Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 9. februar 2006

 

 

BR 44/06

Alkoholpolitisk handleplan

Alkoholpolitisk handleplan

 

 

Indstilling om, at den alkoholpolitiske handleplan 2006 – 2009, indeholdende 15 delmål med 27 tilhørende indsatser, godkendes som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes alkoholforbrug, samt at implementeringen igangsættes på de delområder i den alkoholpolitiske handleplan 2006-2009, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem.

                                                                 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at den alkoholpolitiske handleplan 2006 – 2009, indeholdende 15 delmål med 27 tilhørende indsatser, godkendes som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes alkoholforbrug, og  

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler implementeringen igangsættes på de delområder i den alkoholpolitiske handleplan 2006-2009, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem, samt

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af det til Sundhedsforvaltningen tilførte budget på 2 mio. kr. i 2006

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2005

Indstillingen blev godkendt

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede ved vedtagelsen af budgetforliget 2005 den 7. oktober 2004, at der skulle udarbejdes en alkoholpolitisk handleplan. Baggrunden for beslutningen var et ønske om en styrket indsats for at begrænse københavnernes høje alkoholforbrug, og dermed begrænse de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser, som det høje forbrug medfører. Samtidig skulle den alkoholpolitiske handleplan også fremme koordineringen af kommunens indsatser på området.

 

På dette grundlag har der været iværksat en proces, hvor samtlige af kommunes forvaltninger, H:S samt frivillige organisationer har bidraget til udviklingen af nærværende alkoholpolitiske handleplan. Der har været nedsat en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra de involverede forvaltninger samt H:S, og styregruppen har nedsat seks arbejdsgrupper.

 

Handleplanens overordnede mål udspringer af Københavns Kommunes Folkesundhedsplan, hvor en af målsætningerne er at reducere alkoholforbruget væsentligt. Handleplanen har tre kerneområder: 1) en borgerrettet, forebyggende indsats, 2) tidlig opsporing af alkoholproblemer, samt 3) sikring af en helhedsorienteret og sammenhængende social og behandlingsmæssig indsats. I handleplanen er opstillet 15 delmål:

 

Børn og unge

1.      Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides alkoholforbrug

2.      Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge af forældres alkoholmisbrug

3.      Debutalderen for alkoholforbrug skal hæves

4.      Alkoholforbruget blandt unge skal reduceres

5.      Gode alkoholvaner blandt unge (< 25 år) skal fremmes

 

Voksne og ældre

6.      Der skal arbejdes aktivt for at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse

7.      Arbejdspladsen skal bruges aktivt som arena til at begrænse alkoholforbruget blandt voksne

8.      Antallet af alvorligt tilskadekomne ved spiritusuheld skal nedbringes med 30 % (1998-2012)

9.      Alkoholforbruget blandt ældre københavnere skal reduceres

10. Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes

 

Behandling og efterbehandling

11. Alkoholbehandlingen og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret

12. Behandlingskapaciteten skal øges

13. Behandlingstilbud skal differentieres og kvaliteten øges

14. Der skal være tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige

 

Tværgående

15. Effektiv koordinering af indsatsen på alkoholområdet skal sikres på tværs af forvaltninger og H:S/Region Hovedstaden

 

Hertil hører 27 forslag til indsatser, som til sammen skal bidrage til at kommunens alkoholindsats kommer hele vejen rundt. Borgerrepræsentationen har ved budgetforliget 2005 besluttet at den eksisterende indsats på området er utilstrækkelig, og at der behov for at øge omfanget og bredden af både de forebyggende indsatser og den egentlige behandlingsindsats. Der er i handleplanen udarbejdet et detaljeret budget for planperioden 2006-2009, idet der er behov for tilførsel af midler til området, hvis såvel det overordnede mål som delmålene skal opfyldes. Det drejer sig om godt 13 mio. kr. årligt.

 

Ved budgetforliget for 2006 afsatte forligsparterne 2 mio. kr. årligt til finansiering af de indsatser i handleplanen, som primært handler om at hæve debutalderen, reducere alkoholforbruget og fremme gode alkoholvaner blandt folkeskoleelever og unge på ungdomsuddannelser. Det betyder, at der p.t. ikke er fundet finansiering til sikring af den helhedsorienterede og sammenhængende sociale og behandlingsmæssige indsats, som anbefales i handleplanen.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på sit møde den 25. august 2005 at sende handleplanen i høring, og efterlyste især en nuanceret diskussion af og synspunkter på handleplanens forslag om at begrænse tilgængeligheden af alkohol.

 

Af Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar fremgår det, at man ikke anbefaler at arbejde for en begrænsning af tilgængeligheden af alkohol via bevillingspraksis, da det ikke skønnes at være muligt at opnå det ønskede resultat om færre bevillinger via Bevillingsnævnet. En mulig farbar vej er udarbejdelsen af en restaurationsplan, hvor der fx kan indgå principper om, at der ikke skal udstedes bevillinger til restaurationer nær skoler, mv. Da der er stærk evidens for at begrænsning af tilgængeligheden til alkohol er et effektivt virkemiddel til at nedbringe alkoholforbruget, er styregruppen for den alkoholpolitiske handleplan blevet enige om at anbefale en sådan restaurationsplan i den alkoholpolitiske handleplan.

 

Et andet væsentligt høringssvar kommer fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der i sit svar giver udtryk for, at de ønsker at handleplanen sættes i bero på grund af den manglende finansiering til en stor del af indsatserne. Bygge- og Teknikforvaltningen tager ligeledes forbehold for, at der ikke er finansiering til handleplanen. H:S har ligeledes noteret sig, at der kun er afsat midler til den forebyggende indsats i primært folkeskoler og på ungdomsuddannelser.

 

Der er ikke enighed i styregruppen for den alkoholpolitiske handleplan om, hvilke konsekvenser den manglende finansiering skal have for handleplanen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at den samlede handleplan skal sættes i bero. Sundhedsforvaltningen mener, at man godt kan godkende den alkoholpolitiske handleplan som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes alkoholforbrug, og igangsætte implementeringen på de delområder i handleplanen, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem. Dette kan så betyde en tidsmæssig forskydning af dele af planen.

 

For at sikre gennemførelsen af den samlede alkoholpolitiske handleplan ønsker Sundhedsforvaltningen at styregruppen fortsat mødes for at sikre implementering af de indsatser som er forudsat afholdt indenfor eksisterende budget, samt fremskaffelse af yderligere finansiering i forbindelse med budget for 2007. Ligeledes ønsker Sundhedsforvaltningen, at styregruppen søger at skaffe ekstern finansiering til en del af de ufinansierede indsatser.

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

I forbindelse med budgetforliget 2005 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en alkoholpolitisk handleplan. Borgerrepræsentationen fastslog, at der er et påtrængende behov for en ekstra indsats på alkoholområdet, da storforbrug og misbrug af alkohol fortsat er en væsentlig årsag til store sundhedsmæssige og sociale problemer i kommunen. Da der desuden savnes koordinering af kommunens indsats for så vidt angår forebyggelse, behandling og efterbehandling på alkoholområdet var forligsparterne enige om, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde den alkoholpolitiske handleplan i et samarbejde med de øvrige relevante forvaltninger og H:S. 

 

Borgerrepræsentationens beslutning om en styrket indsats på alkoholområdet udspringer af, at der i Københavns Kommunes Folkesundhedsplan er opstillet følgende målsætning på alkoholområdet: Københavnerne skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt. En målsætning, som alle kommunens forvaltninger har forpligtet sig til at arbejde for at realisere. Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007, får kommunerne ansvar for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse samt vederlagsfri behandling af alkoholmisbrugere, jævnfør Sundhedsloven af 16.juni 2005. Derudover er det i Københavns Kommune besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF) fra 1. januar 2006 skal overtage ansvaret for alkoholbehandlingen i forbindelse med den interne ændring i kommunens forvaltningsstruktur og opgavefordeling. Der er endnu ikke taget beslutning om, hvorledes den fremtidige alkoholindsats skal organiseres, men den nuværende behandlingsindsats i H:S alkoholenhederne forudsættes videreført via kommunens køb af pladser efter nærmere forhandling med Region Hovedstaden. Disse ændringer understreger også behovet for en gennemgang af den nuværende indsats på alkoholområdet og for formulering af en handleplan, der kan styrke indsatsen.

 

2. De sundhedsmæssige udfordringer

Folkesundhedsplanens målsætning om at reducere københavnernes alkoholforbrug skal ses på baggrund af at danskerne – og ikke mindst københavnerne – drikker alt for meget. Siden først i 1960erne er danskernes alkoholforbrug tredoblet, og sammenlignet med de øvrige nordiske lande er danskernes alkoholforbrug højt.  Følgerne af det høje forbrug kan bl.a. aflæses i dødsårsagsstatistikken. I starten af 1960erne døde hver 50. dansker over 14 år af en alkoholrelateret lidelse – i dag er det hver 20. dansker. Således har danskernes alkoholforbrug været medvirkende til den stagnerende middellevetid igennem det seneste årti. Som det eneste nordiske land ligger Danmark fortsat under OECD-landenes gennemsnitlige middellevetid, og det skyldes især danskernes drikke- og rygevaner.

 

Sundhedsprofilen for Københavns Kommune 2005 viser, at hver tiende københavner drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Det er især midaldrende og ældre mænd, der drikker for meget, men også mange unge er at finde i denne gruppe. Knap hver fjerde af de københavnske mænd synes faktisk også selv de drikker for meget. Samtidig er det hver femte københavner, der angiver, at de lider under andres alkoholproblemer – fx i familien.

 

I Københavns Kommune skønnes der at være 62.000 storforbrugere af alkohol. Og ca. 19.000 københavnere er decideret afhængige af alkohol, og egentlig behandlingskrævende. Det er over landsgennemsnittet. Der er 3.700 personer i behandling på H:S' Alkoholenheder. Til trods for at det er en højere andel end i de øvrige amter i den kommende Region Hovedstaden, så er antallet af alkoholmisbrugere i behandling stadig meget lavt. Det skyldes først og fremmest, at mange alkoholafhængige ikke selv opfatter deres forbrug som et problem, og derfor ikke opsøger behandling. Det skyldes imidlertid også, at kommunen ikke har formået at opspore såvel storforbrugere og alkoholafhængige i tilstrækkeligt omfang. Københavnernes høje alkoholforbrug og de mange alkoholafhængige understreger behovet for en helhedsorienteret, koordineret indsats, som skal omfatte den tidlige forebyggelse, opsporingen af personer med begyndende alkoholproblemer, den egentlige alkoholbehandling samt opfølgning efter endt behandling.

 

3. Handleplansarbejdets organisering

Den alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og H:S, ligesom de frivillige organisationer på alkoholområdet har været repræsenteret i arbejdet. Der har været nedsat en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra de involverede forvaltninger samt H:S, og styregruppen har nedsat seks arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne har haft til opgave at kortlægge forbrug, problemer og nuværende indsatser indenfor de enkelte målgrupper og områder, samt komme forslag til mål og nye indsatser. Sundhedsforvaltningen har koordineret arbejdet.

 

4. Handleplanens målsætninger og indsatser

Den alkoholpolitiske handleplan har tre kerneområder, som skal sikre at kommunens indsats på alkoholområdet "kommer hele vejen rundt":

 

·        En borgerrettet forebyggende indsats

Her er hovedsigtet at forhindre alkoholproblemer i at opstå. Der skal være fokus på en tidlig indsats, hvilket konkret betyder en indsats overfor det ufødte barn, som i moderens mave skal beskyttes mod alkohol. Dernæst skal udsatte børn i misbrugsfamilier støttes og elever i folkeskolen skal rustes bedst muligt til at vælge sunde alkoholvaner og f.eks. modstå gruppepres. Forældrene spiller en central rolle for udvikling af gode alkoholvaner hos de unge. Derfor skal forældre inddrages i den forebyggende indsats.

 

·        Tidlig opsporing

Københavns Kommune har et stort potentiale for tidlig opsporing af alkoholproblemer, fordi kommunen har direkte kontakt til borgere i forskellige sammenhænge (børneinstitutioner, beskæftigelsesområdet og det sociale system). Dette frontpersonale skal uddannes til at tage spørgsmål om alkoholforbrug op, når de mener, det er relevant, og derefter følge op med den støtte/henvisning, som borgeren måtte have behov for. De praktiserende læger har også en helt central rolle i forhold til tidlig opsporing.

 

·        Sikring af en helhedsorienteret og sammenhængende social og behandlingsmæssig indsats

Den hidtidige indsats på alkoholområdet har været karakteriseret ved, at udviklingen er sket i sundhedsfagligt regi. Dette har haft klare fordele, men har også betydet, at der ikke har været en tilstrækkelig sammenhæng med den sociale indsats i den samlede alkoholbehandling. Det er vurderingen, at der er behov for en helhedsorienteret behandlingsmæssig og social indsats.

 

Herudover er der behov for at øge omfanget og bredden af både de forebyggende indsatser og den egentlige behandlingsindsats. Desuden skal der foretages en systematisk indsamling af viden/data, som omfatter både forekomsten af alkoholproblemer blandt københavnerne og iværksatte indsatser.

 

I den alkoholpolitiske handleplan er der opstillet 15 delmål med 27 tilhørende indsatser for at opfylde den overordnede målsætning om at københavnerne skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt. Alle de 15 delmål kan ses nedenfor sammen med eksempler på nogle af planens centrale forslag til nye, væsentlige indsatser inden for de nævnte målgrupper/områder. For en samlet oversigt over delmål og indsatser henvises til Bilag 2.

 

Planen har følgende delmål:

 

Børn og unge

1.      Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides alkoholforbrug

2.      Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge af forældres alkoholmisbrug

3.      Debutalderen for alkoholforbrug skal hæves

4.      Alkoholforbruget blandt unge skal reduceres

5.      Gode alkoholvaner blandt unge (< 25 år) skal fremmes

 

Under målgruppen Børn og unge foreslås det på indsatssiden bl.a. at udbyde en såkaldt "sundhedspakke" til folkeskoleelever i 7., 8. og 9. klasse. Pakken består af tre tilbud: Et arrangement for forældre til børn på disse klassetrin om unges alkoholvaner, besøg af unge rusmiddelguider i klasserne, samt et nyt undervisningskoncept kaldet "Tackling", som fokuserer på at styrke elevernes personlige kompetencer i relation til gode rusmiddelvaner. Sundhedspakken er således rettet både mod forældrene og eleverne, da undersøgelser viser, at de unges alkoholvaner påvirkes af forældrenes holdninger og adfærd i forhold til rusmidler.

 

Desværre er alkoholforbruget alt for højt hos de unge, som allerede har forladt folkeskolen, og nu befinder sig på ungdomsuddannelserne. Derfor lægger handleplanen op til at en ny indsats igangsættes i forhold til de unge på gymnasierne, og at den eksisterende indsats intensiveres på tekniske skoler og produktionsskoler. Handelsskolerne vil også blive inddraget.

 

Voksne og ældre

6. Der skal arbejdes aktivt for at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse

7. Arbejdspladsen skal bruges aktivt som arena til at begrænse alkoholforbruget blandt voksne

8. Antallet af alvorligt tilskadekomne ved spiritusuheld skal nedb ringes med 30 % (1998-2012)

9. Alkoholforbruget blandt ældre københavnere skal reduceres

10. Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes

 

Under målgruppen Voksne og ældre foreslås bl.a. en indsats i forhold til at sikre ansvarlig udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse. Københavns Kommune har forholdsvis mange nattilladelser med alkoholbevilling – ud fra den strategi, at gæsternes hjemtur spredes rent tidsmæssigt og antallet af voldsepisoder begrænses. Det stiller imidlertid store krav til ansvarlig udskænkning, bl.a. til unge. Handleplanen lægger op til at undersøge udskænkningspraksis, samt at tilrettelægge et projekt som skal uddanne barpersonale og restauratører i ansvarlig udskænkning.

 

I forhold til borgere med begyndende alkoholproblemer lægger handleplanen op til, at disse skal identificeres hurtigere end det er tilfældet i dag, så relevant hjælp kan tilbydes. For de der allerede er afhængige skal hjælpen også komme tidligere. I dag har sidstnævnte gruppe i gennemsnit været alkoholafhængige i 9 år før de kommer i behandling, hvilket er lang tid. For at styrke opsporingen af disse borgere er det nødvendigt at uddanne kommunens frontpersonale i mange forskellige sektorer (på lokalcentre, jobcentre, i aktiveringstilbud) samt de praktiserende læger, således at de kender tegnene på misbrug og henvisningsmuligheder til relevant behandling. Ikke mindst skal koordineringen af behandling og øvrige foranstaltninger, som borgeren tilbydes, styrkes.  

 

Behandling og efterbehandling

11. Alkoholbehandlingen og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret

12. Behandlingskapaciteten skal øges

13. Behandlingstilbud skal differentieres og kvaliteten øges

14. Der skal være tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige

 

Under overskriften Behandling og efterbehandling lægger handleplanen op til at skabe større sammenhæng mellem behandlingen og den sociale indsats. Blandt de alkoholafhængige tilhører størstedelen gruppen af udsatte voksne. Det er fx personer, som er på vej ud af arbejdsmarkedet på grund af sygefravær, personer der er blevet enlige eller er ved at miste deres bolig. Den eksisterende behandlingsindsats overfor denne udsatte gruppe skal opprioriteres, og derfor skal der etableres særlige behandlings-, rådgivnings- og støttetilbud til de udsatte voksne og deres pårørende.

 

I handleplanen foreslås det desuden at der etableres et botilbud til ædru alkoholikere, som har været på langvarige aflastningsophold på en af Blå Kors institutioner. Disse personer er meget sårbare, og falder ofte tilbage til alkoholmisbruget, hvis de blot vender tilbage til deres gamle miljø. Der er derfor behov for et særligt botilbud til denne gruppe, som omfatter støtte, rådgivning og værested. Herved vil der formodentlig kunne opnås en besparelse til aflastningsophold som følge af et reduceret antal tilbagefald.

 

 

Tværgående

15. Effektiv koordinering af indsatsen på alkoholområdet skal sikres på tværs af forvaltninger og H:S/Region Hovedstaden

 

Endelig pointerer handleplanen behovet for at den samlede indsats på alkoholområdet i Københavns Kommune frem for alt skal være tværgående. Der er således behov for koordinering af alkoholindsatsen, idet den går på tværs af forvaltningerne og H:S/Region Hovedstaden. Det foreslås, at det overordnede ansvar for hele alkoholområdet – fra forebyggelse over behandling til efterbehandling, herunder samarbejde med de frivillige organisationer, – placeres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Koordinering af indsatsen på individniveau, herunder behandlingsindsatsen, placeres ligeledes i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Således får Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansvaret for samarbejdet med H:S Alkoholenheden/Region Hovedstaden. Sundhedsforvaltningen får ansvar for koordinering af den forebyggende indsats, samt ansvar for koordinering af aktiviteter i forhold til udskænknings- og trafikområdet.

 

5. Indkomne høringssvar

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den alkoholpolitiske handleplan på sit møde den 25. august 2005, og besluttede at sende handleplanen i høring. På mødet drøftede udvalget specifikt handleplanens forslag om at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. gennem bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse, hvilket udvalget også ser i sammenhæng med problematikken om salg af stoffer på diskoteker. Sundheds- og Omsorgsudvalget efterlyste især en nuanceret diskussion af og synspunkter på ovennævnte forslag om at begrænse tilgængeligheden af alkohol.

Sundhedsforvaltningen har modtaget høringssvar fra samtlige politiske udvalg på nær Miljø- og Forsyningsudvalget, og for Økonomiudvalgets vedkommende er det Økonomiforvaltningen, der har svaret. Desuden har H:S, Embedslægeinstitutionen, Praksisudvalget og Ældrerådene afgivet høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som Bilag 3. Nedenfor er kun oplistet de væsentligste komme ntarer, som drejer sig om følgende:

 

Handleplanens forslag om begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. gennem bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse

Som nævnt ovenfor ønskede Sundheds- og Omsorgsudvalget især synspunkter på dette forslag. Det er primært Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), som har kommenteret dette. KFU oplyser, at såvel kulturhuse som idrætsanlæg er positive overfor udarbejdelse af udskænkningspolitik, og anbefaler at der igangsættes et arbejde mhp. at afklare det nærmere indhold. KFU anbefaler også, at der sættes fokus på alkohol i foreningerne – fx ved at folkeoplysende foreninger opfordres til at udarbejde alkoholpolitikker. Styregruppen har indarbejdet disse forslag i handleplanen efterfølgende.

KFU anbefaler ikke at der arbejdes for en begrænsning i tilgængeligheden af alkohol via bevillingspraksis, da effekten af en begrænsning af tilgængeligheden af alkohol via bevillingssystemet vil opvejes af den tilgængelighed, der nu er mulig i lyset af liberaliseringen af lukkeloven. Desuden kan antallet af bevillinger ikke begrænses under henvisning til sundhedshensyn som fx at alkoholforbruget er for højt. Borgerrepræsentationen kan udarbejde en restaurationsplan i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen, hvor der fx kan indgå principper om, at der ikke skal udstedes bevillinger til restaurationer nær skoler, mv. KFU vurderer desuden, at det er meget vanskeligt at undlade at forny bevillinger, og at Bevillingsnævnet kan blive mødt med erstatningskrav. Derimod støtter Embedslægeinstitutionen en fastfrysning af antallet af bevillinger, da det flere gange er vist at åbningstider, antal udskænkningssteder, mv. påvirker forbruget.

Styregruppen har taget højde for KFUs kommentarer, idet det i handleplanen foreslås, at der udelukkende arbejdes for en begrænsning af nye bevillinger via udarbejdelsen af en restaurationsplan. Baggrunden for at fastholde målet om begrænsning af bevillinger er, at der er evidens for at en begrænsning af tilgængeligheden er et af de midler, som har vist sig at have effekt på alkoholforbruget.

 

Manglende finansiering

Gennemførelsen af den alkoholpolitiske handleplan kræver tilførsel af ressourcer – godt 13 mio. kr. årligt i perioden 2006 – 2009. Ved budgetforliget for 2006 afsatte forligsparterne 2 mio. kr. årligt  - primært til målgrupperne folkeskoleelever og unge på ungdomsuddannelser. Det betyder, at der mangler finansiering til en række af handleplanens øvrige indsatser på især behandlingsområdet og det sociale område. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget giver i sit høringssvar udtryk for, at de på den baggrund ønsker at handleplanen sættes i bero. Bygge- og Teknikforvaltningen tager ligeledes forbehold for, at der ikke er tilstrækkelig finansiering til handleplanen. H:S har også noteret sig, at der kun er blevet afsat 2 mio. kr. årligt til udmøntningen af handleplanen.

 

Der er ikke enighed i styregruppen om, hvilke konsekvenser den manglende finansiering skal have for handleplanen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at den samlede handleplan skal sættes i bero. Sundhedsforvaltningen mener, at man bør godkende den alkoholpolitiske handleplan som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes alkoholforbrug, og igangsætte implementeringen på de delområder i handleplanen, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem. Dette kan betyde en tidsmæssig forskydning af dele af planen.

 

For at sikre gennemførelsen af den samlede alkoholpolitiske handleplan ønsker Sundhedsforvaltningen at styregruppen fortsat mødes for at sikre implementering af de indsatser som er forudsat afholdt indenfor eksisterende budget, samt fremskaffelse af yderligere finansiering i forbindelse med budget for 2007. Ligeledes ønsker Sundhedsforvaltningen, at styregruppen søger at skaffe ekstern finansiering til en del af de ufinansierede indsatser. 

 

På baggrund af ovenstående indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at den alkoholpolitiske handleplan godkendes som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes alkoholforbrug, og implementeringen igangsættes på de delområder i handleplanen, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem. Endelig indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af det til Sundhedsforvaltningen tilførte budget på 2 mio. kr. i 2006

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Den alkoholpolitiske handleplan dækker perioden 2006-2009 for så vidt angår aktiviteter og økonomi.

 

En styrket indsats på alkoholområdet kræver tilførsel af ressourcer. Den alkoholpolitiske handleplan lægger op til, at der tilføres alkoholområdet følgende ressourcer:

 

År	Københavns Kommune	H:S (2006)/Region Hovedstaden (2007-2009)
2006	13.420.000	515.000
2007	13.485.000	300.000
2008	14.935.000	100.000
2009	14.965.000	0

 

Se Bilag 2 for en samlet oversigt over delmål og forslag til indsatser.

 

Ved budgetforliget for 2006 afsatte forligsparterne 2 mio. kr. årligt til finansiering af de indsatser i handleplanen, som primært handler om at hæve debutalderen og reducere alkoholforbruget og fremme gode alkoholvaner blandt folkeskoleelever og unge på ungdomsuddannelser (Delmål 3, 4 og 5 - indsatser 3, 4 og 5). Der er udarbejdet nedenstående implementeringsplan for anvendelsen af de 2 mio. kr. i 2006. Udmøntningen af de 2 mio. kr. i årene 2007-2009 vil indgå i Folkesundhed Københavns årlige programplaner.

Implementeringsplan for 2006

 

Indsatser	Kommentarer til implementering af indsatser	Udgifter i 2006 i kr.
Børn og unge
Delmål 1: gravide	Indsats 1: Iværksættes og H:S opfordres til at gøre det samme (SUF)	0
Delmål 2: Børn i misbrugsfamilier	Indsats 2: Aktivitet fortsætter i H:S i samarbejde med FAF	0
Delmål 3, 4, 5: unge	Indsats 3: Sundhedspakke med intensivering af tilbud med Rusmiddelguider og En teenager i familien iværksættes. Tackling udskydes til 2008 hvor hele evalueringen foreligger (SUF i samarbejde med UUF).   Indsats 4: Udvikling af indsats i gymnasier samt intensivering af indsats på tekniske skoler iværksættes (SUF)   Indsats 5: Bedre rammer for sunde vaner ved kommunale sportsarrangementer og i idrætsanlæg og kulturhuse iværksættes. Folkeoplysende foreninger opfordres til at udarbejde alkoholpolitik.(KFF)   Indsats 6: Udsatte unge. Indsats sættes i bero til finansiering er sikret. (FAF)	665.000           320.000       0           0
Delmål 6: Udskænkning	Indsats 7: Påvirkning af national lovgivning iværksættes (SUF)   Indsats 8: Begrænsning af alkoholbevillinger via udarbejdelse af restaurationsplan i forbindelse med revision af Kommuneplanen (KFF)   Indsats 9: Ansvarlig udskænkning. Undersøgelse af udskænknings-praksis iværksættes (SUF)	0      0         250.000
Voksne og ældre
Delmål 7 Arbejdspladsen	Indsats 10: Alkoh olpolitikker: iværksættes (SUF)   Indsats 11: Uddannelse af nøglepersoner iværksættes (SUF)   Indsats 12: Information om alkohol til ansatte iværksættes (SUF)	0     75.000     0
Delmål 8: Trafikken	Indsats 13: Alkohol i trafikken: undersøgelse af spiritusbilister iværksættes. Yderligere indsats afventer finansiering (BTF).   Indsats 14: Evaluering af praksis for udstedelse af lejlighedstilladelser samt tilsyn hermed iværksættes (KFF)	0       0
Delmål 9: reduktion af ældres alkoholforbrug	Indsats 15: Indsats overfor ældre iværksættes (SUF)	90.000
Delmål 10: Tidlig opsporing	Indsats 16: Uddannelse af frontpersonale. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF).   Indsats 17: Livsstilssamtaler på sundhedscentre iværksættes (SUF).   Indsats 18: Uddannelse af praktiserende læger iværksættes (SU F).   Indsats 19: Systematisk indsats på hospitaler. H:S opfordres til at iværksætte denne indsats under hensyntagen til strukturændringer som følge af strukturreform.	0       0     100.000     0
Alkoholbehandling
Delmål 11, 12, 13 og 14	Indsats 20: Integreret behandling. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF).   Indsats 21: Psykisk syge. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF).   Indsats 22: Blandingsmisbrugere. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF). Indsats 23: Botilbud til ædru alkoholikere. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF).   Indsats 24: Monitorering og evaluering. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF).   Indsats 25: Deltagelse i nationalt register. Iværksættes indenfor eksisterende budgetrammer (FAF)   Indsats 26: Udredning m.h.p. palliativt center. Iværksættes (FAF)	0       0     0     0       0       0       0
Tværgående indsats
Delmål 15: Sikring af koordinering	Indsats 27: Koordinering af den forebyggende indsats iværksættes (SUF). Overordnet koordinering iværksættes indenfor eksisterende budgetrammer (FAF).	500.000     0
I alt		2.000.000

 

Handleplanen tager ikke højde for konsekvenserne af kommunalreformen, da dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt. Handleplanen er skrevet ud fra den eksisterende forvaltningsstruktur i kommunen, men med hensyntagen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens overtagelse af ansvaret for alkoholbehandlingen. Herudover beskriver planen bl.a. opgaver, som efter 1.januar 2007 vil indgå i Region Hovedstadens opgavesæt. Det vil naturligvis være de respektive politikere, der skal tage stilling til den endelige organisering og opgavefordeling.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

·        Bilag 1: "Alkoholpolitisk handleplan 2006-2009" af 17. november 2005

·        Bilag 2: Samlet oversigt over indsatsforslag i alkoholpolitisk handleplan 2006-2009

·        Bilag 3: Indkomne høringssvar

 

 

 

 

Ib Haurum

/Jens Egsgaard