Yderligere bidrag til samlet overholdelse af kommunernes anlægs- og serviceramme
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at det godkendes, at bruttoanlægsudgifterne i 2016 sænkes med yderligere 50 mio. kr. ved at reperiodisere anlægsudgifter fra 2016 til 2017, jf. afsnittet "Løsning".
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
I forbindelse med kommunernes budgetlægning sker der igennem KL en samlet koordinering af kommunernes service- og anlægsudgifter. Dette sker for at overholde Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Kommunerne er underlagt budgetloven, og en overskridelse af det aftalte niveau kan medføre en kollektiv sanktion for kommunerne. Da kommunernes endelige service- og anlægsniveau først er kendt, når samtlige kommuners budgetter er vedtaget, er der nogle gange behov for at justere service- og anlægsniveauet, efter budgetaftalen er indgået.
På nuværende tidspunkt er kommunernes udgifter samlet 365 mio. kr. over aftaleniveauet for bruttoanlægsudgifter og 160 mio. kr. under niveauet for serviceudgifter.
KLs formand Martin Damm har derfor kontaktet overborgmesteren den 7. oktober 2015, for at få Københavns Kommune til at bidrage yderligere til, at kommunerne under ét overholder Økonomiaftalen.
Da kommunernes budgetter ifølge den kommunale styrelseslov skal være vedtaget senest den 15. oktober 2015, skal denne indstilling behandles på Borgerrepæsentationens møde den 8. oktober, for at et eventuelt bidrag fra Københavns Kommune kan indgå i kommunernes samlede budgetlægning.
Løsning
Efter indgåelse af aftalen om budget 2016 har Københavns Kommune allerede nedjusteret bruttoanlægsniveauet med 363 mio. kr. 100 mio. kr. af denne nedjustering blev forelagt Økonomiudvalget den 28. september 2015. Derudover har Københavns Kommune efter indgåelsen af budgetaftalen hævet serviceudgifterne med 25 mio. kr. fra 24.186 mio. kr. til 24.211 mio. kr.
Nedenfor er en oversigt over nedgangen på bruttoanlæg.Tabel 1. Oversigt over nedjusterings af bruttoanlægsudgifter budget 2016
Mio. kr. kr., 2016 p/l |
KKs anlæg |
KK indberetning til KL pr. 1. september 2015 |
3.700 |
Nedjustering - Ændringsforslag 182 |
3.437 |
Nedjustering 100 mio. kr. vedr. konvertering og reperiodisering ØU d. 28. september 2015 |
3.337 |
Yderligere nedjustering 50 mio. kr. ØU og BR 8. oktober 2015 |
3.287 |
For at sikre at kommunerne samlet kommer i mål med at overholde service- og anlægsrammen, foreslås det, at Københavns Kommune sænker sit bruttoanlægsniveau med 50,0 mio. kr., så bruttoanlægsniveauet i 2016 bliver 3.287 mio. kr. Dette sker ved at reperiodisere 50 mio. kr. i anlægsudgifter fra 2016 til 2017.
Dette gøres ved at fordele et måltal til hvert udvalg, der er beregnet ud fra forvaltningernes andel af anlægsudgifter, som det fremgår af 3. anlægsperiodiseringssag, der blev behandlet af Økonomiudvalget den 22. september 2015. Fremgangsmåden er den samme som ved den eksisterende reperiodisering, der blev forelagt Økonomiudvalget den 28. september 2015, og som indgår i budget 2016.
Økonomi
Udvalgenes anlægsrammer reperiodiseres jf. tabel 2. Sagen betyder, at kommunens samlede bruttoanlægsniveau bliver 3.287 mio. kr. i 2016.
Tabel 2. Reperiodisering af 50 mio. kr. fra 2016 til 2017
Udvalg (1.000 kr. 2016 p/l) |
Bevilling |
Andel |
2016 |
2017 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
Beskæftigelsesindsatsen, anlæg |
0,04% |
-22 |
22 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
Anlæg |
22,44% |
-11.220 |
11.220 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
Kultur- og Fritid, anlæg |
7,98% |
-3.989 |
3.989 |
Socialudvalget |
Byggeri og modernisering af tilbud, anlæg |
4,17% |
-2.083 |
2.083 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
Pleje, service og boliger for ældre, anlæg |
4,23% |
-2.114 |
2.114 |
Teknik- og Miljøudvalget |
Ordinær anlæg |
28,83% |
-14.417 |
14.417 |
Økonomiudvalget |
Byggeri København anlæg |
32,31% |
-16.155 |
16.155 |
I alt |
|
100,00% |
-50.000 |
50.000 |
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, forelægges sagen for Borgerpræsentationen den 8. oktober 2015.
/ Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at det godkendes, at bruttoanlægsudgifterne i 2016 sænkes med yderligere 50 mio. kr. ved at reperiodisere anlægsudgifter fra 2016 til 2017, jf. afsnittet "Løsning".
Økonomiudvalgets beslutning i skriftlig votering 7. oktober 2015, kl. 19:23 til 8. oktober 2015 kl. 12:00
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med 41 stemmer imod 0. 8 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, I, O og V.
Følgende undlod at stemme: Ø.