Delegation af beslutningskompetence til Teknik- og Miljøudvalget og til Teknik- og Miljøforvaltningen
Delegation af beslutningskompetence til Teknik- og Miljøudvalget og til Teknik- og Miljøforvaltningen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 9. februar 2006
BR 76/06
Delegation af beslutningskompetence til Teknik- og Miljøudvalget og til Teknik- og Miljøforvaltningen
Delegation af beslutningskompetence til Teknik- og
Miljøudvalget og til Teknik- og Miljøforvaltningen
Indstilling om, at
Borgerrepræsentationen i følgende sagsområder delegerer beslutningskompetencen
til Teknik- og Miljøudvalget:
Navngivning af veje efter indstilling fra Vejnavnenævnet
Iværksættelse og forlængelse af aftaler om fleksibel udlejning
mv.
Forsøg med udlejning af almene boliger
Anvendelse af tilskudsdeklarationsmidler
Kommunens indtræden som andelshaver
Fordeling af støttemidler i områdefornyelser
Vedtagelse af forslag og beslutninger om fælles gårdanlæg
Skorstensfejervæsenets budget og takster
Udmøntning af midler fra 3. mio. kr.-puljen (Miljøpuljen)
Meddele dispensation fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven
Ændringer i "Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader"
Ændringer i "Bestemmelser om råden over vejareal m.m",
at
Borgerrepræsentationen i følgende sagsområder delegerer beslutningskompetencen
til Teknik- o
g Miljøforvaltningen:
Ydelse af lån efter lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme
Afgørelse af om der skal udarbejdes miljørapport i.h.t. lov
om miljøvurdering af planer og programmer
- Meddelelse
af zonetilladelser,
samt at borgmester
Klaus Bondam og administrerende direktør
(Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at Borgerrepræsentationen i følgende sagsområder
delegerer beslutningskompetencen til Teknik- og Miljøudvalget:
-
Navngivning af
veje efter indstilling fra Vejnavnenævnet
-
Iværksættelse og
forlængelse af aftaler om fleksibel udlejning mv.
-
Forsøg med
udlejning af almene boliger
-
Anvendelse af
tilskudsdeklarationsmidler
-
Kommunens
indtræden som andelshaver
-
Fordeling af
støttemidler i områdefornyelser
-
Vedtagelse af
forslag og beslutninger om fælles gårdanlæg
-
Skorstensfejervæsenets
budget og takster
-
Udmøntning af
midler fra 3. mio. kr.-puljen (Miljøpuljen)
-
Meddele
dispensation fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven
-
Ændringer i
"Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader"
-
Ændringer i
"Bestemmelser om råden over vejareal m.m"
at Borgerrepræsentationen i følgende sagsområder
delegerer beslutningskompetencen til Teknik- og Miljøforvaltningen:
-
Ydelse af lån
efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme
-
Afgørelse af om
der skal udarbejdes miljørapport i.h.t. lov om miljøvurdering af planer og
programmer
- Meddelelse
af zonetilladelser
Derudover indstiller Teknik-
og Miljøforvaltningen til Borgerrepræsentationen
at bemyndige borgmester Klaus Bondam og
administrerende direktør
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 4. januar 2006
Sagen blev udsat.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2006
Anbefalet.
Økonomiudvalgets
behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren
ingen bemærkninger har til, at
nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
RESUME
Delegation
af beslutningskompetence fra Borgerrepræsentationen til et fagudvalg gælder for
en valgperiode. Med undtagelse af ændringer i "Bestemmelser om råden over
vejareal m.m" samt fordeling af
støttemidler i områdefornyelser har
beslutningskompetencen i de sagsområder, der indstilles delegeret til Teknik-
og Miljøudvalget eller forvaltningen, enten været delegeret til Bygge- og
Teknikudvalget eller til Miljø- og Forsyningsudvalget (eller de respektive
forvaltninger) i den forgangne valgperiode.
Sagen var på dagsordenen for Teknik-
og Miljøudvalgets møde den 4. januar 2006, hvor den blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationens delegation af beslutningskompetence
gælder for en valgperiode. Beslutningskompetencen i de sagsområder, der
indstilles delegeret til Teknik- og Miljøudvalget, har i den forgangne
valgperiode enten været delegeret til Bygge- og Teknikudvalget eller til Miljø-
og Forsyningsudvalget (eller de respektive forvaltninger.)
Dog foreslås
som noget nyt, at Borgerrepræsentationen delegerer beslutningskompetencen
vedrørende ændringer i "Bestemmelser om
råden over vejareal m.m." samt vedrørende fordeling af støttemidler i
områdefornyelser til udvalget.
Uddybning af indstilling og
evt. alternativer hertil
Vejnavngivning
I henhold til BBR-lovens §§ 3a, stk. 1 og 3d skal vejnavne vedtages af
kommunalbestyrelsen. Den 11. juni 1998 besluttede Borgerrepræsentationen (BR
287/98) at delegere kompetencen til at vedtage vejnavne til Bygge- og
Teknikudvalget. Det skal ske efter indstilling fra Vejnavnenævnet, der er et
rådgivende organ bestående af fire af Borgerrepræsentationen valgte medlemmer
hvoraf borgmesteren for Teknik- og Miljøudvalget er født formand.
Iværksættelse og forlængelse af aftaler om fleksibel
udlejning mv.
I
medfør af almenboliglovens § 60 kan "Kommunalbestyrelsen" indgå aftale med en
almen boligorganisation om udlejning af indtil 90 % af de ledige familieboliger
i en boligafdeling efter særlige kriterier. Aftalerne, der indgås for maksimalt
4 år ad gangen, kan også omfatte ophævelse af fortrinsrettighederne for børnehusstande
til større boliger og hel eller delvis suspension af lejernes oprykningsret.
Borgerrepræsentationen
bemyndigede i august 2000 Bygge- og Teknikudvalget til at godkende aftaler om
fleksibel udlejning. Det foreslås på den baggrund, at beslutningskompetencen
vedrørende Iværksættelse og forlængelse af aftaler om fleksibel udlejning mv.
delegeres til Teknik- og Miljøudvalget. Der er aktuelt 27 aftaler om fleksibel
udlejning/udlejningsforsøg omfattende ca. 37.000 almene lejligheder.
Forsøg med udlejning af almene boliger
Med
henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med bl.a. udlejning
og anvisning af almene boliger kan Socialministeren i særlige tilfælde (udlejningsforsøg)
dispensere fra de for alment byggeri gældende bestemmelser i medfør af
almenboliglovens § 144.
Borgerrepræsentationen
har i marts 1998 givet Bygge- og Teknikudvalget en generel bemyndigelse til at
fremsende ansøgninger om forsøg med udlejning af almene boliger til ministerens
godkendelse uden forudgående forelæggelse for Borgerrepræsentationen.
Ministeren har aktuelt i henhold til denne bestemmelse - efter indstilling fra
Bygge- og Teknikudvalget - godkendt 5 udlejningsforsøg. På den baggrund foreslås
det, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at fremsende ansøgninger om
forsøg med udlejning af almene boliger til ministerens godkendelse uden
forudgående forelæggelse for Borgerrepræsentationen.
Tilskudsdeklarationsmidler
Stat
og kommune ydede i 1920'erne tilskud til opførelse af en række beboelsesejendomme
og parcelhuse. I den forbindelse blev der på ejendommene tinglyst deklarationer
om kontrol med lejefastsættelsen og om afgivelse til staten og kommunen af
overskud ved ejendommenes salg. I 1964 blev der åbnet mulighed for at frikøbe
sig for deklarationerne, og indbetalte overskud skulle anvendes til
boligsociale formål. De indbetalte beløb skulle oprindeligt deles ligeligt
mellem stat og kommune, men efter en lovændring i 1998 tilfalder overskud alene
kommunen.
Borgerrepræsentationen
besluttede i august 1998, at administrationen af midler fra tilskudsdeklarationsordningen
skulle placeres i Bygge- og Teknikforvaltningen.
Bygge- og Teknikudvalget
fastlagede i september 1999 nærmere kriterier for forvaltningens tildeling af
tilskud på op til 250.000 kr., jfr. bilag 1. Ansøgninger for beløb over 250.000
kr. samt ansøgninger vedrørende boligsociale formål i forbindelse med byfornyelse,
kvarterløftsopgaver o. lign. - typisk med kulturelle eller miljømæssige islæt -
skal forelægges Bygge- og Teknikudvalget.
Det foreslås på den baggrund,
at beslutningskompetencen vedrørende anvendelse af tilskudsdeklarationsmidler
delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, idet de hidtil gældende kriterier for
videredelegering til forvaltningen fortsættes.
Beholdningen vedrørende
tilskudsdeklarationsmidler er i øjeblikket på ca. 10,6 mio. kr.
Kommunens indtræden som andelshaver
I medfør af § 2 stk. 7 i Lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber kan kommunen med
foreningens samtykke indtræde som andelshaver til andele vedr. beboelseslejligheder,
hvor lejeren ikke ønsker at indtræde som medlem. Kommunens indtræden som
andelshaver medfører dels, at der typisk skal betales indskud vedr. de berørte
andele, dels at kommunen årligt til foreningen skal betale en "forskelsafgift",
der svarer til forskellen mellem den boligafgift en andelshaver ville skulle
betale og den leje, der kan opkræves hos lejerne efter sædvanlige lejeretlige
regler.
Borgerrepræsentationen
bemyndigede i mødet den 22. august 2002 Bygge- og Teknikudvalget til fremover på
kommunens vegne at indtræde som andelshaver i private andelsboligforeninger,
hvor dette findes påkrævet og hensigtsmæssigt i forbindelse med lejernes
overtagelse af en ejendom på andelsbasis. Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget
får bemyndigelsen. Kommunen er aktuelt andelshaver i 13 ejendomme.
Lån
efter reglerne om tvungen administration af udlejningsejendomme
Borgerrepræsentationen
besluttede i mødet den 15. december 2005 at bemyndige Bygge- og
Teknikforvaltningen til at yde lån i overensstemmelse med reglerne om tvungen
administration af udlejningsejendomme. Denne bemyndigelse forudsættes videreført
til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Fordeling af støttemidler i
områdefornyelser
Borgerrepræsentationen har
vedtaget den overordnede strategi for fordeling og prioritering af
bygningsfornyelsesmidler i områdefornyelserne i forbindelse med godkendelsen af
byfornyelsesprogrammerne.
Bygge- og Teknikudvalget har
tidligere haft en tilsvarende bemyndigelse til at fordele støttemidler til de
enkelte ansøgere i kvarterløftområderne.
Fælles gårdanlæg (grønne gårde)
Beslutninger om etablering af
fælles gårdanlæg træffes inden for den af Borgerrepræsentationen årligt
vedtagne fordeling af byfornyelsesmidlerne, der af Socialministeriet stilles
til rådighed for Københavns Kommune, samt den tilsvarende budgetmæssige ramme,
der tilvejebringes med Borgerrepræsentationens årlige budgetvedtagelse. Endvidere
udarbejdes forslagene om gennemførelse af fælles gårdanlæg i overensstemmelse
med kriterier tiltrådt af Borgerrepræsentationen (senest i mødet
I mødet
Skorstensfejervæsenets budget og takster
Københavns Brandvæsen
administrerer Skorstensfejervæsnet i Københavns Kommune. Budgetter og takster
er i den forgangne valgperiode blevet besluttet af Bygge- og Teknikudvalget. Da
der ikke er krav i Styrelsesloven om, at skorstensfejertaksterne fastsættes af
Kommunalbestyrelsen, foreslås denne praksis videreført, således at Skorstensfejervæsenets
budgetter og takster herefter besluttes af Teknik- og Miljøudvalget.
3. mio. kr.-puljen (Miljøpuljen)
Puljen blev etableret som led
i budgetaftalen 2004 til styrkelse af Agenda 21 arbejdet, miljøledelse på
byniveau, og sikre løbende fremdrift i miljøarbejdet, herunder til forankring
hos borgere, virksomheder og kommunen selv. Borgerrepræsentationen besluttede
på mødet den 8. december 2003 at delegere udmøntningen af puljen til Miljø- og
Forsyningsudvalget. Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget får beføjelsen.
Puljen er fuldt udmøntet, hvorfor delegationen gælder eventuel omprioritering
af ledigblevne midler.
Screening
i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
I
henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer har
Borgerrepræsentationen bemyndiget Bygge- og Teknikforvaltningen til i
forbindelse med screeningen at træffe afgørelse om, hvorvidt en lokalplan er
omfattet af lovens krav om, at der skal udarbejdes en miljørapport. Denne
bemyndigelse foreslås herefter henlagt til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Meddelelse
af zonetilladelser
I
henhold til planlovens § 35 må der ikke i landzone uden "Kommunalbestyrelsens"
tilladelse foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring af
anvendelsen af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer, med mindre der er
tale om nærmere angivne aktiviteter. Landzonearealet i kommunen udgøres af ca.
750 ha af det fredede Vestamager.
Beføjelsen ligger i dag i
Bygge- og Teknikforvaltningen. Den foreslås herefter henlagt til Teknik- og
Miljøforvaltningen..
Dispensation fra § 3 i
Naturbeskyttelsesloven
§ 3 i Naturbeskyttelsesloven
omhandler forbud mod ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på
over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren
efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Endvidere omhandler
paragraffen forbud mod ændringer i tilstanden af moser og lignende, strandenge
og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev når de opfylder diverse
betingelser. Det fremgår af lovens § 65,
at amtsrådet (overgår til kommunerne, når amtsrådene nedlægges) i særlige
tilfælde kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3.
I den forgangne valgperiode har
Bygge- og Teknikudvalget haft denne beføjelse. Det foreslås, at dette
videreføres, således at beføjelsen til at dispensere fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven
henlægges til Teknik- og Miljøudvalget.
Bekendtgørelse
om fri musikudøvelse på gader
I
mødet den 11. juni 2003 bemyndigede Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalget
til at træffe beslutninger om ændring i "Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på
gader", udstedt i henhold til § 102 i lov nr. 312 af 9. september 1971 om
offentlige veje. Det foreslås på den baggrund, at beslutningskompetencen
vedrørende ændring i bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader delegeres til
Teknik- og Miljøudvalget.
Bestemmelser
om råden over vejareal m.m
Med
hjemmel i Kapitel 11 i lov nr. 312 af 9. september 1971 om offentlige veje og kapitel
8 i lov nr. 288 af 7.juni 1972 om private fællesveje har Borgerrepræsentationen
den 4. marts 1999 vedtaget regelsættet "Bestemmelser om råden over vejareal
m.m. i Københavns Kommune".
Ifølge
bestemmelsernes § 1 kræver det tilladelse fra kommunen at råde over vejareal og
areal i kommunale parker. Området hører under Bygge- og Teknikudvalget, som fastsætter
de nærmere bestemmelser om uddelegering af administrationen af tilladelserne,
jf. dog bestemmelsernes § 5, hvorefter det er Borgerrepræsentationen, der
fastsætter principperne for opkrævning af afgifterne.
Det
foreslås på den baggrund, at beslutningskompetencen vedrørende ændring i bestemmelserne
om råden over vejareal mm. delegeres til Teknik- og Miljøudvalget.
Underskrift på kommunegarantier m.v.
Efter
§ 32, stk. 2 i Styrelsesloven kan udvalgsformænd – i København borgmesteren –
og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen, underskrive
dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån
og påtagelse af garantiforpligtelser. Det foreslås at bemyndige borgmester
Klaus Bondam og administrerende direktør
Andre sagsområder
Dispensation fra lokalplaner
I
henhold til Planlovens § 19 kan "Kommunalbestyrelsen" dispensere fra bestemmelser
i en lokalplan m.m. I de enkelte lokalplaner er der optaget bestemmelse om, at
dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget. Der er således i hver sag
taget stilling til dispensationskompetencens placering. I ældre lokalplaner er
kompetencen tillagt Den Samlede Magistrat, hvis beføjelser hidtil har været
varetaget af Bygge- og Teknikudvalget. De nævnte beføjelser vil herefter blive
tillagt Teknik- og Miljøudvalget.
Nedlæggelse af § 14-forbud
I
henhold til Planlovens § 14 kan "kommunalbestyrelsen" nedlægge forbud imod, at
der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved lokalplan.
Kompetencen, der har ligget i Bygge- og Teknikudvalget, overgår nu til Teknik-
og Miljøudvalget.
Bemyndigelse i enkeltsager
Borgerrepræsentationen
har som led i behandlingen af en række enkeltsager delegeret kompetence til
Bygge- og Teknikudvalget. Eksempelvis kan nævnes, at Borgerrepræsentationen i
forbindelse med konkrete beslutninger om byfornyelse og støttet byggeri har
bemyndiget Bygge- og Teknikudvalget til at stille de fornødne garantier for
lån.
Tilsvarende
har Bygge- og Teknikudvalget konkret delegeret kompetence til forvaltningen i
en række sager. Her kan nævnes, at udvalget i forbindelse med behandlingen af
sager om støtte til nyopførelse af almene bebyggelser har bemyndiget forvaltningen
til at indgå aftale med boligorganisationen om fleksibel udlejning.
Det
forudsættes, at alle sådanne konkrete beslutninger om delegation, f.eks. i henhold
til boligbyggerilovene, sanerings- og byfornyelseslovgivningen, almenboliglovgivningen
m.v. videreføres til henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget og Teknik- og
Miljøforvaltningen.
Økonomi
-
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet
af forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
BILAG FREMLAGT TIL GENNEMSYN PÅ BORGMESTERKONTORET, 1.
SAL, VÆRELSE 36
Bilag A. Kriterier for fælles gårdanlæg
Bilag B. Kriterier for tilskudsdeklarationsmidler
Bilag C. Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader
Bilag D. Bestemmelser om råden over vejareal m.m. i
Københavns Kommune