Spildevandsplan 2000

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. juni 2000

Spildevandsplan 2000. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til Spildevandsplan 2000, og

at sagen forelægges Økonomiudvalget til høring og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Tiltrådt med en tilføjelse om, at der afsættes 10 mio.kr i 2001 til renovering af kommunale kloakstikledninger ud over den planlagte renovering.

Helle Sjelle (C) tog forbehold med den bemærkning at de konservative mener, at det er muligt at finde en billigere løsning for borgerne.

H. Thustrup Hansen videreførte Det Konservative Folkeparti´s forbehold fra Miljø- og Forsyningsudvalget.

Drøftet i Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 3. april 2000.

Intentionerne med forslaget til Spildevandsplan 2000 er at leve op til de målsætninger, som Borgerrepræsentationen har fastsat i Kommuneplan 97 for miljøtilstanden i søer, vandløb og marine områder. Med gennemførslen af planen, der sker over en 10 årig periode, vil kommunen komme så langt som det er muligt i eget regi for at leve op til målene. De endelige mål nås dog først efter en vis virkningstid samt en yderligere indsats i samarbejde med omegnskommunerne.

Forslaget er udarbejdet indenfor rammerne af det ideoplæg, som Miljø- og Forsyningsudvalget tidligere har tiltrådt. Det er i overensstemmelse med forslaget til Grundvandsplan, som for tiden behandles i Miljø- og Forsyningsudvalget.

Spildevandsplanen opstiller såvel overordnede mål for kommunens spildevandshåndtering som specifikke mål for de enkelte indsatsområder, som omfatter ny- og omkloakeringer, renovering af spildevandssystemet, driftsrelaterede tiltag, miljøforbedringer i søer, vandløb og marine vandområder, økologiske tiltag indenfor spildevandsområdet, tiltag med hensyn til industrispildevand og forslag om overtagelse af private fælles spildevandsanlæg. For hvert af disse indsatsområder er endvidere opstillet handlings-, tids- og økonomiplaner.

Prisen for at gennemføre Spildevandsplan 2000 er ca. 1,3 mia. kr. over de næste 10 år. Udgifterne brugerfinansieres.

Forslaget indebærer en fortsat øget indsats for renovering af kloakledninger, så ind- og udsivning fra ledningerne minimeres, ledningsbrud forhindres og rottegener reduceres.

Når Borgerrepræsentationen har vedtaget forslaget til spildevandsplan, skal det offentliggøres med en høringsperiode på 8 uger. Herefter kan Borgerrepræsentationen vedtage planen endeligt.

Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal Borgerrepræsentationen udarbejde og revidere en plan for kommunens bortskaffelse af spildevand. Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 7. december 1995 den sidst reviderede plan - Spildevandsplan 95 - hvis planperiode nu er udløbet.

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede på sine møder den 19. oktober 1998 og 11. januar 1999 "Ideoplæg til Spildevandsplan 2000", som var udarbejdet af Københavns Vand med henblik på, at udvalget kunne fastlægge de overordnede retningslinier for den egentlige spildevandsplan. I ideoplægget - med tilhørende supplerende redegørelser - var opstillet og prissat fire forskellige scenarier.

Scenarierne tog udgangspunkt i det umiddelbart anbefalede scenarie 1, som indebar en samlet udgift på 1.400 mio. kr. svarende til 140 mio. kr. pr. år.

Scenarie 2 var reduceret i forhold til scenarie 1, således at de årlige udgifter var 110 mio. kr. svarende til, at aktivitetsniveauet i Spildevandsplan 95 blev fastholdt. Reduktionen indebar, at ledningsrenoveringen blev reduceret sammen med påtænkte arbejdsmiljøforbedringer; endvidere blev indsatsen for at forbedre miljøet i marine vandområder reduceret.

Scenarie 3 var reduceret i forhold til scenarie 2, således at de årlige udgifter var 65 mio. kr. svarende til, at det daværende vandafledningsbidrag på 9 kr/m³ kunne fastholdes. I forhold til scenarie 2 indebar reduktionen, at såvel ledningsrenoveringen som påtænkte arbejdsmiljøforbedringer blev yderligere reduceret sammen med indsatsen for at forbedre miljøet i søer og vandløb; endvidere bortfaldt alt arbejde med hensyn til forbedring af miljøet i marine vandområder.

Scenarie 0 indebar en forøgelse i forhold til scenarie 1, således at de årlige udgifter var 165 mio. kr. I forhold til scenarie 1 indebar udvidelsen, at indsatsen for at forbedre miljøet i Nordhavn og Inderhavn kunne øges og renoveringen af stikledninger kunne fremskyndes.

På sit møde den 11. januar 1999 tog udvalget det forelagte ideoplæg med tilhørende supplerende redegørelser til efterretning med den tilføjelse, "at der som grundlag for det videre planarbejde skulle tages udgangspunkt i de opgaver, som må gennemføres for at opfylde de i ideoplægget opstillede målsætninger (scenarie 1 incl. punkt 1 i scenarie 0)". Det af udvalget tiltrådte scenarie omfattede ny- og omkloakeringer, renovering af ledninger og pumpestationer, driftsrelaterede tiltag, forbedring af vandmiljøet i såvel søer og vandløb som marine områder - herunder også i Nordhavnen - samt forskellige økologiske initiativer. Den samlede økonomiske ramme for dette scenarie var opgjort til 1.430 mio. kr.

På ovennævnte baggrund har Københavns Vand udarbejdet vedlagte forslag til en revideret plan, Spildevandsplan 2000. Planen er i overensstemmelse med Kommuneplan 97 og med forslaget til Grundvandsplan for Københavns Kommune, som for tiden behandles i Miljø- og Forsyningsudvalget

I spildevandsplanen er opstillet såvel overordnede mål for kommunens spildevandshåndtering som specifikke mål for de enkelte indsatsområder, som omfatter ny- og omkloakeringer, renovering af spildevandssystemet, driftsrelaterede tiltag, miljøforbedringer i søer, vandløb og marine vandområder, økologiske tiltag indenfor spildevandsområdet, tiltag med hensyn til industrispildevand og forslag om overtagelse af private fælles spildevandsanlæg. For hvert af disse indsatsområder er endvidere opstillet handlings-, tids- og økonomiplaner.

De overordnede mål er at bortskaffe byens spildevand og regnvand på en sådan måde, at befolkningens sundhedstilstand bevares, at miljøet ikke udsættes for skadelige påvirkninger, og at økologiske grundopfattelser om bæredygtighed og genanvendelse efterleves i videst muligt omfang.

Planerne for ny- og omkloakeringer tager udgangspunkt i kommuneplanen og vedtagne lokalplaner. En række større og mindre områder skal nykloakeres. Det drejer sig først og fremmest om Ørestad samt tidligere industri- og havnearealer, der fremover bliver nybebygget.

Renoveringen af afløbssystemet intensiveres både med hensyn til ledningsnettet og de hertil hørende bygværker som med hensyn til pumpestationer. Indsatsen vedrørende ledningsnettet prioriteres ud fra en målsætning om, at forhindre ledningsbrud, at minimere mængden af indsivende vand i ledningerne og udsivningen af spildevand fra ledningerne til grundvandet samt reducere rottegenerne. Renoveringsarbejdet vil tage udgangspunkt i anlæggenes aktuelle tilstand og ud fra en områdemæssig prioritering med baggrund i kommuneplan og grundvandsplan ligesom der vil blive taget hensyn til byfornyelses- og kvarterløftsområder samt torve- og pladsomlægninger. Endvidere opprioriteres ledningsrenoveringen i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Med udgangspunkt i den daglige drift vil der blive gennemført undersøgelser og projekter, som sigter mod at løse forskellige drifts- og arbejdsmiljømæssige problemer, der er opstået primært på grund af senere års ændrede driftsbetingelser som følge af de i disse år foretagne saneringer af spildevandssystemet.

Den generelle tilstand i kommunens søer og vandløb samt marine vanområder er ikke på et niveau, der opfylder de målsætninger, som er vedtaget som gældende retningslinier i kommuneplanen og omfattet af vedtagne vandområdeplaner. Derfor er der planlagt en omfattende indsats, hvis mål er at forbedre tilstanden, så de vedtagne målsætninger for vandområderne opfyldes. De søer og vandløb, der i den sammenhæng prioriteres, er Harrestrupå, Damhuså, Damhussøen, Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghusrende, Emdrup Sø, De Indre Søer samt Nordre Landkanal. De marine områder, der prioriteres er Svanemøllebugten, Nordhavn, Inderhavn, Sydhavn og Kalveboderne.

Når de planlagte projekter er gennemført forventes den nødvendige indsats i relation til spildevandsbelastningen fra Københavns Kommune for afsluttet. Opfyldelsen af de vedtagne målsætninger vil dog først vise sig efter nogen tid, når effekten af den foretagne indsats har haft tid til at påvirke vandområderne. Målopfyldelsen vil nogle steder yderligere forudsætte, at andre kommuner i Lynettefællesskabet gennemfører tilsvarende projekter, hvorfor det er vigtigt at denne indsats koordineres gennem et fælles samarbejde mellem Lynettefællesskabets kommuner. Sådanne initiativer er allerede sat i gang. Målopfyldelsen vil desuden nogle steder forudsætte, at der gennemføres indgreb, som ikke er knyttet til spildevandsbelastningen - eksempelvis oprensning af det kviksølv forurenede slam i Sydhavnen.

I tilknytning til visionerne i kommuneplanen om København som en bæredygtig storby indeholder spildevandsplanen en række tiltag, som understøtter disse visioner. Da nedsivning af regnvand har en række økologiske og miljømæssige fordele, lægges der konkret op til en øget anvendelse af denne afledningsform. Indenfor nærmere afgrænsede områder skabes der således mulighed for, at ejendomme, som i dag afleder sit regnvand til det offentlige kloaksystem, kan frakobles dette og i stedet etablere egen nedsivning af regnvand. Denne mulighed for omlægning er et tilbud til grundejerne og dermed helt frivillig for disse. De grundejere, der vælger at gennemføre en ændring af regnvandsafledningen, kan få tilskud til etableringen af det nye private nedsivningsanlæg. Planen har ingen konsekvenser for eksisterende private nedsivningsanlæg for regnvand.

Efter drøftelserne på Miljø-og Forsyningsudvalgsmødet den 3. april 2000 vil udkastet til spildevandsplanen blive ændret på side 85, således at nedsivning af regnvand i områder, der ikke er omfattet af "begrænsede drikkevandsinteresser" kan finde sted efter konkrete vurderinger af nedsivningspotentialet.

Endvidere oprettes en informations- og rådgivningsfunktion, som har til opgave at informere og rådgive om samt tilskynde til byøkologisk spildevandshåndtering, herunder også anvendelse af regnvandsanlæg. Endelig peges der også på kommunens egne muligheder for byøkologisk spildevandshåndtering, dels i form af ressourcebevisthed ved driften af det offentlige spildevandssystem, dels i form af at kommunen "går forrest og viser vejen" ved at omlægge kloaksystemer på egne ejendomme til "økologiske afløbsanlæg". Sådanne initiativer forudsætter, at de forvaltninger, der varetager kommunens opgaver som grundejer eller driftsherre, er villige til at etablere de pågældende anlæg og afholde de udgifter, der følger heraf.

Kloaknettet og renseanlæggene belastes fortsat af industrispildevand indeholdende en række miljøskadelige stoffer. Det er målsætningen at begrænse disse udledninger gennem spildevandstilladelser, tilsyn og overvågning af spildevandssystemet samt opsporing af forureningskilderne.

En række spildevandsanlæg er etableret som private fællesanlæg og skal som følge heraf drives og renoveres af de tilsluttede brugere. Disse brugere betaler samtidig for driften af det offentlige spildevandssystem. For at imødegå denne forskelsbehandlingen planlægges en række private fællesanlæg overtaget som offentlige.

Spildevandsplanen har en tidshorisont på 10 år. Planen foreslås revideret efter 4år i takt med revisionen af kommuneplanen.

Realiseringen af de i Spildevandsplan 2000 foreslåede aktiviteter beløber sig til 1.287 mio. kr. over de næste 10 år.

Dette beløb fordeler sig således på de enkelte aktiviteter:

Ny- og omkloakeringer 150 mio. kr.

Renovering af ledninger og pumpestationer. 554 mio. kr.

Driftsrelaterede tiltag 140 mio. kr.

Miljøforbedringer i søer og vandløb 200 mio. kr.

Miljøforbedringer i marine vandområder 230 mio. kr.

Økologiske tiltag 13 mio. kr.

Det samlede beløb er 143 mio. kr. mindre end det af Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede rammebeløb. Denne reduktion skyldes, at de kalkulationer, som er udarbejdet i forbindelse med spildevandsplanforslaget har vist sig at være beløbsmæssigt mindre end de kalkulationer, der lå til grund for ideoplægget. Ambitionsniveauet i ideoplægget er således fastholdt.

For årene 2000-2004 er investeringerne i overensstemmelse med den vedtagne investeringsplan for 2000 og det i forbindelse med budgettet for 2001 udarbejdede forslag til investeringsplan for årene 2001-2004. Udgifterne brugerfinansieres i henhold til den af Borgerrepræsentationen vedtagne Betalingsvedtægt for Københavns Kommunes Offentlige Spildevandsanlæg. Den af aktiviteterne årligt afledte brugerbetaling er af størrelsesordenen 4 kr/m³ vand (excl. moms). Den gældende spildevandsplan indebærer aktiviteter svarende til en brugerbetaling på godt 2 kr./m³ vand, hvorfor der må påregnes en stigning på knap 2 kr./m³ vand ved vedtagelsen af planen. Når der tages hensyn til driften og vedligeholdelsen af kommunens offentlige spildevandssystem, investeringer i og drift af de fælleskommunale renseanlæg samt den statslige spildevandsafgift og moms, andrager den samlede brugerbetali ng ca. 15 kr/m³ vand.

Hertil kommer prisen for leveret vand på i alt ca. 16 kr/m³ .

Forinden de enkelte projekter sættes i værk, vil Borgerrepræsentationen blive søgt om kapitalbevilling.

Ifølge Miljøstyrelsen bekendtgørelse nr. 501 skal Borgerrepræsentationens forslag til spildevandsplan offentliggøres med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag. Når høringsperioden er tilendebragt, kan Borgerrepræsentationen vedtage planen endeligt. Denne vedtagelse skal offentliggøres i lokale blade.

-

Forslag til Spildevandsplan 2000 udarbejdet af Københavns Vand, marts 2000. (fremsendt til udvalgsmødet den 3. april 2000)

Niels Juul Jensen

/ Annette Egetoft