Anskaffelse af omsorgssystem til understøttelse af opgavevaretagelsen i hjemmeplejen
Anskaffelse af omsorgssystem til understøttelse af opgavevaretagelsen i hjemmeplejen
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 8. september 2005
Nr. 6 BR 466/05. Anskaffelse af omsorgssystem til understøttelse af opgavevaretagelsen i hjemmeplejen
Indstilling om, at gennemførelse af udbud, anskaffelse og implementering af det valgte omsorgssystem finansieres ved optagelse af et internt lån på kr. 7 mill. i Økonomiforvaltningen.
Det forudsættes, at
gennemførelsen af udbud, anskaffelse og implementering af det valgte
omsorgssystem finansieres ved optagelse af et internt lån på 7 mill. kr. samt
anvendelsen af 3,7 mill. kr. af ubrugte budgetmidler, som Borgerrepræsentationen
på BR-mødet d. 15. juni 2005 (BR 393/05)
gav sin bemyndigelse til at
overføre fra 2004 til 2005. Den samlede finansiering udgør således 10,7 mill.
kr.
Det interne lån
udbetales som en tillægsbevilling på 7 mill. kr. i forbindelse med de tekniske
ændringsforslag til budget 2006.
Det præciseres, at udgiften på 10,7 mill. kr. i forbindelse med gennemførelsen af udbuddet, anskaffelse og implementering af det valgte omsorgssystem afholdes på bevillingen Handicappede, funktion 6.51 Sekretariat og forvaltning.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.