Demografiregulering af budget 2014 samt budget 2015

Demografiregulering af udvalgenes budgetter på baggrund af 2014-prognosen for befolkningsudviklingen i København.

1. at udvalgenes budgetter for 2014, som følge af befolkningsudviklingen efterreguleres i alt med -50,3 mio. kr. i overensstemmelse med bilag 2, tabel 1.

(Økonomiudvalget)

Stigende befolkning og lavere socialt udgiftspres

I Københavns Kommune tilpasses budgetterne til store dele af den borgernære service, når befolkningen i den relevante aldersgruppe stiger eller falder. Reguleringen af budgetterne finder sted for at sikre, at de nye borgere kan tilbydes samme service som den eksisterende befolkning. Budgetterne reguleres ud fra en gennemsnitlig betragtning om, at de nye borgere har samme behov som den eksisterende befolkning.

Københavns Kommune har pr. primo marts 2014 udarbejdet en ny befolkningsprognose. På den baggrund foretages i denne indstilling en efterregulering af budget 2014 samt en tilpasning af budgetrammerne for 2015-2019.

Økonomi- og Indenrigsministeriets sociale indeks viser, at selv om der er en høj befolkningsvækst i København, så falder udgiftspresset på det sociale område. Det er en positiv udvikling, men udviklingen betyder også, at Københavns Kommune får relativt lavere indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet. Samtidig lever byens ældrebefolkning længere.

Derfor blev det i budget 2014 besluttet, at Økonomiforvaltningen skulle igangsætte en analyse af, hvordan det lavere sociale udgiftspres og en sundere ældrebefolkning kan indarbejdes i kommunes demografimodeller. Samtidig skal udviklingen i antallet af borgere med handicap og psykisk syge også undersøges. I denne indstilling afrapporteres de foreløbige resultater af analysen.

Befolkningsudvikling og efterregulering af budget 2014

Det endelige folketal 1. januar 2014 er ca. 1.000 personer lavere end forventet i den seneste befolkningsprognose fra marts 2013, og forventningen til 1. januar 2015 er 1.500 lavere. Den 1. januar 2015 forventes således ca. 580.672 borgere i alt mod tidligere 582.211. Hovedårsagen til, at folketallet for 2014 og 2015 er nedjusteret, er, at antallet af 0-årige har været overvurderet. Dette skyldes, at de københavnske kvinder føder færre børn end forventet, hvilket er en tendens, der ikke blot ses i København men hele landet. Desuden er der et fald i antallet af 17-64 årige, hvor årsagen bl.a. skal findes i, at der hvert år er en stor ind- og udvandring af udenlandske studerende, hvilket gør aldersgruppen 18-25 svær at forudsige. Se bilag 1 for en nærmere gennemgang af befolkningsudviklingen.

På den baggrund skal budgetrammerne for Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget korrigeres. Udvalgenes rammer efterreguleres i 2014 med i alt 50,3 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1 - Efterregulering af budget 2014 samt effekt i 2015

*Børne- og Ungdomsudvalget reguleres i 2014 med 10/12-dele på skoleområdet og 12/12-dele på det resterende demografi regulerede serviceområde, mens "køb af pladser" under Sundheds- og Omsorgsudvalget efterreguleres med 12/12-dele. Den resterende del af det demografiregulerede serviceområde i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget efterreguleres med 5/12-dele.

Reduktionen af forvaltningernes budgetter med 50,3 mio. kr. indgår i overførselssagen 2013-2014, der ligeledes behandles i Økonomiudvalget den 29. april 2014 samt i Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014. Reguleringen af udvalgenes budgetter foretages på bevillingsområder og funktioner i overensstemmelse med bilag 2.

Tilpasning af budgetrammerne 2015-2018
Udvalgenes rammer reguleres yderligere i 2015-2018 i forhold til de udmeldte rammer i Indkaldelsescirkulæret for 2015. Udvalgene reguleres således med samlet -90,5 mio. kr. i 2015. Årsagen til at budgetrammerne i 2015 skal nedreguleres med 90,5 mio. kr. er, at effekten af efterreguleringen 2014, også indarbejdes i 2015. Reguleringen i 2015, består således af en negativ regulering på 56,4 mio. kr. som vedrører efterreguleringen 2014, og en negativ regulering på 34,1 mio. kr. som følge af, at skønnene for befolkningsudviklingen fra 2014 til 2015 er lavere end tidligere. 

 Tabel 2 - Regulering af budgetrammerne for 2015- 2018 - marginale ændringer

*Årsagen til den store stigning i reguleringen i 2018 er, at der ikke er indarbejdet demografiske ændringer fra 2018 og frem i de foregående års demografireguleringer.

 Reguleringerne indarbejdes i udvalgenes rammer for 2015-2018 i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af juniindstillingen for budget 2015 den 10. juni 2014.

Ændrede udgifter til demografi i perioden 2015 til 2018

Tabel 3 – Ændrede udgifter til demografi 2015-2018 - Marginale ændringer

*Den varige effekt af efterregulering 2014 indarbejdes først teknisk i budgetforslag 2015.

Data og resultater i forbindelse med beregningen af årets demografiregulering har været til kvalitetskontrol i de berørte forvaltninger.

Økonomiforvaltningen har den 21. marts 2014 udsendt opdaterede budgetrammer til forvaltningerne, så de kan tage højde for demografireguleringen i de budgetbidrag, som udvalgene indsender til Økonomiforvaltningen den 5. maj 2014.

Resultater af analyse af den socioøkonomiske udvikling samt sund aldring

Mens Københavns befolkning er steget med 66.000 fra 2007 til 2014, er kommunens indtægt fra den del af udligningssystemet, som vedrører det sociale udgiftsbehov, faldet med 92 mio. kr. Det betyder, at Københavns socioøkonomiske profil bliver bedre i takt med befolkningsudviklingen. På det socioøkonomiske indeks som udligningssystemet bygger på, er København faldet fra indeks 144 i 2007 til 124 i 2014. Indeks 100 er gennemsnittet for hele landet.

Figur 1: Udviklingen i Københavns socioøkonomiske indeks fordelt på bydele

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Af figur 1 fremgår udviklingen i det socioøkonomiske indeks fordelt på bydele i København fra 2007 til 2011. Samtlige bydele på nær Brønshøj-Husum og Vanløse er faldet i perioden, hvilket betyder, at det sociale udgiftsbehov er faldende i bydelene ifølge indekset.

Indtægterne som følge af de socioøkonomiske udgiftsbehov faldt med 49 mio. kr. fra 2013 til 2014. Fordeles dette tab mellem udvalgene på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste revision af udligningssystemet bliver resultatet som i tabel 4.

Tabel 4. Indtægtstab 2013-2014 fordelt på udvalgenes udgiftsbudgetter, mio. kr.

*Modellen er nærmere beskrevet i bilag 4

De faldende indtægter fra tilskud og udligningssystemet har også betydning for forventningerne til kommunens økonomi fremadrettet. Kommunens indtægter fra udligning af socialt udgiftsbehov forudsættes derfor i budget 2015 at være uændret fra 2014 til budget 2015, på trods af at befolkningen stiger. Dette er en nedjustering af indtægterne på i alt 172 mio. kr. i forhold til tidligere budgetteringspraksis, hvor man tog udgangspunkt i, at de ”nye” borgere var som de ”gamle” i forhold til socioøkonomiske forhold.

 De foreløbige resultater af analysen af de socioøkonomiske kriterier og demografimodeller viser:

-          Fra 2007 til 2014 er det socioøkonomiske indeks (sociale udgiftsbehov) for Københavns Kommune faldet fra 144 til 124 (hele landet = 100).
-          Kommunens indtægter er derfor faldet med 92 mio. kr. fra 2007 til 2014.
-          Fra 2013-2014 er faldet 49 mio. kr., som kan fordeles mellem udvalgene på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets analyser.
-          Bydele  
        • De socioøkonomiske udgiftsbehov varierer væsentligt fra bydel til bydel 
        • 10 ud af 11 bydele klarer sig bedre på de socioøkonomiske indeks i 2011 end i 2007 
        • Alle bydele ligger dårligere end landsgennemsnittet
-          Sund aldring
        • Rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at flere leveår giver flere sunde leveår. 
        • Anvendes KORAs model for sund aldring på Københavns Kommunes budget, giver sund aldring lavere udgifter på 6,3 mio. kr. i 2014.
-          Udviklingen i en række nøgletal viser, at befolkningssammensætningen i Københavns Kommune er inde i en positiv udvikling.
-          Københavns Kommune har en omfattende demografimodel i forhold til. sektorområder og antallet af ydelser, når der sammenlignes med 6-byerne.
-          Effekten af Sund aldring er indarbejdet i en række andre kommuners budgetmodeller
-          Som følge af stigende dækningsgrader i demografireguleringen samt særskilte politiske prioriteringer er antallet af handicappede i botilbud steget med 8 pct. i perioden 2010-2013. I perioden er målgruppen 65+årige steget med 12 pct.

Figur 2: Sund aldring - udviklingen i restlevetid for en københavner på 65 år

Kilde: Koncernservice

Af figur 2 fremgår det, at forventningen til leveår, som en gennemsnitlig 65 årig har tilbage at leve i, er stigende med ca. ¾ år henover de seneste 5 år.

Analysens foreløbige resultater er uddybet i bilag 4-10.

Videre proces for analyse af den socioøkonomiske udvikling samt sund aldring

Økonomiforvaltningen vil med inddragelse af forvaltningerne udarbejde konkrete forslag til, hvordan resultaterne kan indarbejdes i budgettet. Der vil blive gjort status herpå i augustindstillingen med henblik på, at forslagene kan indgå i forhandlingerne om budget 2015.

Resultaterne af analysen er ikke indregnet i demografireguleringen, der forslås med denne indstilling.

Dokumentation af forvaltningernes demografimodeller

I 2011 og i 2013 har henholdsvis Børne- og Ungdomsudvalgets og Socialudvalgets demografimodeller gennemgået et servicetjek for at sikre øget gennemsigtighed. Dette arbejde fortsætter med et servicetjek af Sundheds- og Omsorgsudvalgets ydelser og mængdeopgørelser, med henblik på en mere simpel model med færre ydelser.

I forbindelse med demografireguleringen i foråret 2015 skal dokumentationen fra forvaltningerne tilpasses, så der for hver af de demografiregulerede ydelser afleveres ensartet dokumentation for beregningen af enhedspriser, kompensationsgrader og opgørelsen af mængder og dækningsgrader. Dokumentationen skal anvendes til en øget gennemsigtighed i udviklingen i priser og mængder samt skærpe forklaringerne på ændringerne fra år til år. Fremadrettet vil priser og mængder desuden blive sammenholdt med de realiserede priser og mængder i regnskabet.

Social-, Sundheds- og Omsorgs- samt Børne- og Ungdomsudvalgets budgetter for 2014 efterreguleres med -50,3 mio. kr. De frigjorte midler samt servicemåltal indgår i overførselssagen, der behandles i Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014. Modposten til reguleringen i denne sag udgøres derfor af kassen. Reguleringerne fremgår af bilag 2, tabel 1.

Herudover korrigeres udvalgenes rammer for 2015 med i alt -90,5 mio. kr., 2016 med -24,1 mio. kr., 2017 med -21,7 mio. kr., 2018 med 164,0 mio. kr. og 174,8 mio. kr. i 2019. Korrektionen indgår i de opdaterede budgetrammer, som Økonomiforvaltningen den 21. marts 2014  har udsendt til forvaltningerne, og indgår dermed også i juniindstillingen til budget 2015 og herefter budgetforslaget. 

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen indarbejdes efterreguleringen for 2014 i udvalgenes budgetter.

 Claus Juhl                      /Bjarne Winge

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at udvalgenes budgetter for 2014, som følge af befolkningsudviklingen efterreguleres i alt med -50,3 mio. kr. i overensstemmelse med bilag 2, tabel 1.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2014

Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. maj 2014

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.