Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til legepladsrenoveringer 2014
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for at udvikle, vedligeholde og renholde 120 offentlige legepladser, hvoraf de 98 er ubemandede og de 22 er bemandede legepladser med pædagogisk personale.
I perioden 2008 – 2013 blev alle de offentlige legepladser istandsat under projektet Plads til Leg. Det har gjort legepladserne til attraktive udflugtsmål for børnefamilier og institutioner. Forvaltningens seneste legepladstællinger viser eksempelvis, at særligt forældrene er mere aktive, når de besøger legepladserne nu end tidligere. Sammenholdt med et stigende børnetal betyder dette også et øget slid på legepladserne.
Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal nu godkende frigivelse af midler til gennemførelse af en række renoveringsopgaver.
Løsning
Disse opgaver er udvalgt for at sikre, at sikkerheden er i orden, og at legepladserne fastholder deres store tiltrækning på byens børnefamilier.
Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at udskifte delelementer og forny faldunderlag og asfaltbelægninger samt hegn på 12 af de bemandede legepladser samt 10 af de ubemandede legepladser. De konkrete renoveringstiltag fremgår af bilag 1.
Udvælgelse af de konkrete tiltag på de bemandede legepladser
Tiltagene er udvalgt på baggrund af følgende udvælgelseskriterier i prioriteret rækkefølge:
- Det eksisterende slitage- og sikkerhedsniveau.
- Geografisk spredning af istandsættelsestiltagene.
- Den sundheds- og bevægelsesfremmende effekt.
De elementer, der foreslås udskiftet eller tilført, er udpeget i samarbejde med forvaltningens legepladspersonale.
Økonomi
Med denne indstilling skal de 1,2 mio. kr. i 2014 frigives til mindre opgaver på 12 af de bemandede legepladser samt 10 af de ubemandede legepladser. De konkrete tiltag fremgår af bilag 1. De 1,2 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3 i 2014 jf. tabellen nedenfor (tabel 1).
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2014 p/l) |
|
År 2014 |
I alt |
||||
TMU |
Renovering af legepladser |
3400 – Ordinær anlæg |
0.28.20.3 |
1.200 |
1.200 |
I alt |
- |
- |
- |
1.200 |
1.200 |
Dette er sidste frigivelse af de samlede bevilling på 4,2 mio. kr., og projektet forventes afsluttet med udgangen af 2014. Siden 2012 er der frigivet 4,2 mio. kr. til renovering af legepladser. De 4,2 mio. kr. er fordelt med 2,0 mio. kr. i 2012, 1,0 mio. kr. 2013 og 1,2 mio. kr. i 2014.
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 7. april 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2014
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. maj 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.