Administrationsgrundlag for bilfri byudviklingsområder

Der skal tages stilling til Teknik- og Miljøforvaltningens administrationsgrundlag for bilfri byudviklingsområder, der skal anvendes i opstarten af lokalplaner i byudviklingsområder, som har potentiale til at blive helt eller delvist bilfri.

Indstilling

Indstilling om,

1. at administrationsgrundlag for bilfri byudviklingsområder anvendes som retningslinje ved etablering af helt eller delvist bilfri byområder til lokalplanlægning af udpegede byudviklingsområder i Kommuneplan 2019 (bilag 2).

(Teknik- og Miljøudvalget)

(Initiativretssag)

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et administrationsgrundlag (bilag 2). Det skal sikre, at forvaltningen har retningslinjer for, hvordan Kommuneplan 2019 muligheder for at etablere et helt eller delvist bilfrit byområde skal anvendes.

I Kommuneplan 2019 blev der skabt mulighed for at etablere helt eller delvist bilfri byudviklingsområder. Formuleringerne om bilfri byområder er i Vision og Retningslinjer for Kommuneplan 2019 forskelligt beskrevet. I visionen fremgår det, at byudviklingsområder kan etableres som helt eller delvist bilfri, og i retningslinjernes redegørelsestekst fremgår det, at byudviklingsområderne skal etableres som helt eller delvist bilfri. Retningslinjerne for helt eller delvis bilfri byudviklingsområder skal ses i sammenhæng med den særlige bemærkning 0 i kommuneplanens rammer, der giver mulighed for, at parkeringsdækningen efter en konkret vurdering kan reduceres, så der i lokalplanen kan fastsættes en lavere parkeringsnorm for alle funktioner. 

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen opfatter formuleringerne i Kommuneplan 2019 om etablering af bilfri byudviklingsområder således, at der fremover skal foretages en vurdering af alle udpegede byudviklingsområder i Kommuneplan 2019 i forhold til, om områderne kan gøres helt eller delvist bilfri.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget ønsker at alle byudviklingsområder skal gøres helt eller delvis bilfri, vurderer Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, at der skal udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2019, hvor det fremgår af rammerne, at byudviklingsområder skal etableres som helt eller delvis bilfri.

Et kommuneplantillæg vil medføre, at alle byudviklingsområder fra Tingbjerg til Nordhavn skal udvikles ud fra principperne om helt eller delvist bilfrihed og have lavere p-normer end hvad der er forudsat ved de faste p-normer i Kommuneplan 2019.

Vurderingen af, om et område skal udvikles helt eller delvist bilfrit, vil blive foretaget i opstarten af lokalplanen for et byudviklingsområde. Ved efterfølgende eventuelle tillæg til lokalplanen, vil vurderingen af parkeringsdækningen læne sig op ad den gældende lokalplan. Hvis et byudviklingsområde egner sig til at blive helt eller delvist bilfrit, vil det i forbindelse med lokalplanlægningen være muligt efter en konkret vurdering at fastlægge en lavere parkeringsnorm. Såfremt området er beliggende med dårlig adgang til offentlig transport, og det derfor ikke er hensigtsmæssigt at arbejde med helt eller delvist bilfrit byområde, vil der ikke blive foretaget en konkret vurdering efter den særlige bemærkning 0, og der vil således ikke være tale om et bilfrit område.

Karakteristika for et helt og delvist bilfrit byudviklingsområde
I redegørelsesteksten i Kommuneplan 2019 bliver et helt og delvist bilfrit byudviklingsområde beskrevet som følgende:

”Ved et helt eller delvist bilfrit byområde forstås et område med ingen eller færre parkeringspladser. Parkering kan samles i et anlæg, dog altid med begrænset antal pladser til afsætning og handicapparkering på terræn. Det skal være understøttet af kollektiv trafikbetjening, fællesfaciliteter, cykelinfrastruktur og indretning af nem tilgængelig delebilsparkering m.v. Der vil således forsat skulle være fornøden vejadgang til området m.v. af hensyn til brandredning og -slukning, ambulancekørsel, varelevering, korttidsparkering, taxier og renovation m.v. Det er således ikke tale om et fuldstændigt bilfrit område, men et område med mindre biltrafik og lavere parkeringsnorm.”

Kommuneplan 2019 er ikke eksplicit omkring forskellen på et helt eller delvist bilfrit byområde. Forskellen er derfor beskrevet i administrationsgrundlaget. Grundlæggende er nærheden til en station afgørende for, om et område kan udpeges som helt eller delvist bilfrit. På baggrund af fingerplanens princip om stationsnærhed er der i administrationsgrundlaget valgt afstande på 600 og 1000 meter. Fingerplanen definerer 1000 m cirkelslag med en station som centrum, som et stationsnært område og 600 m gangafstand som stationsnært kerneområde. Stationsnærhedsprincippet bruges i fingerplanen udelukkende for lokalisering af serviceerhverv. I administrationsgrundlaget bruges princippet også for boliger mv. I administrationsgrundlaget anvendes cirkelslag for både 600 og 1000 m for at kunne lave en enkel skelnen, da gangafstand vil være svært at administrere på et bydækkende niveau.

Helt eller delvise bilfrie byområder er jf. administrationsgrundlaget (bilag 2) karakteriseret ved:

Helt bilfrit byudviklingsområde: Bilparkering er reduceret til et minimum, hvor der kun stilles krav om etablering af handicapparkering og korttidsparkering til afsætning, renovation, varelevering, service og taxi. Trafikken vil foregå på de bløde trafikanters præmisser og gaderne i området vil være indrettet hertil, dvs. at fodgængere, cyklister og brugere af den kollektive transport har førsteret. Gadebilledet vil hermed være præget af et minimalt antal biler, hvor kun den nødvendige biltrafik er til stede. For at kunne reducere parkeringsnormen til et minimum, skal 2/3 af lokalplanområdet ligge i det såkaldte stationsnære kerneområde, dvs. med maks. 600 m cirkelslag til en station.

Delvist bilfrit byudviklingsområde: Parkeringskravet kan reduceres. Vej- og stinettet i byudviklingsområdet indrettes, så gaderne er på de bløde trafikanters præmisser og trafikken begrænses, fx med helt bilfrie zoner eller gader. Der vil være mulighed for, at køretøjer med et ærinde kan køre i området, såsom renovationskørsel, varelevering, service- og taxikørsel. For at kunne reducere parkeringsnormen, skal 2/3 af lokalplanområdet ligge stationsnært, hvilket vil sige indenfor 1000 m cirkelslag til en station. Hvis mere end 1/3 af et lokalplanområde ikke ligger stationsnært, over 1000 m cirkelslag fra en station, er området ikke egnet til at blive udviklet hverken helt eller delvist bilfrit.

Kriterier for et helt og delvist bilfrit byudviklingsområde
Der er en række kriterier, der skal være opfyldt for, at et byudviklingsområde kan gøres helt eller delvist bilfrit, som bygger på ovenstående citat fra redegørelsesteksten i Kommuneplan 2019. Grundlæggende kan kriterierne opdeles i stationsnærhed, tilgængelighed og mobilitet. Kriterierne for stationsnærhed afgør om et byudviklingsområde kan udvikles helt eller delvist bilfrit. Det vil sige, at et byudviklingsområde kan gøres helt bilfrit, hvis 2/3 af lokalplanområdet ligger i det såkaldte stationsnære kerneområde, dvs. indenfor 600 meter cirkelslag til en station, og delvist bilfrit, hvis 2/3 af lokalplanområdet ligger i det såkaldte stationsnære område, dvs. indenfor 1000 meter cirkelslag. Herefter skal de øvrige kriterier inddrages i udviklingen af et byudviklingsområde helt eller delvist bilfrit.

De øvrige kriterier skal sikre god tilgængelighed og mobilitet for bløde trafikanter og brugere af kollektiv transport, så den enkeltes mobilitet ikke er begrænset af, om området er helt eller delvist bilfrit. Lokalplanområdet skal derfor have en maks. afstand på 600 m cirkelslag til det overordnede stinet samt en attraktiv opkobling til den nærmeste station. Hvis dette ikke findes i forvejen, skal det etableres i forbindelse med planlægningen, så der sikres sammenhæng til byens eksisterende infrastruktur.

Der kan være udfordringer i forbindelse med etablering af et helt eller delvist bilfrit område. For at sikre at bilparkeringen ikke flyttes til de omkringliggende områder, når et lokalplanområde udvikles helt eller delvist bilfrit, anbefales det at indføre parkeringsrestriktioner i de omkringliggende områder, hvilket vil medføre kommunal finansiering alt efter hvilke restriktioner, der skal indføres. Der kan indføres parkeringszoner enten med tidsbegrænsning eller betalingsparkering, hvilket vil betyde, at beboerne i området skal erhverve en parkeringslicens.

Derudover er det en udfordring, at bilejerskab ikke kan reguleres, og der er pt ikke hjemmel til at reservere p-pladser til delebiler.

De udpegede byudviklingsområder i Kommuneplan 2019
I retningslinjerne i Kommuneplan 2019 er der udpeget en række byudviklingsområder. Forvaltningen skal gennem en vurdering tage stilling til, om de udpegede byudviklingsområder kan etableres helt eller delvist bilfrit. Denne vurdering baseres på de ovenstående kriterier og de rammebetingelser, som gør sig gældende for det pågældende område i forhold til størrelse, sammenhæng til den omkringliggende by samt forholdet mellem bolig, erhverv m.v.

I administrationsgrundlaget (bilag 2) er de udpegede byudviklingsområder opdelt i igangværende og nye byudviklingsområder. De igangværende byudviklingsområder er defineret ved at være helt eller delvist lokalplanlagt, som fx i Ørestad. I de fleste af de igangværende byudviklingsområder er infrastruktur mv. på plads. Derfor er det svært at udvikle de områder, der er tilbage i de igangværende byudviklingsområder, som bilfrie. Muligheden for at reducere parkeringsnormen er derfor begrænset, og hermed også muligheden for at udvikle et helt bilfrit byområde jf. Administrationsgrundlag for parkering.

I de nye byudviklingsområder er muligheden for at udvikle området helt eller delvist bilfrit større, hvis de ovenstående kriterier er opfyldt.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen følge administrationsgrundlaget i udarbejdelsen af forslag til lokalplaner.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil desuden udvikle og opbygge en vejledningsindsats til bygherrer i forhold til udvikling af bilfri byudviklingsområder, som skal bestå af et inspirationskatalog med eksempler på bilfri byudviklingsområder og konkrete eksempler på, hvordan kriterier og principper i administrationsgrundlaget konkret kan udmøntes. Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret, når inspirationskataloget er udarbejdet primo 2021.

Søren Wille / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at administrationsgrundlag for bilfri byudviklingsområder anvendes som retningslinje ved etablering af helt eller delvist bilfri byområder til lokalplanlægning af udpegede byudviklingsområder i Kommuneplan 2019 (bilag 2).

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2020 

Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt:   

”at et byudviklingsområde kan gøres helt bilfrit, hvis 1/3 af lokalplanområdet ligger i det såkaldte stationsnære kerneområde, dvs. indenfor 600 meter cirkelslag til en station, og delvist bilfrit, hvis 1/3 af lokalplanområdet ligger i det såkaldte stationsnære område, dvs. indenfor 1000 meter cirkelslag.” 

Ændringsforslaget blev ikke vedtaget med 5 stemmer mod 5. Ingen undlod at stemme. 

For stemte: B, F, Ø og Å. 

Imod stemte: A, C og V. 

Indstillingen blev godkendt med 8 stemmer mod 2. Ingen undlod at stemme.  

For stemte: A, B, F, Ø og Å. 

Imod stemte: V og C. 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning: 

“Venstre mener, at kommunens fornemste opgave er at skabe en velfungerende og veldrevet ramme for københavnernes hverdag. Det indebærer for mange – især børnefamilierne – brugen af en bil. En bil, som i øvrigt over de kommende år vil blive grøn. Og derfor støtter vi ikke konceptet om bilfrie bydele, da de vil begrænse københavnernes mulighed for at bo i byen, og komme rundt i byen - og i særdeleshed gøre det mere besværligt for byens børnefamilier at leve deres liv.” 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:  

”Det Konservative Folkeparti ønsker, at beboere i helt eller delvist bilfrie bydele ikke skal kunne opnå parkeringslicens til at parkere på kommunale arealer uden for eget område, idet valget af at bo i en helt eller delvis bilfri bydel må have den konsekvens, at man ikke belaster naboområder ekstra med parkering.” 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:  

”Det Konservative Folkeparti helt eller delvist bilfrie bydele med nedsat parkeringsnorm ikke kan etableres i Ørestad og Nordhavn, hvor de nuværende beboere vil blive ramt af en lavere parkeringsnorm for nybyggeri, idet disse bydele har fælles parkeringshuse og færre parkeringspladser til nybyggeri vil betyde, at færre parkeringspladser til rådighed for de nuværende beboere.” 

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning: 

”Alternativet lægger vægt på at kommuneplanens ambitionsniveau for bilfrihed ligger til grund for arbejdet med helhedsplaner, således at der planlægges sammenhængende bilfrihed for byudviklingsområder.” 

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning: 

”Alternativet gør opmærksom på, at bus rapid transit (BRT) i kommuneplanen også indgår i definitionen af stationsnærhed.” 

Socialistisk Folkeparti og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning: 

”Partierne finder ”perifer parkering” som det vigtigste princip for parkering.”  

Fanny Broholm (Å) tilkendegav, at hun i medfør af initiativretten, jf. kommunestyrelseslovens § 11 ønskede at indbringe sagen til afgørelse i Borgerrepræsentationen.  

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. oktober 2020

Alternativet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen, som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF1):

”at et byudviklingsområde kan gøres helt bilfrit, hvis 1/3 af lokalplanområdet ligger i det såkaldte stationsnære kerneområde, dvs. indenfor 600 meter cirkelslag til en station, og delvist bilfrit, hvis 1/3 af lokalplanområdet ligger i det såkaldte stationsnære område, dvs. indenfor 1000 meter cirkelslag.”

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF2:

”at helt eller delvist bilfrie bydele med nedsat parkeringsnorm ikke kan etableres i Ørestad og Nordhavn, hvor de nuværende beboere vil blive ramt af en lavere parkeringsnorm for nybyggeri, idet disse bydele har fælles parkeringshuse og færre parkeringspladser til nybyggeri, hvilket betyder færre parkeringspladser til rådighed for de nuværende beboere.”

ÆF3:

”at beboere i helt eller delvist bilfrie bydele ikke skal kunne opnå parkeringslicens til at parkere på kommunale arealer uden for eget område, idet valget af at bo i en helt eller delvis bilfri bydel må have den konsekvens, at man ikke belaster naboområder ekstra med parkering.”

Det af Alternativet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti genfremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev vedtaget med 29 stemmer imod 11. 15 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, B, F, Å, O og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti.

Imod stemte: V, C og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

Undlod at stemme: A.

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 41 stemmer imod 11. 3 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, C og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

Imod stemte: A, Ø, B, F, Å og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti.

Undlod at stemme: O.

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 39 stemmer imod 11. 5 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, C og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

Imod stemte: A, Ø, B, F og O.

Undlod at stemme: Å og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti.

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 29 stemmer imod 11. 15 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, B, F, Å, O og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti.

Imod stemte: V, C og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

Undlod at stemme: A.

Venstre videreførte deres protokolbemærkning, som Kåre Traberg Smidt (Løsgænger) tilsluttede sig, fra udvalgsbehandlingen:

“Partierne mener, at kommunens fornemste opgave er at skabe en velfungerende og veldrevet ramme for københavnernes hverdag. Det indebærer for mange – især børnefamilierne – brugen af en bil. En bil, som i øvrigt over de kommende år vil blive grøn. Og derfor støtter vi ikke konceptet om bilfrie bydele, da de vil begrænse københavnernes mulighed for at bo i byen, og komme rundt i byen - og i særdeleshed gøre det mere besværligt for byens børnefamilier at leve deres liv.”

Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkninger fra udvalgsbehandlingen:

”Det Konservative Folkeparti ønsker, at beboere i helt eller delvist bilfrie bydele ikke skal kunne opnå parkeringslicens til at parkere på kommunale arealer uden for eget område, idet valget af at bo i en helt eller delvis bilfri bydel må have den konsekvens, at man ikke belaster naboområder ekstra med parkering.”

”Det Konservative Folkeparti helt eller delvist bilfrie bydele med nedsat parkeringsnorm ikke kan etableres i Ørestad og Nordhavn, hvor de nuværende beboere vil blive ramt af en lavere parkeringsnorm for nybyggeri, idet disse bydele har fælles parkeringshuse og færre parkeringspladser til nybyggeri vil betyde, at færre parkeringspladser til rådighed for de nuværende beboere.”

Alternativet videreførte deres protokolbemærkninger fra udvalgsbehandlingen:

”Alternativet lægger vægt på at kommuneplanens ambitionsniveau for bilfrihed ligger til grund for arbejdet med helhedsplaner, således at der planlægges sammenhængende bilfrihed for byudviklingsområder.”

”Alternativet gør opmærksom på, at bus rapid transit (BRT) i kommuneplanen også indgår i definitionen af stationsnærhed.”

SF og Alternativet videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Partierne finder ”perifer parkering” som det vigtigste princip for parkering.”