Mødedato: 09.02.2006, kl. 17:30

Udpegning af 1 medlem til Kuratelet for De forenede Kirkeskoler og Københavns Drengekor

Udpegning af 1 medlem til Kuratelet for De forenede Kirkeskoler og Københavns Drengekor

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 9. februar 2006

 

 

BR 87/06

Udpegning af 1 medlem til Kuratelet for De forenede Kirkeskoler og Københavns Drengekor

Udpegning af 1 medlem til Kuratelet for De forenede Kirkeskoler og Københavns Drengekor

 

 

Indstilling om, at der udpeges 1 medlem til Kuratelet for De forenede Kirkeskoler og Københavns Drengekor.

                                                                 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Borgerrepræsentationen udpeger 1 medlem til Kuratelet for De forenede Kirkeskoler og Københavns Drengekor.

 

 

 

 

RESUME

I overensstemmelse med den af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005 vedtagne politik for aktivt ejerskab (BR 544/05) har Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde den 19. januar 2006 behandlet en indstilling om kommunens fortsatte deltagelse i foreninger, selvejende institutioner o.lign. tilknyttet Kultur- og Fritidsudvalget (KFU 21/2006). På baggrund af en kort beskrivelse af pågældende institution mv. samt forvaltningens indstilling med hensyn til kommunens fortsatte deltagelse, herunder om Borgerrepræsentationen også fremover bør udpege medlemmer til pågældende bestyrelse mv., tiltrådte Kultur- og Fritidsudvalget et forslag til proces for de enkelte institutioner mv.

Konkret med hensyn til Kuratelet for De forenede Kirkeskoler og Københavns Drengekor kan følgende anføres:

Kuratelet indstiller uddeling af fondens midler samt fungerer som bestyrelse for Københavns Drengekor, der modtager ca. 110.000 kr. i fast tilskud fra kommunen. Ifølge de gældende vedtægter udpeger Borgerrepræsentationen ét medlem til Kuratelet, idet herved bemærkes, at Kultur- og Fritidsborgmesteren ifølge fundatsen er "født" medlem af Kuratelet. Forvaltningen er i gang med at undersøge mulighederne for en anden bestyrelseskonstruktion, således at Borgerrepræsentationen ikke længere skal udpege bestyrelsesmedlemmer. Da dette kræver en ændring af fundatsen (og dermed bl.a. godkendelse fra Civilstyrelsens side) er der tale om en længere proces. Indtil dette spørgsmål er afklaret indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen udpeger 1 bestyrelsesmedlem (ud over Kultur- og Fritidsborgmesteren, der er "født" medlem) efter de nugældende regler.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger 1 medlem til Kuratelet efter de nugældende regler, indtil den fremtidige struktur er afklaret.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Der henvises til resumeet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Bilag

Ingen

 

Carsten Haurum

/Thomas Jakobsen

 

 

Til top