle hiv-smittede. Sundhedsforvaltningen er opmærksom på problematikken omkring rådgivningstilbud og ser gerne at den kommende hovedstadsregion opprioritere rådgivningstilbud til hiv-smittede i behandlingssektoren.

 

Hiv/aids planen opridser fordele og ulemper ved at etablere en centralt beliggende testklinik i Hiv-huset og anbefaler at en nærmere vurdering af behovet for en sådan testklinik undersøges. Der er derfor heller ikke afsat penge i planen til etablering af en testklinik. Af høringssvarerne fremgår det, at H:S ikke mener, at der er behov for en centralt beliggende testklinik, idet behovet for testning vurderes at være dækket af tilbuddene om testning i H:S regi. Derimod ser praksisudvalget positivt på etablering af en centralt beliggende testklinik i Hiv-huset som kan tilbyde test til personer, der måtte ønske diskretion. Embedslægeinstitutionen mener ikke, at der er behov for en fuld udstyret testklinik (læge, sygeplejerske, portør, udstyr og materialer) men, at man med fordel kan have et testtilbud bestående af 2-3 sygeplejersker der virker dels i forskellige miljøer dels på faste tidspunkter i Hiv-huset. Som Hiv/aids planen påpeger, er der således behov for en undersøgelse af behovet for en centralt beliggende testklinik inden der tages stilling til om en sådan skal etableres.

 

Flere af høringspartnere k ommer med forslag til konkrete ændringer og tilføjelser i forhold til Hiv/aids planen beskrivende afsnit om den nuværende indsats på området. Sundhedsforvaltningen har taget disse ændringer til efterretning og indskrevet dem i planen.

 

BILAG

·        Bilag 1: Hiv/aids plan for Københavns Kommune 2006-2009

·        Bilag 2: Høringssvar

 

Ib Haurum                                                                                                                                                                                  /Jens Egsgaard

 



[1] Med visse etniske grupper menes folk med anden etnisk baggrund, som kommer Syd for Sahara og fra visse asiatiske lande

Til top