Medlemsforslag vedrørende tilladelse til taxikørsel i busbaner
Medlemsforslag vedrørende tilladelse til taxikørsel i busbaner
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 8. september 2005
Nr. 17 BR 477/05. Medlemsforslag vedrørende tilladelse til taxikørsel i busbaner
(Stillet af Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Martin Geertsen, Jesper Schou Hansen, Lise Helweg, Wallait Khan, Heidi Wang, Annette Engell og Søren Pind (alle V), samt Carl Christian Ebbesen, Louise Frevert, Gunhild Legaard og Karin Storgaard (alle O)):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen beslutter, at der skal gives tilladelse til taxikørsel i samtlige byens busbaner, med mindre trafikale forhold på enkelte strækninger taler kraftigt imod,
at Københavns Kommune retter henvendelse til Københavns Politi med henblik på at få politiets samtykke til at gennemføre Borgerrepræsentationens beslutning.
Medlemsforslaget blev forkastet med 21 stemmer for og 22 imod. 3 undlod.
For stemte: B, C, C2, O, V og V2.
Imod stemte: 10 medlemmer af A (Klaus Hansen, Jakob Hougaard, Jette Bergenholz Bautrup, Mona Heiberg, Hamid El Mousti, Johannes Nymark, Thor Buch Grønlykke, Anna Saakwa, Jesper Christensen og Kim Christensen), F og Ø.
Følgende undlod at stemme: 3 medlemmer af A (Finn Rudaizky, Joan Jensen og Taner Yilmaz).