Genbrugsstation på Borgervænget 27
Genbrugsstation på Borgervænget 27
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 9. februar 2006
BR 74/06
Genbrugsstation på Borgervænget 27
Genbrugsstation på Borgervænget 27
Indstilling om, at der etableres en genbrugsstation på Borgervænget 27, og
at der gives Miljøkontrollen en kapitalbevilling på 1 mio. kr. til klargøring af arealet til genbrugsstation. Der vil kunne anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2006 på funktionsnummer 1.55.3 "Genanvendelsesanlæg og forsortering" under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen giver forhåndstilsagn om overførsel af et modsvarende mindreforbrug på den tilsvarende bevilling i 2005.
Det bemærkes, at I/S Amagerforbrænding er indstillet på at ændre på genbrugsstationens åbningstider, hvis der alligevel opstår trafikproblemer.
Det henstilles, at man i det videre arbejde er opmærksom på at vejen er en skolevej.
Det bemærkes endvidere, at godkendelsen af oprettelsen af en genbrugsstation sker med forbehold for eventuel behandling af flytning af kolonihavehus i Teknik- og Miljøudvalget.
(Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der etableres en genbrugsstation på Borger vænget 27, og
at der gives Miljøkontrollen en kapitalbevilling på 1 mio. kr. til klargøring af arealet til genbrugsstation. Der vil kunne anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2006 på funktionsnummer 1.55.3 "Genanvendelsesanlæg og forsortering" under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen giver forhåndstilsagn om overførsel af et modsvarende mindreforbrug på den tilsvarende bevilling i 2005.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2005
Tiltrådt med henvisning til indstillingens bemærkning side 4 om muligheden for at ændre åbningstiden, hvis der opstår trafikproblemer, og med en henstilling om at man i det videre arbejde er opmærksom på at vejen er en skolevej.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Godkendelsen af oprettelsen af en genbrugsstation sker med forbehold for eventuel behandling af flytning af kolonihavehus i Teknik- og Miljøudvalget.
Økonomiudvalget har ingen yderligere bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
Der henvises til vedlagte notat"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2006
Anbefalet.
RESUME
Efter lukningen af
Rentemestervej Genbrugsstation og nu også Finsensvej Genbrugsstation på Frederiksberg,
er der hårdt brug for genbrugsstationer i den nordlige del af København.
Miljøkontrollen har igennem længere tid arbejdet på, at der skal etableres en
ca.
Tilkørselsforholdene til
grunden har været behæftet med en række problemer, hvorfor Miljøkontrollen
løbende har drøftet sagen med Vej & Park og andre relevante parter.
Løsningen er, at der flyttes en kolonihavegrund, hvorpå der etableres en meget
bred adgangsvej fra Borgervænget ind til genbrugsstationens grund.
Miljøkontrollen
vurderer, at selve aktiviteterne på genbrugsstationen ikke vil være til gene
for omgivelserne. Det må dog forventes, at trafikken til genbrugsstationen vil
give nogle støjgener for de nærmeste beboelser og haveforeningen.
I/S
Amagerforbrænding, som etablerer og driver genbrugsstationerne i Københavns
Kommune, har netop fået genbrugsstationen miljøgodkendt. Godkendelsen er påklaget
til Miljøstyrelsen. Herudover er der også blevet klaget over den øgede trafik,
som genbrugsstationen forventes at medføre.
Miljøkontrollen forventer, at der skal anvendes 1 mio. kr. til klargøring af grunden, hvilket bl.a. omfatter nedrivning af gamle bygninger, flytning af kolonihave, etablering af adgangsvej samt projektering heraf. Desuden må der påregnes en årlig leje af arealet på ca. 235.000 kr., som dækkes via affaldsgebyret. Miljøkontrollen forventer at indgå en mindst 10-årig lejeaftale med mulighed for forlængelse. Endelig vil Miljøkontrollen skulle bidrage til de vedligeholdelses- og reparationsudgifter, der knytter sig til den private fællesvej. Udgifterne hertil anslås til årligt at udgøre ca. 30.000 kr., som også finansieres af affaldsgebyret.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Københavns Kommune har i øjeblikket tre genbrugsstationer,
der ligger i den sydlige del af kommunen. Siden Rentemestervej Genbrugsstation
lukkede i februar 2005, har den nordlige del af kommunen ikke haft nogen
genbrugsstation. Hertil kommer, at Frederiksberg Kommunes eneste
genbrugsstation, Finsensvej, vil lukke
i indeværende år.
Lukningen af de to genbrugsstationer betyder, at der er et stort behov for nye genbrugsstationer i NV og på Østerbro til at aftage de affaldsmængder, der tidligere blev afleveret på Rentemestervej og Finsensvej. Rentemestervej Genbrugsstation var den genbrugsstation i kommunen, der modtog de største affaldsmængder: 17.623 tons i 2004, svarende til ca. 1/3 af det affald, der i alt afleveres på genbrugsstationerne i København. Finsensvej Genbrugsstation modtog 8.058 tons i 2004.
De tre øvrige genbrugsstationer har ikke kapacitet til at overtage disse affaldsmængder, og det er heller ikke ønskeligt, at affaldet skal transporteres alt for meget rundt i København.
Som følge heraf har Miljøkontrollen undersøgt mulighederne for at etablere genbrugsstationer på en lang række grunde i den nordlige del af København, jf. Arealgruppens rapport, som blev forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget til orientering på mødet den 31. oktober 2005. Foreløbig har dette arbejde resulteret i, at Borgervænget 27 og Grøndalsvænge Allé 13 er fundet velegnede til etablering af genbrugsstationer.
Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på mødet den 7. november 2005 indstilling om, at der etableres en genbrugsstation på Grøndalsvænge Allé 13. Én genbrugsstation er imidlertid ikke nok til at aftage affaldsmængderne fra hele den nordlige del af København. Allerede inden Rentemestervej Genbrugsstation lukkede, var kapaciteten i NV og på Østerbro knap. Borgervænget 27 vil være et godt supplement til Grøndalsvænge.
Uddybning af indstilling
Miljøkontrollen har længe arbejdet på at få etableret en genbrugsstation på Borgervænget 27. Ejendommen administreres af Bygge- og Teknikforvaltningen v. Vej & Park. Kommune Teknik har hidtil benyttet grunden til kommunal materielplads, men er nu fraflyttet ejendommen, og i den forbindelse meddelte forvaltningen, at den ikke længere havde behov for at anvende ejendommen. I forlængelse heraf besluttede Københavns Kommunes styregruppe for ejendomsområdet, at ejendommen primært skulle søges anvendt til genbrugsstation.
Fordele ved grunden:
Den er stor – bruttoarealet er på
Den er velegnet til etablering af en genbrugsstation (form,
belægning mv.).
Den ejes i forvejen af Københavns Kommune.
I kommunepla
nen er den udlagt som T2-område (område til
tekniske anlæg), og den har tidligere været benyttet til kommunal aktivitet
(materielplads).
Den har en forholdsvis isoleret beliggenhed. Nord for
arealet ligger et baneterræn, og på venstre side ligger Arrivas busanlæg. Der
er ca.
Den har en perfekt geografisk placering i forhold til de
øvrige genbrugsstationer i Københavns Kommune.
Ulemper ved grunden:
Der er for øjeblikket kun adgang til pladsen via nabogrunden
Arriva, og det er ikke muligt at lave en alternativ indkørsel til grunden uden
at flytte et kolonihavehus og få foretaget en ommatrikulering.
De sidste ca.
Borgervænget er smal og meget befærdet – især af Arrivas busser.
Langs med Borgervænget ligger der boliger, en skole, en
børnehave og kolonihavehuse, som sandsynligvis vil blive generet af den ekstra
trafik.
Genbrugsstationen vil ikke umiddelbart kunne overholde
støjkravene (decibel-grænserne) over for de nærmeste boliger og kolonihaver -
støjmure og støjdæmpende foranstaltninger er nødvendige.
Adgangsvej
til genbrugsstationen
Der er i dag kun
adgang til grunden via Arrivas grund, som ligger for enden af Borgervænget. Kommune
Teknik havde Arrivas tilladelse til at benytte den midlertidige adgangsvej til
busserviceanlægget samt den del af Arrivas grund, der fører ind til Borgervænget
27. Arriva er imidlertid ikke interesseret i, at besøgende til genbrugsstationen
skal via deres grund, hvorfor det er nødvendigt at etablere en anden indkørsel.
Som alternativ til den nuværende adgangsvej har flere
forslag været overvejet. Det forslag, der volder færrest problemer, og som Vej
& Park kan støtte, er, at der laves en overkørsel fra Borgervænget (
Forudsætningerne for at lave denne overkørsel er:
at Vej & Park giver tilladelse til, at
at et kolonihavehus flyttes. Dette kræver en tilladelse fra
matriklens ejer (Kultur- og Fritidsforvaltningen), og en dispensation fra
lokalplanen.
at anlægget er midlertidigt og når som helst kan kræves
ændret, hvis trafikkens størrelse eller art efter Vej & Parks skøn gør det
nødvendigt.
at Stadskonduktørembedet foretager en ommatrikulering af
dele af de matrikler, som berøres af overkørslen – nemlig matrikel nr. 4332 og
nr. 5615. Dette kræver endvidere matrikel-ejernes accept.
at Vej & Park giver en overkørselstilladelse.
Status på ovenstående forudsætninger er:
Vej & Park har givet tilladelse den 2. marts 2005.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har givet tilladelse til
flytningen, men sagen skal også forelægges Kultur- og Fritidsudvalget. Miljøkontrollen
har desuden været i dialog med haveejeren og haveforeningen herom.
Miljøkontrollen er ved at udarbejde en kontrakt med ejeren, hvoraf det bl.a.
fremgår, hvad der ydes i erstatning: en ny grund på
Miljøkontrollen er indforstået hermed.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har accepteret, men der
mangler stadig en skriftlig accept fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen
(som foreløbig har afgivet en mundtlig accept). Først herefter kan
Stadskonduktørembedet lave matrikuleringen.
Ansøgning er sendt til Vej & Park den 14. november 2005.
Færdsel på Borgervænget
I forbindelse med diskussionerne om adgangsvejen og
genbrugsstationens brug af Borgervænget har Miljøkontrollen været i dialog med
Arriva. Busselskabet har udtrykt stor bekymring for projektet, idet selskabet
er bange for kødannelser på Borgervænget og for at trafikken til
genbrugsstationen vil medføre store forsinkelser for busdriften. På den
baggrund har der været holdt møde den 22. juni 2005 mellem Arriva,
Miljøkontrollen, I/S Amagerforbrænding samt Vej & Park.
Resultatet af mødet var, at den påtænkte adgangsvej blev
ændret, således at bredden blev udvidet fra 10 til
Herudover er der også god plads til biler inde på selve
pladsen. Med en anslået gennemsnitlig opholdstid på 10 minutter og et maksimalt
antal besøgende i timen på 200 (det højeste registrerede på nogen
genbrugsstation i oplandet indtil nu) vil der ifølge I/S Amagerforbrænding være
behov for plads til ca. 33 biler – og det vurderes, at der uden problemer er
plads til mindst det dobbelte antal. Der er således ikke noget der tyder på, at
der skulle opstå kødannelser på Borgervænget.
Desuden er I/S Amagerforbrænding indstillet på at ændre på
genbrugsstationens åbningstider, hvis der alligevel opstår trafikproblemer.
Genbrugsstationens åbningstider er planlagt til at være kl. 13.00 - 18.00 på
hverdage og kl. 10.00 - 17.00 lør/søn- og helligdage.
En oversigt over Arrivas trafik på Borgervænget viser, at
mange af kørslerne falder uden for genbrugsstationens åbningstider:
Antal kørsler, hverdage: 1.488
(heraf 420 i åbningstiden)
Antal kørsler, lørdage: 881 (heraf
333 i åbningstiden)
Antal kørsler, søndage: 816 (heraf 300 i åbningstiden)
Langs Borgervænget ligger endvidere en del boliger, en lille
benzintank, nogle kolonihaver samt Kildevældsskolen, og de benytter naturligvis
også Borgervænget. For boligernes vedkommende og kunder til tanken gælder det
imidlertid kun strækningen hen til Bellmansgade. En oversigt over Borgervænget
ses af bilag 3.
Foruden genbrugsstationens belastning af Borgervænget
frygter Arriva også trafikproblemer på de omkringliggende offentlige veje –
særligt Østerbrogade. Vej & Park ser imidlertid ikke noget problem i, at
der på Østerbrogade med 12.000 – 20.000 biler pr. dag kommer 500 – 600 biler
mere. Skulle der alligevel opstå problemer, vil Vej & Park kunne ændre på
forholdene.
Støj
I forbindelse med ansøgningen om genbrugsstationens
miljøgodkendelse har I/S Amagerforbrænding undersøgt, hvad der skal til, for at
de gældende støjgrænser kan overholdes. Der er blevet foretaget en række
støjberegninger, og der er i miljøgodkendelsen gjort rede for de
støjbegrænsende foranstaltninger, der sikrer, at omgivelserne ikke bliver
generet af støj fra pladsen.
Lyngbyvejen
En arbejdsgruppe har udarbejdet tre forslag til en kommende
vej, der skal forbinde Lyngbyvejen med Kalkbrænderihavnsgade i Nordhavnen.
Arbejdsgruppen har repræsentanter fra Transport- og Energiministeriet,
Finansministeriet, Hovedstadens Udviklingsråd, Københavns Havn og Københavns
Kommune. Den ene af de tre løsninger har en linieføring, der går tværs gennem
Borgervænget (jf. bilag 4). Af Miljøkontrollens notat af 14. oktober 2005 til
Miljø- og Forsyningsudvalget fremgår det bl.a., at det ikke umiddelbart er
denne løsning, der peges på i et notat, der beskriver arbejdsgruppens undersøgelser,
vurderinger og anbefalinger.
Konsekvenser for borgerne
Hvis indstillingen tiltrædes, får borgerne i kommunens
nordlige bydele en længe ønsket genbrugsstation. Både lokalråd og borgere i
området har givet udtryk for, at de gerne vil have en genbrugsstation på
Østerbro – ja faktisk gerne flere, så disse kan aflaste hinanden ved hver især
at dække mindre oplande.
De nærmeste beboere
vil registrere en øget trafik - særligt i weekenderne. Dette er der allerede
nogle borgere, der har reageret på, idet de frygter mere støj og vanskeligere
trafikforhold, end der er i forvejen med Arrivas mange busser. Bl.a. på denne
baggrund blev der arrangeret et offentligt møde, hvor borgerne fik mulighed for
at stille spørgsmål til Miljøkontrollen, I/S Amagerforbrænding og Vej &
Park. Borgermødet fandt sted den 26. oktober 2005 – jf. mødereferat af 2.
november 2005, som er sendt pr. mail til Miljø- og Forsyningsudvalget.
Som det fremgik på borgermødet, vurderer Vej & Park, at
den forøgede trafikbelastning vil få begrænsede trafikale konsekvenser i
området. Morgenmyldretiden forventes ikke at blive påvirket, da genbrugsstationen
til daglig først åbner kl. 13. Vej & Park har oplyst, at i forhold til den
nuværende bustrafik på Borgervænget vil genbrugsstationens store køretøjer (de
der tømmer affaldscontainerne) kun udgøre en stigning på 2-3 %. Hvad angår de
mindre køretøjer til genbrugsstationen, vil der ske en begrænset stigning, som
vil kunne afvikles uden trafikale problemer.
ØKONOMI
I/S Amagerforbrænding dækker
de udgifter, der vedrører genbrugsstationens etablering og drift.
Etableringsudgifterne vil være på i alt 10,7 mio. kr. og dækker bl.a. belægning
af arealet, støjhegn, bygninger, containere mv.
I/S Amagerforbrændings bestyrelse bevilligede den 10. februar 2005
midlerne til etablering af Borgervænget Genbrugsstation.
Københavns Kommune dækker de
udgifter, der er forbundet med at gøre grunden klar til genbrugsstationens
etablering. På baggrund af huslejemodellen skønnes den årlige leje at ville
udgøre ca. 235.000 kr.
Lejeudgifterne kan afholdes inden for den nuværende bevilling på funktionsnr.
1.55.1, der finansieres af affaldsgebyret. Miljøkontrollen forventer
at indgå en mindst 10-årig lejeaftale med mulighed for forlængelse.
Endelig vil Miljøkontrollen skulle bidrage til de
vedligeholdelses- og reparationsudgifter, der knytter sig de
Udgifterne
til klargøring af grunden beløber sig til 920.000 kr. og dækker nedrivning af gamle bygninger, etablering af ny adgangsvej,
flytning af kolonihave samt projektering heraf. Jf. udspecificering af
budgetoverslag i bilag 6.
Herudover skal der påregnes udgifter til ommatrikuleringer,
ca. 20.000 kr., samt forbedringer af Borgervænget i form af bedre skiltning
mm., ca. 60.000 kr.
Samlet set vil udgifterne til klargøring af Borgervænget 27
beløbe sig til 1 mio. kr. Der er dækning for udgiften i 2005 på funktionsnummer
1.55.3 "Genanvendelsesanlæg og forsortering". Det var forventet ved
regnskabsprognosen i oktober, at bevillingen på 7 mio. kr. var brugt ved årets
udgang, men blandt andet indstillingen om etableringen af genbrugspladsen på
Borgervænget forelægges senere end forventet. Dette indebærer, at der nu
forventes et mindreforbrug af bevillingen i 2005 på ca. 3 mio. kr., mens der
ikke er afsat bevillinger til formålet i det vedtagne budget for 2006.
Der vil imidlertid kunne anvises kassemæssig dækning for
udgiften i 2006, såfremt Borgerrepræsentationen meddeler forhåndstilsagn om
overførsel af 1 mio. kr. af mindreforbruget på funktion 1.55.3 fra 2005 til
2006.
MILJØVURDERING
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af
forvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:
Affald:
Et affaldssystem, der passer til byen.
Bedre udn
yttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald
til forbrænding og deponering.
En genbrugsstation er en velkendt og veletableret måde for
byens borgere at komme af med kildesorteret affald på. Dermed er etablering af
en genbrugsstation med til at nå målet om, at der skal ske en større grad af
kildesortering med henblik på genanvendelse.
Genbrugsstationer
er i Kommuneplanen kategoriseret som Klasse 3 virksomhed, hvilket dækker
virksomheder, som medfører "uvæsentlig forurening".
Genbrugsstationen har fået en miljøgodkendelse, hvilket
bl.a. vil sige, at den overholder Miljøstyrelsens vejledende miljøkrav og grænseværdier. Godkendelsen indeholder
en nærmere miljøvurdering af genbrugsstationen. I/S Amagerforbrænding er
indforstået med de givne vilkår i miljøgodkendelsen.
HØRING
For at forebygge eventuelle
problemer har Miljøkontrollen holdt møder med en række relevante parter - bl.a.
H/F Borgervænget og Arriva. Endvidere har Miljøkontrollen, I/S
Amagerforbrænding og de to lokalråd afholdt et borgermøde den 26. oktober
2005 med henblik på at orientere om planerne, høre om folks bekymringer og
svare på spørgsmål. 13 borgere mødte op.
Miljøkontrollen har herudover
løbende været i dialog med I/S Amagerforbrænding, Ryvang og Østerbro Lokalråd,
ejeren af kolonihavegrunden samt relevante forvaltninger i Københavns
Kommune.
Genbrugsstationen har fået en miljøgodkendelse, hvilket blev
meddelt den 17. oktober 2005 med klagefrist til den 15. november 2005.
Godkendelsen er i klageperioden blevet påklaget af bl.a. Andelsboligforeningen
BORGERVANGEN (jf. bilag 5). Som det ses af klagerne er det ikke så meget de
forhold, der vedrører selve miljøgodkendelsen (genbrugsstationen), der klages
over, men i højere grad de forhold der vedrører den kommende trafikale
situation på Borgervænget og de omkringliggende gader.
Klagerne er videresendt til Miljøstyrelsen, og Miljøkontrollen
vil senere eftersende bemærkninger til klagerne. På nuværende tidspunkt kendes
Miljøstyrelsens behandlingstid ikke, men Miljøkontrollen vil holde tæt kontakt
til Miljøstyrelsen med henblik på at få en afgørelse i klagesagen hurtigst
muligt. Da sagsbehandlingstiden hos Miljøstyrelsen kan risikere at vare op til
12 måneder, kan det ikke udelukkes, at etableringen af genbrugsstationen
påbegyndes, inden Miljøstyrelsen har taget endelig stilling til klagesagen.
BILAG
Bilag 1. Borgervænget 27, som arealet ser ud i dag
(publiceret på nettet).
Bilag 2. Borgervænget 27, som arealet forventes at komme til
at se ud (publiceret på nettet).
Bilag 3. Vejen Borgervænget (publiceret på nettet).
Bilag 4. Planer for Lyngbyvejen (publiceret på nettet).
Bilag 5. Klager over genbrugsstationen og miljøgodkendelsen
(Side 2-14 publiceret på nettet).
Bilag 6. Overslag for udgifter der vedrører Miljøkontrollen,
oktober 2005.
De publicerede bilag ligger endvidere til gennemsyn i
læseværelset
Hans Lunde