Mødedato: 08.09.2005, kl. 17:30

2. behandling af Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009

2. behandling af Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. september 2005

 

 

BR 431/05

2. behandling af Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009

2. behandling af Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009

 

 

Indstilling om, at udtalelse vedrørende Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009 godkendes.

(Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

- at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009 drøftes i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2005

Drøftet.

 

Økonomiudvalget oversender HUR`s budgetforslag for 2006 til Borgerrepræsentationens behandling, idet der tages forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler, at fristen for ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 5. september 2005 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget undtages fra denne frist.

 

 

 

Borgerrepræsentationens beslutning i den 22. august 2005

Sagerne BR 429/05, BR 431/05 og BR 430/05 blev behandlet under ét.

 

BR 429/05: Godkendt

 

BR 431/05: 1. at-punkt drøftet og 2. at-punkt godkendt.

 

BR 430/05: Godkendt.

 

Ved forhandlingernes afslutning blev de 3 budgetforslag oversendt til 2. behandling. Budgetforslagene blev mellem 1. og 2. behandling oversendt til Økonomiudvalget.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005

 

 

 

 

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. behandlede den 14. juni 2005 Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007 - 2009. Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder sted den 15. september 2005.

 

Forslag til budget 2006 forudsætter et tilskud fra ejerkredsen på 1.466 mio. kr. (for 2005 udgør beløbet 1.421 mio. kr.). Tilskuddet er reguleret med den af Amtsrådsforeningen udmeldte generelle P/L-sats på 3,2 pct.

 

Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede skatteudskrivningsgrundlag for 2005, hvorefter Københavns Kommune i 2006 forventes at bidrage med 370,5 mio. kr. eller 25,3 pct. af det samlede tilskudsbehov (for 2005 er det 358,4 mio. kr. eller 25,2 pct.). Den endelige fordeling sker i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2005 og vil blive meddelt fra HUR senest den 1. oktober.

 

HURs administration fremlægger budgetforslag for 2006 som en passiv frem­skrivning af budgettet for 2005 med de senest kendte ændringer og med de seneste vurderinger af de centrale budgetforudsætninger.

 

Hverken budget 2005 eller budgetforslag 2006 indeholder konkrete, kortsigtede budgetinitiativer, der kan sikre balance i den samlede økonomi, hvor HUR's nuværende drift genererer et årligt underskud på ca. 120 mio. kr. Dette underskud blev i forbindelse med budgetforhandlingerne sidste år aftalt lånefinansieret for både 2005 og 2006, således at HUR afslutter sit virke med en gældspost vedr. driftslån på 240 mio. kr.

 

Med udgangen af 2006 nedlægges HUR, hvorefter driften af bus- og lokalbanetrafikken varetages af det kommende Trafikselskab for Sjælland, Lolland og Falster under de to regioner, Region Hovedstaden og Region Sjælland. I forbindelse med "bodelingen" vil der skulle finde en afklaring sted vedr. HURs gældsposter. Dette spørgsmål vil indgå i arbejdet omkring konsekvenserne af kommunalreformen – herunder afklaring af de procedurer mv., der følges ved fastlæggelse af arv og gæld knyttet til de institutioner, der er er påvirket af reformprocessen.

 

Presset på HURs økonomi blev markant forøget fra 2003, dels som følge af det forventede frafald af passagerer til metroen, dels som følge af bortfaldet af statens tilskud på 100 mio. kr. til takstreduktioner i den kollektive trafik. Kraftige takstforhøjelser langt over de gennemsnitlige prisstigninger med heraf følgende passagerafvandring, gennemførelse af tilpasninger i busdriften samt en oplevet vækst i den konkurrerende biltrafik i regionen, der har øget trængslen på vejene og dermed nedsat den gennemsnitlige rejsehastighed for busserne, udgør også en del af baggrunden for balanceproblemerne i HURs økonomi. Prisstigninger i busentreprenørkontrakterne har desuden været en medvirkende årsag til forøgede omkostninger til busdriften.

 

På længere sigt vil de igangsatte aktiviteter i Forretningsplan 2005 kunne medvirke til at rette op på ubalancen i økonomien, men der er tale om virkninger, der slår igennem langsomt. Indsatsområderne er her bl.a. et mere intensivt samarbejde med kommunerne omkring optimering af linienettet, køreplaner, fremkommelighedsforbedringer mv.

 

I forbindelse med forberedelsen af budget 2005 forrige år fik borgmester Mads Lebech forhandlet sig frem til en aftale med finansministeren, der indebærer, at HUR i 2005 og 2006 kan optage lån til dækning af ubalancen i de pågældende år og sikre en kassebeholdning på 80 mio. kr. ultimo 2006, som er den størrelse HUR Rådet tidligere har fastsat som minimum for kassebeholdningen. Driftslånet på 120 mio. kr. i 2005 og 2006 dækker det forventede underskud og gav herudover mulighed for, at HUR ikke længere havde behov for at opkræve de ekstra 50 mio. kr. i tilskud fra enhederne, som blev bevilliget i forbindelse med budget 2004. 

 

Aftalen om lånefinansiering bygger endvidere på, at taksterne og serviceniveau skal holdes i ro, og at yderligere driftsreduktioner ikke er mulige.

 

Økonomiforvaltningen tilkendegav allerede i forbindelse med forrige års behandling af HURs budget for 2005, at det principielt er problematisk at der foretages lånefinansiering af underskuddet på driften – i særlig grad da det ekstra ejerbidrag på 50 mio. kr. blev sat ned (ca. 12,5 mio. kr. for Københavns Kommune). Lånefinansiering bør under normale omstændigheder anvendes målrettet til at styrke det økonomiske grundlag for driften, så der opnås en effekt, der som minimum muliggør tilbagebetaling af lånene og fremadrettet medvirker til at skabe balance på budgettet. En forretningsplan for en kortsigtet genopretning af økonomien foreligger ikke.

 

Særligt skal bemærkes, at budgetforslaget for 2006 indeholder en forventet indskrænkning af driften på buslinier på tværs eller langs med Ringbanen svarende til 70.000 vogntimer eller 18 driftbusser. Baggrunden herfor er et forventet bortfald af 5 mio. buspassagerer, der fremover i stedet vil benytte S-tog på den moderniserede Ringbane. Foreløbige statistiske opgørelser fremlagt af HURs administration til behandling i Trafikudvalget viser imidlertid, at der ikke er indtruffet en reel passagerafvandring fra busserne på de pågældende linier, i hvert fald når betragtes de første måneder af 2005, og dermed er der heller ikke afstedkommet et indtægtstab som følge heraf.

 

Forslaget til budget 2006 angiver (side 15), at dersom budgetforudsætningen om passagernedgangen er for pessimistisk, vil der ikke være grundlag for at reducere driften i den nævnte størrelsesorden. Økonomiforvaltningen vurderer, at evt. andre kompenserende besparelser må findes bredt inden for HUR's område, hvis den økonomiske situation tilsiger dette.

 

Med hensyn til gennemførelse af takststigning for 2006 anviser det foreliggende budgetforslag ikke nærmere, hvordan dette tænkes udmøntet på billet- og korttyper. Spørgsmålet om f.eks. takstsystemet for pensionister er således ikke behandlet i HURs forslag til budget 2006. Det må antages, at HUR ønsker at videreføre eksisterende ordninger for pensionistkortet. Staten har nedsat folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Pensionistkortet har en minimumsaldersgrænse på 67 år, hvor kortet kan erhverves. Der er en spærretid for benyttelse af kortet i Københavns-området. Det er økonomiforvaltningens vurdering, at en ændring af disse forhold enten vil kræve at kortets pris hæves (således at ændringen bliver provenuneutral) eller at enhederne yder et merbidrag.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

HUR startede sin virksomhed den 1. januar 2000 og overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og turisme, kulturpolitik og Øre­sunds­samarbejdet.

 

HUR's virksomhed finansieres primært af indtægter fra den kollektive trafik og tilskud fra ejerkredsen (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt). HUR's budget skal vedtages af et flertal på mindst 7 ud af rådets 11 medlemmer. Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen sker i forhold til udskrivningsgrundlaget.

 

Budget 2006 er det sidste budget i HUR's historie, idet HUR som led i kommunalreformen nedlægges med udgangen af 2006. Fra 1. januar 2007 varetages opgaverne med bus- og lokalbanedriften af et nyt Trafikselskab for Sjælland, Lolland og Falster. De to regioner, Region Hovedstaden og Region Sjælland, forventes at dække omkostningerne for selskabets administration. Planlægningen og indkøb af den kollektive trafik, der i Københavns Kommune består af busser i rutetrafik, forskellige typer af servicebusser samt havnebus, skal fra 2007 varetages af kommunen, som dels skal betale de direkte henførbare omkostninger til det kommende Trafikselskab for kørslen på de enkelte buslinier, dels skal kommunen efter 2006 selv forestå koordineringen omkring den kollektive trafik med nabokommunerne og den statslige togtrafik i øvrigt.

 

Det fremlagte budgetforslag 2006 er opstillet, som om HUR er en "going concern" med budgetoverslag for årene 2007-2009. Budgetforslag 2006 blev 1. behandlet på Rådets møde den 14. juni, hvor det blev besluttet at lade det overgå til 2. behandlingen, der finder sted den 15. september. HUR skal vedtage sit budget senest den 15. september.

 

Der forventes i 2005 driftsudgifter på 2.799 mio. kr. Med billetindtægter og tilskud fra ejerkredsen på i alt 2.722 mio. kr. samt anlægsinvesteringer på 53 mio. kr. bliver det samlede resultat et underskud på 130 mio. kr. Budgetforslag 2006 tager udgangspunkt i dette forventede regnskab – om end seneste prognose for året 2005 tilsiger et resultat på omkring 120 mio. kr., idet underskuddet lånefinansieres som planlagt.

 

Det samlede tilskud i 2006 fra ejerkredsen vil udgøre 1.466 mio. kr. Heraf forventes Københavns Kommunes andel at udgøre 370,5 mio. kr. Den endelige fordeling fastlægges senest 1. oktober på grundlag af enhedernes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2005. Der sker en efterregulering af bidragsfordelingen, når det faktiske udskrivningsgrundlag kendes.

 

 

Budgetforslag for 2006

Budgetforslaget opsummeres i nedenstående bevillingsoversigt. Projekt Rejsekort, som finansieres ved lånoptagelse og/eller leasing, optræder i budgettet med langsigtede effekter.

 

Det passivt fremskrevne budget er udtryk for, at det driftsmæssige underskud videreføres fra 2005 til 2006. Der er fortsat et betydeligt balanceproblem i HURs økonomi, som for 2005 udgør 120 mio. kr. og det samme i 2006. Tabellen udviser et underskud 218 mio. kr. for 2006, men dette skyldes at påvirkningen af rejsekortet budgetteknisk er inkluderet. Rejsekortet er besluttet finansieret særskilt gennem lån og/eller leasingordninger. Resultatet excl. rejsekort forventes at ligge lige under 120 mio. kr.

 

 

Bevillingsoversigt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Løbende priser

2006-prisniveau

(mio. kr.)

R 2004

FR2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

Salgsindtægter

-1.203,6

-1.192,4

-1.249,5

-1.258,9

-1.215,3

-1.215,8

Andre indtægter

-42,9

-40,7

-41,9

-41,9

-41,9

-41,9

Tilskud fra ejerkredsen

-1.365,6

-1.420,5

-1.466,0

-1.516,0

-1.516,0

-1.516,0

Andre tilskud

-133,7

-68,7

-70,9

-68,6

-68,6

-68,6

Indtægter i alt

-2.745,8

-2.722,3

2.828,3

-2.885,4

-2.907,0

-2.973,3

Kollektiv trafik

2.064,8

2.108,9

2.184,8

2.195,8

2.208,3

2.244,1

Øvrig drift (markedsføring m.v.)

72,8

84,0

86,7

86,7

86,7

86,7

Tilskud til Kultur og Erhverv

210,5

199,8

203,9

202,1

201,6

201,6

Adm, personale og pensioner

383,2

405,5

406,5

401,3

396,6

392,1

Finansielle poster

-8,4

-0,9

6,2

11,9

15,8

11,5

Omkostninger i alt

2.722,8

2.799,1

2.888,1

2.897,7

2.908,9

2.936,0

Resultat før anlægsinvesteringer

-22,9

76,8

59,8

12,3

2,0

-37,3

Anlægsinvesteringer

69,5

53,2

159,0

119,9

170,3

60,7

Resultat

46,6

130,0

218,8

132,2

172,3

23,4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Balance

 

 

 

 

 

 

 

Løbende priser

2006-prisniveau

(mio. kr.)

R 2004

FR 2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

Likvider

121,7

62,4

90,9

11,1

-69,6

-126,6

Kortfristede tilgodehavender

137,3

116,3

116,3

116,3

116,3

116,3

Langfristede tilgodehavender

46,1

90,6

160,5

209,5

230,8

204,2

Aktiver i alt

305,1

269,3

367,7

336,9

277,6

193,9

Kortfristet gæld

-280,5

-229,5

-229,5

-229,5

-229,5

-229,5

Langfristet gæld

0,0

-139,5

-456,7

-558,1

-671,0

-610,8

Balancekonto

-24,6

99,7

318,5

450,7

623,0

646,4

Passiver i alt

-305,1

-269,3

-367,7

-336,9

-277,6

-193,9

 

 

Det aktuelle skøn for ultimo likviditeten i 2005 er under den anbefalede minimumsgrænse på 80 mio. kr., men HURs administration forventer at kassebeholdningen vil være over minimumsgrænsen for 2006.

 

Indtægter

HURs indtægter består primært af tilskud fra de fem kommunale enheder samt billetindtægter fra busdriften og lokalbanerne som det fremgår af figuren, der viser forslag til indtægtsbudget 2006:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtægtsbudgettet samt de elementer, der er afgørende for selve indtægtsdannelsen gennemgås særskilt i efterfølgende afsnit.

 

Omkostninger

HURs drifts- og anlægsomkostninger domineres af HURs hovedopgave vedr. den kollektive bus- og lokalbanedrift. Mere end tre fjerdedele af de samlede omkostninger anvendes direkte til disse formål via trafikkøbskontrakter mellem HUR og busentreprenører og baneoperatøren Lokalbanen A/S.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den bestilte og producerede trafikmængde samt udbudspriserne er afgørende baggrundsfaktorer for omkostningsbudgettet, og der redegøres i et efterfølgende afsnit for de bagvedliggende forudsætninger.

 

 

Indtægtsbudgettet

 

Det langsigtede balanceproblem, som blev initieret ved et kraftigt fald i passagertallene i 2003, rækker ind i budget 2006 og overslagsårene. Omkring en fjerdedel af buspassagererne er forsvundet, dels på grund af de nye rejsemuligheder med metro, dels på grund af en generel afvandring til fordel for bil. Biltrafikken har i perioden været i vækst i regionen (ligesom kødannelse og trængslen). Med de foreliggende forudsætninger er der altså tale om et reelt niveauskifte.

 

Buspåstigere

Udviklingen i antallet af påstigere i HURs busser siden 1998 fremgår af nedenstående tabel:

 

Mio. buspåstigere 1998-2005

 

Rejsende, mio
Index

1998

247,4

100

1999

239,4

97

2000

236,6

96

2001

235,6

95

2002

228,5

92

2003

210,8

85

2004

191,7

78

2005

189,7

76

 

Den samlede tilbagegang på 58 mio. buspåstigere siden 1998 svarer i 2006-prisniveau til et indtægtsfald på 372 mio. kr. om året. Bortfaldet af buspassagerer som følge af metroen og ringbanen udgør i sig selv 31 mio. ud af det samlede tab for den kollektive trafik på 58 mio. passagerer – en effekt der var lidt mindre end oprindeligt forventet. Metroens indsvingningsperiode strækker sig således over flere år end først antaget.

Status for driftstilpasninger

Udviklingsrådet vedtog i 2002 en plan for udmøntning af driftsreduktioner på i alt 358.000 vogntimer om året i årene 2003-2005, den såkaldte MVØ-plan (modificeret virksomhedsøkonomisk model), som indebar, at der ved udmøntningen blev lagt vægt på størst mulige nettobesparelser. Derved kunne reduktionen i vogntimer minimeres.

 

Driftsreduktionerne blev udmøntet med 133.000 vogntimer i metroens influensområde som en tilp asning af vogntimeproduktionen til et reduceret passagertal på buslinierne i dette område. Hertil kom en beskæring på 225.000 timer bredt i regionens bustrafik på de afgange, hvor nettobesparelserne er størst pr. vogntime. Dog blev betjeningen af pendlerne tilgodeset ved at begrænse reduktionen i myldretiderne, ligesom det regionale net (A-busser, S-busser og regionale busser) blev friholdt for beskæringer. Besparelsesprogrammet blev gennemført som følger:

 

August 2002

-88.000 vogntimer

December 2003

-25.000 vogntimer

Maj 2004

-120.000 vogntimer

Oktober 2004

-125.000 vogntimer

 

Der er ikke gennemført besparelser i 2005, men HURs administration lægger op til driftsreduktioner i 2006 som følge af den moderniserede ringbanes evt. negative effekt på antallet af buspassagerer i oplandet til banen.

 

Passagerudvikling

Passagermængden i den kollektive trafik måles og udtrykkes i antallet af "påstigere pr. år" og bestemmer sammen med taksterne indtægtsbudgettets største post, HURs andel af fællesindtægterne.

 

Forventet passagerudvikling i busdriften excl effekt af rejsekort 

 (mio.)

2005

2006

2007

2008

2009

Påstigere - bus

189,7

193,1

192,3

189,5

189,3

Påstigere - lokalbaner

5,8

6,1

6,4

6,4

6,4

Påstigere i alt

195,5

199,2

198,7

195,9

195,7

 

Der er en lang række faktorer, der har bestemmende indflydelse på antallet af buspassagerer, og tilmed lader mange sig kun vanskeligt estimere. Nedenfor knyttes bemærkninger til de vigtigste faktorer:

 

Takster

Der er forudsat takststigninger i budgetforslaget for 2006 svarende til pris- og lønudviklingen, og en passagerafvandring som følge heraf er ikke forventet. Forhøjede takster skønnes at give et provenu svarende til 3,2 pct.

 

Den langsigtede effekt af de foregående års store takststigninger har været et mindre frafald af passagerer end først antaget, men til gengæld har de rejsende optimeret deres rejsehjemmel ved i mindre grad at benytte dyrere kontantbilletter og i større grad rabatordninger. Således er den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger faldet, hvilket er indregnet i budgettet. Der foreligger ikke nærmere angivet, hvor dan ændringer eller forhøjelse af taksterne skal finde sted, men i lighed med forrige år vil HUR komme med oplæg til indstilling herom.

 

I den sammenhæng skal nævnes, at spørgsmålet om takstsystemet for pensionister ikke behandles i HURs forslag til budget 2006, og det må derfor antages, at HUR ønsker at videreføre eksisterende ordninger for pensionistkortet. Staten har nedsat folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Der er ikke foretaget en samtidig ændring af minimumsaldersgrænsen på 67 år for at erhverve kortet. Kortet har fortsat en vis begrænsning (spærretid) for benyttelse i Københavns-området. En ændring af disse forhold vil kræve enten at kortets pris hæves eller at enhederne yder et merbidrag.

 

Driftsreduktioner

Den oprindelige MVØ-pakke indeholdt driftsbesparelser på ca. 125.000 busvogntimer ved køreplanskiftet i maj 2005. Rådet besluttede i januar 2004 at fremrykke disse nedskæringer til oktober 2004. Den fulde effekt af de samlede MVØ besparelser vil således indtræde i 2005. Driftsreduktionerne har medført et vist bortfald af passagerer, men effekten synes at være klinget ud og der ventes ikke yderligere passagertab som følge heraf i 2006.

 

Metroeffekt

Oprindeligt var det en forudsætning, at 30 mio. buspåstigere ville overgå fra bus til metro, men dette tal er nu nedjusteret til 27 mio. passagerer. Forventningen i budgetforslaget for 2006 er, at afvandringen metro-bus er klinget ud. Etape 3 til Lufthavnen indvies i 2007 og her er forventningen et bortfald af buspassagerer på 2,5 mio. med fuld effekt i 2008.

 

A-busser og S-busser

Den samlede passagertilgang som følge af indførelsen af A-busnettet blev oprindeligt beregnet til 10 mio. buspåstigere. På baggrund af erfaringerne har det populære A-busnet dog "kun" kunnet generere en vækst på 8 mio. passagerer, men har altså under alle omstændigheder været med til at give fremgang i bustrafikken på dette område på trods af den øgede konkurrence fra bilerne og ikke mindst fra metroen.

 

Ajourføring af S-busnettet i 2006 forventes at give 0,8 mio. passagerer som følge af større fremkommelighed og modernisering af stoppestederne på S-busnettet.

 

Ringbanen

Den moderniserede ringbane er åbnet januar 2005, dog er Ny Ellebjerg station endnu ikke ibrugtaget. Effekten af ringbanen er indregnet som et passagertab i 2005 på ca. 5 mio., og det er forventningen, at der på den baggrund skal ske en reduktion i de tilstødende buslinier i 2006. Der foreligger dog kun få måneders erfaring med ringbanen, og i første omgang ser det ud til, at der ikke har været nogen passagerafvandring for busserne.

 

Kommunesamarbejde

Som en konsekvens af forretningsplanen er der ved et forbedret samarbejde med kommunerne skønnet en effektiviseringseffekt svarende til 2 mio. flere passagerer. Samarbejdet indebærer bl.a. projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed og dermed kortere rejsetider for passagererne.

 

Kundeinformation og markedsføring

Rådet besluttede i januar 2004 at fokusere en større del af markedsføringsindsatsen til direkte passagerfremmende aktiviteter indenfor det gældende informations- og markedsføringsbudget. Resultatet er vurderet til en merindtægt på 8 mio. kr. årligt fra og med 2005 svarende til godt en mio. påstigere – heraf ventes en effekt på 0,4 mio. passagerer i 2006.

 

Investeringerne i den nye taledataradio giver de rejsende større tilfredshed med kundeinformationen og forventes at give 0,2 mio. ekstra passagerer.

 

Trafikale omlægninger og trængselsproblemer

I forbindelse med udbygning af motorring 3 vil kapaciteten på det omkringliggende vejnet falde og busserne køre langsommere. Det meste af denne negative effekt på ca. 1 mio. passagerer er allerede indtrådt i år, men den øgede bilisme i regionen som helhed skaber stadig større trængselsproblemer flere steder i vejnettet, således at den gennemsnitlige rejsehastighed for busserne falder. Fremkommelighedsproblemerne ventes i 2006 at resultere i et frafald på ca. 1 mio. passagerer.

 

Ny køreplan for S-tog

I den nye køreplan for S-tog, som forventes implementeret i 2006, vil DSB udnytte, at S-togene kan køre hurtigere, hvilket kan få konsekvenser for bus­serne. Det kan betyde, at busserne i højere grad får status som tilbringertrafik til S-togene og dermed får andel i den passagerforøgelse i den kollektive trafik, som S-togenes kvalitetsforbedring ventes at give anledning til. Effekten forventes at blive 1 mio. henholdsvis 0,5 mio. ekstra buspassagerer i 2006 og i 2007.

 

I løbet af 2006 overvejer DSB at indføre natkørsel med S-tog i weekenderne i stil med nattogene på kystbanen. Der er ikke indregnet en evt. effekt heraf i budget 2006, men der må forventes foretaget en tilpasning i natbusdriften, hvis DSB gennemfører sine planer.

Påstigere pr. vogntime

Et nøgletal til beskrivelse af indtægtsdannelsen i relation til produktionsapparatet er antallet af påstigere pr. vogntime.

 

 

2004

FR05

BF06

BO07

BO08

BO09

Påstigere pr. vogntime (bus)

50,4

51,4

53,3

53,0

52,8

53,4

 

Påstigere pr. vogntime har traditionelt ligget relativt konstant på gennemsnitligt ca. 60. Omstruktureringen af den kollektive trafik, især med metroens introduktion, medfører et nyt og lavere niveau.

 

Niveausænkningen er først og fremmest udtryk for, at det forventede passagerfrafald ikke fuldt ud opvejes af driftsreduktioner. Medvirkende hertil er, at en betydelig del af de buslinier, der enten er nedlagt, omlagt eller reduceret som en direkte konsekvens af metroen, havde et større antal påstigere pr. vogntime end gennemsnittet.

 

Tilskud fra ejerkredsen

Enhedernes tilskud til HUR for 2006 opskrives med den af Amtsrådsforeningen udmeldte generelle P/L-sats på p.t. 3,2 pct. Det ekstraordinære tilskud i 2004 på 50 mio.kr. er faldet bort i 2005 og 2006, men indregnet i budgetoverslagsårene 2007 og frem.

Om enhedernes tilskud skal i øvrigt bemærkes, at statens driftstilskud til lokalbanerne fra 2005 overgår til det almindelige amtslige bloktilskud, jf. DUT-ordningen.

 

&nb sp;

2005-pris

2006-prisniveau

(mio. kr.)

FR2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

Opr. Budget 2003

1.332,2

1.466,0

1.466,0

1.466,0

1.466,0

Nyt tilskud vedr. WoCo

25,5

0,0

0,0

0,0

0,0

Tilskud lokalbaner via DUT

52,7

0,0

0,0

0,0

0,0

Tilskud Lille Nord via DUT

10,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Ekstraordinært tilskud

0,0

0,0

50,0

50,0

50,0

Tilskud fra ejerkredsen i alt

1.420,5

1.466,0

1.516,0

1.516,0

1.516,0

 

Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen sker efter følgende nøgle på basis af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2005. Københavns Kommunes bidrag stiger med knap 3,4 pct. til 370,5 mio.kr. Den endelige beregning afhænger af det endelige udskrivningsgrundlag.

 

 

2005-pris

2006-prisniveau

(mio. kr.)

FR2005

BF 2006

BO2007

BO2008

BO2009

Københavns kommune

358,4

370,5

383,2

383,2

383,2

Frederiksberg kommune

84,7

86,3

89,3

89,3

89,3

Københavns amt

511,6

523,0

540,8

540,8

540,8

Frederiksborg amt

292,7

306,1

316,6

316,6

316,6

Roskilde amt

173,1

180,0

186,1

186,1

186,1

Tilskud fordelt på enheder i alt

1.420,5

1.466,0

1.516,0

1.516,0

1.516,0

 

 


 

Driftsomkostningsbudgettet

De direkte driftsomkostninger er HURs betydeligste udgiftsbevilling og omfatter udgifter til busentreprenører og Lokalbanen A/S. Bevillingen fordeler sig på nedenstående elementer:

 

 

2005-pris

2006-prisniveau

(mio. kr.)

FR2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

Almindelig rutekørsel

1.700,0

1.737,2

1.746,1

1.736,1

1.715,1

Lokalbanerne

176,5

182,1

182,1

182,1

182,1

Handicapkørsel

118,7

120,0

120,0

120,0

120,0

Telebuskørsel

26,6

30,8

30,8

30,8

30,8

Servicebuskørsel

14,3

16,2

16,2

16,2

16,2

Havnebus

9,0

9,7

9,7

9,7

9,7

Amtsoverskridende kørsel

9,3

9,6

9,6

9,6

9,6

Dubleringskørsel

0,3

0,3

0,3

0,3

0,3

Ekstrakørsel

10,5

10,9

10,9

10,9

10,9

Kvalitetsbonus

21,2

19,9

19,9

19,9

19,9

Køb af rejsehjemmel

3,9

4,0

4,0

4,0

4,0

Drift af tale- og dataradio

14,8

16,7

16 ,7

16,7

16,7

Andet

3,8

3,9

3,9

3,9

3,9

Driftudgifter excl. rejsekort

2.108,9

2.161,4

2.170,2

2.160,3

2.139,3

Driftudgifter rejsekort

0,0

23,4

25,6

48,0

104,9

Direkte driftsomkostninger i alt

2.108,9

2.184,8

2.195,8

2.208,3

2.244,1

 

Almindelig rutekørsel

Den dominerende udgift er den almindelige rutekørsel med bus. I forhold til 2005 viser budgetforslaget en behersket vækst, som dels bunder i at de seneste udbudsrunder vedr. vognmandskontrakterne har vist sig prismæssigt stabile, dels foretages en reduktion i driftsomfanget, jf. nedenfor.

Driftsomfang

Produktionen af vogntimer til almindelig rutekørsel vil med de givne forudsætninger udvikle sig på følgende måde:

 

Driftsomfang 2005-2009

(1.000 vogntimer)

FR2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

Almindelig rutekørsel

3.581

3.510

3.513

3.479

3.435

 

Kørselsomfanget udtrykt i antallet af producerede vogntimer foreslås reduceret med 70.000 vogntimer. Grundlaget herfor er en forventning om, at der sker en afvandring af passagerer fra buslinier primært i København og Frederiksberg til Ringbanen. HURs administration finder, at reduktionen i vogntimerne kun skal sættes i værk, når de negative passagereffekter er konstateret. Statistisk er dette ikke konstateret dags dato, hvorfor der på nuværende tidspunkt næppe er sagligt belæg for at foretage den store reduktion, der svarer til mindskede bus­entre­prenøromkostninger på godt 35 mio.kr.

Ud over vogntimer til almindelig rutekørsel omfatter den samlede busdrift ca. 100.000 vogntimer til tele- og servicebuskørsel, ekstra- og dubleringskørsel og driften af havnebussen.

 

Handicap service

HUR har nettoudgifter til handicapkørsel på ca. 90 mio. kr. Kundetilvæksten er aftaget betydeligt i de seneste år, hvilket reducerer ordningens pres på HURs økonomi.

 

HURs gennemfører i 2005 et ændret takstsystem helt eller delvist baseret på den afstand, der køres på den enkelte tur. Det nye system forudsættes at være indtægtsneutralt for HUR, men der må forudses en vis ændret kundeadfærd i retning af at reducere de længere ture. Der er ikke indregnet nogen isoleret effekt heraf i budgetforslaget.

En stor del af handicapkørslen er i udbud - i øvrigt med nye vogntyper. Kørslen på nye kontrakter starter 2006 og vil være afgørende for omkostningsniveauet.

 

Havnelinien

For Havnebusserne gælder, at den foreliggende aftale om finansiering mellem HUR og staten udløber medio 2005, men der er forhandlet en forlængelse af ordningen således at staten bidrager med et statsligt tilskud frem til udgangen af 2006. Åbningen af Operaen har i øvrigt ført en betydelig stigning i passagertallet med sig.

 

 

Tilskud til Kultur og Erhverv

Bevillingen andrager ca. 200 mio. kr. og omfatter HURs tilskud til kultur og erhvervsudvikling. Udgiften er på niveau med 2005 og går for størstepartens vedkommende til de løbende tilskud til kulturinstitutioner og erhvervsudviklingsorganisationer. Hertil kommer for en mindre parts vedkommende udgifter til en række mindre udviklingsaktiviteter.

 

 

2005-pris

2006-prisniveau

(mio. kr.)

FR2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

Tilskud til kultur

132,6

137,7

135,9

135,4

135,4

Tilskud til erhverv

67,2

66,2

66,2

66,2

66,2

Tilskud til drift i alt

199,8

203,9

202,1

201,6

201,6

 

Kultur

HURs kulturbudget er i 2006 på 138 mio. kr. Dette beløb er øremærket Teaterudvalgets teatre (Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab) og en række regionale kulturinstitutioner: Ny Carlsberg Glyptotek, Zoologisk Have, Arken, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Lejre Forsøgscenter, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og Vikingeskibsmuseet. Derudover har HUR en række regionale initiativer på kultur-erhvervsområdet inden for en ramme på 4 mio. kr.

 

I overensstemmelse med forudsætningerne for 2006 i budgettet for 2004 og 2005 øges tilskudsrammen i 2006 med knap 2 mio. kr. til samarbejde kultur-erhverv.

 

 

2005-pris

2006-prisniveau

(mio. kr.)

FR2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

DST, teaterstøtteordningen

65,3

66,5

66,5

66,5

66,5

DST, abonnementsordningen

27,5

28,3

28,3

28,3

28,3

Sjællands Symfoniorkester

13,8

14,2

14,2

14,2

14,2

Ny Carlsberg Glyptotek

4,9

5,0

5,0

5,0

5,0

Zoologisk Have

5,2

5,4

5,4

5,4

5,4

Arken

5,3

5,4

5,4

5,4

5,4

Louisiana

5,3

5,4

5,4

5,4

5,4

Danmarks Tekniske Museum

0,7

0,8

0,8

0,8

0,8

Lejre Forsøgscenter

0,9

1,0

1,0

1,0

1,0

Vikingeskibsmuseet

1,3

1,3

1,3

1,3

1,3

Tilskud til Skjoldenæsholm

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

Samarbejde kultur-erhverv

0,6

2,4

0,6

0,1

0,1

Kulturerhverv (film og design)

1,4

1,4

1,4

1,4

1,4

Kultursamarbejde over Øresund

0,1

0,1

0,1

0,1

0,1

Tilskud til kultur i alt, netto

132,6

137,7

135,9

135,4

135,4

 

Erhverv

Budgettet er som udgangspunkt baseret på, at rammen til erhvervstilskud fortsætter i samme form som i 2005, dvs. følger HURs erhvervspolitiske strategi blot på et lidt lavere økonomisk niveau i 2006. Ambitionen er at løfte Hovedstads- og Øresundsregionen til at blive Nordeuropas vækstcenter nr. 1. Der sigtes højt med mange typer af aktiviteter, og med en væsentlig regional indsats. Visionen tænkes realiseret på basis af et meget tæt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, ministerier, organisationer og internationale samarbejdspartnere i forskellige udviklingsprogrammer.

 

Ud over de fire indsatsområder (Den lærende region, Den innovative og iværksættende region, Den kompentente region og Den attraktive region) er budgetmidlerne først og fremmest reserveret aktiviteterne under erhvervsfremmeorganisationerne Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Budgettet sikrer at arbejdet med IT-væksthuset og den bioteknologiske forskerpark fortsætter, ligesom der er sikret medfinansiering af ØSR (Øresund Science Region) om at udnytte viden og spidskompetencer i regionen i erhvervsrettet øjemed.

 

Budgettet rummer desuden Øresundsaktiviteterne Øresund Direkt og MetroXpress Øresund samt medfinansiering af bl.a. Europæisk Filmsymposium 2006.

 

 

2005-pris

2006-prisniveau

(mio. kr.)

FR2005

BF 2006

BO 2007

BO 2008

BO 2009

Den lærende region

1,8

2,2

2,2

2,2

2,2

(Forskning og offentlig-privat samspil)

 

 

 

 

 

Den innovative og iværksættende region

3,2

2,5

2,5

2,5

2,5

(Innovation og iværksætteri)

 

 

 

 

 

Den kompetente region

2,7

2,1

2,1

2,1

2,1

(Uddannelse og rådgivning)

 

 

 

 

 

Den attraktive region

4,2

4,1

4,1

4,1

4,1

(Attraktivitet og internationalisering)

 

 

 

 

 

WoCo, CopCap - drift og udvikling

53,5

54,8

54,8

54,8

54,8

Erhvervskonferencer, publik. m.v.

0,4

0,5

0,5

0,5

0,5

Interreg IIIA pulje

1,4

0,0

0,0

0,0

0,0

Erhverv i alt

67,2

66,2

66,2

66,2

66,2

 

Administrationsomkostninger

HURs administration har besluttet at gennemføre en besparelse svarende til 3 mio.kr. i 2006 samtidig med at administrationen skal kunne håndtere nye opgaver. Det være sig aktiviteterne omkring forberedelse af strukturreformen, implementering af rejsekort samt projektet vedr. buscomputer.

 

Personaleomkostninger

Budgetforslaget på personaleområdet i 2006 indebærer, at der spares 1 pct. realt svarende til 3 stillinger (ud af 329) og at budgettet i øvrigt fremskrives på basis af de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger.

 

Tjenestemandspensioner

For udbetalte tjenstemandspensioner i 2006 forventes et fald heri budgetteret til 3 pct. som følge af fortsat afgang af pensionister.

 

Anlægsinvesteringer

Budgetforslagets anlægsinvesteringer excl rejsekort har i overvejende grad samme karakter som i 2005, men med følgende bemærkninger:

 

Af de 57 mio. kr. excl rejsekort budgetteres de 22 mio. kr. at gå til en fortsat forbedring af A-busnettet mht. knudepunkter, stoppesteder, information og øget fremkommelighed. Herudover anvendes 8 mio. kr. til bl.a. Terminal- og fremkommelighedspuljerne samt 27 mio. kr. i forbindelse med Lokalbanemoderniseringen.

 

I 2005 blev HURs budget til fremkommelighedsprojekter ikke udnyttet fuldt ud. HUR/kommunerne matcher de pågældende investeringer i forholdet 50/50. Der er i Københavns Kommune projekter, der i 2005 ikke opnåede fuld fremdrift, da prioriteringen af kommunens budgetmidler ikke rakte til. I 2006 er der flere projekter beliggende i Københavns Kommune, hvor HURs budgetforslag prioriterer midler til bedre fremkommelighed. Det drejer sig om 16 mio. kr. vedrørende bl.a. Nørrebrogade, Frederikssundsvej, Strandvejen/Øster­bro­gade, Vennemindevej/Mimersgade mv., hvortil der skal skabes tilsvarende budgetbevilling i Københavns Kommune, hvis der ønskes sikret en hensigtsmæssig realisering af projekterne.

 

Rejsekortprojektet forventer investeringer på 102 mio. kr. med den begyndende implementering af salgs- og valideringsudstyret og den forventede investering i buscomputere.

 

Rejsekort A/S

Københavns Kommune deltager dels via HUR dels via Ørestadsselskabet i Rejsekort A/S, der har til formål at etablere et landsdækkende elektronisk rejsekort. Udviklingsrådet har truffet endelig beslutning om rejsekortet, idet dog spørgsmålet om buscomputer vil blive behandlet efteråret 2005.

 

HURs udgifter i forbindelse med projektet forudsættes finansieret ved lånoptagelse og leasing af driftsudstyr. Lånoptagelsen er mulig ved Indenrigs- og Sundhedsministerens dispensation til HUR 1. juli 2003. Budgetforslaget indebærer, at de langfristede lån til etablerings- og opstartsfasen vil være vokset til 217 mio. kr. i 2006.

 

De øgede indtægtsmuligheder som følge af rejsekortets indførelse vil tidligst vise sig i 2007 og påregnes at nå fuld effekt i 2010. Projektet forventes at have en samlet positiv rentabilitet og vil kunne medvirke til a t øge attraktiviteten og lette benyttelsen af den kollektive trafik.

 

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et oplæg fra HUR om, hvordan gældsposten vedr. Rejsekort A/S skal håndteres efter 2006. Udgangspunktet bør her være, at de nyetablerede trafikselskaber i Danmark – herunder i hovedstadsregionen – naturligt overtager lånearrangementet vedr. Rejsekort A/S, idet det også er trafikselskaberne der høster fordelene af det nye landsdækkende system.

 

Balanceposter

I budget 2006 er der ud over ændring i likvidbeholdningen budgetteret ændring på balanceposten, hvori rejsekortet indgår: tilvejebringelse af ansvarlig lånekapital på 70 mio. kr. i Rejsekort A/S.

 

Likvide midler

For at sikre den fremtidige drift samt minimere risikoen for at enhederne skal deponere til sikkerhed for HURs eventuelle låneoptagelse er det skønnet, at likvider ultimo året 2006 vil få en størrelse på 91 mio. kr., idet effekter af rejsekortet forudsættes fuldt finansieret, ligesom det forventede driftsunderskud lånefinansieres i lighed med 2005.

 

Aktier

HUR har ved udgangen af 2004 aktieposter i Hovedstadens Lokalbaner A/S (34 mio. kr.), Lokalbanen A/S (10 mio. kr.) og Rejsekort A/S (21,5 mio. kr.).  Desuden er udlånt 1,7 mio. kr. til Rejseplanen A/S som ansvarlig lånekapital og 2,9 mio. kr. i ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S.

 

I 2006 budgetteres udbetalt yderligere 70 mio. kr. til Rejsekort A/S i takt med at projektet skrider fremad. Lånekapitalen skal tilbagebetales, når projektet ibrugtages.

 

Deposita

Der budgetteres ikke med forskydninger i deposita.

 

Tilgodehavender

Ud over de omtalte aktieposter budgetteres med deponering af et tilgodehavende på 20 mio. kr. som en huslejegaranti til bioteknologisk forskerpark. Beløbet optræder som et tilgodehavende.

 

Skyldige poster

Der budgetteres ikke med forskydninger i skyldige poster.

 

Lån

Udgifterne til etablering og opstart af rejsekortet finansieres ved optagelse af lån. Lånet er budgetteknisk beregnet således at nettolikviditetseffekten af rejsekortet er 0.

 

I 2005 optages lån på 120 mio. kr. til dækning af underskuddet på driften, hvilket også forudsættes i 2006, således at driftslånet når op på 240 mio. kr.

 

 

Den videre proces frem mod 2. behandling den 15. september

 

Frem mod 2. behandlingen af budget 2006 skal der ske en afklaring af

-         grundlaget for at gennemføre en driftsreduktion  på 70.000 vogntimer på buslinier i København på tværs eller langs med Ringbanen, idet spørgsmålet er om der reelt er sket en passagerafvandring og dermed et indtægtsbortfald. Der er behov for at HUR fremlægger yderligere statistisk materiale

-         spørgsmålet om ændring er i takstsystemet for så vidt angår pensionistkortet – herunder vedr. kortets nuværende grænse på en minimumsalder på 67 år, hvor staten har nedsat pensionsalderen til 65 år, samt vedr. pensionistkortets øvrige brugsmæssige begrænsning (spærretid) i Københavnsområdets busser.

 

Med forventet behandling på BR-mødet torsdag den 8. september vil muligheden for at fremføre ændringsforslag, der skal være modtaget i HUR den 9. september, kunne opfyldes, således at ændringsforslagene kan behandles på Udviklingsrådets møde den 15. september.

 

 

Økonomi

 

Hovedstadens Udviklingsråd finansieres af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i forhold til udskrivningsgrundlaget. Københavns Kommunes bidrag i 2006 er i budgetforslaget beregnet til at udgøre 370,5 mio. kr. (2006-priser) svarende til en andel på 25,3 pct. af enhedernes samlede bidrag. Beløbet indgår i Københavns Kommunes budget for 2006.

 

Københavns Kommune vil senest den 1. oktober modtage meddelelse om den endelige størrelse af kommunens tilskud til HUR, beregnet på baggrund af det vedtagne budget og Københavns Kommunes andel af det budgetterede udskrivningsgrundlag i Hovedstadsregionen i 2005.

 

Høring

 

HUR behandler budgettet 2. gang den 15. september 2005. HUR skal senest den 15. september 2005 vedtage budgettet for 2006.

 

BILAG VEDLAGT

Forslag til Budget 2006 og Budgetoverslag 2007-2009 for Hovedstadens Udviklingsråd.

 

 

 

 

 

Erik Jacobsen

 

                                                                                       / Paul Sax Møller

 

Til top