Omdisponering af deponeringsmidler til botilbud under Socialforvaltningen
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at modregningsadgang for Bomiparken 20 ikke anvendes til projektet "56 boliger til unge med sindslidelse" (BR 19.06.13).
- at modregningskrav og bevillinger omplaceres mellem en række projekter for at kunne nå at anvende modregningsadgangen inden 31. marts 2014. Modregningsadgangen udgør 59,6 mio. kr., og den afsatte bevilling til deponering udgør 34,3 mio. kr. jf. økonomiafsnittet.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
(Socialudvalget)
Problemstilling
Når kommunen indgår lejemål med privat udlejer skal kommunen deponere, i det omfang leje kan ses som et alternativt til en kommunal anlægsopgave. Formålet med lovgivningen er at sidestille leje af ejendom med køb eller opførelse af en ejendom.
Socialforvaltningen ønsker at leje servicearealerne i en række botilbud og skal derfor deponere for disse arealer. Deponeringens størrelse svarer til lejemålets ejendomsværdi.
I henhold til deponeringsreglerne kan kommunen anvende deponering fra et botilbud, der nedlægges, til et botilbud, der oprettes (modregningsadgang). Dermed undgår kommunen at anvende anlægsbudget til deponeringsformål. Det er en forudsætning, at det nye botilbud senest har indgået lejekontrakt inden den 31. marts året efter lukningen af det tilbud, som frigiver modregningsadgang.
Som løsning indgår et forslag om at bytte om på henholdsvis modregningsadgang og deponeringsmidler for en række projekter/botilbud. Der er alene tale om tekniske ændringer, der ikke har økonomisk betydning for de projekter, som oprindeligt er tildelt deponeringsmidler. Der kan derfor ikke disponeres frit over midlerne.
Socialforvaltningens har en samlet modregningsadgang på 59,6 mio. kr., der vil bortfalde, hvis ikke modregningsadgangen anvendes på nye projekter inden den 31. marts 2014. Størstedelen af modregningsadgangen på 59,6 mio. kr. blev frigjort, da Københavns Kommune købte Bomiparken, hvor modregningsadgangen udgør 49,2 mio. kr. Dertil kommer modregningsadgang fra 4 opsagte lejemål på 10,5 mio. kr. De 4 lejemål er Kurvemagerstien, Amagerfælledvej, Portugalsgade og Hanstedvej.
Til projektet "56 bofælleskabspladser for unge sindslidende" har Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 (BR 19.06.13) godkendt anvendelsen af modregningsadgang fra Bomiparken ("Etablering af 30 pladser til unge samt løsning af andre anlægsudfordringer").
Projektet "56 bofællesskabspladser for unge sindslidende" er imidlertid ikke så langt, at en underskrevet lejekontrakt vil kunne foreligge inden 31. marts 2014. Dette indebærer, at modregningsadgangen fra Bomiparken ikke som planlagt kan anvendes til de 56 bofællesskabspladser, men at modregningsadgangen skal anvendes til andre projekter for ikke at gå tabt. Dermed skal der findes andre deponeringsmidler til projektet "56 bofællesskabpladser for unge sindslidende".
Løsning
- Tranehavegård 14,
- Dannebrogsgade 12,
- Ringertoften 3,
- Strandlodsvej 37,
- 60 boliger på Arenagrunden samt
- Sølund.
Dermed er der ikke længere behov for de afsatte deponeringsmidler på i alt 34,4 mio. kr. til de pågældende botilbud. Det foreslås, at midlerne på 34,4 mio. kr. i stedet anvendes til 56 bofællesskabspladser. Dermed anvender botilbudene modregningsadgang, hvoraf størstedelen er bevilget til de 56 bofællesskabspladser, og de 56 bofællesskabspladser anvender deponeringsmidlerne oprindeligt tildelt botilbudene.
Det skal bemærkes, at boligselskaberne har givet samtykke til, at samtlige lejekontrakter kan være underskrevet inden 31. marts 2014.
Der vil i 2014 blive forelagt en indstilling for Borgerrepræsentationen om de 56 bofællesskabspladser til unge sindslidende.
Økonomi
Der er ingen bevillingsmæssige ændringer i denne indstillling, da omplacering af modregningsadgang og bevillinger til deponering samlet ikke udviser afvigelser.
Nedenstående tabel angiver henholdsvis deponeringsbehov, bevilgede deponeringsmidler og modregningsadgang.
Som det fremgår, er der et samlet deponeringsbehov på 93,9 mio. kr.
Behovet dækkes af bevilling til deponering på 34,4 mio. kr. og modregningsadgang på 59,6 mio. kr.
Tabel 1 viser, hvorledes modregningsadgangen og bevillingerne er tænkt anvendt før og efter ombytningen.
Tabel 1: Oversigt over omflytning af bevilget deponering og modregningsadgang (Beløb i 1.000 kr. 2014 P/L)
Areal | Før omplacering | Efter omplacering | |||
Projekter | Modregnings-adgang | Bevilling | Modregnings-adgang | Bevilling | |
Ringergården | 429 | 7.912 | 7.665 | ||
Tranehavegård | 183 | 4.572 | 2.532 | ||
Dannebrogsgade | 220 | 3.037 | 6.297 | ||
Strandlodsvej | 519 | 7.431 | 9.818 | ||
Arenagrunden - boliger | 1215 | 11.393 | 22.539 | ||
Sølund | 10.757 | ||||
Kurvemagerstien 53 | 110 | 2.044 | |||
Amagerfælledvej 121 | 88 | 1.515 | |||
Portugalsgade | 307 | 4.980 | |||
Hansstedvej 22 | 75 | 1.900 | |||
Bomiparken til 56 boliger | 49.169 | ||||
56 boliger til sindslidende | 34.344 | ||||
I alt | 59.608 | 34.344 | 59.608 | 34.344 | |
93.952 | 93.952 |
Når der anvendes modregningsadgang for 59,6 mio. kr., men kun deponeringsmidler for 34,4 mio. kr., skyldes det to forhold:
1. Den oprindelige modregningsadgang fra Bomiparken udgør 49,2 mio. kr., mens projektet vedrørende de 56 bofællesskabspladser kun skal anvende 34,4 mio. kr. I forbindelse med ombytning fra modregningsadgang til deponeringsmidler er der således overskydende modregningsadgang for 14,8 mio. kr.
2. Fire mindre lejemål er opsagt, og modregningsadgangen på 10,5 mio. kr. er ikke anvendt.
Den samlede difference på 25,3 mio. kr. anvendes til Sølund, hvortil der ikke er bevilget deponeringsmidler, og til 60 boliger på Arenagrunden, hvor servicearealet er blevet større end ventet.
Nedenstående tabel 2 angiver, hvornår bevillingen til deponering er fundet sted samt placering af midlerne.
Tabel 2: Placeringen af de bevilgede midler (Beløb i tusind kr. 2014 P/L)
Projekt | Beløb | Budgetaftale | Indstilling | Bevilling | Funktion | |
Ringergården | 7.912 | 2005 | Tryghedsplan I | 03.11.2005 | Finansposter | 5.32.27.5 |
Tranehavegård | 4.572 | 2005 | Tryghedsplan I | 03.11.2005 | Finansposter | 5.32.27.5 |
Dannebrogsgade | 3.037 | 2009 | Moderniseringsplanen | Lukket punkt | Finansposter | 5.32.27.5 |
Strandlodsvej | 7.431 | 2007 | Tryghedsplan II | 10.12.2009 | Finansposter | 5.32.27.5 |
Arenagrunden - boliger | 11.393 | 2011 | 3x24 boliger | Forelægges i foråret 2014 | Finansposter | 5.32.27.5 |
I alt | 34.345 |
Videre proces
Anette Laigaard /
Lars Østergaard
Oversigt over politisk behandling
1. at modregningsadgang for Bomiparken 20 ikke anvendes til projektet "56 boliger til unge med sindslidelse" (BR 19.06.13).
2. at modregningskrav og bevillinger omplaceres mellem en række projekter for at kunne nå at anvende modregningsadgangen inden 31. marts 2014. Modregningsadgangen udgør 59,6 mio. kr. og den afsatte bevilling til deponering udgør 34,3 mio. kr. jf. økonomiafsnittet.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 26. marts 2014
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. maj 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.