Mødedato: 08.10.2020, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Medlemsforslag om CO2-kompensation for flyrejser

Se alle bilag

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at kommunens forvaltninger CO2-kompenserer for kommunale flyrejser én til én ved årligt at betale et beløb til den certificerede organisation Atmosfair, der herefter foretager CO2-kompensationen. Beløbet afhænger af mængden af udledt CO2 ved Københavns kommunes flyrejser. Kompensationen skal foretages fra 2020 og fremover,
  2. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen årligt revurderer, hvilken certificeret organisation, der indbetales CO2-kompensation til, så det i videst muligt omfang altid er den mest effektive og ambitiøse organisation på markedet, der anvendes.

(Stillet af Radikale Venstre og Alternativet)

Motivering

Borgerrepræsentationen vedtog den 28. februar 2019, at der hvert år skal afsættes et beløb til at kompensere for kommunens CO2-udledning ved flyrejser, og at midlerne benyttes til at plante træer i kommunen. Med denne metode kompenseres dog alene for en brøkdel af kommunens CO2-udledning ved flyrejser, som i 2017 er beregnet til 442 ton. Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningens beregninger kan de plantede træer alene optage i alt ca. 621 kg CO2 årligt, hvilket svare til 0,01 procent af den udledte CO2 ved flyrejser.

Derfor foreslås det, at Borgerrepræsentationen omgør beslutningen ved at godkende nærværende medlemsforslag, der adskiller sig fra det tidligere forslag ved specifikt at pege på den organisation, der blev anbefalet i forvaltningens indstilling. Hvis forslaget godkendes, investeres midlerne i stedet i en certificeret organisation, der ved hjælp af midlerne kan sikre, at der én til én kompenseres for den CO2, kommunen hvert år udleder ved flyrejser.

Københavns Kommune bør være en grøn foregangsby, der aktivt kæmper for klimaet og den grønne dagsorden. Derfor bør CO2-kompensationen fuldt ud kompensere for den mængde CO2, der udledes pga. flyrejser.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. oktober 2020

Medlemsforslaget blev taget af dagsordenen ved mødets start.

 

Til top